Kommuner på vej mod millionregning – frivilligt

Af

Det kan blive dyrt for kommunerne at overtage beskæftigelsespolitikken. På to år er ledigheden steget så meget, at Odense Kommune skulle finde 109 millioner kroner om året til de ledige. Kommunerne gør sig sårbare, siger ekspert. Kommunernes Landsforening satser på en ny udligningsordning.

Struktur Kommunernes Landsforening (KL) har lagt sig hårdt i selen for, at beskæftigelsespolitikken bliver forankret i fremtidens kommuner. Det er en model, som regeringen og støttepartiet Dansk Folkeparti også er mere end lun på. Men KL og regeringen befinder sig i et økonomisk mineret farvand, der kan udløse millionregninger til de kommuner, som bliver særligt hårdt ramt af arbejdsløshed. Det viser beregninger, som LO har foretaget.

Odense og Sønderborg kommuner, der har haft en større stigning i ledigheden end landsgennemsnittet, ville stå med en ekstra regning på henholdsvis 109 og 10 millioner kroner i 2003, hvis de havde haft ansvaret for beskæftigelsespolitikken.

»Hvis kommunerne overtager beskæftigelsespolitikken, gør de sig selv sårbare over for økonomiske svingninger. Tag eksempelvis Munkebo Kommune på Fyn, hvor Lindøværftet ligger.

Der er næppe tvivl om, at værftsindustrien er under afvikling. Kan en lille kommune som Munkebo løfte den opgave? Næppe,« siger Kurt Houlberg, direktør i ECO-Analyse, der har specialiseret sig i kommunal økonomi.

Sønderborgs borgmester, A.P. Hansen (V), siger, at en ekstraregning på 10 millioner kroner er en høj pris for at overtage beskæftigelsespolitikken. I Sønderborg er man meget afhængig af enkelte arbejdspladser som eksempelvis Danfoss, og derfor er A.P. Hansens strategi, at man gennem sammenlægninger når op på en kommunestørrelse på cirka 75.000 indbyggere, som kan håndtere beskæftigelsespolitikken.

Kurt Houlberg tvivler dog på den strategi:

»Kommunerne skal op i en meget, meget stor størrelse, før de er så polstrede, at de kan håndtere en stor tilbagegang i ledigheden,« siger han.

God forretning for Fredericia

Men det er ikke alle ledighedsramte kommuner, som får en millionregning med en kommunal beskæftigelsespolitik. Eksempelvis ville Fredericia Kommune have fået 43 millioner kroner ekstra i kassen i 2003.

Kodeordet er udligningsordninger. I dag er det staten, der bærer udgifterne for de forsikrede ledige. I et kommunalt beskæftigelsessystem overtager kommunerne ansvaret og finansieringen. Samlet set skal kommunerne under ét have lige så mange penge til beskæftigelsespolitikken, som staten anvender i dag. Men midlerne bliver fordelt anderledes. De enkelte kommuner får nemlig refusion i omkostningerne til stigende ledighed efter et landsgennemsnit eller et regionalt gennemsnit. Får kommunerne bare penge efter, hvor mange ledige der er lokalt, har de ikke nogen tilskyndelse til at skaffe arbejdspladser.

Det betyder, at kommuner som Odense og Sønderborg, der har oplevet en markant større stigning i ledigheden end resten af landet, rammes hårdt. Hvorimod Fredericia, som stort set ikke har oplevet stigende arbejdsløshed, får flere penge til at føre beskæftigelsespolitik for.

KL’s formand Ejgil Rasmussen siger, det er for tidligt at lave beregninger for vindere og tabere af en kommunalt forankret beskæftigelsespolitik.

»Tallene lyder af meget, men det minder om Lord Nelson, der satte kikkerten for det blinde øje og så, hvad han ville. Vi kender ikke fremtidens udligningsordninger mellem kommunerne eller staten, og vi kender ikke fremtidens kommunale struktur,« siger Ejgil Rasmussen.

Men han erkender, at en fremtidig model skal løse spørgsmålet om, hvordan man laver udligningsordninger, der både kan sikre kommunerne et incitament til at løse lokale ledighedsproblemer og garanterer, at ingen enkelte kommuner bliver urimeligt hårdt ramt af økonomiske konjunktursvingninger.

Kurt Houlberg er dog skeptisk over for, om en udligningsreform kan løse problemet:

»Man kan ikke lave for mange krumspring med beskæftigelsespolitikken. Refusionsordningerne mellem staten og kommunerne på beskæftigelsesområdet skal læne sig tæt op ad andre refusionsordninger på det sociale område, ellers opfordrer man nærmest kommunerne til kassetænkning,« siger han.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har ingen kommentarer, så længe regeringen ikke er kommet med sit udspil til den kommende kommunale struktur i Danmark.