Kommuner låner sig gennem krisen

Af

Både regeringen og oppositionen lader kommunerne låne milliarder til offentlige investeringer. Men på grund af kommunernes stramme økonomi er der risiko for, at kommunerne skal spare på driften for at få råd til afdragene. Mens hver fjerde kommune har kørt med underskud tre år i træk, er der fuld gang i den kommunale lånefest. Eksperter forudser derfor store sparerunder fremover.

Foto: Foto: Peter Mark, Scanpix

GÆLDFÆRD. »Gæld eller vækst,« lyder de Konservatives slogan i valgkampen, som advarer mod, at oppositionen vil gældsætte landet. Men kigger man på de seneste år, har regeringen allerede tilladt øget gæld. Fra 2010 til 2011 øgede 28 kommuner den langfristede gæld med mere end 10 procent. I gennemsnit lånte en kommune 711 kroner ekstra for hver eneste borger. Det er mere end dobbelt så meget som i de foregående år, viser tal fra Indenrigsministeriet.

Gældsætningen skyldes især, at kommunerne kan låne af regeringens 22 milliarder kroner store kvalitetsfond, hvor pengene blandt andet er øremærket til idrætsfaciliteter, ældreområdet og nye skoler.  Meningen er, at når kommunerne øger de offentlige investeringer, skubber de den skrantende danske økonomi i gang, og der kommer flere arbejdspladser i blandt andet byggeriet. De seneste to år har usædvanligt mange kommuner fået tilladelse til at renovere bygninger og bygge nyt.

Kommunalordfører fra de konservative Rasmus Jarlov mener, at det er udmærket, at kommunerne har fået lov til at låne mere.

»Det er fint, at kommunerne har en fleksibilitet, men vi er nødt til at holde øje med, at kommunerne ikke bliver ved med at gældsætte sig. Det er klart, at det ikke er en udvikling, som skal fortsætte,« siger han.

Men hvordan kan regeringen tillade, at kommunerne låner mere og mere og så gå til valg med sloganet: ”Gæld eller vækst?”

»Vi vil også holde øje med, at kommunerne ikke bruger mere, end de skal. De kan ikke låne sig til forbrug. Selvfølgelig betyder kvalitetsfonden noget, men den er relativ lille i forhold til den forbrugsfest, som oppositionen står for. Set i forhold til 2020-planen, betyder det ikke så meget,« mener Rasmus Jarlov.

Underskudskommunerne må gerne låne

Spørgsmålet er dog, om alle kommuner er godt nok rustede til at låne. Hvis man som privatperson bruger løs, trækker på kassekreditten og får røde tal på bundlinjen, ringer banken næppe og tilbyder dig et stort lån. Men det sker faktisk for landets kommuner. 24 kommuner har haft et negativt resultat fra 2007 til 2010, og i år forventer de også underskud, viser tal fra Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut, KREVI.

Det får to eksperter i kommunaløkonomi til at advare imod, at kommuner hovedkulds siger ja til nye lån. Det er ikke nødvendigvis et godt tilbud til alle, fastslår Kurt Houlberg, programchef i Anvendt Kommunal Forskning, AKF.

»Lån skal betales tilbage igen, og nogle kommuner har dårlige forudsætninger for at betale afdrag. Hvis en kommune i dag har en dårlig balance i økonomien, skal kommunalbestyrelsen tænke sig om en ekstra gang, inden man kaster sig ud i nye investeringer,« råder Kurt Houlberg.

Det kan også gå ud over den offentlige service, hvis kommunerne øger gælden og kører med underskud, fastslår Peter Holdt-Olesen, souschef i KREVI og ekspert i kommunale regnskaber.

»Risikoen er, at nogle kommuner får en meget mærkbar rentebyrde i fremtiden. Det er fint, at kommunerne har gæld i mursten. Men man skal ikke sætte sig så hårdt, at man ikke kan betale pengene tilbage. Skattekronerne skal så bruges til at betale renter i stedet for på offentlig service,« siger han.

Begge eksperter understreger dog, at lån kan være en god idé i mange kommuner, hvis investeringerne for eksempel kan gøre dem mere effektive. Men lånevejen er langtfra vejen frem for alle.

Lånefest for milliarder

Mange kommuner glæder sig over, at regeringen tillader dem at låne flere penge til byggeri og anlæg. Der er dog klare grænser for, hvad de må låne til. Et år er det måske veje, det næste år skoler eller ældrecentre, og det er forbudt at bruge lån til at øge den offentlige service og for eksempel sende pensionister på badeferie til Gran Canaria. Får kommunerne penge fra kvalitetsfonden, skal de selv stå for halvdelen af fi nansieringen. Alle lån kan dog have en bagside, vurderer Flemming Storgaard, formand i Økonomidirektørforeningen, som repræsenterer kommunale økonomichefer.

»Det vigtigste er, at man låner til det, som kommunen har behov for. Nogle kommuner trænger først og fremmest til en bedre infrastruktur, men det kan man ikke låne til i år. Til gengæld må man låne til at istandsætte og bygge skoler og børnehaver. Men det er skidt at bygge en børnehave, hvis man har brug for en vej. Problemet er, at hvis man låner til børnehaven, bliver man nødt til at spare på andre områder for at betale afdrag. Lån kan blive dyre at tage, for pengene skal betales tilbage igen,« siger han.

Flemming Storgaard tror, at der er enkelte fejlskud, hvor kommuner kommer til at låne til det forkerte. Men i mange kommuner, er det en fordel at låne netop nu.

»Lånepakker er meget velkomne, hvad enten de er røde eller blå. Det er glimrende, at kommunerne kan lave lokale vækstpakker ved at sætte gang i byggeriet. For øjeblikket får kommunerne rigtigt meget for pengene, når de renoverer og bygger nyt,« mener han.

Har kommunerne råd til lån?

Går du som privatperson ind i banken for at låne til et nyt hus eller en udestue, vurderer banken nøje dit økonomiske råderum. Kan du betale afdrag? Brugte man samme målestok over for kommunerne, og så på deres evner til at få indtægter og udgifter til at gå op, ville bankmanden rynke panden.

Kigger man på kommunernes samlede resultat, kørte hver fjerde kommune med underskud fra 2007 til 2010 og vil også gøre det i år. Underskuddet kan skyldes, at kommunerne har travlt med nybyggeri og store anlægsprojekter, som kan være en fordel i fremtiden. Men tager man det ud af ligningen og fokuserer kun på kommunernes drift, ser det heller ikke godt ud.

Kommunerne skal have et vist overskud på driften, når lønninger til de kommunalt ansatte, og alt andet, er betalt. KREVI anbefaler, at kommunerne mindst har et overskud på 1.000 kroner per indbygger om året, ellers mangler de penge til at betale af på de mange lån og bygge nyt. Men 59 kommuner har fra 2007-2010 haft et så dårligt resultat på driften i gennemsnit, at det ligger under den grænse.  Det betyder, at kommunerne tømmer kassebeholdningerne, mener souschef i KREVI Peter Holdt Olsen.

»Flere kommuner har problemer med den langsigtede holdbarhed i økonomien.  Kommunerne skal begynde at skabe balance. Objektivt set har de behov for enten at sænke udgifterne eller øge skatteindtægterne,« siger han.

Afdrag skaber sparerunder

Brønderslev kommune har de seneste år kørt med samlet underskud – og takket ja til nye lån. Økonomien er så stram, at kommunen ikke har nok penge til overs til at vedligeholde veje, skoler og daginstitutioner tilstrækkeligt. Løsningen er at låne, erkender kommunaldirektør Søren Steensen.

»På langt sigt har Brønderslev et alvorligt problem, hvis vi ikke får bedre balance på vores drift. Lige nu kan vi ikke vedligeholde vejene, for det er der ikke penge til. Problemet er, at skattegrundlaget i kommunen er meget lille, og vi kan ikke have et serviceniveau, som er tilsvarende ringe – så ville servicen ligge markant under resten af landet.«

Derfor varsler Brønderslev Kommune sparerunder i år og næste år, for at få økonomien til at hænge bedre sammen.

I Esbjerg kører kommunen også med samlet underskud, og for blandt andet at kunne betale af på gælden planlægger kommunen nu sparerunder.

»Kommunerne kan ikke låne til enhver tid. Hvis vi ikke optager lån i år, så er chancen forpasset. En del af lånene er en god forretning. Når kommunen renoverer bygninger, bruger de mindre varme og strøm, og vi sparer på driften. Esbjerg er i gang med en større sparerunde, så økonomien balancerer. Der skal være råd til at betale afdrag på lånene,« understreger Lene Andersen, der er budget- og regnskabschef i Esbjerg.

I Guldborgsund låner kommunen til at bygge større skoler. Samtidig er tallene på bundlinjen røde, men lånene bliver ikke et problem for kommunen. Tværtimod, for kommunen sammenlægger samtidig fem skoler, og det giver besparelser på den lange bane, forsikrer økonomidirektør Ole Jakobsen.

»Selvfølgelig får kommunen råd til at betale afdrag. Kommunen investerer for at opnå en besparelse. Det er rationalet,« siger han.

Sparerunderne kommer

Der er mange grunde til, at kommunerne kører med underskud. De senere år er udgifterne løbet løbsk til specialundervisning samt til udsatte børn og unge. Samtidig har kommunerne brugt flere penge på handicapområdet. I Brønderslev mener man, at udligningsreformen er skæv – og at de kommuner, som har flest borgere med sociale problemer, ikke bliver kompenseret nok.

Kommunerne er i gang med at genoprette økonomien, og regnskaberne var de mest afbalancerede i ti år, lyder meldingen fra KREVI. Men der er langt igen. Forude venter nye sparerunder, for ellers har kommunerne ikke råd til at betale af på gælden fremover, vurderer Kurt Houlberg, programchef i AKF.

»Vi har ikke set toppen af de kommunale sparerunder endnu. Der er ikke snarlig økonomisk bedring undervejs. Kommunerne har problemer med at komme i mål – for målstregen bliver hele tiden flyttet. Nogle udgifter bliver ved med at vokse og kræve en større del af kagen. For eksempel er kommunerne klemt, fordi udgifterne til syge og ledige stiger, men skatteindtægterne daler,« siger Kurt Houlberg.

Ingen gavebod i valgkampen

Der er få gaver til de kommuner, som drømmer om en stor hjælpende hånd fra politikerne på Christiansborg til at få økonomien til at hænge bedre sammen. Kommunalordfører Rasmus Prehn fra Socialdemokraterne lover dog lidt flere penge til kommunerne, hvis oppositionen vinder valget.

»Der er mange kommuner, som er helt urimeligt hårdt ramt af regeringens nulvækst. Vi er parate til at løfte kommunernes økonomi fra 2011 til 2014 med 12 milliarder kroner ekstra.  Kommunerne skal have mulighed for at energirenovere, købe ny software, der gør dem mere effektive, eller bygge nye bygninger, som giver stordriftsfordele. Det er godt at investere, hvis det gør at kommunerne bliver billigere i drift,« mener han.

Regeringen går til valg på at fremrykke offentlige investeringer på 3,2 milliarder kroner til dagtilbud, folkeskoler, ældreområdet og infrastruktur. De vanskelige kommuner får også et særtilskud, men ellers er det begrænset, hvad der bliver råd til, for kommunernes budgetter er allerede historisk høje, siger Sophie Løhde, kommunalordfører for Venstre.

»Vi laver reformer for at få råd til at udvikle velfærden. Det står i kontrast til oppositionen, som lover en masse penge til kommunerne, men ikke fortæller, hvordan de vil finde dem,« mener hun.

Politikerne erkender dog, at nye lån til investeringer næppe retter op på den kommunale økonomi.

»Uanset, hvem der vinder valget, bliver der smalkost,« siger Rasmus Prehn.

Samme melding lyder fra de radikale.

»Der er ingen regering, som efter valget vil sige til kommuner med ubalance, at den klarer vi for jer. Der bliver plads til meget begrænset vækst i kommunerne fremover,« spår Johs Poulsen, kommunalordfører for de Radikale.