Kommuner kan skabe jobfest for svage borgere

Af

Vejen til et job for titusindvis af danskere med nedsat arbejdsevne er ikke så lang, som man tidligere har troet. To af landets førende eksperter i udbud peger på, at kommunerne nu kan give opgaver til virksomheder, der primært ansætter personer med nedsat arbejdsevne. Både virksomhederne og kommunerne hilser nyheden velkommen.

Foto: Foto: Morten Stricker, Scanpix.

INKLUSION Kommunerne overser i dag en kæmpe mulighed for at hjælpe borgere med nedsat arbejdsevne tilbage i beskæftigelse.

Kommunernes indkøb hos private virksomheder løber hvert år op i knap 100 milliarder kroner. Men ifølge to eksperter kan en del af de penge fremover gå til virksomheder, der ansætter personer med handicap – og dermed bliver det lettere at skabe nogle af de mange tusinde job til udsatte danskere, der er kravet i reformerne af fleks- og førtidspension.

Kommunerne kan reservere deres kontrakter til såkaldte socialøkonomiske virksomheder, der primært ansætter personer, der på grund af et handikap, har nedsat arbejdsevne, vurderer to af landets førende eksperter i udbudsret, professor og institutleder ved Juridisk Institut på Århus Universitet, Michael Steinicke, samt lektor og ph.d. ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, Sune Troels Poulsen.

En sådan afgrænsning i de offentlige udbud er tidligere i Danmark blevet fortolket som et brud på EU’s regler på området, men de to eksperter vurderer, at det kan have været en for restriktiv fortolkning, som danske myndigheder hidtil har anlagt på området.

»EU tillader, at man reserverer kontrakter til såkaldte beskyttede værksteder, hvor flertallet af de ansatte har nedsat arbejdsevne. Men hvis socialøkonomiske virksomheder har de samme kendetegn og opfylder de samme kriterier som beskyttede værksteder, mener jeg også, at de kan omfattes af reglen,« siger Michael Steinicke.

Netop muligheden for at lade de socialøkonomiske virksomheder løse kommunens opgaver har stået højt på ønskesedlen i flere i landets store kommuner. Beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, Anna Mee Allerslev (R), siger:

»Jeg er glad for, at der er nogle eksperter, der mener, at EU vil tillade, at kommunerne går ind og målretter deres udbud til de socialøkonomiske virksomheder,« siger hun og tilføjer.

 »Det vil jeg klart få undersøgt nærmere og se på, hvad man kan gøre for at komme videre. Vi ved jo, at mange af de socialøkonomiske virksomheder har det rigtig svært i opstartfasen. Og der vil vi i kommunen rigtig gerne bruge vores købekraft, til at understøtte dem,« siger hun.

Gylden mulighed

Muligheden for, at kommunerne fremover kan reservere kontrakter til socialøkonomiske virksomheder, kan skabe arbejdspladser til de titusindvis af danskere med nedsat arbejdsevne, som i øjeblikket står uden for arbejdsmarkedet. Det mener Bjarne Petersen, direktør for Center for Socialøkonomi, der rådgiver socialøkonomiske virksomheder og varetager deres interesser.

»Det er jo en oplagt mulighed for at understøtte de socialøkonomiske virksomheder og derved skabe arbejdspladser til de mennesker, som regeringen vil have ud på arbejdsmarkedet i forbindelse med reformerne af førtidspension og fleksjob,« siger han og appellerer til, at kommunerne hurtigt går i gang med arbejdet.

»Allerede fra 1. januar næste år skal borgere med nedsat arbejdsevne ud på arbejdsmarkedet i de såkaldte ressourceforløb. Der kræver en afklaring inden for kort tid. Så kommunerne skal se at komme i gang,« siger Bjarne Petersen.

I Københavns Kommune lover borgmester Anne Mee Allerslev, at hun vil gå i gang med at undersøge kommunens muligheder på området.

»Jeg vil rette henvendelse til eksperterne for præcist at finde ud af, hvad det betyder for kommunens strategi for socialøkonomiske virksomheder, som vi i øjeblikket arbejder på. Og jeg vil finde ud af, hvordan vi kan udnytte det bedst muligt,« siger hun.

Kunstigt åndedræt

I Roskilde Kommune mener man også, at der er brug for at inddrage de socialøkonomiske virksomheder mere, når man forsøger at finde beskæftigelse til udsatte grupper i samfundet. Jobcenterchef i kommunen, Anne Haarløv, siger:

»I øjeblikket regner det jo ned med lovgivning, der skal få de svageste grupper i samfundet, ind på arbejdsmarkedet. Og hvis det skal gennemføres, er der blandt andet brug for øvebaner som socialøkonomiske virksomheder, der kan beskæftige personer med nedsat arbejdsevne.«

Også i Kolding Kommune mener man, at reserverede kommunale kontrakter kan være en hjælp for de socialøkonomiske virksomheder. Det kan nemlig fungere som et ­»kunstigt åndedræt­« til de socialt ansvarlige virksomheder i kommunen, mener udviklingschef i kommunen, Birte Muhs.

»I kommunen har vi arbejdet på en strategi for, hvordan vi kan puste liv i udviklingen af nichen.  Og der kan det være en stor hjælp, hvis man lader dem løse nogle af de opgaver, som alligevel skal løses i kommunen,« siger hun.

To fluer med et smæk

Den holdning deler administrerende direktør i den socialøkonomiske it-virksomhed Specialisterne, Henrik Thomsen.

»Hvis kommunen skal have service til deres it-systemer, kan det lige så godt være en socialøkonomisk virksomhed, der leverer det,« siger han.

Specialisterne ligger i Ballerup Kommune og ansætter primært personer, der har en psykisk diagnose inden for autismespektret.

»Kommunen får både leveret god it-service, og samtidig skabt arbejdspladser for personer med nedsat arbejdsevne,« siger Henrik Thomsen. De ansatte i virksomheden udfører opgaver inden for blandt andet programmering, datakonvertering og journalisering.

Også hos den socialøkonomiske virksomhed Skovgaard Hotel, som ligger i den nordjyske kommune Jammerbugt, mener man, at kommunerne kan få stor glæde af at reservere offentlige kontrakter til socialøkonomiske virksomheder. Daglig leder af hotellet, Ruth Højlund, siger:

»Vores køkken kan for eksempel levere mad til plejehjem i kommunen. Og samtidig understøtter kommunen jo et rummeligt arbejdsmarked,« pointerer hun.

Kontrakt ville give økonomisk sikkerhed

Flertallet af de ansatte på Skovgaard Hotel er psykisk handikappede og arbejder blandt andet som tjenere, kokke, rengøringspersonale og pedeller.

En kontrakt med kommunen ville ifølge Ruth Højlund være en stor hjælp for hotellet.

»Det ville jo give os et fast stykke arbejde, der skulle laves, og dermed ville det også give os en fast indtægt. Vi ville få en bedre økonomi,« siger hun.

Henrik Thomsen fra Specialisterne påpeger, at det er afgørende, at de socialøkonomiske virksomheder formår at levere service af høj kvalitet.

»Det er jo klart, at produktet eller servicen skal være i orden. Ellers giver det ikke mening for kommunen at lave kontrakter med os,« siger han.

Danmark er ’duksen’ i EU

Årsagen til, at de danske kommuner hidtil ikke har benyttet sig at muligheden for at reservere kontrakter til socialøkonomiske virksomheder kan ifølge Michael Steinicke skyldes, at de danske politikere og embedsmænd ofte er meget påpasselige, når de skal tolke EU’s regler. Faktisk bliver Danmark ofte set på som ’duksen’ i EU, forklarer professor fra Århus Universitet Michael Steinicke.

»Vi har lidt ry for at være duksen i klassen, i forhold til udbudsreglerne. Der er andre lande, som har meget mere lempelige fortolkninger af, hvad man kan gøre inden for EU’s regler,« siger han.

Samme melding lyder fra Bjarne Petersen fra Center for Socialøkonomi

»Den danske fortolkning af EU’s udbudsregler er i særklasse restriktiv. Danmark er betydeligt mere restriktiv end andre EU-lande. Der er vi EU’s duks,« siger han.

I Kolding Kommune anerkender udviklingschef, Birte Muhs, at man har været påpasselig.

»Det er altid lidt svært, når man går ind og reserverer de kommunale opgaver til en bestemt type virksomhed. Der vil altid nogle andre, der siger: ’hvad med os?’ Det er svært at forfordele nogle, for det kan jo være konkurrenceforvridende,« siger hun.

Ikke nødvendigt med lov

De to udbud-eksperters vurdering kommer på trods af, at Konkurrence og Forbrugerstyrelsen tidligere har slået fast, at det vil kræve et lovindgreb fra Folketinget, hvis landets kommuner skal kunne afgrænse deres udbud til de såkaldte socialøkonomiske virksomheder.

Michael Steinicke mener dog, det er muligt for kommunerne at reservere kontrakter til socialøkonomiske virksomheder uden en lovændring.

»Jeg mener ikke, at det er nødvendigt med en decideret lov på området. Det er sådan set ligegyldigt om det er medlemsstaterne på nationalt eller lokalt niveau, der fastsætter nogle mål,« siger professoren.

Han bakkes op af Sune Troels Poulsen, lektor og ph.d. ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

»Hvis kommunen formulerer en målsætning og politik om, at man vil fremme nogle samfundsmæssige formål, for eksempel skabe arbejdspladser til personer med nedsat arbejdsevne, er det muligt for kommunen at reservere kontrakter til socialøkonomiske virksomheder,« siger han.

Vigtigt med klar definition

Både Sune Troels Poulsen og Michael Steinicke understreger dog samtidig, at man kun kan reservere kommunale kontrakter til de socialøkonomiske virksomheder, hvor flertallet af de ansatte personer har nedsat arbejdsevne. Michael Steinicke understreger derfor, at det er vigtigt med en klar og præcis definition på socialøkonomiske virksomheder.

»Hvis definitionen bliver for udvandet vil risikoen for, at man bryder EU-reglerne være større,« siger han.

Det ansvar lægger nu på danske kommuner, fordi det er deres opgave at lave en tilpas stram definition af, hvad der menes med socialøkonomiske virksomheder, mener Sune Troels Poulsen.

»Det er kommunen, der skal kunne bevise, at det er begrundet, hvis man vælger at udelukke almindelige virksomheder, ved at reservere kontrakterne til socialøkonomiske virksomheder,« siger han.