Kommuner svigter kontrol med socialt bedrageri

Af | @JanBirkemose

Kommunerne lukker øjnene for kontanthjælpsmodtagere, der arbejder ved siden af den offentlige støtte. Over halvdelen af kommunerne afslørede ikke en eneste, der fuskede i 2007, selv om kommunen med den hårdeste linje fangede næsten hver 10. kontanthjælpsmodtager i bedrageri. Borgmestre erkender, at mange snydere går fri og anklager kommunesammenlægningerne for at have ædt ressourcerne til kontrol.

FUSK Svindlere med planer om at hæve både løn og kontanthjælp gør klogt i at holde sig væk fra Svendborg. Til gengæld kan de roligt bosætte sig i stort set resten af landets kommuner. Her er der så godt som ingen kontrol med kontanthjælpsmodtagere, der arbejder på livet løs ved siden af den offentlige ydelse, selv om det er ulovligt.

Det er den klare konklusion på baggrund af en ny opgørelse fra Arbejdsdirektoratet. Her ligger Svendborg Kommune helt i top, idet de fynske embedsmænd i 2007 fangede 9,1 procent af kommunens kontanthjælpsmodtagere i at hæve løn fra et arbejde, mens de fik kontanthjælp. Til gengæld er der langt ned til de næste på listen, og i alt præsterede kun 18 kommuner – inklusive Svendborg – at afsløre fusk hos én procent eller flere af kontanthjælpsmodtagerne.

25 kommuner opdagede snyd hos mindre end én procent af deres sociale klienter, og hele 55 kommuner med i alt 20.000 fuldtids-kontanthjælpsmodtagere opdagede ikke et eneste tilfælde af snyd og fusk.

Der er ellers nok at komme efter, mener både embedsmænd og borgmestre, som Ugebrevet A4 har talt med. Holdningen er, at det omfang på næsten 1 ud af 10 kontanthjælpsmodtagere, som Svendborg har afsløret som snydere, virker som et sandsynligt niveau for resten af kommunerne.

»Jeg tror faktisk, at det er et niveau, der er landsdækkende. Der er betydeligt flere, der fusker, end man regner med,« siger Tove Larsen, socialdemokratisk borgmester i Aabenraa Kommune og formand for social- og sundhedsud­valget i Kommunernes Landsforening. Hendes egen kommune fangede ikke en eneste kontanthjælpsmodtager i fusk i 2007.

I Svendborg mener teamleder i kommunens kontanthjælpsafdeling Masoum Moradi, at der er masser af fusk at komme efter, hvis landets øvrige kommuner intensiverer indsatsen.

»Vores politik er at sætte hårdt mod hårdt. Vi vil ikke acceptere, at nogen snyder sig til offentlige ydelser, og derfor skrider vi ind over for det. Men det er ikke os, der er specielt fremragende til vores job. Vi gør bare, hvad loven kræver, hvorimod de andre kommuner svigter deres opgave,« lyder det fra Masoum Moradi, der ud over at være embedsmand også er valgt ind i Svendborg byråd for SF.

Han er overbevist om, at moralen blandt Svendborgs kontanthjælpsmodtagere ikke er dårligere end blandt kontanthjælpsmodtagere i resten af landet.

»Hvorfor skulle den dog være det? Jeg tror faktisk, at vi ligner alle andre kommuner. Profilen af vores borgere på kontanthjælp ligner den, der er i alle andre kommuner,« siger Masoum Moradi.

I alt blev der på landsplan sidste år afsløret 647 personer, der modtog løn og kontanthjælp på samme tid. Det svarer til 1,3 procent af kontanthjælpsmodtagerne. Hvis alle kommuner afslørede lige så mange snydende kontanthjælpsmodtagere som Svendborg, ville antallet på landsplan have været 4.504 – eller helt præcist 3.807 flere, end der blev afsløret.

En af de kommuner, hvor kontanthjælpsmodtagerne sidste år fik fred til at arbejde på livet løs, er Brønderslev Kommune. Her erkender borgmester Mikael Klitgaard (V), at kommunen med en fangst på nul sociale bedragere har svigtet sin kontrolopgave.

»Det kan godt være, vi ikke har kontrolleret dem godt nok. Det kan det godt tyde på,« siger han.

Kommunen havde sidste år 388 fuldtidsledige kontanthjælpsmodtagere, og hvis de er lige så arbejdsomme som kontanthjælpsmodtagerne i Svendborg, betyder det, at kommunen kunne have afsløret mindst 35 tilfælde af socialt bedrageri. Kommunens borgmester er i hvert fald ikke i tvivl om, at arbejde i hans landsdel er så populært, at selv de arbejdsløse ikke kan lade være.

»Vores vigtigste og fornemste opgave er at få de her mennesker i arbejde. Vi elsker at arbejde heroppe. Fordi det det giver livskvalitet og glæde. Der er ikke noget skønnere end at arbejde. Så jeg kan da heller ikke forestille mig andet end, at de ledige også arbejder lidt,« siger Mikael Klitgaard.

Minister revser kommuner

I Holbæk er den radikale borgmester Jørn Sørensen heller ikke i tvivl om, at der blandt kommunens 881 personer på kontanthjælp nok er nogle stykker, der ikke tåler en nærmere kontrol. Alligevel afslørede kommunen ikke et eneste tilfælde af socialt bedrageri sidste år, og det ryster borgmesteren.

»Jeg har det meget dårligt med folk, der snyder det offentlige system. Det er noget svineri og meget stødende for andre borgere, hvis vi bare ser til. Nu skal vi sætte flere ressourcer ind på at komme svindlen til livs. Det er der overhovedet ingen tvivl om,« siger Jørn Sørensen.

Det er den slags meldinger, som beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) kan lide at høre. Han har også studset over manglen på kontrol.

»Det kan ikke være rigtigt, at man i nogle kommuner kan få understøttelse, samtidig med at man helt risikofrit laver sort arbejde. Socialt bedrageri må og skal få konsekvenser. Det offentlige er ikke en kontantautomat, og samtlige kommuner i Danmark har et ansvar for at føre kontrol med deres kontanthjælpsmodtagere,« påpeger Claus Hjort Frederiksen i en skriftlig kommentar til Ugebrevet A4.

Hvis samtlige kommuner kommer op på Svendborgs niveau, kan det betyde store besparelser for kommunerne. Dels bliver kontanthjælpsmodtagerne idømt en sanktion på 30 procent lavere kontanthjælp i 3 eller 20 uger, afhængig af om det er første eller anden gang, personen bliver afsløret. Og samtidig kan kommunerne også kræve kontanthjælpen tilbagebetalt for den periode, hvor det sociale bedrageri er foregået.

Ifølge beregninger, Ugebrevet A4 har foretaget, betyder det, at samfundet kan spare mindst 60 millioner kroner om året, hvis samtlige kommuner kommer op på Svendborg-standard, og der i gennemsnit bliver tilbagebetalt bare én måneds kontanthjælp.

Kontrol kan betale sig

Teamleder i Svendborg Masoum Moradi mener endda, at der reelt venter endnu større økonomiske gevinster i fremtiden for de kommuner, der tager fat om det sociale bedrageri.

»Der er subkulturer, hvor man opfatter kontanthjælp som et legitimt tilskud til de penge, man kan lave på andre måder. Hvis man i det miljø opdager, at man ikke slipper godt af sted med det, så holder man op med at søge kontanthjælp. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at vores anstrengelser vil tjene sig ind,« siger Masoum Moradi.

Han ønsker ikke at oplyse om Svendborgs metoder til jagt på socialt bedrageri, da han mener, det vil give bedragerne for gode kort på hånden. Men han lover dog, at andre kommuner, der er interesserede, kan få fuld indsigt i metoden, hvis de henvender sig.

Samtidig lægger Masoum Moradi ikke skjul på, at det kræver en klar kommunal prioritering at fange kontanthjælpsmodtagere, der arbejder ved siden af.

»Det er meget ressourcekrævende, og når kommuneøkonomien driller, kan man godt betegne det som et luksusområde,« siger han.

Det er da også netop mangel på ressourcer, som er den gennemgående forklaring fra kommunerne uden kontrol.

»Kommunesammenlægningen har tappet os for alle kræfter det seneste halvandet år. Vi har simpelthen haft andet at se til,« siger borgmester Jørn Sørensen fra Holbæk.

I Kommunernes Landsforening mener formanden for social- og sundhedsudvalget, ­Aabenraa-borgmester Tove Larsen, også, at kommunesammenlægningerne bærer en stor del af forklaringen på den manglende kontrol. Men dertil kommer, at skatteeksperterne, der tidligere var ansat i kommunerne, nu er flyttet til SKAT. På den måde har kommunerne mistet ekspertisen, og det tager tid at opbygge et nyt samarbejde med SKAT, siger Tove Larsen.

»Hvis vi havde beholdt eksperterne i eget hus, var vi kommet meget hurtigere i gang. Oven i sammenlægningerne af kommunerne har det taget tid at få folk frigjort og oplært dem til at kontrollere socialt bedrag. Men jeg er ret sikker på, at de fleste kommuner nu kommer stille og roligt i gang. Og næste år vil tallene se helt anderledes ud,« siger Tove Larsen, der oplyser, at hendes egen kommune har været et år om overhovedet at komme i gang med kontrollen.

Tove Larsen mener dog, at kommunerne mangler en økonomisk gulerod for virkelig at gå målrettet til værks mod bedrageriet. Det skyldes, at staten i dag tager to tredjedele af det provenu, som kommunerne kradser ind, hver gang en socialbedrager bliver snuppet.

»Sammen med SKAT laver vi hele arbejdet, men det er staten, der får broderparten. Hvis vi fik mere ud af det, ville vi have et langt større incitament for at styrke kontrollen, som jo er temmelig ressourcekrævende,« siger Tove Larsen.

Det har ikke været muligt at få beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens kommentar til, om overskuddet ved at afsløre socialbedragere skal fordeles anderledes.