Kommuner: Regnestykket går ikke op

Af

Politikerne må tage fat på de tre områder, hvor befolkningen er rede til at spare – efterløn, børnecheck og hjemmehjælp, mener KL-næstformand Anker Boye.

Kommunernes Landsforening (KL) udsendte for nylig et kontroversielt oplæg, der slog til lyd for en skarpere prioritering i velfærdssamfundet. Ellers bliver der ikke råd til ordentlige uddannelser, sygehuse og omsorg for de svage, lød budskabet fra borgmestrene – på tværs af partiskel.

Gallups nye undersøgelse for Ugebrevet A4 er vand på KL’s mølle. Kommunernes næstformand, socialdemokraten Anker Boye, hæfter sig især ved, at vælgerne i undersøgelsen er parate til at hæve efterlønsalderen, og at de velstillede ikke længere skal modtage børnecheck og gratis hjemmehjælp:

»Lad os tage udgangspunkt i de tre områder, som befolkningen er rede til at kigge på. Lad os som politikere og borgere diskutere, hvordan en ændring mere konkret skal udformes, og hvad der er tidsperspektivet,« siger Odense-borgmester Anker Boye.

»Tag nu børnechecken: Det er ikke en social begivenhed at få et barn, det er familiens frie valg. Lad os give checken til dem, der har brug for den – den enlige mor og dem med lave indtægter.

Måske skal de have en større check end i dag. Men hvorfor skal der udstedes børnecheck til os andre, der kan klare os selv?  Børnechecken koster hvert år 15 milliarder kroner, lige så meget som halvdelen af alle udgifter til børnepasning, og de penge kan bruges bedre.«

Individuel efterløn

Ifølge undersøgelsen er vælgerne også rede til at hæve efterlønsalderen med to år. Hvis det står til Anker Boye, skal efterlønnen i højere grad tilpasses den enkelte. Nedslidte skal fortsat kunne gå på efterløn, men ordningen skal give en yderligere tilskyndelse til dem, der bliver nogle år mere på arbejdsmarkedet:

»Vi hænger stadig fast i billedet fra industrisamfundet: At alle er gamle, når de bliver 60. Men i dag er folk oftest sunde og raske, og der tales om både den tredje og fjerde alder. Hvis du ikke er nedslidt, må du i højere grad finde din egen dato for, hvornår du stopper på arbejdsmarkedet.«

Men hvorfor begrænse efterlønnen, når virksomhederne ikke er særlig flinke til at ansætte de ældre?

»Mange steder ligger det i luften, at de ældre har efterlønnen som alternativ, når virksomhederne omstrukturerer og indskrænker. Det betyder, at mange indirekte føler sig presset ud. Samtidig skal vi huske, at flertallet immervæk går på efterløn uden at være ledige – de forlader selv arbejdsmarkedet.«

Prioritering uomgængelig

Mens KL har støtte fra vælgerne til reformer af efterløn, hjemmehjælp og børnecheck, ligger det tungere med et andet forslag: At overførselsindkomster reguleres langsommere end i dag. Her trækker vælgerflertallet i bremsen. Odense-borgmesteren peger på, at KL ikke vil forringe købekraften for pensioner, kontanthjælp og andre overførselsindkomster. Men overførslerne skal ikke som nu vokse med den almindelige indkomstfremgang i samfundet.

Anker Boye fremhæver, at en skarpere prioritering bliver uomgængelig på bare lidt længere sigt. Regeringen gennemfører skattelettelser for penge, som ikke er der. Og den langsigtede plan for dansk økonomi – 2010-planen – holder ikke. Der er ikke kommet flere i arbejde, sådan som planen forudsatte:

»Det samlede samfundsøkonomiske regnestykke hænger ikke sammen. Det må de politiske ledere tage ansvaret for. De kan jo høre på den nye undersøgelse, at befolkningen gerne vil snakke om det. Det, som vi politikere kan se – det kan borgerne også godt se.«

Han peger på, at der uden en skarpere prioritering vil ske en forringelse af offentlige kerneydelser som skoler, sygehuse og omsorg for de svageste:

»Vi skal ikke risikere, at Danmark bevæger sig i retning af et samfund, hvor velfærd bygger på forsikring og individuelle ordninger. Min bevæggrund for at gå ind i denne debat er, at vi skal bevare den danske model, hvor der er omsorg for de svageste, og hvor velfærden betales over skattebilletten,« siger Anker Boye.