Kommuner ignorerede underskud

Af

17 kommuner har så få penge på kistebunden, at de er tæt på at blive sat under administration. Flere kommuner vidste allerede i 2008, at økonomien ikke hang sammen, men op til kommunalvalget brød politikerne sig ikke om at spare, og udgifterne løb løbsk. Nu kommer regningen: Nedskæringer, ringere service og fyringer.

BUNDKAMP Allerede i 2008 kunne en stribe kommuner se, at deres budgetter ikke hang sammen, men det fik ikke kommunalpolitikerne til at stramme økonomien. Tværtimod. I 2009 hev kommunerne penge op af kommunekasserne i sådan en fart, at 17 af dem i dag er i farezonen for at blive sat under administration af Indenrigsministeriet. De har mindre end 1000 kroner per indbygger i likviditet.

»Kommunerne nærmer sig en grænse, hvor det er svært at få den daglige drift til at fungere. Mange kommuner er i store økonomiske problemer og skal ud og finde besparelser,« fortæller Bent Greve, professor og forsker i velfærdsstaten på Roskilde Universitetscenter (RUC).

I dag peger flere kommunalforskere på, at nogle kommuner selv bærer en del af skylden for, at de skal spare på folkeskole, børnepasning og ældreområdet. Tilbage i 2008 var kommunerne blevet advaret om, at økonomien gik skævt. 49 kommuner var nødt til at tage penge op af kommunekassen, fordi udgifterne var større end indtægterne. Men ubalancen blev ikke rettet op året efter. 28 kommuner fortsatte med at bruge løs af kassebeholdningen, mens 21 fik en bedre likviditet. Det viser tal fra Indenrigsministeriet, som Ugebrevet A4 har analyseret.

»Det er et faresignal, hvis kassebeholdningen i flere år bliver drænet. Hvis kommunen gennem længere tid trækker på sin likviditet, er det tegn på en potentiel krise,« lyder meldingen fra Kurt Houlberg, projektchef i konsulentfirmaet Niras med speciale i kommunernes regnskaber og nøgletal.

Professor i statskundskab Paul Erik Maurtitzen fra Syddansk Universitet (SDU) mener, at nogle kommuner er kommet i klemme, fordi styringen af økonomien halter.

»Nogle kommuner overholder altid deres budget. I andre kommuner er det normen, at når økonomiudvalget lægger et budget, så tager man det ikke særligt alvorligt. Folk kan godt komme rendende bagefter og få penge,« siger han.

Slingrekurs i kommunerne

For nogle kommuner sprang den økonomiske kæde af i 2009, og udgifterne slingrede ned ad bakke for at vælte med et brag. Middelfart, Silkeborg og Hedensted havde forrige år over 3.300 kroner per indbygger i likviditet, men da sidste år var gjort op, stod der kun omkring 500 kroner per indbygger tilbage på bankbogen.

Hvad værre var, så havde både Silkeborg og Hedensted på forhånd fået et varsel om, at økonomien var trængt. I 2007 lagde Silkeborg Kommune budget efter, at underskuddet ville være 43 millioner kroner, men da året var omme, blev det opgjort til 75 millioner. I 2008 forventede byrådet et underskud på 45 millioner, men det endte med 108 millioner i minus. Og så skulle budgettet rettes op. Byrådet budgetterede med et beskedent underskud i 2009 på 24 millioner. Resultatet var et underskud på 238 millioner kroner! I Silkeborg erkender den nye borgmester Hanne Bæk Olsen (S), at styringen af økonomien har fejlet.

»Byrådet troede, at vi rettede op på økonomien. Vi har lavet besparelser på flere områder, men i en fusionskommune har der været mange uforudsete udgifter. Vi har pumpet penge i det sociale område, fordi det ikke var budgetteret korrekt. Det har også været svært at styre udgifterne til specialområdet,« fortæller hun.

Hedensted Kommune fik også underskud i 2008, som blev værre året efter. Borgmesteren mener, at det tager tid at få styr på økonomien oven på kommunalreformen.

»Det har været en kæmpe fusion. Folk bruger en mængde tid på at finde sig til rette, og derefter kigger man på driften. Hvis man skal spole baglæns, har byrådet ikke været tilstrækkeligt opmærksom på økonomien,« indrømmer Kirsten Terkilsen (V).

Kommunernes Landsforening (KL) understreger, at det er helt normalt, at kommunerne sparer op i flere år, og så tærer på kassen på andre tidspunkter, når der skal bygges svømmehaller, skoler eller byggemodnes. Problemet er bare, at flere kommuner snart ikke kan lirke flere penge ud af sparebøssen. I 2009 havde 17 kommuner mindre end 1000 kroner per indbygger på bankbogen til den daglige drift. Så slemt har det aldrig før set ud, siden Indenrigsministeriet indførte statistikken i 2003.

»Der er ingen tvivl om, at flere kommuner har en betænkelig lav likviditet. Vi lever i et land med skattestop, hvor kommunerne ikke kan få indtægter ved at hæve skatten. Hvis kommunen ikke er fuldstændig skarp på den økonomiske styring, eller der sker noget uventet, bliver kassebeholdningen ved med at falde,« konkluderer næstformanden i KL, Erik Fabrin (V).

Ingen besparelser i valgår

Det var kun få kommuner, der sidste år fik regnskabet til at gå op. 70 kommuner brugte løs af kassebeholdningen, mens 28 fik lagt penge til side. Professor Bent Greve mener, at nogle kommuner har brugt for mange penge på service, fordi der var kommunalvalg sidste år. Samme vurdering har Kurt Houlberg, projektchef i konsulentfirmaet Niras og specialist i kommunale regnskaber.

»Politisk er det altid ubehageligt at gennemføre besparelser. I et valgår plejer politikerne derfor at se tiden an og vente med indgreb. Kommunerne bruger ofte ekstra penge, som de tager af kassebeholdningen,« siger han.

Den beskrivelse nikker Hedensteds borgmester genkendende til.

»Valget kan godt have haft en betydning. Vi har skubbet de økonomiske udfordringer foran os. Men under valgkampen var alle bevidste om, at økonomien skulle rettes op. Vælgerne forholdt sig også til krisen og forventede, at de nye politikere handlede,« fastslår Kirsten Terkilsen.

Borgmesteren i Silkeborg, Hanne Bæk Olsen, oplevede, at politikerne brugte krudt på at blive genvalgt og sikre eftermælet, men glemte at lave de nødvendige besparelser.

»Der er ikke samme lyst til at gribe ind og tage fat, når man er på vej ud af politik,« siger hun.

Men det er langtfra kun kommunernes skyld, at kassen er slunken. Finanskrisen har ramt kommunerne i mellemgulvet, forklarer Bent Greve.

»Skatteindtægterne falder, men til gengæld stiger udgifterne, når der bliver flere arbejdsløse. Der kommer flere personer på sociale ydelser,« konstaterer professoren.

Staten giver dog kompensation til de kommuner, der er ramt af massefyringer, men ifølge KL bliver de ikke holdt fuldstændig skadesløse. Kommunerne får først dækket de ekstra udgifter til arbejdsløse med tilbagevirkende kraft.

Samtidig savner kommunerne de indtægter, som tidligere tikkede ind fra salg af byggegrunde og bygninger. Siden finanskrisen begyndte, er salget gået næsten i stå. I Middelfart Kommune mangler de blandt andet indtægten fra den landejendom, der skulle udstykkes til et nyt erhvervsområde.

»Set i bakspejlet skulle vi nok ikke have købt den jord, men vi kunne ikke forudse, at der ville komme en finanskrise. Vi har reddet kommunens daglige drift ved at bruge af kassebeholdningen og låne,« oplyser Søren Andersen, kommunaldirektør i Middelfart.

Det dræner også kommunekasserne, at udgifterne til specialundervisning og udsatte børn og unge stiger heftigt. En analyse fra KL viser, at udgifterne til udsatte børn og unge er steget med 18 procent fra 2007 til 2009. Der bliver også brugt flere penge på handicapområdet. Poul Erik Mauritzen fra SDU peger på, at kommunerne mangler erfaring med at styre økonomien inden for områder, som de har overtaget fra amterne.

»Udgifterne kan være uforudsigelige. Kommunens økonomi er skrøbelig over for enkelte sager. Det koster enorme summer, hvis en kommune får en anbringelsessag, som i Hjørring Kommune, hvor otte børn skal tvangsfjernes,« fortæller professoren.

Økonomien er også presset, fordi de børnepsykiatriske afdelinger er blevet hurtigere til at stille diagnoser. Godt for børnene, men skidt for kommunerne, der skal bruge penge på specielle indsatser.

Når der kun er småpenge tilbage i kassen, bliver kommunerne tvunget til at spare eller optage lån. Flere kommuner har allerede hugget bremserne i, beordret ansættelsesstop og byggestop. Hedensted Kommune skal finde 80 millioner kroner for at komme på fode igen.

»Selvfølgeligt skal der spares. Når stillinger i kommunen bliver ledige, skal man vente tre måneder med at få dem genbesat. Lærerne skal gerne undervise mere og holde færre møder,« forklarer borgmester Kirsten Terkilsen og forestiller sig, at der kan komme besparelser i hele kommunen.

Silkeborg Kommune er så presset økonomisk, at der i gennemsnit skal spares syv procent på alle områder. For øjeblikket bliver borgere og ansatte bedt om at komme med forslag til, hvad der skal skæres væk. Et spareforslag er, at der må være op til 35 elever i en skoleklasse.

»Når indtægterne falder, og udgifterne stiger, er det at stikke folk blår i øjnene, at man kan få det samme for færre penge. Der er et kæmpe gab mellem de forventninger borgerne har til kommunerne, og de økonomiske muligheder for at føre løfterne ud i livet,« siger Hanne Bæk Olsen, borgmester i Silkeborg.

Økonomien skal strammes op

Der er ingen udsigt til, at regeringen vil dække hullerne i kommunekasserne. På grund af krisen har finansministeren bedt om nul-vækst, og kommunerne må sørge for at få bedre service for de samme penge.

Indenrigsministeriet har skarpt fokus på, at kommunerne bliver bedre til at styre økonomien. Ministeriet har blandt andet forlangt, at kommunerne i 2010 hvert kvartal skal melde tilbage, hvordan det går med de løbske udgifter til det sociale område.

»Alvoren i den nuværende økonomiske situation er slet ikke til at tage fejl af. Det er afgørende vigtigt, at kommunerne, der står for omkring halvdelen af det offentlige forbrug, overholder budgetterne. Skrider kommunernes budgetter først, ja så skrider grundlaget for vores vej ud af krisen også,« skriver indenrigs- og sundhedsminister Bertel Harder i en mail.

KL tvivler dog på, at ekstra fokus på økonomistyring vil redde kommunernes dårlige økonomi.

»En bedre styring af økonomien gør, at kommunen hurtigere griber ind. Men langt de fleste kommuner har allerede en fornuftig økonomistyring og kigger på budgetterne over flere år. Det der skal til for at forbedre de trængte kommuners økonomi er, at de får flere indtægter,« understreger KL-næstformand Erik Fabrin.