Kommuner skal oppe sig

Af | @MichaelBraemer

Trusler om økonomiske pisk skal få kommunerne til at gøre en større indsats for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked. Det er en del af indholdet i det debatoplæg, som beskæftigelsesministeren præsenterer tirsdag. Kommunerne kan blandt andet risikere at skulle finansiere en større del af sygedagpengene til de langtidssyge.

Kommunerne skal spille en nøglerolle i regeringens kamp for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked. Det fremgår af det længe ventede debatoplæg, som beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) i morgen, tirsdag, offentliggør på en konference i København om sygefravær.

Ugebrevet A4 erfarer, at oplægget blandt andet vil indeholde et forslag om, at kommunerne skal finansiere en større del af sygedagpengene til borgere, der er syge i en sammenhængende periode på mere end fire uger og mindre end et år. I dag deler stat og kommune udgiften til sygedagpenge i de 48 uger, der maksimalt kan være tale om. Men ifølge debatoplægget kan kommunen fremover risikere at skulle betale helt op til to tredjedele af sygedagpengene i den periode.

Det er blot et af de økonomiske incitamenter, der skal få kommunerne til at gøre en langt større indsats for at nedbringe sygefraværet. Derudover skal der udvikles værktøjer til såkaldt benchmarking, der skal fremhæve de kommuner, som gør en stor indsats, og som de mindre gode kommuner bør tage ved lære af.

Denne form for måling af indsatsen over for sygefraværet foreslås det også i debatoplægget at underkaste virksomhederne. Og samtidig skal der gives bedre muligheder for delvise sygemeldinger eller raskmeldinger, hvilket betyder, at en medarbejder med helbredsmæssige skavanker ikke behøver at blive helt væk fra arbejde, hvis han er sygemeldt. Derimod skal lægen kunne skrive en delvis syge- eller raskmelding, som betyder, at medarbejderen godt kan udføre nogle bestemte opgaver, men ikke må udføre andre. Alternativt kan den delvise sygemelding også betyde, at medarbejderen kun må arbejde på nedsat tid eller lignende.

Ud over forslagene i debatoplægget er det også interessant, hvad der ikke foreslås. Og ifølge Ugebrevet A4’s oplysninger indeholder oplægget ikke forslag om at indføre en eller flere karensdage, som Dansk Arbejdsgiverforening ellers tidligere har talt varmt for. En karensdag indebærer, at lønmodtageren selv skal betale den første sygedag, men det forslag er altså røget ud med badevandet.

Ministerens oplæg kommer på baggrund af et længerevarende analysearbejde i Beskæftigelsesministeriet, hvor et udvalg har kulegravet omfanget af sygefraværet i Danmark, og hvad der eventuelt kan gøres for at nedbringe det. Det er nu meningen, at de politiske partier, arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer og andre aktører skal bruge de kommende måneder på at diskutere oplægget, inden regeringen kommer med et decideret udspil til nye regler og initiativer efter Folketingets sommerferie.

Analysen forsøger blandt andet at sammenfatte de forskellige – og ret mangelfulde – statistikker om omfanget af sygefraværet til et samlet billede. Og udvalget er nået frem til, at det samlede sygefravær svarer til, at cirka 142.000 personer hver dag er sygemeldte. Det er næsten lige så mange sygemeldte, som der er arbejdsløse i Danmark. Ud over de menneskelige og økonomiske konsekvenser for de syge koster sygefraværet arbejdsgiverne cirka 22 milliarder kroner om året, mens det offentlige må bøde cirka 10 milliarder kroner. Men sygefraværet er dog lavt sammenlignet med andre vesteuropæiske lande.