Kommuner erstatter lukkedage med lukkeuger

Af | @IHoumark

Andelen af kommuner, der holder lukket i børnehaver og vuggestuer i to uger eller mere, stiger. Det viser nye tal. Meget tyder på, at forældrene i stedet for lukkedage får lukkeuger. Både Dansk Arbejdsgiverforening og LO-fagbevægelsen er vrede over tendensen.

LUKKET LEGELAND Der er dårligt nyt til forældre med små børn i en række kommuner landet over. Her holder vuggestuer og børnehaver nemlig lukket endnu flere dage end tidligere. Forældrene står altså oftere i det ubehagelige valg mellem at lade deres barn passe i en fremmed institution eller eksempelvis tage feriedage, pjække eller tigge bedsteforældre om pasning.

Tendensen til flere kommuner med mange lukkedage bliver dokumenteret i en ny undersøgelse. Af den fremgår, at andelen af kommuner med 10 eller flere lukkedage er vokset fra 33 procent i 2009 til 42 procent i år.

Bag undersøgelsen står Projekt Børnepasning, som hvert år tjekker lukkedage og åbningstider landet over. Dette års resultater forarger lederen af projektet, Michael Engell Hansted.

»Meget tyder på, at kommunerne lever op til regeringens ønske om at afskaffe de såkaldte løsrevne lukkedage. Til gengæld har vi fået masser af lukkeuger, der breder sig som en anden virus. Det er en tragisk udvikling for forældrene og arbejdspladserne,« siger Michael Engell Hansted.

I undersøgelsen oplyser 32 ud af 77 deltagende kommuner, at de holder lukket i daginstitutioner på 10 eller flere hverdage om året. Det er alt for mange kommuner, mener næstformand for LO-fagbevægelsen Lizette Risgaard.

»Det her gør familiernes hverdag endnu mere presset. Nogle forældre må bruge feriedage på tidspunkter, de ikke selv har valgt. Og der er jo ikke sådan, at flere lukkedage har gjort det billigere at have barn i institution,« siger Lizette Risgaard.

LO står sammen med to virksomheder og en række organisationer bag Projekt Børnepasning. I kredsen er også Dansk Arbejdsgiverforening (DA), og her er man også alt andet end tilfreds med udviklingen. Chefkonsulent Benjamin Holst kalder tendensen »sindssygt uheldig«, for den strider mod ønskerne om fleksibilitet og flere hænder på arbejdsmarkedet.

»Mange virksomheder har afskaffet industriferien for at holde produktionen kørende. Men hvad hjælper det, hvis kommunen så via lukkeuger bestemmer, at industriferien fortsat eksisterer? Set fra lønmodtagernes side er der jo heller ikke meget fidus i, at hver gang man ved nye overenskomster får en ekstra feriedag, så skal den bruges til at passe børn på en lukkedag,« siger Benjamin Holst.

Det er netop i perioden med sommerferier, at Projekt Børnepasning ser en tendens til, at flere kommuner lukker daginstitutioner ned i hele uger.

Ingen grund til kritik

Nogle kommuner når et godt stykke over de 10 lukkedage i år. Ifølge undersøgelsen har otte kommuner således 20 lukkedage eller flere. Men mange lukkedage behøver ikke at være et problem, og der er ikke grund til generelt at kritisere kommunerne for lukkedage. Det mener Jane Findahl (SF), som er formand for Børne- og Kulturudvalget i Kommunernes Landsforening (KL).

»Man burde gå et spadestik dybere i undersøgelsen og se på, hvad det er for nogle alternative pasningstilbud, som forældre får,« siger Jane Findahl og uddyber:

»Jeg har indtryk af, at man i et stigende antal kommuner sørger for, at pasningen ved lukkedage er pædagogisk fuldt forsvarlig. Typisk ved, at én eller flere pædagoger fra barnets egen institution følger med over i en naboinstitution, som barnet og personalet kender i forvejen fra besøg.«

Modellen med planlagte, gedigne tilbud bruges i kommunerne Fredericia og Odense, og her er både børn og forældre rigtigt godt tilfredse, mener Jane Findahl.

»Børnene får på den måde nogle nye oplevelser samtidig med, at de er trygge. Det er sjovere for eksempel at komme en tur i idrætsbørnehave sammen med andre børn end at skulle gå to børn rundt alene sammen med en pædagog i den sædvanlige børnehave.«

På landsplan er der ingen tvivl om, at mange forældre kvier sig ved at lade deres barn passe et fremmed sted. En undersøgelse udført af Capacent Epinion for DA i 2008 viste, at ved den seneste lukkedag tog 33 procent af forældrene en feriedag, syv procent meldte sig selv eller barnet syg, og fem procent arbejdede hjemme. Kun 3 ud af 573 adspurgte forældre tog imod kommunens alternative tilbud.

»Selv om en del af forældrene får bedsteforældre eller andre til at passe deres børn, så må vi konstatere, at lukkedagene giver et stort fravær fra arbejde. Og syv procent vælger åbenbart direkte at pjække ved at lave falske sygemeldinger,« siger Benjamin Holst fra DA.

Varm kartoffel

Lukkedagene har længe været på politikernes dagsorden. Regeringen skrev således i 2007 i sit grundlag, at »daginstitutionernes lukkedage på almindelige hverdage skal afskaffes.« Det er indtil videre blevet til, at regeringen har indgået en aftale med Kommunernes Landsforening om, at de til gengæld for 65 millioner kroner årligt afskaffede de såkaldt løsrevne lukkedage. Typisk dage, hvor vuggestuen eller børnehaven har holdt lukket, for at hele personalet kunne samles til møder eller efteruddannelse.

Ifølge Projekt Børnepasning er de løsrevne lukkedage da også forsvundet. Men det er langt fra nok for familieordfører Pernille Vigsø Bagge fra SF.

»De 65 millioner kroner er en dråbe i havet i forhold til omfanget af lukkedage. I 2007 kom regeringens egen Familie- og Arbejdslivskommission med 31 fine anbefalinger. Heraf har regeringen kun fulgt op på én – nemlig den med lukkedagene. Og her har man så kun gjort en brøkdel af, hvad der er nødvendigt,« siger Pernille Vigsø Bagge.

SF er parat til at bruge 300 til 500 millioner kroner om året på at begrænse omfanget af lukkedage i vuggestuer, børnehaver og fritidsordninger. Men det vil være dårlig brug af mange penge, mener den konservative socialminister Benedikte Kiær.

»Det er ikke altid hensigtsmæssigt at holde åbent, når der er meget få børn. Og det er i øvrigt heller ikke sjovt som barn at blive passet sammen med kun to andre,« siger Benedikte Kiær.

Hun mener, at regeringens 65 millioner kroner til kommunerne er passende. Men hun er ikke tilfreds med forvaltningen af aftalen.

»Der er knas med den måde, kommunerne forvalter vores aftale på. Ifølge medierne sørger de ikke alle steder for et tilbud om passende, alternativ pasning ved lukninger. Og nogle steder tillader man lukninger, selv om hvert andet barn – og dermed mange forældre – har brug for pasning. Sådan et kriterium for lavt fremmøde kan vi ikke acceptere,« siger Benedikte Kiær.

Næstformand i LO Lizette Risgaard mener, at regeringen ikke kan smyge sig uden om ansvar.

»Regeringen har lovet at afskaffe lukkedagene, men alligevel får de lov at florere. Regeringen har et ansvar for, at der ikke bliver fulgt ordentligt op i kommunerne på de politiske signaler,« siger Lizette Risgaard.

Benedikte Kiær fortæller, at regeringen faktisk bruger en del kræfter på at holde kommunerne i kort snor.

»Vi har talt med Kommunernes Landsforening flere gange om lukkedagene. På baggrund af det har foreningen selv iværksat en undersøgelse af, hvorfor kommunerne har svært ved at leve op til vores aftale. Når resultatet snart kommer, vil jeg studere det nøje,« siger Benedikte Kiær.

Penge alene gør det ikke

SF’s ønske om flere penge til kommunerne for at fjerne lukkedage får en kurv af Benjamin Holst fra DA.

»Lukkedage er ikke et spørgsmål om ressourcer. Det handler mere om prioritering og ledelse. Desværre tyder en del på, at mange kommuner ikke tænker meget på at gøre hverdagen nemmere for forældrene. Eksempelvis har de fleste institutioner de samme åbningstider på trods af, at forældre i stigende grad arbejder på vidt forskellige tidspunkter,« siger Benjamin Holst.

Han henviser til en undersøgelse udført af Capacent Epinion for DA. Heri giver hver tredje kommunale chef med ansvar for børneområdet udtryk for, at kommunen ikke tilstræber at indrette daginstitutioners åbningstider efter behovene på arbejdsmarkedet.

I DA er man ikke overbevist om, at kommunerne vil bruge ekstra penge til færre lukkedage efter hensigten. Den tvivl nager ikke SF:

»Vi vil sørge for at øremærke pengene til kommunerne, så vi sikrer os, at pengene går til færre lukkedage og ikke til at lappe huller i vejene,« siger Pernille Vigsø Bagge.

Jane Findahl fra KL synes, det kunne være pragtfuldt med flere penge til vuggestuer og børnehaver. Men øremærkede penge til færre lukkedage ønsker hun ikke.

»Hvordan den enkelte kommune organiserer sig må være op til den selv. I Fredericia, hvor jeg er byrådsmedlem, ville jeg være ked af, at hver eneste institution skulle holde åben hver dag. Det er synd for børn, hvis der kun er to i hver institution,« siger Jane Findahl.

Hun fortæller, at lukkedage i mange kommuner slet ikke er et spørgsmål om at spare penge.

»Lukkedagene i Fredericia skyldes, at personale og forældre i samråd træffer beslutning om, at der skal være mange voksne på arbejde, når der er mange børn. Og tilsvarende færre pædagoger og medhjælpere, når der er få børn. De midler, man sparer ved lukkedage, bliver ude i institutionerne,« siger Jane Findahl.

Nødpasning

I nogle kommuner begrunder man dog lukkedage med den slunkne kommunekasse. Det gælder for eksempel i østjyske Hedensted. Ifølge den nye undersøgelse er netop Hedensted den kommune i landet, som har allerflest lukkedage. Hele 24 bliver det til i år. Det er ikke ideelt, indrømmer formanden for byrådets Børne- og Undervisningsudvalg, Ole Vind (V). Men han forsvarer gerne de mange lukkedage:

»Siden tre kommuner blev lagt sammen i 2007, har vi haft det her niveau for lukkedage. Det handler om at spare penge. Hvis ikke vi sparer her, så skal vi spare andre steder,« siger Ole Vind.

Ifølge ham er der en bred forståelse for lukkedagene i kommunen.

»Hvert år har udvalget et møde med bestyrelserne for institutionerne, og lukkedagene kommer stort set aldrig på dagsordenen. Forældrene finder ud af at leve med lukkedagene. Og vi sørger jo altid for, at der et tilbud om nødpasning i en anden institution,« siger Ole Vind.

Uanset begrundelserne for lukkedage, så kommer der sandsynligvis flere af dem. Det frygter Michael Engell Hansted fra Projekt Børnepasning.

»Der er ikke kommet færre lukkedage ud af, at kommunerne har fået 65 millioner kroner fra staten. Når man så samtidig ser på de udmeldinger, som er kommet fra kommunerne vedrørende 2011, så kan man kun frygte, at der kommer endnu flere lukkedage,« siger Michael Engell Hansted.