Kommuner efterlyser værktøj til billige boliger

Af | @IHoumark

Kommunernes Landsforening forsøger at få indført redskaber til at bygge flere billige boliger i et nyt forslag til planlov, som regeringen i øjeblikket arbejder på. De skal sikre, at folk med mellemindkomster også har råd til at bo i byerne. Men regeringen lytter tilsyneladende ikke meget. Ønsket om flere styringsredskaber mødes især med skepsis hos de konservative.

MANGFOLDIGHED Kommunerne skal have mulighed for at aftale med bygherrer, at nye boligområder skal rumme både ejer-, andels- og lejeboliger, så alle slags borgere – lige fra kontanthjælpsmodtageren over børnefamilien med mellemindkomsten til den velhavende direktør – har råd til at bo i byområderne. Sådan lyder budskabet fra blandt andre Kommunernes Landsforening (KL) i forbindelse med en ny planlov, som regeringen og Miljøministeriet i øjeblikket arbejder på. Men kommunerne har svært ved at vinde gehør på Christiansborg, især hos de konservative.

Planloven fastsætter rammerne for kommunernes indflydelse på blandt andet byggeri af boliger og veje. Ifølge et høringssvar og en senere direkte henvendelse under lovarbejdet ønsker Kommunernes Landsforening (KL), at planloven ændres på ét afgørende punkt: I modsætning til i dag skal kommunerne have lov til at indgå frivillige aftaler med grundejere om, at nye boligområder skal rumme både ejer-, andels- og lejeboliger. Altså at bygherrer for eksempel bindes op på, at en del af de nye boliger i et byggeri skal være økonomisk overkommelige for folk med en middelindkomst. Muligheden for den slags aftaler vil give næring til Københavns Kommunes og overborgmester Ritt Bjerregaards (S) mål om 5.000 nye, billige boliger. Men ikke kun københavnerne vil få fordele. Formanden for KL’s Teknik- og Miljøudvalg, viceborgmester Bjørn Dahl (V) fra Roskilde, siger:

»Kommunerne vil generelt meget gerne have muligheden for at indgå frivillige aftaler med grundejere eller investorer om blandede ejerformer ved nybyggeri. Vi ved for eksempel, at behovet for ældreboliger er stigende, og her i en uddannelsesby som Roskilde er der et stort behov for ungdomsboliger. Samtidig kan man med blandede ejerformer undgå, at byen i den ene ende har en »guldkyst« og i den anden ende billige lejeboliger.«

Også medlemmer af Borgerrepræsentationen i København disker op med et væld af argumenter for frivillige aftaler med grundejere. Teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R) skriver i et svar til Ugebrevet A4:

»En kreativ storby i udvikling er en mangfoldig storby, hvor der er plads til alle. I disse år oplever vi, at kernemedarbejdere som sygeplejersker, politibetjente og skolelærere – ja selv nyuddannede akademikere ansat i Københavns Kommune – ikke kan finde fodfæste på det københavnske boligmarked. For mig at se kan København slet ikke overleve og skabe vækst og udvikling uden deres arbejdskraft.«

Medlem af Borgerrepræsentationen Anne Vang (S) er helt på linje med Bondam:

»Det er meget vigtigt for os at få så mange redskaber som muligt til at skaffe billige boliger. Vi har problemer i København med for meget trafik. Og vi ønsker at imødegå tendensen til, at byen bliver delt op i velhaverkvarterer og områder med mange dårligt stillede,« siger hun.

Klaus Bondam og Anne Vang mener, at regeringen i høj grad bør lade sig inspirere af løsningsmodeller fra udlandet.

»Når nu statsminister Anders Fogh Rasmussen så gerne vil spise kirsebær med de store i udlandet, så kunne han jo også godt lade sig inspirere af, at man i blandt andet London og Amsterdam ingen problemer har med at stille krav til bygherrer,« siger Anne Vang.

Modstand og kviksand

Arbejdet med ændringen af planloven hører under den konservative miljøminister Connie Hedegaard. Men hun ønsker ikke på nuværende tidspunkt at kommentere kommunernes ønske om såkaldt lovhjemmel til frivillige aftaler. Partifælle og formand for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, Christian Wedell-Neergaard, vil dog gerne sige noget om muligheden for frivillige aftaler mellem kommuner og bygherrer.

»Jeg synes ikke, det er nogen vanvittigt god idé. Kommunerne kan i dag stille krav om blandt andet højden af boligerne, bebyggelsesgrad og så videre. Men når kommunerne ikke er økonomisk involverede i et byggeri, så må selve boligformerne være en sag mellem ejerne og de kommende beboere,« siger Christian Wedell-Neergaard.

Han anfører, at det kan blive så som så med frivilligheden i frivillige aftaler.

»Kommunerne vil være tilbøjelig til at favorisere de bygherrer, som »frivilligt« bygger en masse lejeboliger. Det kan give en meget ugennemskuelig konkurrence blandt bygherrer,« siger udvalgsformanden.

Bjørn Dahl (V) fra KL mener, at frivilligheden nok skal blive ægte.

»Det står jo enhver grundejer frit for at beholde sine »20 tønderland«. Og i lokalplanen vil man jo kunne se alle aftaler mellem kommune og bygherre, så der bliver ikke noget subtilt.«

I regeringspartiet Venstre er holdningen til frivillige aftaler mere åben end hos de konservative.

»Forslaget om frivillige aftaler lyder spændende, og vi vil gerne se nærmere på det. Det er vigtigt for Venstre, at der er boligtilbud i alle prisklasser for eksempel i byer som København,« siger Venstres kommunalordfører Erling Bonnesen, og fortsætter:

»Vores holdning skal dog ikke ses som en håndsrækning til, at overborgmester Ritt Bjerregaard kan få opfyldt sit valgløfte, for det bygger på kviksand. Man kan ikke gå ud og forære værdier i form af for eksempel grunde væk til en specifik gruppe af borgere på alle borgeres bekostning.«

Ifølge flere kilder bremser juraen også det kommunale ønske om at kunne indgå aftaler med bygherrer. Vicekontorchef Maj Green fra KL forklarer:

»Fra ministerierne hører vi, at der kan være juridiske problemer med at åbne helt op for frivillige udbygningsaftaler, idet sådanne aftaler kan påføre private grundejere tab.«

Socialdemokraten Anne Vang giver ikke meget for de juridiske indsigelser.

»Vi skal passe på, at der ikke går juristeri i det her. Når man i andre lande kan finde ud af at lave lovgivning om krav til bygherrer, så kan det også lade sig gøre i Danmark,« siger Anne Vang.

Benspænd for Ritt?

Ifølge flere af de kilder, A4 har talt med, handler regeringens håndtering af forslaget til ny planlov måske også om, at den ikke har særligt meget lyst til at hjælpe Ritt Bjerregaard med at opfylde sit valgløfte om 5.000 billige boliger. Om det forholder sig sådan, ved Det Radikale Venstres ordfører på lovforslaget Johs. Poulsen ikke. Men han konstaterer:

»Regeringen er alt for lidt engageret i at give kommunerne de frihedsgrader, der skal til for at opfylde deres boligpolitiske målsætninger.«

Den konservative Christian Wedell-Neergaard svarer igen:

»Det her med billige boliger er meget lettere sagt end gjort. Johs. Poulsen må da godt sidde på månen og kritisere os. Men hvis det var så nemt at finde gode løsninger, så var de nok dukket op for længst.«