EN HJÆLPENDE HÅND

Kommuner er afhængige af borgernes hjælp til flygtninge

Tusindvis af pensionerede sygeplejersker, skolelærere og landmænd hjælper landet over med at integrere flygtninge. Og de frivillige er uundværlige – ikke mindst nu hvor kommunerne er presset af det høje antal mennesker på flugt, fastslår integrationsansvarlige og ekspert.

Overalt i landet er frivillige parat til at give kommunerne en hånd med integrationen af udlændinge. I København har Kasper Høgsberg frivilligt arbejdet som mentor for John Kibuuka fra Uganda, som dog er kommet til Danmark som indvandrer og ikke som flygtning. 

Overalt i landet er frivillige parat til at give kommunerne en hånd med integrationen af udlændinge. I København har Kasper Høgsberg frivilligt arbejdet som mentor for John Kibuuka fra Uganda, som dog er kommet til Danmark som indvandrer og ikke som flygtning. 

Foto: Michael Bothager/Scanpix

Uden de frivillige gik det simpelthen ikke!

Sådan lyder det fra Assens, Viborg, Jammerbugt, Langeland og et hav af andre kommuner, der slet ikke kan klare integrationen af de mange nye flygtninge uden en kæmpe indsats fra frivillige borgere.

Syv ud af ti kommuner inddrager frivillige borgere i modtagelsen af flygtningene, og næsten halvdelen af de kommuner skruer op for brug af frivillige i takt med, at antallet af flygtninge vokser.

Borgere over hele landet hjælper flygtninge Spørgsmål: ’Inddrager kommunen frivillige borgere i modtagelsesarbejdet?’ (Svar opgjort i procent)
Kilde: LG Insight for Ugebrevet A4. Undersøgelsen er sendt ud til de integrationsansvarlige ledere i samtlige 98 kommuner. Ud af dem har 79 kommuner besvaret undersøgelsen. Undersøgelsen er gennemført i perioden 22. – 30. oktober 2014.

Det viser en ny omfattende undersøgelse, som analysefirmaet LG Insight har gennemført for Ugebrevet A4. Integrationsansvarlige ledere og mellemledere i 79 kommuner har deltaget i undersøgelsen, der er foretaget i slutningen af oktober, hvor presset af asylansøgere for alvor har taget fart.

Klik her for at læse artiklen: Asylboom får kommuner til at bryde loven

I de første ni måneder af 2014 har Danmark modtaget 10.883 asylansøgere. Det er 44 procent mere end i hele 2013. Især borgerkrigen i Syrien og politiske forfølgelser i Eritrea får antallet af flygtninge til at stige, og forventningen er, at der også i de næste mange måneder vil være et pres på Danmarks grænser fra folk på flugt fra Islamisk stat eller Eritreas diktator.

Det handler om at inddrage de nyankomne flygtninge i hele civilsamfundet og gøre dem til aktive medborgere både i demokratiet og i foreningslivet i kommunen. Lars Larsen, direktør, LG Insight

Presset medfører, at kommunerne har så travlt med at leve op til lovens krav, at de blødere opgaver glider i baggrunden. Og det er her, de frivillige kommer ind.

Klik her for at læse artiklen: 22 flygtninge på to dage - værs'go Viborg

For mens de kommunale integrationsmedarbejdere har travlt med at finde boliger, tilbyde danskkurser, helbredstjek og andre lovpligtige opgaver, fylder de frivillige en masse huller ud i integrationsarbejdet. Det fastslår direktør Lars Larsen fra Analysefirmaet LG Insight, der har et indgående kendskab til integration af flygtninge i kommunerne.

»I flertallet af kommunerne er de frivillige helt uundværlige,« siger Lars Larsen.

De frivillige står i kø

Både på landsplan og lokalt styrer man ifølge eksperten efter en såkaldt medborgerskabs-strategi i integrationsarbejdet.

»Det handler om at inddrage de nyankomne flygtninge i hele civilsamfundet og gøre dem til aktive medborgere både i demokratiet og i foreningslivet i kommunen. Her løser de frivillige nogle opgaver, som professionelle fagmedarbejdere ikke kan og ikke skal udføre,« pointerer Lars Larsen.

De frivillige kommer med legetøj og tøj og tilbyder at lave alt muligt med familierne. Janne Gry, afdelingschef, Dansk Røde Kors

Dansk Røde Kors arbejder med integration af flygtninge i 59 kommuner. Og afdelingschef for national support Janne Gry bekræfter, at de frivillige står i kø for at hjælpe både lokalt og på asylcentrene.

»Vi har overhovedet ingen problemer med at rekruttere frivillige. Vores asylcentre melder helt klart, at folk henvender sig og spørger, hvad de kan hjælpe med. De kommer med legetøj og tøj og tilbyder at lave alt muligt med familierne,« siger hun.

Frivillige fører flygtninge ind i foreningslivetSpørgsmål: ’Samarbejder kommunen med frivillige om modtagelsesarbejde på følgende områder?’ Mulighed for at sætte flere kryds. (Svar opgjort i procent)
Kilde: LG Insight for Ugebrevet A4. Undersøgelsen er sendt ud til de integrationsansvarlige ledere i samtlige 98 kommuner. Ud af dem har 79 kommuner besvaret undersøgelsen. Undersøgelsen er gennemført i perioden 22. – 30. oktober 2014.

Sammen med Dansk Flygtningehjælp er Dansk Røde Kors lige nu i gang med et nyt projekt ’Lokalsamfundet bygger bro’, hvor civilsamfundet skal være med til at sikre en god modtagelse af de nyankomne flygtninge. Og Janne Gry bedyrer, at kommuner og borgere overalt i Danmark melder sig klar til at være med i projektet.

Sportstøj til flygtningebørn

I den fynske kommune Assens vil integrationskonsulent Jacob Lundgaard for alt i verden ikke undvære de cirka 170 frivillige borgere, der bruger kræfter på at hjælpe med integrationen, blandt andet via den lokale afdeling af Røde Kors.

Vi oplever, at de frivillige tager opgaven meget alvorligt og virkelig arbejder hårdt og med stort engagement. Jacob Lundgaard, integrationskonsulent, Assens

I sidste uge ankom syv nye flygtninge, og i løbet af de næste måneder kommer der flere syriske familier til vestfyn, så antallet af flygtninge i Assens vokser til cirka 300 i 2015. For at klare det pres er kommunens integrationsteam gået i aktion for at skaffe ekstra frivillige.

»Og interessen for at blive frivillig er stor. Lige nu står 50 frivillige parat til at modtage nye flygtningefamilier. De skal være knyttet til familierne i de tre år, som integrationsfasen varer, og vi oplever, at de frivillige tager opgaven meget alvorligt og virkelig arbejder hårdt og med stort engagement for, at flygtningene skal lære dansk livsstil at kende,« siger Jacob Lundgaard.

Udover at tage sig af de enkelte familier arbejder korpset af frivillige i Assens også i lektiecafeer, ligesom de tilrettelægger kulturcafe med forskellige tilbud til flygtningene et par gange om måneden. Om sommeren arrangerer de frivillige en feriekoloni for flygtningene.

»Og så driver de frivillige en butik, hvor en del af overskuddet bruges til nyankomne flygtningebørn, så de har mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter i byens mange klubber. Og flygtningebørnene får også sportstøj, så de kan deltage i sportsklubberne på lige fod med de danske børn,« fortæller Jacob Lundgaard.

A4-undersøgelsen viser, at det store flertal af kommunerne bruger de frivillige kræfter til præcis den samme indsats som i Assens.

  • Tre ud af fire kommuner bruger de frivillige til at introducere flygtningene til det lokale fritids- og foreningsliv.
  • Syv ud af ti kommuner bruger de frivillige til at rådgive og give praktisk støtte i forhold til at etablere et hverdagsliv i kommunen.
  • Hver anden kommune bruger de frivillige til at håndtere praktiske opgaver i hjemmet.
  • Derudover hjælper de frivillige med alt mellem himmel og jord. Fra gåture i byen, introduktion til det lokale bibliotek eller til hjælp med at lære dansk.

Selvom de frivillige løfter en stor del af integrationsarbejdet i mange kommuner, vurderer direktør i LG Insight Lars Larsen ikke, at socialrådgiverne, HK’erne og andre professionelle faggrupper i de lokale integrationsteams føler sig trængt af de frivillige.

»Jeg oplever ikke, at der er konflikt mellem de professionelle og frivillige. Snarere tværtimod. Lige nu er udfordringen snarere, at de kommunale integrationsarbejdere er så pressede, at de knap har tid til at organisere samarbejdet og aftale hvilke typer af indsatser, som de frivillige skal tage sig af,« siger han.

I Assens oplever integrationskonsulent Jacob Lundgaard ikke nogen konflikter mellem lønnede og ulønnede i integrationsarbejdet.

»Vi har holdt mange møder mellem frivillige og ansatte, hvor vi har diskuteret snitflader. Og vi kender hinandens roller og funktioner. Vi værdsætter virkelig de frivillige og anerkender deres store arbejdsindsats,« siger han. Jacob Lundgaard betoner, at ingen af de kommunalt ansatte integrationskonsulenter føler, at de frivillige undergraver deres arbejde.

Banen er kridtet op

Heller ikke i Jammerbugt kommune i Nordjylland oplever integrationschef Benedicte Nørskou Overgaard, at de frivilliges arbejde truer de fastansattes levebrød.

»Da vi begyndte at samarbejde med frivillige om integrationen, fik vi kridtet banen op. De frivillige ved, hvad deres opgaver er, og de ved, hvad vores opgaver er, og som de ikke skal røre ved. Vi holder møder hvert kvartal for at drøfte integrationen i kommunen, og i mine øjne har vi fundet en god balance,« siger hun og understreger, at hun ikke har kendskab til at faggrupper i kommunen føler sig udfordret af de frivilliges arbejde med flygtninge.

Tværtimod er udfordringen ifølge integrationschefen at få frivillige nok til at understøtte de kommunalt ansattes arbejde.

Hjælper med at lappe cykler

A4-undersøgelsen viser samtidig, at det især er de ældre borgere og pensionisterne, der melder sig som frivillige.

Ældre står i kø for at hjælpe flygtninge Spørgsmål: ’Hvem er først og fremmest de frivillige borgere, der yder en indsats i forhold til flygtninge i din kommune?’ Mulighed for at sætte flere kryds. (Svar opgjort i procent)
Kilde: LG Insight for Ugebrevet A4. Undersøgelsen er sendt ud til de integrationsansvarlige ledere i samtlige 98 kommuner. Ud af dem har 79 kommuner besvaret undersøgelsen. Undersøgelsen er gennemført i perioden 22. – 30. oktober 2014.

Men også lønmodtagere med et travlt arbejdsliv bruger aftentimer og weekender til at hjælpe med lektier eller inviterer flygtningefamilier på kaffe og dansk wienerbrød. Flere kommuner beretter også om, at tidligere flygtninge fra for eksempel Balkan eller Afghanistan henvender sig og gerne vil bidrage.

Vores frivillige er fortrinsvis pensionister, og de bidrager med alt. Benedicte Nørskou Overgaard, integrationschef, Jammerbugt

Det oplever integrationschef i Jammerbugt kommune Benedicte Nørskou Overgaard.

»Vores frivillige er fortrinsvis pensionister, og de bidrager med alt. Nogle er vældig flinke til at hjælpe med at lappe en cykel, mens andre arranger julefester og arrangementer og sommerfester. Vi har også et par pensionerede skolelærere, der gør en stor indsats med lektiehjælp i dansk,« siger hun.

»Mange af de frivillige har ikke længere et arbejdsliv, men de har masser af overskud til at yde en social indsats. Det er ofte pensionerede lærere, sygeplejersker og pædagoger, som ikke længere har børn hjemme og ingen faste arbejdstider. Derfor har de ekstra tid og kaster sig med stort engagement ud i det frivillige arbejde med den store faglighed, de også ofte bærer med sig,« fremhæver Lars Larsen.

Danskerne tager vel imod flygtningene

Når de frivillige i mange kommuner står i kø for at byde flygtningene velkommen, hænger det også sammen med, at de er langt mere åbne end fjendtlige over for de nyankomne, viser A4-undersøgelsen.

Modstanden mod nye flygtninge er lilleSpørgsmål: ’Hvordan oplever du alt i alt, at kommunens borgere modtager de nye flygtninge?’ (Svar opgjort i procent)
Kilde: LG Insight for Ugebrevet A4. Undersøgelsen er sendt ud til de integrationsansvarlige ledere i samtlige 98 kommuner. Ud af dem har 79 kommuner besvaret undersøgelsen. Undersøgelsen er gennemført i perioden 22. – 30. oktober 2014.

De integrationsansvarlige er nemlig blevet spurgt om de alt i alt oplever, at kommunens borgere er positive eller negative over for de nye flygtninge. I 43 procent af kommunerne oplever de integrationsansvarlige, at borgerne er meget positive eller positive. Kun i hver tiende kommune angiver de integrationsansvarlige, at borgerne generelt er negative overfor syrerne, eritreanerne og de andre flygtninge.

»Det er meget befriende, at dem, der har en tæt borgerkontakt og arbejder med integration ude i kommunerne, opfatter stemningen omkring flygtningene som god. Den modstand over for flygtninge, som der er i de politiske signaler på landsplan, står ifølge undersøgelsen i kontrast til befolkningens holdninger lokalt,« konstaterer Lars Larsen fra LG Insight.

I hverdagen oplever man ifølge integrationseksperten kun sjældent benspænd for en god integration.

»I fodboldklubber, kulturforeninger og på arbejdspladser er der en meget stor rummelighed og velvilje i forhold til at tage imod de nye borgere – og heldigvis for det,« siger Lars Larsen.

I Dansk Røde Kors mener Janne Gry, afdelingschef for national support, også, at danskerne er meget mere åbne over for flygtningene, end man kan få indtryk af fra dagspressen og debatten på Christiansborg.

»Til trods for en lidt kritisk politisk tone oplever vi en stor interesse for at være frivillige både på asylcentrene og ude i kommunerne. Vi genkender slet ikke billedet af, at lokalsamfundene går i oprør over, at der kommer flere asylansøgere,« konstaterer Janne Gry.

Integrationskonsulent Jacob Lundgaard betegner A4-undersøgelsen som en mytedræber i forhold til danskernes fjendtlighed over for de syriske flygtningestrømme.

»Det er nagelfast, at langt de fleste borgere byder flygtningene velkommen. Der er en stor opbakning i lokalsamfundet, og det her er blevet en æressag og en folkesag i Assens, ligesom jeg tror, det er det mange andre steder i landet,« siger han og henviser til, at også på Samsø, Ærø og Langeland udviser de lokale et stort overskud i forhold til at integrere flygtningene.