Kommuner har ingen regler om våben, tobak og børnearbejde

Af

Langt de fleste byråd tillader, at skattekroner investeres i våben og tobak. Den etiske vagthund DanWatch vurderer, at kommunerne med sine aktieinvesteringer sandsynligvis har støttet militærjuntaen i Burma.

ETIK Forrige år klædte mange danskere sig i orange for at protestere mod militærjuntaen i Burma, der dræbte munke og andre civile under demonstrationer mod det burmesiske styre. Senere forsinkede juntaen nødhjælp i at nå frem, da cyklonen Nargis dræbte tusindvis af burmesere.

Men mens styret i Burma chokerede ikke bare danskerne, men hele det internationale samfund, så støttede danske kommuner efter al sandsynlighed diktaturet ved at sætte penge i Burmas olie- og gasindustri.

En opgørelse fra Nationalbanken viser, at kommunerne i 2007 havde 730 millioner kroner investeret i aktier, og sidste år var beholdningen på 474 millioner kroner. Pengene stod i investeringsforeninger, og en opgørelse fra organisationen DanWatch – der overvåger virksomheders etiske adfærd – slår fast, at alle de største investeringsforeninger i Danmark havde aktier i olie- og gasindustrien, som samarbejder med militærjuntaen i Burma.

»Det er relativt sandsynligt, at kommunerne har investeret i selskaber, der betaler militærjuntaen for at få lov til at udvinde olie og gas. Rigtig mange aktiepuljer i investeringsforeningerne indeholder aktier i i olieselskaberne Total i Frankrig og Chevron i USA. Begge selskaber gør forretninger med diktaturet i Burma,« forklarer Søren Ring, direktør i DanWatch.

Investeringer uden etik

Ugebrevet A4 har ringet til de 10 største danske kommuner for at undersøge etik og investeringer. Kun Esbjerg Kommune har etiske retningslinjer for, hvad kommunen investerer i. Resten af byrådene tillader, at skattepengene går til at købe aktier i tobaks- og våbenindustrien eller for eksempel indirekte støtter militærdiktaturet i Burma.

»Ingen i byrådet har tænkt på etiske retningslinjer i forhold til investeringer,« indrømmer borgmester i Slagelse Kommune, Lis Tribler (S).

Samme melding lyder fra Frederikshavns borgmester Erik Sørensen (S).

»Byrådet har ikke drøftet etik i investeringer, men jeg tror ikke, at vi har aktier i våbenindustrien.«

Virksomheder sortlistes

Kommunerne må ifølge loven ikke sætte hele investeringen i enkelte aktier, men gennem investeringsforeninger må de investere i puljer af aktier eller obligationer. Flere af disse foreninger tilbyder en særlig etisk screening af virksomheder. Kommunerne har også mulighed for at sortliste bestemte typer virksomheder, så de undgår at sætte penge i for eksempel virksomheder, der fremstiller klyngebomber. Fonde og pensionskasser er begyndt at efterspørge etiske investeringer. Men ikke kommunerne, oplyser Nordea Invest.

»Vi har ikke haft henvendelser fra kommuner om etiske produkter. Men man kan ikke afvise, at det vil ske i fremtiden,« siger Tom Holford, chef for forretningsudvikling i Nordea Invest.

I Jyske Invest er områdedirektør Erling Fløe Kristensen sparsom med oplysninger om kommunernes aktier. Har kommunerne for eksempel købt aktier i olieindustrien, der arbejder i Burma?

»Jeg kan ikke udtale mig om, hvad kommunerne investerer i. Vi leverer, hvad de ønsker. Kort og godt vælger kunderne selv en etisk profil. Vi vælger ikke en profil for dem.«

Kommuner og klyngebomber

Steen Vallentin, der er lektor på Handelshøjskolen i København og forsker i etiske investeringer, mener, at byrådene har et forklaringsproblem over for vælgerne, hvis skatteborgernes penge investeres i våben, tobak og børnearbejde.

»Mange kommuner slår på stærke positive værdier, og det er klart i strid med værdigrundlaget, hvis kommunen investerer i klyngebomber. Sætter en kommune penge i miljøskadelig indus­tri og våbenproduktion, er det også tvivlsomt, om det lever op til de værdier, kommunen gerne vil forbindes med. Spørgsmålet er dog, hvor mange ressourcer kommunerne skal bruge på at investere etisk korrekt. Nogle kommuner vil investere for at få det størst mulige afkast, og så kan de gøre noget positivt for pengene på andre områder.«

Det kan også være vanskeligt for kommunerne, hvis de begynder at udstikke etiske retningslinjer for investeringerne, vurderer Peter Guldager, lektor på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

»Det vil være svært at sikre sig mod, at en af investeringsforeningens aktier stammer fra en virksomhed, som samtidig driver en plantage i Burma med børnearbejde. Det vil kræve utroligt meget research, hvis man hele tiden skal undgå at investere i virksomheder, der producerer våben, bruger børnearbejde eller laver usunde produkter. Det vanskelige bliver at fravælge virksomheder. Når man først kommer ind på etiske investeringer, kan man svinge fanen så højt, at benene ikke kan nå jorden. Listen over fravalgte aktier kan blive lang, hvis man vil hylde etikken.«

Frem med etikken

Esbjerg Kommune er et af de eneste steder i landet, hvor byrådspolitikerne har vedtaget etiske regler for, hvad kommunen må investere i.

»Vi ville gerne være sikre på, at Esbjerg Kommune ikke investerede i noget, der havde med børnearbejde og våbenproduktion at gøre. Vi vil helst ikke forbindes med de virksomhedsformer,« fortæller borgmester, Johnny Søtrup (V).

På Christiansborg kalder SF’s kommunalordfører Flemming Bonne det »bekymrende, at ikke flere kommuner tager stilling til, hvordan pengene bliver investeret«. Samme holdning har Hans Kristian Skibby, kommunalordfører for Dansk Folkeparti.

»Jeg har svært ved at se en borgmester forsvare, at kommunen investerer i for eksempel børnearbejde. Kommunalbestyrelsen har et ansvar for at tænke på etik og moral.«

Også Venstres kommunalordfører Erling Bonnesen anbefaler kommunerne at undgå investeringer i virksomheder, »som vi ikke bryder os om«, og det råd støtter den socialdemokratiske kommunalordfører Rasmus Prehn.

»Der er mange gode formål, som kommunerne kunne satse på frem for at sætte penge i tobak og andre sundhedsskadelige ting. Jeg anbefaler, at byrådene vedtager en etisk profil for investeringerne.«

En ny etisk strømning

I december vedtog Folketinget en lov, som kræver, at store virksomheder i årsregnskabet skal vise samfundsansvar og blandt andet tage stilling til etik omkring menneskerettigheder, sociale forhold, miljø og klima og bekæmpelse af korruption. GES Invest­ment Services arbejder med etiske investeringer, og direktør Erik Alhøj mener, at loven er tegn på en ny etisk strømning. Han forudser, at kommunerne også fremover bliver tvunget til at tænke mere på etik.

»Om få år vil kommunerne få screenet de virksomheder, de handler med, for at sikre sig, at etikken er i orden. I fremtiden tror jeg, at store kommuner sammen med pensionskasser og fonde kan presse virksomheder til at ændre en uheldig kurs. Det vil være stærkt.«

Siden Ugebrevet A4 begyndte at skrive om kommunernes investeringer, ønsker København, Odense og Slagelse Kommune pludselig etiske retningslinjer for investeringerne.

»Nu er vi blevet opmærksomme på det og tager det op i økonomiudvalget. Jeg vil gerne have en etisk profil for investeringerne,« fortæller Lis Tribler (S), borgmester i Slagelse Kommune.