Kommuner klarer krisen på løntilskud

Af Illustration: Gitte Skov

Mens kommunerne sparer og fyrer medarbejdere, ansætter de i stor stil folk på løntilskud. Alene i år har det offentlige oprettet 9.000 ekstra løntilskudsjob. Folk på løntilskud er billige i drift og overtager opgaver og stillinger i det offentlige, lyder kritikken fra fagforeninger.

BYTTE BYTTE KØBMAND … Flere kommuner har ansættelsesstop, og stillinger bliver ikke genbesat. Men mens pedeller, pædagogmedhjælpere og mange andre mister deres job, ansætter kommunerne tusindvis af nye medarbejdere på løntilskud.

Fra januar til juni i år har 20.451 aktiverede dagpengemodtagere været på løntilskud i det offentlige. Det er 9.103 flere end i samme periode sidste år, viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Men hvordan kan kommunerne på den ene side skære medarbejdere væk som overflødige og samtidig finde arbejdsopgaver til 20.000 personer på løntilskud? Det undrer fagbevægelsen, som er overbevist om, at kommunerne bruger ledige på løntilskud som billig arbejdskraft, der kun får løn svarende til størrelsen på dagpenge.

»Når kommunerne først gennemfører besparelser og i en periode bagefter opretter flere job med løntilskud, virker det, som om folk på løntilskud erstatter almindeligt ansatte. Det er kassetænkning, og ganske enkelt ikke i orden,« siger Mona Striib, næstformand i de offentligt ansattes forbund FOA.

HK/Kommunal, som blandt andet organiserer kontorpersonale, bryder sig heller ikke om udviklingen.

»Opgaverne bliver ikke mindre, men det gør normeringen. Det er i allerhøjeste grad et problem. Løntilskud slører, at der er et reelt behov for ansatte. Hvis opgaverne bliver løst af folk på løntilskud, kan man stadigvæk spare på det normerede personale uden, at det er synligt. Det er en ond spiral,« understreger Claus Gahrn, næstformand i HK/Kommunal.

Kommunernes Landsforening (KL) erkender, at det ser besynderligt ud, når kommunerne sparer, men ansætter tusindvis på løntilskud.

»Udefra virker det ikke særligt hensigtsmæssigt. Det er et dilemma for kommunerne. På den ene side har kommunerne pligt til at aktivere de ledige – og det er et problem, hvis vi ikke gør det. På den anden side må det ikke være sådan, at kommuner bevidst afskediger for at bruge løntilskud,« siger Erik Nielsen, borgmester i Rødovre (S) og formand for Arbejdsmarkedsudvalget i KL.

Foretrækker løntilskud

Det er vanskeligt at bevise, hvor mange job i det offentlige som bliver nedlagt og overtaget af ledige på løntilskud. Men fagforeningerne begynder at se flere eksempler.

Blandt andet blev Anette Jensen i Vordingborg fyret som husassistent på et plejehjem, og i stedet blev ledige på løntilskud sat til at udføre hendes opgaver. Selv fik hun et job på et andet plejehjem i kommunen, men denne gang på løntilskud.

I Frederikshavn skar kommunen først ned på ældreområdet. Bagefter skulle folk på løntilskud overtage tjansen med madlavning på et plejecenter, så de ansatte fik bedre tid til de ældre. Endelig bliver pedeller og pædagogmedhjælpere i stort omfang erstattet med folk på løntilskud, fortæller flere lokalafdelinger hos FOA.

Mange sager ligger i en gråzone, hvor det kan være svært at afgøre, om der er tale om misbrug eller ej. Ifølge loven skal folk på løntilskud udføre ekstra arbejde, som ellers ikke ville blive udført. Men hvad er ekstra arbejde? Måske dropper en kommune madordningen i en daginstitution og siger, at det ikke er en kommunal opgave. Men et stykke tid efter bliver folk på løntilskud sat til at lave mad. Er det en ekstraopgave eller udnyttelse af folk på løntilskud? Eller hvad med det tilfælde, hvor ledige håndværkere på løntilskud sætter legepladser på skoler og daginstitutioner i stand. Stjæler det arbejdet fra den lokale tømrermester, eller ville arbejdet aldrig blive udført uden folk på løntilskud?

Det er svært at måle den type af negative effekter ved løntilskud, forklarer forsker i beskæftigelse Lisbeth Pedersen, afdelingsleder på SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd:

»Det er klart, at der er en mulighed for, at løntilskud kan erstatte ordinære job. Men omvendt så har kommunerne en stram økonomi. Det er tvivlsomt, om jobbene ville være der, hvis det offentlige ikke fik et løntilskud,« siger hun.

Hastværk med at finde opgaver

Når så mange danskere i øjeblikket er på løntilskud, skyldes det, at det offentlige har pligt til at oprette flere stillinger, når ledigheden stiger. Arbejdsmarkedsstyrelsen bad sidste år om, at der blev oprettet 13.400 løntilskudsjob, men i år har styrelsen forlangt 22.500 offentlige job med løntilskud. Næste år stiger tallet til 23.200.

Kommunerne har travlt med at fremtrylle opgaver, som kan løses af folk på løntilskud. I flere kommuner har man bedt direktører, ledere og arbejdspladser om at stramme sig an: Der skal findes løntilskudsjob. Hurtigt.

I Aalborg fordobler man antallet af løntilskudsjob i år, og Københavns Kommune satser på 1.800 tilskudsjob i år i forhold til 400 sidste år. Også Esbjerg har travlt med at oprette løntilskudsjob.

»Det er ikke altid, at jobbene matcher de lediges kompetencer. Nogle gange må man gå lidt på kompromis. Hvis vedkommende har en videregående uddannelse, kan det være, at han må tage til takke med et job som pædagogmedhjælper,« fortæller Frits Sørensen, sektionsleder i Jobcentret i Esbjerg.

Når kommunerne er så ihærdige med at finde løntilskudsjob, skyldes det blandt andet, at de har fået tildelt en kvote af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Beder jobcentret kommunen om et arbejde til den ledige, skal kommunen inden 24 arbejdsdage finde et relevant løntilskudsjob – ellers vanker der bøde, og kommunen kan blive bedt om at betale seks måneders alternativ aktivering.

Samtidig er der god økonomi i løntilskudsjobbene. De første otte uger får kommunerne fuld refusion af dagpengene til den ledige. Derefter falder statens refusion til 50 procent. Men opretter kommunen et løntilskudsjob, får den dækket hele 75 procent af dagpengesatsen – og billig arbejdskraft oven i købet.

Reglerne sætter fart i antallet af personer på løntilskud, vurderer Flemming Larsen, arbejdsmarkedsforsker og lektor på Aalborg Universitet.

»Løntilskud slår to fluer med et smæk for kommunerne. Folk på løntilskud indgår i den almindelige service og drift. Samtidig får kommunerne en højere refusion, når de hurtigt aktiverer,« siger han.

Danmarksmestre i løntilskud

Nogle kommuner er så begejstrede for offentligt løntilskud, at de opretter endnu flere løntilskudsjob, end de har pligt til ifølge kvoten. Horsens har oprettet 48 procent flere stillinger, end kommunen er forpligtet til. Guldborgsund har overskredet sin kvote med 45 procent, og i Sønderborg er tallet 39.

Kommunerne kan sagtens få behov for de ekstra hænder. For Horsens genåbnede sit budget i år for at finde store besparelser på social- og sundhedsområdet. I Guldborgsund har man ansættelsesstop, og kommunen skal spare over 100 millioner kroner. Heller ikke i Sønderborg ansætter man nye medarbejdere i ordinær beskæftigelse, men skærer bredt ned.

I alt har 15 kommuner flere på løntilskud, end kvoten forpligter dem til, og hovedparten af de samme kommuner er i gang med besparelser, viser en gennemgang, som Ugebrevet A4 har foretaget.

»Det er ødelæggende for arbejdsmarkedet. Det er på høje tid, at man får aftalt forholdet mellem ordinært og ekstraordinært ansatte,« mener Mona Striib, næstformand i FOA.

Hun peger på, at kvaliteten i det offentlige forringes, når man skærer ned på de faglærte og lader folk på løntilskud med ringere kvalifikationer overtage opgaverne.

Horsens og Guldborgsund kommuner afviser, at de misbruger løntilskud.

»Folk på løntilskud indgår ikke i vagtplanen, men er ud over normeringen. Vi bruger løntilskud, fordi det er et fantastisk godt tilbud til de ledige. Der er reelt indhold i jobbene, og halvdelen kommer i beskæftigelse bagefter. Det er lettere at søge job, når man har et andet i forvejen,« siger Per Bech Grønning, centerleder i Guldborgsund Jobcenter, der understreger, at fagforeningerne lokalt bakker op om ordningen.

Horsens har en klar strategi med at bruge løntilskud.

»Kommunen er en stor arbejdsplads, så man kan godt finde opgaver til folk på løntilskud. Det er vigtigt, at folk beholder deres kompetencer under krisen. Det gør de på løntilskud, og man kan samtidig udvikle nye netværk, som kan føre til et job,« mener Frode Fårup, beskæftigelsesdirektør i Horsens Kommune.

De to kommuner synes, fagforeningerne burde anerkende indsatsen for at få ledige i job. FOA og HK/Kommunal bakker da også op om løntilskudsjob, når det bliver brugt til at udføre ekstra opgaver.

»Jeg er begejstret for løntilskudsjob, hvis de bliver brugt efter intentionerne. Som fagforening har vi også en forpligtigelse til at hjælpe ledige i gang, men tilbuddene skal være reelle,« siger næstformand i HK/Kommunal Claus Gahrn.

Selv om loven slår fast, at folk på løntilskud skal være ekstra hænder, som udfører ekstra opgaver, så har kommunerne omvendt en pligt til at skaffe løntilskudsjob – selv når de fyrer og skærer ned, oplyser Arbejdsmarkedsstyrelsen. Det eneste udgangspunkt er, at folk på løntilskud skal være arbejdskraft ud over, hvad der er afsat i driftsbudgettet.

»Reglerne betyder, at kommunerne over en forholdsvis kort periode kan skære ned og ansætte løntilskudspersoner. Kommunerne vil stadigvæk overholde reglerne om, at løntilskud skal være merbeskæftigelse. Man kan ikke sammenligne antallet af medarbejdere fra år til år og sige, at så mange ordinært ansatte skal der være i forhold til folk på løntilskud,« vurderer Flemming Larsen fra Aalborg Universitet.

KL bryder sig dog ikke om, at de bliver tvunget til at oprette tusindvis af nye løntilskudsjob.

»Kvoterne bliver hævet for meget. Det er ikke kommunernes ønske. Problemet er, at vi bliver straffet økonomisk, hvis vi ikke skaffer løntilskudsjobbene. Man er nødt til at kigge på det her på Christiansborg og lave en national handleplan for jobindsatsen,« lyder opfordringen fra Erik Nielsen, formand for Arbejdsmarkedsudvalget i KL.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) er tilfreds med omfanget af løntilskud.

»Jeg er godt klar over, at det kan være en udfordring som arbejdsplads at hjælpe ledige med relevant opkvalificering samtidig med, at man er i en økonomisk svær situation. Men vi kan altså ikke, fordi vi er i en krisesituation, aflyse indsatsen for at hjælpe ledige, Min strategi er, at ledige skal have de aktive tilbud, der virker bedst for den enkelte. I mange tilfælde er opkvalificering på en rigtig arbejdsplads den rigtige hjælp,« svarer ministeren i en mail og understreger, at kommunerne ikke må misbruge ordningen.

På flere offentlige arbejdspladser ser tillidsmændene nu kritisk på løntilskud. De skal ifølge reglerne høres, så ordningen ikke misbruges til at erstatte almindeligt ansatte med folk på løntilskud. I Sønderjylland sagde FOA før sommerferien nej til alle løntilskudsjob. Det førte til en konflikt med Tønder, Haderslev og Aabenraa kommuner.

»Folk på tilskud blev brugt til at fylde huller ud i nattevagter og dække tomme pladser. Tillidsfolkene blev heller ikke spurgt om løntilskudsjobbene,« fortæller Connie Andersen, næstformand i FOA Sønderjylland.

Konflikten sluttede først, da kommunerne og fagbevægelsen blev enige om spillereglerne for, hvordan jobbene må bruges. Og tillidsmændene skal altid spørges, før kommunen opretter endnu et job med løntilskud.