Kommuner kræver lærlinge i bytte for byggekontrakter

Af

Århus og København kræver, at firmaer, der renoverer skoler og andre offentlige bygninger, også ansætter lærlinge på byggerierne. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) kalder metoden ’ulovlig’. SF kalder ministeren ’hamrende naiv’.

JURISTERI Finanskrisen er hård ved unge mennesker på vej ind på arbejdsmarkedet.

Alene indenfor byggeriet mangler 1.609 unge en praktikplads – i alt står 6.400 erhvervsskoleelever uden praktikpladser i dag. Det er 85 procent flere end på samme tidspunkt sidste år.

Situationen får København og Århus kommuner til at kræve, at entreprenører, der renoverer offentlige skoler og bygninger, som en del af kontrakten skal oprette nye lærlingepladser.

Kommunerne vil forpligte entreprenørerne via ’sociale hensyn’, for på den måde at undgå at tabe en masse unge på gulvet.

Tankerne har været tænkt flere gange, men er aldrig blevet gennemført før på dette område. Ifølge undervisningsminister Bertel Haarder (V) af en indlysende årsag:

»Det er, fordi det er ulovligt,« siger han og henviser til, at det er ’diskriminerende’ i henhold til reglerne for offentlige udbud.

SF’s arbejdsmarkedsordfører, Karsten Hønge, kalder dog Bertel Haarder for ’hamrende naiv’ og ’ramt af en gammeldags liberalistisk tankegang om, at myndigheder ikke må stille krav til private samarbejdspartnere’.

»Jeg vil sørge for at få de relevante ministre i samråd om denne sag. For selvfølgelig skal der rykkes på det,« siger Karsten Hønge.

Landets to største kommuner sidder da også nærmest i startblokken.

Århus, som er længst fremme, har vedtaget to renoveringspakker til samlet 1,75 milliarder kroner. Blandt andet skal der opføres et byggeri ved Lyngåskolen i det nordlige Århus.

Det bemærkelsesværdige er, at selv arbejdsgiversiden i Århus – som situationen er i dag – er indforstået med, at kommunen stiller lærlinge-kravet til entreprenører.

»For de entreprenører, der har mulighed for at ansætte lærlinge, synes jeg, det er helt fair, at kommunen siger: Hvis I vil handle med os, må I også tage ansvar,« siger Søren Dyhr, formand for Aarhus Haandværkerforening.

Allerede fra foråret

Ifølge den lokale LO-formand i Århus Hans Halvorsen (S), der fra nytår bliver rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Århus, kan ordningen i bedste fald allerede fra foråret sikre elevpladser til en del af de 600 unge, der lige nu mangler en praktikplads i Århus.

Også København er klar til at handle.

I forbindelse med den kommunale valgkamp lovede hovedstadens kommende overborgmester Frank Jensen (S) at skaffe 500 nye praktikpladser i den kommende valgperiode.

Metoden er i virkeligheden enkel.

Når et firma vinder ordrer på mere end fem millioner kroner til nye folkeskoler eller idrætsanlæg, skal firmaet som minimum etablere én ny praktikplads.

Kommunens årlige anlægsbudget er på to milliarder kroner, og Frank Jensen vurderer, at der alene på den konto vil kunne skabes cirka 400 nye praktikpladser.

Her efter valget står punktet stadig i toppen af hans to-do-liste, når han efter juleferien indtager Ritt Bjerregaards (S) kontor på Københavns Rådhus.

»Det her er måden, hvor vi kan være med til at gå imod den forfærdelige udvikling, vi har med stigende ungdomsarbejdsløshed og mangel på praktikpladser. Vi vil gøre alt i København for ikke at gentage den situation, vi havde i 1980’erne, hvor vi tabte en tredjedel af en ungdomsgeneration,« siger han.

I Dansk Byggeri kvier direktør Lars Storr Hansen sig ved idéen.

Han tror generelt mere på, at kommunerne udnytter de gunstigere lånemuligheder, som regeringen for nylig har givet tilladelse til. Det vil automatisk skabe flere lærlingejob, mener han.

Desuden er Århus og København inde og kysse grænsen for, hvad der overhovedet kan lade sig gøre lovgivningsmæssigt.

»EU har regler, der siger, at hvis man kræver, at folk har et eller andet antal lærlinge for at byde på en opgave, skal det have relation til opgaven. Man må ikke stille generelle krav til en specifik opgave. Derfor synes vi, at man skal være påpasselig, fordi man risikerer at gøre nogle ting, som ikke holder lovmæssigt. Det kan vi ikke støtte,« siger Lars Storr Hansen, der dog understreger, at Dansk Byggeri gerne vil i dialog for at få løst problemet.

»Men vi er for at sige det lige ud skeptiske overfor dagens modelune – uden at det skal tages arrogant – men Københavns Kommune havde på et tidspunkt et krav om, at man ansatte indvandrerkvinder for, at man skulle byde på nogle opgaver. Det kan man sagtens argumentere for er en god idé, men vi er skeptiske overfor generelle sociale klausuler,« siger Lars Storr Hansen.

3.200 på landsplan

For nylig fremlagde finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) en opgørelse over næste års offentlige investeringer, der samlet bliver på 42,4 milliarder kroner.

Ifølge beregninger fra forbundet 3F ville disse penge ifølge et konservativt estimat skabe mere end 32.200 job i bygge- og anlægsbranchen. Hvis man antager, at alle pengene går til nybyggeri, og hvis staten på samme måde som Århus og Københavns kommuner kræver lærlingepladser i ’betaling’ for kontrakter, ville mere end 3.200 lærlinge kunne få plads på arbejdsmarkedet på denne måde.

I uge 47 opgjorde 3F antallet af ledige i byggefagene til 12.600 ledige – knap hver femte murer er arbejdsløs i dag.

Samlet er der næsten sket en tredobling i byggeriets ledighed det seneste år; fra 3,9 procent til 11,1 procent. Formanden for Bygge-, Jord- og Miljøarbejderne i 3F, Henrik Lippert, kan ikke se noget alternativ til sociale klausuler, derfra hvor han sidder.

»Der er jo intet, der tyder på, at denne situation vil ændre sig væsentligt,« siger han.

Henrik Lippert peger endda på, at som uddannelsessystemet er skruet sammen i dag, kan en mester ’nøjes’ med at tage en lærling i den periode en opgave varer. Derefter kommer eleven tilbage i skolepraktik, og de unge får på den måde den bedste og mest afvekslende uddannelse.

Problemet er, at regeringens ’lærlinge-minister’ skyder ideen ned under gulvbrædderne.

Bertel Haarder har endda selv tænkt tanken tidligere, men ifølge undervisningsministeren har Undervisningsministeriets jurister i flere sammenhænge vurderet, at ’lærlinge-for-kontrakter’ er ’diskriminerende’.

»Jeg er sikker på, at hensigten med dette, er den bedste, men det er desværre ulovligt. Man kan ikke gøre det. Af flere grunde: For det første er det diskrimination imod de firmaer, som uden egen skyld ikke kan godkendes til at have elever,« siger han.

»For det andet: Det er diskrimination imod udenlandske virksomheder – og udenlandske virksomheder skal man passe på med at diskriminere. For det tredje vil opgaverne ofte også tage kortere tid end de fire år, det tager at uddanne en elev. Og så kan man ikke uddanne eleverne. Alle disse grunde er årsagen til, at man ikke kan betræde denne vej. Idéen holder ikke for en nærmere overvejelse,« siger Bertel Haarder.

»Hvis kommunen alligevel gør det, kan nogle virksomheder få omstødt licitationen, som så bliver erklæret ugyldig. Så enkelt er det. Hvis man kunne gøre dette her, havde vi selvfølgelig selv gjort det allerede - men det kan man ikke,« slår Bertel Haarder fast.

Afviser sortsyn

Den – lidt pessimistiske – udlægning er Århus Kommunes chefjurist Christian Mølgaard dog lodret uenig i.

Kommunen har fået udarbejdet et juridisk responsum hos advokatfirmaet Holst, der i en analyse af EU-regler og danske konkurrenceregler vurderer, at Århus Kommunes strategi er farbar.

Hvis bare kommunen ikke generelt siger til en entreprenør, at ’han’ skal oprette lærlingepladser, men derimod kræver det i en konkret kontrakt, skulle sagen være klar, vurderer advokatfirmaet i notatet, som Ugebrevet A4 er i besiddelse af.

Flere ting tyder da også på, at Bertel Haarder er lige firkantet nok i sin vurdering af problemstillingen. Sagen er tilsyneladende mere speget, end ministeren giver udtryk for.

Odense Kommune havde for nogle år siden en problemstilling, hvor en bestemt taxi-bestillingscentral ikke ansatte indvandrer-chauffører.

Odense Kommune henvendte sig til Konkurrencestyrelsen for at høre, om det var muligt i forbindelse med et fremtidigt udbud af taxikørslen at kræve – som en social klausul – at en vis mængde taxichauffører skulle være af anden etnisk oprindelse end dansk.

Konkurrencestyrelsen slog i en ’vejledende udtalelse’ i maj 2006 fast, at kommunen var på rette spor.

»I forbindelse med en kommunes udbud af taxakørsel vil det således som udgangspunkt være lovligt at opstille krav om sociale hensyn, forudsat at disse krav kan imødekommes af tilbudsgiverne,« vurderede Konkurrencestyrelsen.

Konklusionen var, at Odense Kommune godt kunne stille kravet til selve bestillingskontoret. Bare ikke til de tilknyttede taxivognmænd.

Men da alle vognmænd ifølge taxiloven har krav på at blive tilknyttet et bestillingskontor, ville Odense Kommune alligevel ikke opnå den ønskede effekt, vurderede Konkurrencestyrelsen.

Men det er som bekendt ikke det samme, som at sociale kriterier er ulovlige.

Århus Kommune er da også klar til at gå planken ud.

»Vi vil i hver enkelt sag gå ind og stille krav om sociale klausuler, og det er vores vurdering, at vi i de fleste tilfælde kan stille disse krav. Det er klart, vi ikke må diskriminere, og det er klart, at vi ikke må forlange, det skal være en lærling fra Århus eller Danmark, de ansætter,« siger chefjurist Christian Mølgaard, Århus Kommune.

»Men hvis vi ellers tager hensyn til dette, er det både legalt og lovligt at indpasse sociale klausuler. Det centrale er, om man kan udbyde sådan noget, når man normalt går efter laveste pris. Men der er praksis ved domstolene altså, at man godt må indsætte sociale klausuler,« hævder Christian Mølgaard.

Samme syn har Københavns kommende overborgmester, Frank Jensen.

»Jeg har svært ved at se, at det her skulle være problematisk. En kunde kan altid stille krav til leverandørerne på det private marked, og det kan kommunen selvfølgelig så også, når den bevæger sig ind på det marked,« vurderer han.