Kommuner skal tvinges til at undersøge børns vilkår

Af

De radikale vil gøre det ulovligt for kommunerne at overhøre indberetninger om børn, der mistrives i hjemmet. Modtager forvaltningen to indberetninger om det samme barn, skal der handles – selv om forældrene ikke ser noget problem. flertal i Folketinget tager positivt imod forslaget.

TIDLIG INDSATS Det skal være slut med hårrejsende historier som den nyligt afsluttede incestsag fra Møn, hvor en far fik lov til at fortsætte mishandlingen af sine børn i fire år, efter kommunen var blevet underrettet om, at der var problemer i hjemmet. Derfor vil de radikale indføre mere håndfaste krav om en grundig undersøgelse af børns forhold, hvis der ligger to af hinanden uafhængige indberetninger på det samme barn. Et forslag, der nikkes interesseret til hos Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti, og dermed tegnes konturerne til et flertal i Folketinget.

»Vi vil gerne stramme reglerne af hensyn til barnets retssikkerhed. Der har været for mange eksempler på, at der går for lang tid, før der bliver grebet ind, selv om kommunen er blevet gjort opmærksom på, at et barn mistrives,« siger de radikales socialordfører, Marianne Jelved.

Statistikkerne viser, at langt fra alle indberetninger fører til hurtig handling fra kommunens side. Ifølge kommunernes egne oplysninger om deres gøren og laden den første måned efter en indberetning, fører under halvdelen af indberetningerne til, at kommunen tager kontakt til barnet, mens der kun i hvert fjerde tilfælde besluttes en såkaldt paragraf 50-undersøgelse, hvor hele barnets situation udredes. En af forklaringerne er, at sådan en undersøgelse som hovedregel kræver forældrenes samtykke.

Men det skal ikke gå ud over børnene, at forældrene ikke vil samarbejde. Derfor mener de radikale, at kommunerne skal kunne tvinge en børnesagkyndig undersøgelse igennem mod forældrenes vilje.

Socialdemokraterne har tidligere foreslået at droppe kravet om forældresamtykke, og socialordfører Mette Frederiksen mener, det kan give god mening at kæde det sammen med skærpede krav til kommunerne:

»Det er ikke alle kommuner, der har en kompetent medarbejderskare og en økonomistyring, der er på børnenes side. Derfor kan der godt være brug for at få mere håndfaste regler,« siger hun.

Også Dansk Folkeparti mener, at børnenes retssikkerhed må styrkes i sager, hvor kommunen sover i timen, eller forældrene smækker døren i, når kommunen banker på:

»Mange ulykkelige skæbner bliver opdaget for sent i dag, og det, der egentlig sker, er, at de børn bliver smadret for livet. Derfor er det en meget forkert situation, at man kan stå med en familie, hvor man ved, der er noget galt og så ikke kan gøre noget, fordi forældrene ikke vil samarbejde. Det er et problem, vi bliver nødt til at drøfte,« siger Dansk Folkepartis socialordfører, Christian H. Hansen.

Forslaget bliver dog mødt med stærke forbehold i FBU – ForældreLANDSforeningen – en forening af forældre til børn, der er anbragt uden for hjemmet eller får særlig offentlig støtte. Landsformand Alice Sørensen mener, at forældrene gerne vil have hjælp, hvis de kommunale sagsbehandlere taler ordentligt med dem om, hvad der bliver sat i gang:

»Men der skal jo være nogle, der sikrer sig, at indberetningerne ikke lander hos en sagsbehandler, der er sygemeldt i to måneder. Det er altså kommunernes svigt, der er problemet og ikke – som nogen vil fremstille det – at forældrene stiller sig op og spærrer døren,« siger Alice Sørensen.

Århus Kommune, der har været kritiseret for at vise for store hensyn til forældrene i de svære børnesager, siger dog nej tak til muligheden for at slå døren ind hos forældre, der ikke frivilligt lukker op.

»Vi har lavet et team, der forstår at sætte træskoen i døren, så vi kan få dialogen i gang med de her familier, og jeg har en tro på, at det er nok. Min erfaring er, at hvis de rigtige mennesker kommer til døren, så lykkes det også at komme ind,« siger rådmand for socialområdet Gert Bjerregaard (V).

Velfærdsminister Karen Jespersen har gennem de seneste tre uger ikke kunnet afse tid til at svare på A4’s spørgsmål om regeringens løfter om en tidligere indsats over for udsatte børn.