BLINDEBUK

Kommuner famler med at få flygtninge i arbejde

Af | @journallan
| @MichaelBraemer

Hvis alle landets kommuner gjorde som de bedste, ville langt flere flygtninge komme i arbejde, viser ny undersøgelse. Der skal sættes mere intensivt ind med fokus på beskæftigelse fra dag 1, mener eksperter. KL erkender, at der er behov for større politisk fokus på integrationsindsatsen i kommunerne.

Foto: Jacob Ehrbahn/Polfoto

»Flygtninge skal ikke gøres til klienter. Hvis du kommer til Danmark skal du selvfølgelig arbejde.«

Sådan lød den klare besked fra statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i årets nytårstale.

Men muligheden for at få et arbejde afhænger i meget høj grad af, hvilken kommune man som nyankommen flygtning i Danmark bliver visiteret til. Der er nemlig kæmpe forskel på, hvor gode kommunerne er til at få nyankomne flygtninge i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse.

Det viser en omfattende undersøgelse, som LG Insight har lavet for Ugebrevet A4.

Klik her for at se hele undersøgelsen fra LG Insight:

Kommuner famler med at få flygtninge i arbejde Kommuner med flere end 100 integrationsforløb i årene 2009-13, foretaget af LG Insight.

Mens det i perioden2009-2013 lykkedes for Slagelse Kommune at gøre næsten halvdelen – 45 procent – af de nyankomne flygtninge selvforsørgende et år efter ankomsten til kommunen, så er det i kommuner som Rebild og Guldborgsund kun hver tiende, der kan forsørge sig selv et år efter ankomsten.

De er bedst til at gøre flygtninge selvforsørgendeTop 10: Kommuner, hvor flest flygtninge/indvandrere var selvforsørgende efter et år under integrationsloven i perioden 2009-13. Andel i procent
Note: København, Høje-Taastrup og Aalborg var i den undersøgte periode nul-kvote kommuner. Det betyder, at de ikke har modtaget kvoteflygtninge. De flygtninge/indvandrere, der i tabellen er registreret i København, Høje-Taastrup og Aalborg, er flyttet til, fordi de er kommet i job eller uddannelse her, hvorefter kommunen har overtaget opgaven med at integrere dem. 30 kommuner er ikke med i opgørelsen, fordi de har haft færre 100 forløb i perioden. Kilde: LG Insight

På landsplan er 23 procent af flygtninge og indvandrere under integrationsloven selvforsørgende et år efter ankomsten, viser undersøgelsen. Og der er klare fællesnævnere mellem de kommuner, der klarer sig bedst, påpeger direktør Lars Larsen fra analysefirmaet LG Insight, som har specialiseret sig i kommunernes integrationsarbejde.

»Der er en klar tendens til, at de kommuner, der ligger godt, sætter intensivt ind fra start med parallelle tilbud – både sprogundervisning, virksomhedstilbud og i forhold til familiens livssituation. Jo mere tværfagligt og jo mere intensivt, man sætter ind, jo hurtigere får man tilsyneladende flygtninge i arbejde,« siger Lars Larsen.

Jeg har meget svært ved at se, at man ikke på et år skal kunne bringe de her mennesker i en situation, hvor de kan være interessante for virksomhederne. Torben Møller Hansen, direktør, Foreningen Nydansker

Formanden for KL’s Arbejdsmarkedsudvalg, Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S), erkender, at der er behov for større fokus på jobindsatsen i mange kommuner.

»Det er et af de allerhøjest prioriterede områder inden for KL, og vi opfordrer hele tiden kommunerne til at få det flyttet højere op på dagsordenen. Både for flygtningenes skyld, men selvfølgelig også fordi der er stadig større økonomiske incitamenter forbundet med at få flygtningene i arbejde,« siger Jacob Bundsgaard.

Kommunerne skal have fat i virksomhederne

Problemerne med jobindsatsen i kommunerne kender man alt til hos Foreningen Nydansker. Her er direktør Torben Møller Hansen enig i, at der er behov for en mere intensiv jobindsats, når flygtningene bliver overført fra asylcentret til deres nye bopælskommune.

»Der er alt for stor forskel på, hvor gode kommunerne er til at hjælpe nye borgere i arbejde. Jeg har meget svært ved at se, at man ikke på et år skal kunne bringe de her mennesker i en situation, hvor de kan være interessante for virksomhederne. Men det kræver, at man har fokus på beskæftigelse fra dag 1,« siger Torben Møller Hansen og fortsætter:

»Kommunerne skal tænke erhvervslivet ind på et meget tidligt tidspunkt. Det er præcis det, der kendetegner de 10-25 procent af kommunerne, der klarer sig bedst på det her område. Derfor skal kommunerne have fat i især de små og mellemstore virksomheder og få dem overbevist om, at det også er i deres interesse at indgå et samarbejde. Men det kræver systematisk dialog og opfølgning fra kommunens side,« mener han.

I forhold til listen over de kommuner, der klarer sig bedst, skal man være opmærksom på, at både Københavns Kommune og Høje-Taastrup Kommune er såkaldte nul-kvote-kommuner. Det vil sige, at de som udgangspunkt ikke modtager nye flygtninge, og derfor er størstedelen af de nyankomne i disse kommuner flyttet til, fordi de har fået arbejde eller uddannelsesplads i kommunen. Det samme gør sig gældende for Aalborg Kommune.

Alle skal løbe i samme retning

Men i Slagelse Kommune mener arbejdsmarkedschef Torben Bahn Petersen ikke, at der er specielle forhold, som gør, at opgaven skulle være lettere for dem end andre kommuner.

»Det tror jeg bestemt ikke. Hvis jeg skal være lidt tudeagtig så måske tværtimod. Vi modtager rigtig mange borgere med dårlige sprogkundskaber, og det gør bestemt ikke opgaven nemmere,« siger han.

Alligevel formår Slagelse Kommune altså at få næsten hver anden nye flygtning eller indvandrer gjort selvforsørgende allerede efter et år, og det skyldes især, at kommunen med stort held tidligt i forløbet kombinerer sprogundervisningen med målrettede løntilskudsjob. Men kun i virksomheder, hvor der er en reel mulighed for fastansættelse bagefter.

»Vi laver klare aftaler med arbejdsgiverne om, at målsætningen er ordinært arbejde, og vi sætter en dato på, hvornår dette forventes, så alle kender målstregen og løber i den retning. Hvis der ikke er udsigt til ordinært arbejde, indgår vi ikke aftaler om løntilskud,« forklarer Torben Bahn Petersen.

Og selvom det kan lyde som vilkår, der kan skræmme arbejdsgivere væk, så er Slagelse Kommune faktisk blandt de kommuner i Danmark, som har den højeste andel af virksomhedstilbud.

»Det har selvfølgelig taget tid, men vi har fået etableret et rigtig godt netværk af virksomheder, som er med til at tage fra og løfte den her indsats, så vi kan få udlændingene i arbejde,« siger Torben Bahn Petersen.

I skal tage det arbejde, der er

I Slagelse får mange af de nyankomne flygtninge job i servicefunktioner, restaurationsbranchen, chaufførfaget og rengøring. Og det er nogle af de samme fag, som nyankomne flygtninge i Vejle Kommune bliver sat i gang med.

I Vejle er 29 procent af flygtninge og indvandrere i arbejde et år efter ankomsten, viser undersøgelsen fra LG Insight.

Vi er kommet til at tage alt for meget hensyn. Det er i virkeligheden et spørgsmål om at stille de samme krav, som altid er stillet til danskere: I skal tage det arbejde, der er. Det er det krav, loven stiller. Karen Vestergaard, afdelingschef, Jobcenter Vejle

Her har man med succes indført såkaldte branchepakkeforløb, så de nyankomne flygtninge helt fra starten - sideløbende med sprogundervisningen og introduktionen til det danske samfund - gøres klar til virksomhedspraktik i en af seks udvalgte brancher.

»Jeg tror, det forfejlede i den hidtidige integrationsindsats har været, at vi har brugt meget tid på at forklare flygtningene, hvad det vil sige at arbejde i Danmark. Det kan ikke forklares. Det skal vises og opleves,« siger Karen Vestergaard, afdelingsleder i Jobcenter Vejle.

I sprogundervisningen i Vejle bliver der derfor talt meget om arbejde, brancher og opkvalificering. Det gør, at undervisningen tilpasses til gavn for det sprog, der bruges på arbejdsmarkedet. Samtidig er de seks brancher valgt ud fra en analyse af arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedets behov. Ikke ud fra hvad den enkelte kan eller har lyst til.

»Vi er kommet til at tage alt for meget hensyn. Det er i virkeligheden et spørgsmål om at stille de samme krav, som altid er stillet til danskere: I skal tage det arbejde, der er. Det er det krav, loven stiller,« siger Karen Vestergaard og fortsætter:

»Hvis jeg tænker tilbage, har vi været meget hensyntagende også i forhold til traumer, og ’de skal da også lige have tid til at lære det’, og ’nu skal vi da heller ikke presse for hårdt på fra starten’. For mange har det betydet – det kan vi se på dem, der nu er på kontanthjælp - at de godt nok har været på sprogskole, men at de har mistet deres sprog igen, fordi de ikke holder det ved lige,« siger Karen Vestergaard.

Tilbud om job eller praktik inden for seks måneder

Den korte tid fra ankomsten til Danmark og det første møde med en arbejdsplads er helt afgørende, mener også Else-Marie Ringgaard, chefkonsulent i Integrationsnet under Dansk Flygtningehjælp.

Else-Marie Ringgard var medlem af regeringens task force om integration, der i 2013 kom med en stribe anbefalinger til, hvordan regeringen og kommunerne kan styrke integrationsindsatsen.

Her var nogle af anbefalingerne netop, at danskuddannelse skal kombineres med beskæftigelse, og at alle nyankomne flygtninge skal have tilbud om ordinært job, job med løntilskud eller virksomhedspraktik i løbet af de første seks måneder.

»Hvis man fra start har konkrete mål, der er overskuelige for den enkelte borger, og der er udsigt til en konkret jobåbning i den anden ende, så er det virkelig noget, der motiverer. Men det kræver, at man har alle med – lige fra jobcentret og sprogskolen til virksomhederne og det lokale erhvervsliv,« siger Else-Marie Ringgaard.

De er dårligst til at gøre flygtninge selvforsørgendeBund 10: Kommuner, hvor færrest flygtninge/indvandrere var selvforsørgende efter et år under integrationsloven i perioden 2009-13. Andel i procent
Kilde: LG Insight 30 kommuner er ikke med i opgørelsen, fordi de har haft færre 100 forløb i perioden.

Men anbefalingerne fra den særlige task force er langt fra løftet ud til alle landets kommuner. Mens Slagelse og Vejle hører til blandt de kommuner, som opnår gode resultater, er situationen stik modsat i Rebild Kommune. Her er det blot 9,5 procent af de nye flygtninge og indvandrere, som er selvforsørgende et år efter ankomsten til kommunen.

Det er især det at få koordineret indsatsen på tværs af sprogskole, modtagelsesindsatsen og jobindsatsen, som giver udfordringer, forklarer direktør i Rebild Kommune Ulrik Andersen.

Når man ligger i bunden af en opgørelse, så er man nysgerrig efter at vide, hvad de andre kommuner gør, og hvad årsagen er til, at man ligger, hvor man gør. Ulrik Andersen, direktør, Rebild Kommune

Men i takt med at antallet af flygtninge er steget over det seneste år, så er fokus på integrationen dog også langsomt ved at blive styrket i Rebild.

»Vi har haft flygtninge før, men i begrænset antal. Vi modtog cirka 30 sidste år, men forventer i år 100. Nu stiger udfordringen altså, og derfor har vi nu valgt at lave projektorganisering i forhold til hele integrationsindsatsen,« fortæller Ulrik Andersen.

Vigtigt ikke at begå de samme fejl igen

I den forbindelse kunne han godt tænke sig, at KL blev mere aktive og informerede mere om, hvad der fungerer i andre kommuner.

»Når man ligger i bunden af en opgørelse, så er man nysgerrig efter at vide, hvad de andre kommuner gør, og hvad årsagen er til, at man ligger, hvor man gør. Vi kunne sagtens have en interesse i, at KL bredte de gode erfaringer ud. På overordnet niveau er erfaringsudvekslingen begrænset i forhold til hele integrationsindsatsen,« siger Ulrik Andersen.

Også Torben Møller Hansen, direktør i Foreningen Nydansker, efterspørger en større indsats fra KL.

»Vores statsminister sagde i nytårstalen, at det er vigtigt ikke at begå de samme fejl igen i forhold til integrationsindsatsen. Det er jeg helt enig i, og derfor er der også brug for, at vi tænker anderledes og kigger mere på de ting, der rent faktisk fungerer rundt omkring. Hvis jeg var KL, så ville jeg da fokusere på, at få de her modeller sendt videre og udbredt i flere kommuner,« siger han,

Formanden for KL’s Arbejdsmarkedsudvalg, Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S), henviser dog til, at KL både har oprettet ledernetværk og praktikernetværk for at få nogle af de gode erfaringer og metoder fra succeskommunerne spredt.

Samtidig peger han på, at den lokale jobsituation nogle steder i landet kan gøre det svært at finde beskæftigelse til de mange nye flygtninge, som er kommet til landet det seneste år.

»Men der er selvfølgelig også forskel på, hvor dygtige kommunerne er til at få flygtninge i gang. Og jeg tror først og fremmest, det er et spørgsmål om politisk fokus. Hvor højt det er på dagsordenen i den enkelte kommune,« siger Jacob Bundsgaard.

Kommuner uden integrationspolitik

Den manglende kommunalpolitiske fokus på integrationsområdet er et stort problem, mener Else-Marie Ringgaard, projektchef i Integrationsnet.

Hun henviser til, at man i mange kommuner ikke har placeret ansvaret for, hvem der gør hvad og hvornår. Blandt andet fordi flere af landets kommuner ikke har en nedskreven integrationspolitik med klare mål og ansvarsplaceringer.

»En ting er at have en pixi-udgave med en missionsbeskrivelse; noget helt andet er at have en klar, nedskreven politik, så alle i kommunen arbejder ud fra de samme principper og målsætninger. Men det er ikke noget, man skal have i kommunerne, så derfor er der faktisk mange steder, hvor man ikke har en klar integrationspolitik«, siger Else-Marie Ringgaard.

Jacob Bundsgaard, formand for KL’s Arbejdsmarkedsudvalg, opfordrer kommunerne til at udforme en integrationspolitik med klare mål- og handlingsplaner.

»Man kan gribe det an på forskellige måder og stadig få gode effekter. Men jeg synes generelt, at det er en god idé at have en nedskreven politik på integrationsområdet. Også fordi processen med at udarbejde en sådan politik i sig selv kan skabe større fokus på området,« siger Jacob Bundsgaard.