Kommuner søger tilskudsmillioner i blinde

Af Martin Steen Jensen
Martin Christiansen

Når landets trængte kommuner søger økonomisk hjælp fra puljen til vanskeligt stillede kommuner kender de ikke kriterierne for, hvem der får del i tilskuddet. Klart utilfredsstillende mener flere borgmestre. Socialdemokraterne undrer sig og vil tage sagen op over for ministeren.

STØTTEPULJE 500 tillokkende millioner kroner. Så meget står på højkant i en støttepulje til særligt vanskeligt stillede kommuner, som bliver administreret af Indenrigs- og Socialministeriet. For at komme i betragtning til de forjættede millioner er kravet til kommunerne, at de skal leve op til puljens overskrift om at være en særligt vanskeligt stillet kommune. Det er puljens eneste kriterium.

Når puljemillionerne bliver fordelt, giver ministeriet ingen begrundelse for, hvorfor nogle kommuner får tilsagn og andre må kigge langt i den ministerielle vejviser efter økonomisk assistance.

»Min respekt for puljen ville være meget større, hvis man kunne se mini-steriets kriterier – og ikke mindst begrundelser for, hvorfor kommunerne får tilskud eller afslag på deres ansøgninger,« siger Bo Andersen (V), der er borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Han bliver suppleret af sin socialdemokratiske borgmesterkollega i Mariagerfjord Kommune, Hans Christian Maarup:

»Jeg foretrækker klart nogle gennemskuelige kriterier. Det er utilfredsstillende, at vi først sent i kommunernes budgetlægningsproces får at vide, om vi kan disponere over de midler, vi har søgt om. Det er en uholdbar usikkerhed, der bør elimineres,« siger den nordjyske borgmester, der ligesom Bo Andersens kommune har fået en økonomisk håndsrækning fra puljen, så de bedre kan få kommunens budget for 2010 til at hænge sammen.

De to utilfredse borgmestre får opbakning fra lektor i forvaltningsret på Juridisk Institut ved Aalborg Universitet Sten Bønsing. Han mener, at Indenrigs- og Socialministeriet bliver nødt til at dokumentere, hvilke kommuner der er særligt vanskeligt stillet.

»Selv om det givetvis er svært at definere, hvad der er en særligt vanskeligt stillet kommune, og svært at begrunde afgørelserne, så er det min opfattelse, at Indenrigs- og Socialministeriet stadig har pligt til at definere kriterier og begrunde afgørelserne,« siger Sten Bønsing.

Den kritiske holdning deles af socialdemokraternes kommunalordfører, Rasmus Prehn, der mener, at der skal flere kriterier og begrundelser til.

»Det kan ikke være rigtigt, at kommunerne skal søge i blinde. Og når ministeriet så har udvalgt de heldige kommuner, så kan de utilfredse kommuner ikke få en begrundelse for, hvorfor de har fået afslag. Det kan ikke være rigtigt, og det bør efter min mening ændres. Jeg vil tage sagen op over for indenrigs- og socialministeren.«

Puljen opfanger ’skævhederne’

Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) forklarer, at puljen skal ses som et supplement til det generelle tilskuds- og udligningssystem, hvor der sker en udligning af forskellene i kommunernes økonomiske vilkår.

»Det er vanskeligt i et generelt og automatisk system at tage højde for alle behov for tilskud. Derfor er der afsat puljemidler til vanskeligt stillede kommuner, og det fremgår af lovgivningen, at midlerne fordeles efter en konkret ansøgning. Der opstilles altså ikke på forhånd faste kriterier for fordelingen af puljens midler – fordi de netop ikke er en del af den automatiske fordeling,« skriver Karen Ellemann i et skriftligt svar.

Ministerens forklaring er en argumentation, som professor Poul Erik Mouritzen, der forsker i kommunale forhold på Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet, godt kan følge:

»Hovedparten af de penge, der går til kommunerne, sker efter objektive kriterier, altså målt på deres reelle behov. Men så er der nogle helt særlige og ufuldstændige behov, som ikke bliver fanget af de objektive kriterier, og puljen er så etableret for at opfange disse ’skævheder’,« siger Poul Erik Mouritzen.

Af selv samme grund kan man heller ikke – ifølge Poul Erik Mouritzen – fastsætte en række kriterier på forhånd.

Trods puljens fravær af kriterier forklarer Niels Jørgen Mau Pedersen, afdelingschef i Indenrigs- og Socialministeriet, at der indgår en række kommunaløkonomiske nøgletal i vurderingen.

»Fordelingen af særtilskud sker ud fra en samlet vurdering af de indkomne ansøgninger. I ministeriets behandling af ansøgningerne indgår også en række nøgletal, som er med til at skabe et billede af, hvilke kommuner der har de vanskeligste økonomiske vilkår. Nogle af disse nøgletal kan gå igen fra år til år, mens andre nøgletal afspejler forhold, der kan have en mere midlertidig karakter,« uddyber Niels Jørgen Mau Pedersen i en mail til Ugebrevet A4.

Begrundelser skaber tillid

Selv om kommuner ikke får en ministeriel begrundelse for afgørelsen, er de ifølge Niels Jørgen Mau Pedersen altid velkomne til at kontakte ministeriet, hvis de ønsker at få en samlet vurdering af, hvordan midlerne i puljen er blevet fordelt.

Men det er forvaltningseksperten Sten Bønsing langt fra tilfreds med. Han mener, at embedsmændene skal begrunde ministeriets afgørelser på kommunernes ansøgninger.

»Det er ikke nok for ministeriet at sige, at kommunerne kan ringe ind for at få en forklaring på afgørelsen. Når de kan give en forklaring over telefonen, så skal de også kunne gøre det skriftligt,« siger lektoren og fortsætter:

»Problemet med de manglende begrundelser er, at det giver mistillid til afgørelserne og en fornemmelse af, at det ikke er klart, hvad man vurderer ud fra.«

Ifølge Sten Bønsing er fordelen ved at begrunde en ansøgning skriftligt, at der er en tendens til, at afgørelserne bliver mere korrekte, fordi man får gennemløbet argumentationen for afgørelserne.

Vanskeligt stillede får tilskud

Selv om puljen ikke opererer med eksplicitte kriterier, viser Ugebrevet A4’s beregninger, at der er en sammenhæng mellem de kommuner, der er særligt vanskeligt stillet, og dem, der modtager tilskud. Til at illustrere kommunernes økonomiske stilling har Ugebrevet
A4 valgt det Kommunale og Regionale Evalueringsinstituts (KREVI) måde at
opgøre det på. De opererer med et begreb, der hedder ’den økonomiske basisbalance’, som er et nøgletal, der viser, hvordan de enkelte kommuner økonomisk er stillet over for hinanden.

Analysen viser, at 24 ud af de 25 dårligst stillede kommuner har søgt om midler fra puljen – seks ansøgerkommuner blandt de 25 dårligst stillede, har ikke fået tilført midler til > deres slunkne kommunekasse. Og ud af de 34 kommuner, der i alt har fået økonomisk bistand fra puljen, tilhører de 31 af dem kategorien af kommuner, der har underskud på ’den økonomiske basisbalance’. Indenrigs- og Socialministeriet har modtaget ansøgninger fra 59 kommuner.

Sammenhængen glæder Venstres kommunalordfører i Folketinget, Erling Bonnesen:

»Det bekræfter mig i, at fordelingen af pengene i puljen er ramt lige præcis,« siger Erling Bonnesen (V), og opfatter borgmestrenes kritik som en del af den sædvanlige »baggrundsmusik,« der bliver spillet hvert år, når pengene skal fordeles.

Han har ingen ønsker om, som for eksempel forvaltningseksperten fra Aalborg Universitet efterlyser, at Indenrigs- og Socialministeriet skal til at begrunde afgørelserne.

»Begrundelserne er jo helt unødvendige, og det vil bare skabe mere bureaukrati. Jeg vil ikke være med til at bruge penge på papirnusseri. Alle kommunerne søger med lokale øjne, og det er så ministeriets opgave at få sat alle ansøgningerne ind i en helhed og få dem lagt op ved siden af hinanden. Og så har vi ministeren til at dele penge ud,« siger Erling Bonnesen.

Socialdemokraternes kommunalordfører Rasmus Prehn mener, at ordningen fungerer godt, men han fastholder sit synspunkt om, at det skal fremgå af puljen, hvilke kriterier man anvender, og at der skal følge en begrundelse med ved en afgørelse.

Ingen kriterier skaber myter

Heller ikke de to borgmestre er blevet overbevist om Erling Bonnesens argumentation og fastholder deres ønsker. Mariagerfjords borgmester Hans Christian Maarup (S) undrer sig i den sammenhæng over, at regeringen kører med to standarder; én for ministerierne og én for kommunerne.

»Netop den siddende regering har indført et hav af kontroller, hvor vi skal rapportere om alt muligt med det formål at øge synligheden. Og så gør regeringen selv det stik modsatte med den her ordning. Det hænger ikke sammen,« siger den nordjyske borgmester, der efterlyser større klarhed og gennemsigtighed omkring puljen, så kommunerne på forhånd ved, hvilke kriterier der gælder, og at ministeriets embedsmænd begrunder afgørelserne.

Faaborg-Midtfyns Kommunes borgmester, Bo Andersen, har det samme ønske:

»Når der ikke gives begrundelser, opstår der meget nemt myter om, at det er vennerne, som får støtte fra puljen. Og det er dumt,« mener den fynske venstreborgmester.

Borgmesteren i Morsø Kommune, Egon Pleidrup Poulsen (S) er enig i, at man skal holde øje med ministerens årlige fordeling af tilskud – men modsat de to utilfredse borgmestre ønsker han ikke ændringer af ministeriets praksis.

»Hvis man kommer i en situation, hvor der for eksempel kan påvises en sammenhæng mellem ministerens partifarve, og hvem der får tilskud, ja, så skal ordningen selvfølgelig aflives. Men indtil videre er jeg tryg ved ordningen,« siger den socialdemokratiske borgmester.