Kommuner mister millioner på umuligt system

Af | @IHoumark

Aalborg, Randers, Viborg, Holstebro og mange andre kommuner mister hvert år tocifrede millionbeløb på deres arbejde med ledige. Mens nogle kommuner får ’dummebøder’, scorer blandt andre København og Herning milliongevinster. Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) varsler nu markante ændringer af det omstridte refusionssystem. (Se note nederst, red).

Foto: Illustration: Lars Bahl, Scanpix

REFUSIONSCIRKUS Et komplet uforståeligt og urimeligt system. Sådan lyder vurderingen af det refusionssystem, der hvert år afgør om kommunerne taber eller vinder store millionbeløb på at tage sig af arbejdsløse dagpengemodtagere.

I 2009 overtog kommunerne ansvaret for dagpengemodtagerne fra staten, og sammen med opgaven fulgte en avanceret økonomimodel. Den belønner eller straffer kommunerne afhængigt af udviklingen i deres ledighed. Men systemet er umuligt at gennemskue, understreger blandt andre chefen for jobcentret i Randers Kommune, Ole Andersen.

»Hvis systemet drejede sig om min privatøkonomi, ville holdet fra tv-programmet Luksusfælden være sat skakmat allerede før, de trådte ind ad døren. De ville ikke have en jordisk chance for at gennemskue økonomien. Jeg tror, at der højst er fire mennesker i Danmark, som forstår det her system. Her i Randers forstår hverken jeg eller andre i forvaltningen - eller politikerne for den sags skyld - systemet,« siger Ole Andersen.

Alene i 2010 førte refusions-systemet til, at Randers Kommune tabte 12 millioner kroner. Andre kommuner fik også store lommesmerter. Blandt andre Horsens, Ringkøbing-Skjern og Frederikshavn.

I Aalborg Kommune måtte man for 2010 vinke farvel til 22 millioner kroner, og det ophidser direktøren for Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Preben Buchholt.

Konstrueret af regnedrenge

»Systemet er dødssygt konstrueret af nogle regnedrenge, som ikke har haft tilstrækkelig kendskab til arbejdsmarkedet, og som ikke har forstået, at man for at kunne agere på incitamenter også er nødt til at kunne gennemskue dem,« fastslår Preben Buchholt.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) forstår godt frustrationerne i kommunerne og erklærer nu, at hun vil ændre systemet.  

»Kritikerne af det nuværende system sparker åbne døre ind. Den måde, systemet er skruet sammen på, virker hverken retfærdig eller rimelig,« siger Margrethe Vestager.

Hun oplyser, at embedsmændene i det såkaldte Finansieringsudvalg under Økonomi- og Indenrigsministeriet inden for få uger kommer med et »gennemarbejdet grundlag, så vi kan komme videre med udviklingen af et nyt system«.

»Det er åbenlyst, at det nuværende system ikke er velfungerende. Kommunerne har i forvejen en meget vanskelig opgave med at styre økonomien, og så skal vi ikke belemre dem med et system, der giver så stor budgetusikkerhed som nu,« siger Margrethe Vestager.

Dummebøder

Hvis man vil forstå de frustrerede kommuner, er man nødt til at spole tiden tilbage til 2009. Da overtog kommunerne ansvaret for de forsikrede ledige fra det daværende statslige system af arbejdsformidlinger. Samtidig fik den daværende VK-regering gennemført det uhyre komplicerede system for finansieringen af kommunernes håndtering af de forsikrede ledige.

Grundideen i statens model for refusion til kommunerne er, at kommunerne skal tilskyndes til at bekæmpe ledighed. Det vil sige, at kommuner belønnes, hvis de har en mere positiv udvikling i deres ledighed end andre kommuner i landsdelen. Modsat ’straffes’ de, hvis kommunen har en mere negativ udvikling end nærliggende kommuner. I nogle forvaltninger kaldet for ’dummebøder’.

Sagt med andre ord kan det koste en dygtig kommune adskillige millioner kroner, hvis nabokommunerne er endnu dygtigere til at få de ledige i arbejde.  

Modellen med at straffe eller belønne kommunerne ud fra deres ledighed er ikke rimelig, vurderer professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet Asbjørn Sonne Nørgaard.

 »Det er ikke sådan, at en kommune er herre over, om Maersk eller Vestas lukker en fabrik hos dem, eller om andre store arbejdspladser som sygehuse eller erhvervsskoler åbner eller lukker. Alt i alt har en kommune meget ringe mulighed for at påvirke antallet af job og dermed ledigheden i kommunen - især i en lavkonjunktur som nu,« siger han.  

Preben Buchholt fra Aalborg Kommune mener, at fordelingen af pengene mellem kommunerne er skæv.

»Der er omkring 8.000 mennesker netto, som pendler ind i Aalborg Kommune for at arbejde. Det får ledigheden til at falde i de omliggende kommuner, hvilket så går ud over Aalborg, når der sammenlignes på ledige,« siger Preben Buchholt.

Han fremhæver, at den nuværende refusionsmodel betyder, at Aalborg Kommune indirekte straffes for at have iværksat rigtig meget nybyggeri. 3.200 nye boliger over tre år, som giver beskæftigelse til mange mennesker, der ikke bor i kommunen, men som giver øgede udgifter for kommunekassen.

Ujævn boldbane

Et andet problem ved at sammenligne kommunerne på udviklingen i ledighed er, at kommunerne har vidt forskellige udgangspunkter afhængig af, hvem der bor i kommunen. Er der mange lavtuddannede, er det langt sværere at gøre noget ved ledigheden, end hvis der bor mange veluddannede.

»Selv om det gør en stor forskel, kan kommunerne ikke uden videre lave om på deres befolknings-sammensætning. Lemvig ude ved Vestkysten med mange lavtuddannede kan jo ikke lige sådan fra den ene dag til den anden få den samme veluddannede befolkning som i Silkeborg,« fastslår professor Asbjørn Sonne Nørgaard.

Ikke bare niveauet af uddannelse i befolkningen giver en skæv konkurrence mellem kommunerne. Indbyggernes dåbsattester giver også en ujævn boldbane. Preben Buchholt fra Aalborg forklarer:

»I de mindre kommuner rundt om Aalborg er indbyggerne i gennemsnit ældre end i Aalborg, og dermed er der relativt flere, som går på efterløn eller pension. Det får ledigheden i de kommuner til at falde, hvilket de belønnes for, og Aalborg straffes for. Overordnet set er det jo helt skævt, når vi nu ønsker, at ældre bliver længere på arbejdsmarkedet.«

Mens kommuner som Aalborg tabte stort på de forsikrede ledige i 2010, fik andre kommuner et overskud. Det gælder især Københavns Kommune, som fik et overskud på sit arbejde på ikke mindre end 117 millioner kroner.

DA og LO uenige

Det er helt fint, at man har en model med økonomiske incitamenter til kommunerne for bekæmpelse af ledighed, mener direktøren for arbejdsmarkedspolitisk afdeling i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Henrik Bach Mortensen.

 »Kommunerne har selv bedt om at få ansvaret for de forsikrede ledige, og så må de også tage det økonomiske ansvar, der følger med. Hvis man fra statens side på en forståelig og hensigtsmæssig måde kan give kommunerne økonomiske incitamenter til at gøre en forskel, er det kun fint,« siger Henrik Bach Mortensen.

Anderledes toner lyder fra LO-sekretær Ejner K. Holst.

»Det er ikke fair at give hver kommune økonomiske incitamenter på baggrund af udviklingen i ledigheden. Kommunerne er efter min mening for små enheder til at bære omkostningerne ved stigende arbejdsløshed. I et lille land som Danmark er det alene staten, der har en størrelse og en økonomi til at gøre det,« siger Ejner K. Holst.

Minister fastholder dummebøder

Økonomiministeren fastholder gerne en model, hvor kommunerne belønnes/straffes for deres indsats med de ledige.

»Det er fint nok som princip, at hver enkelt kommune ikke bare fra staten får refunderet krone for krone, hvad de lægger ud. Kommunerne skal have en tilskyndelse til at sørge for, at folk kommer i arbejde. Men man skal diskutere, hvor stor tilskyndelsen skal være,« siger Margrethe Vestager, og fortsætter:

»Vi er nødt til at have et system, hvor både jobcentrene og de ledige også tilskyndes til at tænke ud over kommunegrænserne.«

Kommunernes Landsforening (KL) skrev i december 2011 et brev til Vestagers ministerium, hvori KL blandt andet beder om at få ændret på statens efterregulering for 2011. KL opfordrer også til at ministeriet ser på, om omfordelingen mellem kommunerne er for kraftig.

»Brevet fra KL matcher meget godt nogle af de overvejelser, som vi gør os,« oplyser Margrethe Vestager.

Snærende kommunegrænser

Debatten om dummebøderne til kommunerne rejser et principielt spørgsmål, om kommunerne har den rette størrelse til at formidle og stå for arbejdskraft. I LO-fagbevægelsen er svaret et rungende nej. Arbejdsmarkeder går generelt langt ud over kommunegrænserne, og der er brug for udsyn og samarbejde på tværs af kommunerne, mener LO. Et synspunkt som fagbevægelsen flittigt vil fremføre, når der i foråret indledes trepartsforhandlinger mellem regering, arbejdsgivere og fagbevægelse.

»Kommunerne er for små enheder. Det går ikke at blande beskæftigelsesøkonomi og lokaløkonomi sammen. Kommunerne fristes til at tænke kortsigtet – og har ikke den økonomiske bæredygtighed til at turde tænke langsigtet. Med langsigtet mener jeg at turde investere i kompetenceudvikling af de arbejdsløse,« understreger Ejner K. Holst fra LO.

Professor Asbjørn Sonne Nørgaard vurderer, at der er sund fornuft i at opfordre kommunerne til at samarbejde frem for at konkurrere, sådan som den nuværende refusionsmodel lægger op til.

»Den nuværende refusionsmodel tilskynder til kommunal selvtilstrækkelighed snarere end tværkommunalt samarbejde. Det er ellers sådan, at hvis man vil tiltrække virksomheder og dermed arbejdspladser, er det regionens udbud af kvalificeret arbejdskraft, vejnet og så videre, der er afgørende og kun i meget ringe grad den enkelte kommunes beskæftigelsespolitik,« konstaterer Asbjørn Sonne Nørgaard.

Arbejdsgiverne i DA var også meget imod, at kommunerne i 2009 overtog ansvaret for de forsikrede ledige fra staten. Argumentet dengang var, at det ingen mening giver med 98 forskellige former for beskæftigelsespolitik. Nu er tonen anderledes fra direktør Henrik Bach Mortensen, som siger:

»Hvis regeringen gerne vil tale om strukturen i beskæftigelsespolitikken, så taler vi gerne om det. Men udspillet må komme fra regeringen.«

Note: Herning Kommune har efter offentliggørelsen af artiklen gjort opmærksom på, at tallene for kommunen for 2010 ikke er korrekte. Kommunen havde et tab i 2010 på 19 millioner kroner på de forsikrede ledige. Kommunen hører altså til blandt de kommuner, som taber på de forsikrede ledige.