Kommuner lige fra Fanø til Hørsholm trues af ælde

Af | @IHoumark

Der bliver flere og flere plejekrævende ældre i årene fremover, men de er skævt fordelt ud over landet. Især på større øer som Ærø og Bornholm vil udviklingen ramme hårdt, viser ny analyse. Nogle rige kommuner som Hørsholm får også en stor andel af ældre, og det fører allerede nu til nedskæringer i hjælpen til pensionister.

ALDEREN TRYKKER De ældre medborgere, som skal have hjælp til at komme i bad eller blive klædt om, er klumpet sammen forskellige steder i landet. Især fattige ø-kommuner som Bornholm, Ærø og Samsø står med en kæmpe andel af plejekrævende ældre i fremtiden. Og ikke nok med det. De samme kommuner døjer også med dårlig økonomi.

Det viser en analyse foretaget af Ugebrevet A4. Her er kommunerne blevet ranglistet ud fra en kombination af, hvor meget borgerne i kommunen tjener, og kommunen dermed kan hente hjem i skatter, og hvor stor en andel af borgerne, der er 75 år eller derover.

Eksempelvis har Bornholms Kommune landets laveste skattegrundlag per indbygger. Og ifølge tal fra Danmarks Statistik vil der være forholdsvis mange flere ældre på Bornholm i 2020 end i den øvrige del af landet. Hele 12,8 procent af bornholmerne vil være 75 år og opefter, mens det tilsvarende tal på landsplan vil være 8,7 procent.

Borgmesteren på Bornholm Winni Grosbøll (S) har øje for, at der bliver flere og flere pensionister på øen. Fremtiden giver hende, om ikke grå hår, så i hvert fald alvorlig grund til bekymring.

»Om 10 år vil hver tredje bornholmer være over 65 år. Det er en kæmpe udfordring for os, for de ældre har krav på ordentlig pleje. Når jeg ser blot tre-fire år frem, kan jeg simpelthen ikke se, hvordan vi med de mange ældre skal få kommunens økonomi til at hænge sammen,« siger Winni Grosbøll.

Kommunen forsøger at indrette sig på at blive pensionist-ø. Der bygges et nyt plejecenter i Rønne, og plejehjem i tre andre byer udbygges. De ældre på øen har dog allerede fået at mærke, at de er mange, og der kommer givetvis endnu flere forringelser af kommunens håndsrækning til de gamle.

»I løbet af de seneste år har vi skåret i servicen til de ældre. Næsten al praktisk bistand i hjemmet er barberet væk. Det betyder for eksempel, at kommunen meget sjældent tilbyder rengøringshjælp til de ældre,« fortæller Winni Grosbøll.

Mens Bornholm ligger i bunden, når det gælder borgernes indtægter, så ligger nordsjællandske Hørsholm helt i top. Men trods rigdommen er Hørsholm også alvorligt udfordret af, at den får en høj andel af plejekrævende ældre. I 2020 vil 12,8 procent af borgerne have rundet de 75 år mod 8,7 procent på landsplan. Hørsholmerne vil til den tid i gennemsnit være 46 år mod et gennemsnit på 41,3 år på landsplan.

Hørsholm Kommunes konservative borgmester Morten Slotved fortæller, at man er i gang med at opføre flere ældre- og plejeboliger for at klare presset. Flere boliger er dog kun en del af løsningen. Allerede nu under det igangværende politiske slagsmål om budgettet for 2011 mærker byrådspolitikerne ældreboomet.

»Der er en stigende efterspørgsel på ældreydelser. Da vi samtidig skal spare, så kommer det til at gå ud over servicen til de ældre. I perioden 2011-14 regner vi med, at de ældre vil få mindre rengøring. Der vil blive færre kørselsordninger og mere brugerbetaling. Alt i alt regner vi med at sænke serviceniveauet for de ældre med 4,6 procent i den periode,« siger Morten Slotved.

Foryngelseskur

Ikke kun velstillede Hørsholm, men også Sjællandske Rudersdal og Dragør har en ’tikkende ældrebombe’ under sig ifølge Ugebrevet A4’s analyse. Men kigger man på listen over kommuner med mange seniorer, så er det især øer som Ærø, Morsø, Langeland, Samsø og Læsø, der springer i øjnene. Eksempelvis vil andelen af ældre på 75 år og opefter på Læsø være 17 procent i 2020 – dobbelt så høj en andel som landsgennemsnittet på 8,7.

En hovedårsag til den høje andel af ældre på øerne er, at kun få unge flytter til øerne. Det pointerer kommunalforsker og lektor ved Danmarks Journalisthøjskole Roger Buch.

»Øerne lider under faldende befolkningstal, fordi danskerne har en tendens til at samle sig i hovedstadsområdet samt i Århus og omegn. Det er en udvikling, som hverken øerne eller regeringen kan gøre så meget ved,« siger Roger Buch.

Alene på Bornholm dalede befolkningstallet i løbet af 2009 med 409 personer til nu rundt regnet 42.000 ifølge Danmarks Statistik.

»Hvis du har en god opskrift til, hvordan vi kan få vendt vores befolkningsnedgang til befolkningsfremgang, så vil jeg meget gerne have et møde med dig,« siger Winni Grosbøll og fortsætter mere alvorligt:

»Vi er meget optaget af at skaffe arbejdspladser til øen, for vi ved, at det er alfa og omega i forhold til at få yngre mennesker til at bosætte sig her. Vi håber, at regeringen mener det alvorligt med at flytte statslige arbejdspladser ud, og selv prøver vi på at få nogle tiltag inden for energisektoren op at stå.«

I Hørsholm er borgmesteren heller ikke specielt begejstret for en fremtid, hvor man på en tur i Hørsholm mest af alt vil møde folk med stok ­og briller. Kommunen arbejder derfor ­på at få en mere bredt sammensat befolkning.

»Vi prøver på at gøre os selv attraktive for børnefamilier, blandt andet satser vi meget på gode folkeskoler. Vi ved også godt, at det er dyrt at købe hus i Hørsholm, så derfor stiler vi efter at få flere mindre lejligheder, så vi kan tiltrække alle typer af borgere,« fortæller borgmester Morten Slotved.

Ifølge A4’s analyse har Frederiksberg Kommune den mindste udfordring af alle landets kommuner, når det gælder kombinationen af mange ældre og dårlig økonomi. Kommunens image som en by for ældre, fine fruer med pekingeserhunde er godt på vej til at blive en saga blot.

I 2020 vil Frederiksberg have en andel af ældre på 75 og opefter på 7,5 procent mod et landsgennemsnit på 8,7. Gennemsnitsalderen i kommunen vil være 38,9 år mod 41,3 år på landsplan. Byens konservative borgmester Jørgen Glenthøj glæder sig over, at kommunen tiltrækker folk i alle aldre.

»Vi har en nettotilgang af indbyggere på omkring 1.500 om året, og de fleste af tilflytterne er yngre mennesker. Det ligger i tiden, at danskerne søger mod større bysamfund. Men vi gør også meget ud af at være attraktive for børnefamilier ved at udbygge skoler og daginstitutioner. Og vi har haft pladsgaranti i daginstitutionerne, næsten før andre kommuner begyndte at tænke på det,« siger Jørgen Glenthøj.

Tror på gråt guld

På toppen af Ugebrevet A4’s rangliste over kommuner med dårlig økonomi og forholdsvis stor andel af seniorer ligger Ærø. Om 10 år vil andelen af personer på 75 år eller mere være nået helt op på 15,8 procent mod 8,7 procent på landsplan. Gennemsnitsalderen for øboerne vil være 51,6 år mod 41,3 på landsplan.

Fremtiden som seniorsamfund ryster dog ikke øens konservative borgmester Karsten Landro.

»Jeg kan ikke se 10 år frem, men hvis vi udviser rettidig omhu, så tror jeg ikke, at de mange ældre bliver et kæmpe problem for os,« siger Karsten Landro.

Han har indtryk af, at de ældre på øen er vant til at være ret selvhjulpne og derfor ikke trækker på kommunens hjælp i samme omfang som folk i de større byer.

Faktisk byder Karsten Landro pensionister velkomne.

»Der er mange pensionister, som har fået øjnene op for, at de kan sælge deres hus dyrt i Storkøbenhavn og så komme herned til os og få bygget et stort hus billigt. Det giver arbejde til vores håndværkere. Tilmed kommer mange af dem med en stor pension. Vi er glade for det grå guld her på øen,« siger Karsten Landro.

Der bliver flyttet millioner af kroner rundt kommunerne imellem og fra staten til kommunerne. Det sker i den såkaldte udlignings-ordning. En af indikatorerne for, om en kommune skal have eller afgive penge, er andelen af plejekrævende ældre. En høj andel udløser støttemillioner.

Udligningen mellem kommunerne er en hovedårsag til, at Ærøs borgmester mener, han kan få økonomien på den aldrende ø til at nå sammen. Der er dog det minus, at kommunerne ikke får fuld kompensation for en stor ældrepukkel. Og at udligningen også tager hensyn til en række andre indikatorer end lige andelen af gamle. Det mærker borgmester Morten Slotved i Hørsholm. Her må de rige indbyggere hvert år vinke farvel til omkring 375 millioner kroner til den kommunale udligning.

»Når du ser på, hvor mange penge vi har tilbage i kommunekassen efter at have betalt udligning, så har vi faktisk færre penge at gøre godt med i forhold til den enkelte borger, end man har i gennemsnit på landsplan. Det er derfor, vores brugerbetaling er markant højere her. Du finder formodentlig ikke dyrere daginstitutioner andre steder, og de ældre må betale dyrt for deres mad,« siger Morten Slotved.

Udligning forslår ikke

På trods af at Bornholm årligt får millioner af kroner i tilskud fra staten, så vil de ældre snart slå bunden ud af kommunekassen, forudser borgmester Winni Grosbøll.

»Vi får i dag et tilskud fra staten mod, at vi holder vores budgetter. Men når jeg kigger blot få år frem, så har jeg meget svært ved at se, hvordan vi med de mange ældre skal få tingene til at hænge sammen med statstilskuddet på det nuværende niveau,« siger Winni Grosbøll.

Hun mener, at der aldrig må blive en verden til forskel på, hvilken hjælp ældre får forskellige steder i landet.

»Man bliver nødt til landspolitisk at forholde sig til, hvordan servicen over for de ældre skal være på Bornholm. Det kan ikke passe, at de ældre bornholmere – målt på service – i gennemsnit skal være 30 procent mindre værd end ældre i andre dele af landet,« siger Winni Grosbøll.

De økonomisk svage udkantskommuner med mange ældre vil gøre klogt i ikke kun at satse på blodtransfusion fra det øvrige land. Det mener kommunalforsker og professor ved Syddansk Universitet Ulrik Kjær.

»I mange udkantskommuner taler man om, at kommunen har et problem med sit image, og at man er inde i en ond spiral. Jeg tror, at lokalpolitikerne skal passe gevaldigt på med ikke at spille med på den melodi. Hvis først politikerne giver op, så skal problemerne nok komme af sig selv,« siger Ulrik Kjær og fortsætter:

»Det kan jo være, at holdningerne på et tidspunkt skifter, så det bliver mere attraktivt at bo steder, hvor man kan få store grunde billigt, renere luft, bedre udsigt og oven i købet kende naboerne.«

Kommunalforsker Roger Buch tror på, at der er ret stort solidaritet med øboerne i Danmark.

»I forhold til det øvrige samfunds solidaritet har øerne den fordel, at de er små, og der ikke bor ret mange mennesker. Nogle millioner i tilskud fylder dermed ikke særligt meget på de samlede, offentlige budgetter. Derudover er der også den kynisme, som handler om, at det er rart som storbymenneske at kunne komme til Fanø eller Bornholm og slikke sol, og at der så er både asfalterede veje og lokalbeboere at møde,« siger Roger Buch.

Udligning er usikker

I regeringens såkaldte finansieringsudvalg arbejder embedsmænd på et oplæg til en reform af hele udlignings-systemet. Det er endnu uvist, om andelen af ældre kommer til at betyde mere eller mindre for pengestrømmen mellem kommunerne og staten.

Hørsholms borgmester Morten Slotved slår fast, at han som konservativ mener, der overordnet set skal flyde færre penge rundt i udligningssystemet – med andre ord færre penge til dårligt stillede kommuner. Der er dog en undtagelse.

»Jeg ser gerne, at andelen af plejekrævende ældre kommer til at betyde mere for udligningen,« siger Morten Slotved.

Hans konservative kollega på Frederiksberg Jørgen Glenthøj vil ikke ind i en debat om de enkelte indikatorer for udligning og siger:

»Jeg mener, at udligningen mellem kommunerne er for høj. Der er for lidt incitament for den enkelte kommune til selv at lægge sig i selen for at øge væksten og velfærden.«

Det ligger i kortene, at regeringens finansieringsudvalg skal komme med et udspil til udligningsreform inden for de næste par måneder. Men folk med kendskab til udvalgets arbejde slår fast, at regeringen vil være meget opmærksom på timingen af sit udspil til reform. Kommunalforsker Roger Buch siger:

»Der kommer ingen udligningsreform på denne side af et valg. En reform er nemlig et nulsumsspil, hvor der bliver både vindere og tabere. Taberne vil råbe meget højt. Det er det sidste, Venstre har brug for i en situation, hvor partiet i forvejen har et udkantsproblem eksempelvis med placeringen af et sygehus i Vestjylland.«

Kommunerne har en plan

Alene på de kommende 10 år vil der ifølge A4’s opgørelse blive 110.000 flere danskere på 75 år og opefter. Det betyder en stigning fra 387.000 i dag til 497.000 i 2020. Den næsten halve million medborgere i den plejekrævende alder i 2020 er man opmærksom på i Kommunernes Landsforening (KL). I forrige uge lancerede KL et ældrepolitisk udspil under overskriften ’Nye ældre, nye muligheder’.

»Vi har kigget i krystalkuglen, for jo bedre forberedt vi er på de flere ældre, desto bedre kan vi tackle det i kommunerne. Blandt andet kan vi se, at vi ikke kommer uden om at prioritere ressourcerne anderledes,« siger formanden for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, Rebilds borgmester Anny Winther (V).

Anderledes prioritering kan eksempelvis betyde, at velstillede pensionister selv må betale for rengøring og mad.

Anny Winther opfordrer kommuner med mange ældre til at rette opmærksomheden på blandt andet forebyggelse.

»Fra kommunens side kan der være meget at hente ved at satse mere på genoptræning efter operationer. Hvis man eksempelvis laver øvelser med en ældre mand efter en blodprop i hjernen, er der mulighed for, at han genvinder tabte evner og dermed kan klare sig med mindre hjælp fra kommunen. Der kan også være kommunale besparelser i, at kommunen selv eller borgerne investerer i ny teknologi som robotstøvsugere og vaskekabiner,« siger Anny Winther.

På Bornholm interesserer Winni Grosbøll sig for alle åbne døre til at klare senior-udfordringen. Men hun konstaterer alligevel:

»Vi står foran et meget langt, sejt træk med at sikre ordentlig hjælp til de ældre.«