Kommuner sparer ved at opgive svage ledige

Af | @IHoumark
Anna Glent Overgaard

De seneste tre år har kommunerne sendt flere og flere ledige hjem på sofaen i stedet for at hanke op i dem. Gruppen af allersvageste arbejdsløse er således på bare tre år steget med 75 procent. De svage ledige lider under, at kommunerne mangler penge og prøver at udnytte systemet for refusioner, vurderer fagfolk. Beskæftigelsesministeren varsler markante ændringer af systemet.

Foto: Illustration: Thinkstock

PARKERING Kommunerne langtidsparkerer flere og flere af de allersvageste borgere. I løbet af blot tre år er antallet af kontanthjælpsmodtagere, der stemples som uarbejdsdygtige, vokset med ikke mindre end 75 procent. Det viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Konsekvensen er, at ledige, der for eksempel kæmper med stofmisbrug eller psykisk sygdom, stort set ingen hjælp får til at komme ind på arbejdsmarkedet igen.

Den oplevelse har godt 31.000 danskere ifølge de seneste tal. De er nemlig af jobcentrene blevet vurderet til ikke at kunne arbejde foreløbig, eksempelvis på grund af sygdom, og dermed kategoriseret i den såkaldte matchgruppe 3. Ledige borgere, der vurderes til at kunne komme i arbejde, placeres i kategori 1 og 2.

Mens matchgruppe 3 er vokset med ikke mindre end 75 procent i løbet af de seneste tre år, så er matchgruppe 1 og 2 kun vokset med 24 procent. Det viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsens statistik-side Jobindsats.dk.

Der er flere årsager til, at den triste matchgruppe 3 vokser. Dels ændrede VK-regeringen den måde, som matchgrupperne administreres, og det betyder, at sagsbehandlerne må vænne sig til en ny inddeling. En anden årsag er, at statens system for refusion til kommunerne er skruet sådan sammen, at det faktisk er en økonomisk fidus for kommunerne at stemple mennesker som uarbejdsdygtige og sende dem ned i matchgruppe 3.

»Økonomiske set har kommunerne en interesse i at sende flere ned i matchgruppe 3,« forklarer Thomas Bredgaard, som er lektor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.

Kommune erkender

Når borgere havner i matchgruppe 3, så skal kommunens sagsbehandlere ikke længere bruge tid og penge på at aktivere dem med kurser eller vejledning. Firkantet sagt er borgerne i matchgruppe 3 parkeret i passivitet på ubestemt tid, eller indtil en sagsbehandler synes, at der skal ske noget for dem. Borgere i matchgrupperne 1 og 2 derimod har kommunerne pligt til at ofre penge på at aktivere i bestemte perioder.

Jobcenterchef i Randers Kommune Ole Andersen er en af de få kommunalt ansatte, som tør tale åbent om, at kommunernes dårlige økonomi har indflydelse på hvordan ledige bliver ’matchet’, som det hedder i fagsproget.

»De økonomiske incitamenter er skruet sådan sammen, at flere bliver sendt over i matchgruppe 3, hvor kommunens arbejde med dem er mindre omfattende,« siger Ole Andersen.

Et skævt system

Ved årsskiftet 2010/11 blev reglerne for statens refusion til kommunerne ændret, og det betyder, at der nu er en endnu større tilskyndelse for kommunerne at hente ved at sende kontanthjælpsmodtagere ned i matchgruppe 3.

For hver gang kommunen bruger 100 kroner på kontanthjælp, får den 30 kroner refunderet fra staten. Før årsskiftet fik kommunerne hele 65 procent refunderet, hvis kommunen aktiverede kontanthjælpsmodtageren. Sagt med andre ord får kommunerne nu det samme fra staten, uanset om kommunen laver relevant aktivering for matchgruppe 3 eller ej. Tidligere blev kommunen belønnet ekstra for at aktivere.

Ændringen af statens refusion til kommunerne fik fagfolk og eksperter til at advare om, at man ville fjerne kommunernes incitament til at tage hånd om den svageste gruppe kontanthjælpsmodtagere. Jobcenterchef i Randers Kommune Ole Andersen var blandt de kritiske røster.

»Det, vi sagde, var, at det her lægger op til, at man begynder at skumme fløden i systemet, « siger Ole Andersen og uddyber:

»Der er sket en skævvridning af systemet. De nye refusionsregler betyder, at vi tjener langt mere på at få en dagpengeledig i et aktivt tilbud. Her kan vi tjene 35.000 kroner, men hvis vi ser på de svageste kontanthjælpsmodtagere, så får vi 30 procents refusion, lige meget om vi gør noget eller ej. Så sker der selvfølgelig prioriteringer.«

Gamle regler bedre for svage ledige

Det billede genkender formanden for Foreningen af Socialchefer i Danmark, Ole Pass, der også peger på ændringen af refusionsreglerne som en årsag til, at flere og flere flyttes ned i matchgruppe 3.

»Det bekymrer mig, at vi ser så mange i den gruppe. Jeg vil tro, at hvis ikke man havde ændret finansieringsreglerne ved årsskiftet, så var en del af dem i gang med et forløb nu i stedet for være havnet som passive modtagere i match 3,« siger Ole Pass.

Kritikken gør indtryk på beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), der mener, at det er »stærkt bekymrende,« at flere og flere kontanthjælpsmodtagere lander i matchgruppe 3.

»Der er ikke nogen mennesker, der skal langtidsparkeres, og vi har en klar udfordring, der handler om at få færre på passiv forsørgelse i Danmark. Men jeg er sådan set lige så bekymret for, hvis der er nogle, der burde være i en anden matchgruppe, fordi de godt kan deltage i aktivering, « siger Mette Frederiksen.

Hun har sat gang i forarbejdet til en reform af hele kontanthjælpssystemet og oplyser, at »refusionsområdet kommer op til overvejelse i det nye år.«

Indtil da løfter hun en pegefinger over for kommunerne:

»Kommunerne har både pligt og faglighed til at vurdere den enkelte kontanthjælpsmodtager og så give den indsats, som lige præcis han eller hun har brug for. Og jeg forventer, at kommunerne lever op til det ansvar.«

KL afviser kassetænkning

Konsulent Brian Siggaard fra Kommunernes Landsforening afviser, at hensyn til kommunekassen er med i billedet, når sagsbehandlere indplacerer ledige i matchgrupper.

»Det er bestemt mit indtryk, at sagsbehandlerne i kommunerne indplacerer ledige i matchkategorierne ud fra en socialfaglig vurdering og ikke ud fra økonomien i kommunen. Indsatsen for personer i matchgruppe 3 kan være mindst lige så dyr som for henholdsvis matchgruppe 1 og 2,« siger Brian Siggaard.

Han forklarer stigningen i matchgruppe 3 med, at flere går ledige i længere tid her under den økonomiske krise:

»Der er desværre en tendens til, at desto længere tid mennesker går ledige, desto flere problemer får de, og typisk kommer alle problemer først op til overfalden efter flere samtaler i jobcenteret. Eksempelvis kan en hang til alkohol udvikle sig til et egentlig misbrug, eller man kan psykisk få det dårligere og dårligere. Så den mand, der begynder som ledig i matchgruppe 1, kan med tiden glide ned i matchgruppe 3.«

Flere må blive på sofaen

Kommunerne bruger færre og færre ressourcer på at hanke op i de allersvageste kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3. For to år siden deltog 31 procent af menneskerne i matchgruppe 3 i en eller anden form for aktivering eksempelvis samtaler nogle timer om ugen eller kortvarige kurser. Nu derimod er kun seks procent aktiveret - svarende til 1.900 ud af 31.000 personer ifølge tal fra Jobindsats.dk.

Ifølge Bettina Post fra Dansk Socialrådgiverforening hænger den store nedgang i aktiveringe

n af mennesker i matchgruppe 3 nøje sammen med ændringerne af refusionerne til kommunerne ved årsskiftet 2010 til 2011. Kommunerne får i langt de fleste tilfælde det samme beløb refunderet fra staten, hvad enten de lader de svageste ligge på sofaen, eller om de giver dem en håndsrækning med aktivering.

»Ændringen af refusions-systemet ved årsskiftet betød, at mange af kontanthjælpsmodtagerne i matchgruppe 3, som var i stand til at være i et tilbud, mistede den aktive indsats udelukkende af økonomiske hensyn. Det havde intet med en faglig vurdering at gøre, men var et rent systemhensyn, og det er simpelthen fatalt,« siger Bettina Post.

Der er flere forklaringer på den mindre aktivering af de allersvageste ifølge Anette Skals, som er adjunkt i Team Arbejdsmarked ved Socialrådgiveruddannelserne Metropol.

»Det er blevet for dyrt for kommunerne at give tilbud til de svageste kontanthjælpsmodtagere. Samtidig er der kommet flere ledige ind i jobcentrene, så medarbejderne har mindre tid, hvilket har tendens til at gå ud over de svageste borgere,« siger Anette Skals.

Borgerne i matchgruppe 3 går administrativt under betegnelsen ’midlertidigt passive’. Men det er så som så med det midlertidige. I hvert fald viser tal udarbejdet af LO for Ugebrevet A4, at ud af 15.600 personer, der var i matchgruppe 3 i første kvartal 2010, så var 10.500 af dem stadigvæk i matchgruppe 3 et år senere. Med andre ord havde de været passive i et år.

Boom i 2010

I april 2010 blev der indført nye matchkategorier. Før var de ledige blevet inddelt i fem grupper, nu blev de inddelt i tre. I april og i månederne efter havnede uforholdsmæssig mange i matchkategori 3, hvis man går ud fra den vejledning til omkategorisering, som Arbejdsmarkedsstyrelsen havde udstukket.

Målt på de nye kategorier blev 3.200 ledige på kontant- eller starthjælp flyttet fra matchgruppe 2 til 3 i de første tre måneder af 2010. I det næste kvartal blev hele 8.700 ledige ’nedmatchet’. Det er svært at finde præcise svar på, hvorfor så mange røg ned i kategori 3 i 2010. Lektor Thomas Bredgaard siger:

»Det er stadig et ret ubesvaret spørgsmål, hvorfor der var dette boom i antallet af mennesker i matchgruppe 3 i sommeren 2010. «

Han har dog selv nogle bud. Da sagsbehandlerne i april eller senere »fik set klienterne i øjnene«, måtte de konstatere, at borgerne var i så ringe en forfatning, at de skulle nedmatches. En anden årsag er, at den kommunale smalhals og refusions-systemet tilskyndede kommunerne til at nedmatche for at spare tid og penge.

Se de ledige med friske øjne

Selv om den økonomiske krise ikke bør have betydning for, hvem der placeres i matchgruppe 2 eller 3, så har krisen det alligevel. Thomas Bredgaard forklarer:

»Når det er svært for sagsbehandlerne at få virksomheder til at tage de mest ressourcesvage inden for dørene, så kan sagsbehandlerne være fristet til at matche de ledige ned, selv om den ledige ud fra objektive kriterier ikke har fået det dårligere eller har mistet kvalifikationer.«

Brian Siggaard fra Kommunernes Landsforening har nogle andre forklaringer på boomet i 2010.

»Meningen med at lægge kategorierne om var, at sagsbehandlerne skulle til at se de ledige på en ny måde og dermed også ændre på kategoriseringen af de ledige. Dertil kommer, at nogle sagsbehandlere måtte erkende, at de nok havde været for optimistiske på borgernes vegne, da de første gang kategoriserede borgerne,« siger Brian Siggaard.

Før inddelingen af de ledige i kategorier blev ændret i april 2010, understregede Arbejdsmarkedsstyrelsen, at der kun var tale om en administrativ ændring, som ikke ville få betydning for borgerne.

»Men når ledige går fra at være i matchgruppe 2 til 3, så får det betydning for dem, da de hverken får - eller skal have - de samme tilbud. Ændringen af kategorierne har fået betydning for mange borgere,« siger Thomas Bredgaard.