Kommuner opretter færre praktikpladser

Af Vivian Jordansen

Mens regeringen lancerer ungepakker, og stort set alle partier taler om, at unge skal have en uddannelse, ser det anderledes ud i den virkelige verden. Nye tal viser, at der er udsigt til 16 procent færre uddannelsespladser i kommunerne i år. Især de unge, der gerne vil have en social- og sundhedsuddannelse, går forgæves til de kommunale arbejdsgivere. FOA mener, at kommunerne svigter deres uddannelsesansvar over for de unge.

Foto: Illustration: Ole Steen, Polfoto

UNGEPAKKE I den offentlige debat hører man det igen og igen. Regeringen siger det, og stort set alle partier i Folketinget siger det; arbejdsmarkedets parter siger det; kommunerne siger det. Alle siger de det samme: »De unge skal have en uddannelse«.

Men virkeligheden kan slet ikke leve op til de fine politiske festtaler og hensigtserklæringer om uddannelsespladser. De nyeste tal over antal praktikpladser er sørgelig læsning for de mange unge, der gerne vil have en erhvervsuddannelse.

Det ser især slemt ud på de kommunale arbejdspladser. Her ser det ud til, at næsten hver sjette uddannelsesplads på social- og sundhedsområdet i kommunerne forsvinder i år.

Tal, som Ugebrevet A4 har hentet fra Undervisningsministeriets praktikpladsstatistik, viser, at der i første halvdel af i år kun er oprettet 5.070 uddannelsespladser i kommunerne på social- og sundhedsområdet. Og det er præcis 991 færre social- og sundhedselever i kommunerne i dag end i første halvår af 2011, hvilket svarer til et fald på 16 procent.

Dermed står kommunerne for størstedelen af faldet i praktikpladser.  For alle erhvervsuddannelserne samlet tyder de foreløbige tal for første halvdel af 2012 på et fald på cirka syv procent fra samlet 23.054 nye uddannelsesaftaler i første halvdel af 2011 til kun 21.443 nye aftaler fra januar til juni i år.

FOA bekymret

Hos Fagforbundet FOA, der organiserer ansatte indenfor social- og sundhedsområdet, holder man nøje øje med, hvor mange uddannelsespladser der oprettes, understreger forbundssekretær Nanna Højlund.

»Vi regner bestemt med, at kommunerne og regionerne vil leve op deres forpligtelser og oprette de godt 12.000 social- og sundhedsuddannelsespladser, som de har lovet.  Ellers koster det ved kasse et,« siger Nanna Højlund.

I den såkaldte dimensioneringsaftale, der blev oprettet som en trepartsaftale i 2007, sættes præcise tal på, hvor mange uddannelsespladser kommuner og regioner skal oprette hvert år.  

»Det er godt med den slags aftaler, for så ved både de unge og vi, hvad vi skal forvente. Men jeg vil godt understrege, at dimensioneringsaftalen fastsætter et minimumsantal. Det er ikke forbudt at oprette flere pladser,« siger Nanna Højlund.

Forbundssekretæren ser meget gerne, at kommunerne opretter ekstra uddannelsespladser, så der bliver plads til bare nogle få af de 10.000 kvalificerede unge, der ifølge FOA nu afvises på social- og sundhedsskolerne.

I årets første halvår er der oprettet 6.076 uddannelsespladser til social- og sundhedselever i både kommuner og regioner. Hvis den tendens fortsætter året ud, tyder det på, at kommuner og regioner kun vil oprette lige nøjagtig det antal social- og sundhedsuddannelsespladser, som de skal ifølge dimensioneringsaftalen – nemlig 12.112.

Brug for tommelskruer

Når det ikke bliver til flere uddannelsespladser, hænger det ifølge FOA sammen med, at der ikke er en formel aftale om ekstra uddannelsespladser i kommuner og regioner for 2012.

»Erfaringen er desværre, at hvis man skal have kommunerne til at oprette flere pladser, sker det kun, hvis man sætter tommelskruerne på dem og truer med bøder og anden form for økonomisk tvang. Det så man tydeligt i 2010 og 2011, hvor den daværende regering havde lavet en aftale med kommuner og regioner om at oprette ekstra uddannelsespladser,« fastslår Nanna Højlund.

»Nu er der ingen formel aftale, og derfor ser vi alt for mange kommunalpolitikere, der løber fra deres ansvar med til at sikre, at så mange unge som muligt får en ungdomsuddannelse,« siger Nanna Højlund.

Praktikpladsaftale med bonus og ekstra pladser

Den politiske aftale med kommuner og regioner, som FOA roser for at have virket, kom til verden i 2009, hvor politikerne på Christiansborg blev opskræmte, fordi antallet af nye uddannelsesaftaler ramte et historisk lavpunkt.  Aftalen om flere praktikpladser blev indgået mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Radikale og Dansk Folkeparti.  

Målet var 5.000 ekstra praktikpladser i hvert af årene 2010 og 2011. Et element i aftalen var at forhøje den bonuspræmie, som arbejdsgivere får fra Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER), når de opretter en uddannelsesaftale. I 2011 blev bonuspræmien sat til 50.000 kroner per ny elev. I 2011 blev det beløb forhøjet til 70.000 kroner.

Et andet væsentligt element i aftalen var at forpligte kommuner og regioner til i hvert af årene at oprette et bestemt antal ekstra pladser.  For 2010 var kravet 1.650 ekstra pladser. For 2011 hævede man barren lidt, så kommuner og regioner skulle oprette tilsammen 1.950 ekstra uddannelsespladser.

Løs hensigtserklæring 

For 2012 har den nye regering besluttet at bevare den høje bonuspræmie fra AER på 70.000 kroner. Men i år er der ikke nogen aftale om at oprette ekstra uddannelsespladser som i 2010 og 2011. Hverken regeringen eller KL har lyst til at tale om den manglende aftale, men henviser blot til, at man »ikke har kunnet opnå enighed« om det.

 I stedet for en formel aftale er det nu en langt mere løs hensigtserklæring, der er flettet ind i den økonomiaftale, som regeringen netop har indgået med Kommunernes Landsforening. 

»Regeringen har i forbindelse med finansloven for 2012 indgået ”Aftale om en forstærket indsats for flere praktikpladser i 2012” med et bredt flertal i Folketinget. KL og regeringen er enige om, at kommunerne understøtter aftalen ved fortsat at prioritere oprettelsen af praktikpladser,« lyder det kort og upræcist i aftalen.  

Undervisningsminister Christine Antorini (S) har dog stor tiltro til, at der nok skal blive oprettet flere praktikpladser i kommunerne i andet halvår af 2012.

»Regeringen har netop indgået økonomiaftale med kommunerne, og et led i den aftale er jo, at KL på kommunernes vegne har erklæret, at man vil prioritere oprettelsen af praktikpladser. Vi er lige nu ved at forhandle en lignende aftale hjem med regionerne,« siger Christine Antorini.

Hun understreger, at der er bred enighed om hensigtserklæringen.

»Derfor formoder jeg helt bestemt, at kommunerne og regionerne vil leve op til deres ansvar og tilsammen oprette lige så mange uddannelsespladser i år som sidste år,« fastslår undervisningsministeren.

For ministeren er det vigtigt, at der sker noget, så der kommer flere praktikpladser til de unge.

»Efterårets store politiske sag bliver at forstærke uddannelsesgarantien. Den røg jo desværre på gulvet, da trepartsforhandlingerne strandede i foråret. Men der er brug for dygtige unge. Derfor er der også brug for at forstærke uddannelsesgarantien. Det skal ske både ved at løfte kvaliteten i erhvervsuddannelserne plus samtidig at sørge for, at der bliver oprettet flere praktikpladser, så de unge kan gøre deres uddannelse færdig,« understreger Christine Antorini. 

Forventeligt fald

I Kommunernes Landsforening mener man, at manglen på en egentlig aftale om ekstra uddannelsespladser er en medvirkende årsag til faldet i antallet af uddannelsespladser på social- og sundheds området. 

»Det er korrekt, at der i første halvdel af 2012 er et mindre fald i forhold til sidste år. Men det fald skal ses i lyset af, at kommunerne oprettede et historisk højt antal uddannelsespladser i 2010 og 2011. I 2011 oprettede kommunerne 1.000 flere praktikpladser end aftalt med regeringen. Derfor er det helt naturligt, at antallet af nye pladser nu falder en smule. Vi ligger stadig på et højt niveau, og der er jo også grænser for, hvor mange social- og sundhedsmedarbejdere kommunerne kan uddanne, hvis de skal have chance for job efter endt uddannelse”, siger Henrik Casper, chefkonsulent i KL.

Usikkerhed på HK-området

På HK-området skæver man også spændt til praktikpladsstatistikken. Det første halve år af 2012 viser en samlet tilbagegang på tre procent for de merkantile uddannelser.   

Hvordan det vil gå for det kommunale område er dog stadig usikkert. Brancheopdelingen inden for kontoruddannelse med specialer, som Uddannelsesnævnet har opgjort pr. juni 2012 viser, at det private område nu halvvejs inde i året har oprettet 1.399 elevpladser. Det er lige knap det halve af de i alt 3.894 elevpladser, som de private arbejdsgivere oprettede sidste år.

Samme tempo har man ikke på hos det offentlige område. Her har man indsendt væsentligt færre uddannelsesaftaler i årets første måneder.

Ved udgangen af juni i år havde kun 205 unge landet en praktikpladsaftale som kontorelev med en kommune.  Hele sidste år var det 599 unge eller 16 procent af alle kontorelever, der begyndte deres uddannelse i en kommune.

Sæsonudsving og bonusjagt

Men det er endnu for tidligt at udstede en dom over kommunernes evne til at oprette praktikpladser i år, forklarer Christian Nyholm, uddannelsespolitisk konsulent i HK Kommunal.

»Der er store sæsonudsving omkring indgåelse af uddannelsesaftaler. Vi forventer, at der kommer en del aftaler i land i august og september,« siger Christian Nyholm.  

Når kommunerne trækker det lidt i langdrag med at indgå uddannelsesaftaler, skyldes det indviklede bonusregler fra Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER). Hvis man som arbejdsgiver indgår uddannelsesaftalen med den unge tidligere på året, kan man risikere ikke at få udbetalt den fulde praktikpladspræmie på 70.000 kroner fra AER.

»Det var der nogle kommuner, der oplevede sidste år. Nu har de lært at sæsonbestemme deres elevoptag, så de får maksimal bonusudbetaling. Så vi regner med at nå omkring samme niveau som sidste år,« siger Christian Nyholm.

I HK Kommunal er man godt tilfreds, hvis kommunerne kan leve op til sidste års elevtal.

»Omkring 600 kontorelever med speciale i offentlig administration er helt udmærket sammenholdt med de 340 unge, der netop er startet på professionsbacheloruddannelsen i offentlig administration. Det antal elever er passende til at dække det kommunale behov. På sigt om fem til syv år regner vi med, at der vil blive uddannet lige mange i de to uddannelsesretninger,« siger Mads Samsing, næstformand i HK Kommunal.

Når Mads Samsing tager de bredspektrede samfundsbriller på, er han dog ikke helt tilfreds:

»I forhold til det samlede behov for uddannelsespladser, kan vi godt efterlyse et langt større engagement.  Det gælder både de private og de offentlige arbejdsgivere, der godt kunne tage mere fra og tage deres del af det fælles samfundsansvar for at uddanne fremtidens arbejdskraft,« siger Mads Samsing.