Kommuner bytter skat for arbejdspladser

Af

I de seneste fem år har 11 af landets kommuner sænket en særlig ekstraskat, kommunerne har lov at opkræve fra erhvervslivet. Flere steder sker skattesænkningen som led i en byttehandel, hvor erhvervslivet til gengæld lover at skabe flere arbejdspladser. Tre kommuner har hævet den lokale erhvervsskat.

Foto: Foto: Colourbox

BYTTEØKONOMI Hvis I sørger for flere arbejdspladser, så sænker vi afgiften på erhvervsejendomme. Sådan lyder aftalen mellem flere kommuner og det lokale erhvervsliv. Det er den såkaldte dækningsafgift for forretningsejendomme, som kommuner tilbyder at sænke, hvis erhvervslivet medvirker til at skaffe flere i beskæftigelse.

I Horsens har kommunen, erhvervslivet og den lokale fagbevægelse givet hinanden håndslag på, at hvis erhvervslivet skaffer 150 ekstra arbejdspladser om året, sænker kommunen afgiften med 1,5 promillepoint årligt, til den er afskaffet. I første omgang sænkes afgiften fra 6 til 4,5 promille næste år.

»Vi har alle en motivationsfaktor. Erhvervslivet har selvfølgelig ønsket at få kigget på dækningsafgiften for at spare penge, og jeg har ønsket, at hvis vi skulle gøre det, skulle det være ud fra en social profil, hvor vi alle sammen tager ansvar for kommunen. Det er ikke rimeligt, at vi har arbejdsløse borgere i kommunen, når vi importerer arbejdskraft udefra,« siger borgmester i Horsens Peter Sørensen (S). Ifølge borgmesteren er kommunens udgift til en kontanthjælpsmodtager eller dagpengemodtager mellem 80.000 og 90.000 kroner.

I Odense har byrådet for nyligt besluttet at reducere afgiften med 1,2 promillepoint til næste år, fortæller borgmester Anker Boye (S). Hans ambition er, at afgiften skal være afviklet i 2018. Men det kræver, at erhvervslivet giver en hjælpende hånd med at få borgere uden for arbejdsmarkedet i beskæftigelse.

»Vi har en aftale om, at vi prøver at lave et forstærket noget-for-noget partnerskab med erhvervslivet. Hvis de kan hjælpe os med at få flere af dem, som vi har stående uden for arbejdsmarkedet, ud i beskæftigelse, så vil vi sætte dækningsafgiften yderligere ned,« siger Anker Boye. Han har dog ikke noget konkret tal for, hvor mange der skal i arbejde, for at afgiften vil falde. Men besparelsen ved, at en person kommer i beskæftigelse frem for at være på offentlig forsørgelse, vil borgmesteren bruge på at sænke dækningsafgiften.

Erhvervslivet jubler

I Horsens tror borgmester Peter Sørensen ikke, at en afskaffelse af dækningsafgiften i sig selv vil være med til at tiltrække eller fastholde virksomheder. Afgiften er en blandt en række faktorer, siger han. Men han ser afskaffelsen som en måde at skabe arbejdspladser.

»Noget af det vigtigste for at sikre velfærden er, at de lokale borgere har et job at stå op til, for så er der købekraft i kommunen. Hvis der er købekraft, støtter vi detailhandlen, og det genererer endnu flere arbejdspladser. For mig er det som at skabe ringe i vandet, når vi kan skabe flere arbejdspladser,« siger Peter Sørensen.

I Dansk Industri Horsens er formand Ole Simonsen også glad for aftalen med kommunen.

»Vi har prøvet at få afskaffet afgiften i mange år, men det har der ikke været politisk flertal for. Vi ser derfor den nye model som den eneste måde, hvorpå vi kan få aftrappet afgiften,« siger Ole Simonsen. Han er optimistisk, når det gælder muligheden for at skaffe job.

»Der er nogle jobtyper, hvor vi ikke har kunnet besætte de pågældende job. For eksempel inden for jern- og metalindustrien er der en række job, hvor man ikke kan finde kvalificeret arbejdskraft. Vi vil forsøge at få nogen af de arbejdsløse gennem uddannelsesforløb, så de er kvalificeret til at overtage jobbene,« siger Ole Simonsen.

11 kommuner sænker afgiften

I løbet af kriseårene har i alt 11 kommuner gjort det billigere at være virksomhed i deres område ved at sænke dækningsafgiften.

Det viser en analyse, som Ugebrevet A4 har lavet på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal.

I Odense har kommunen hvert år gennem de seneste 13 år sænket afgiften med 0,2 promillepoint, fortæller borgmester Anker Boye (S).

»Vi ønsker at fjerne den barriere, det er for erhvervslivet at skulle betale dækningsafgift. Det er der et bredt forlig om,« siger borgmesteren. Han fortæller, at afgiftsreduktionen sammen med en række andre tiltag har gjort det mere fordelagtigt at være virksomhed i Odense.

Dækningsafgift for forretningsejendomme er en særskat på erhvervsejendomme som anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende. Det er frivilligt for kommunerne, om de vil opkræve den eller ej. Dog må den højst være på 10 promille. 
I de seneste fem år har tre kommuner valgt den modsatte vej af Odense og hævet afgiften. En af dem er Ringsted, hvor afgiften er steget med 3,5 promillepoint, så den nu ligger på de maksimale 10 promille.

Borgmester Niels Ulrich Hermansen fra Venstre i Ringsted Kommune har ikke ønsket at udtale sig om dækningsafgiften, men viceborgmester Svend-Erik Jakobsen fra Socialdemokraterne indrømmer blankt, at byrådet har hævet afgiften ’for at få penge i kassen’.

»Det er en måde at skabe mulighed for at øge servicen for borgerne på. Det er et spørgsmål om, at man deler driftsomkostningerne mellem borgerne og virksomhederne. Virksomhederne får også service af kommunen ligesom borgerne,« siger han.

Dansk Byggeri skuffet over tempoet

Selv om der er en tendens til at sænke afgiften blandt kommunerne, er Dansk Byggeri ikke begejstret for tempoet.

»Det er rigtig positivt, at flere kommuner sænker afgiften, men vi har dog den opfattelse, at det ikke går hurtigt nok. Mange steder sænker man den kun med 0,1 promille ad gangen,« siger Lea Stentoft, erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri.

»Dækningsafgiften har stor betydning for mange virksomheder. Den betyder, at de skal aflevere ekstra penge til kommunen i stedet for at bruge dem på at investere i deres virksomhed. Vi er sikre på, at det vil give større aktivitet og job i en kommune, hvis man valgte at fjerne dækningsafgiften,« siger Lea Stentoft.

I Ringsted vurderer viceborgmesteren dog ikke, at den stigende dækningsafgift har spillet en rolle for erhvervslivet.

»I mine øjne har det ikke haft nogen betydning for erhvervslivet. Jeg er ikke nervøs for, at det har nogen betydning for, om der er virksomheder, som ikke vil slå sig ned, eller som flytter på grund af afgiften,« siger Svend-Erik Jakobsen. Han pointerer, at kommunen vil sænke afgiften igen, når der bliver mulighed for det.

Dækningsafgiften påvirket af økonomien

I 2012 indkasserede kommunerne knap tre milliarder kroner i dækningsafgift fra virksomhederne. Kommunalforsker Kurt Houlberg forklarer, at det er en politisk beslutning, hvorvidt en kommune vil opkræve afgiften. Og beslutningen vil være påvirket af den enkelte kommunes økonomi.

»Nogle kommuner har i højere grad end andre haft behov for at finde alternative indtægter de seneste år. Andre kommuner har været mindre pressede og har i højere grad villet signalere over for erhvervslivet, at man beskatter mindre, end man har gjort før,« siger kommunalforskeren og programchefen fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, KORA.

Kurt Houlberg fortæller, at der ikke er lavet nogen undersøgelser af, hvorvidt dækningsafgiften har betydning for kommunernes mulighed for at fastholde og tiltrække virksomheder.

»Dækningsafgiften vil være en af flere lige så vigtige lokaliseringsfaktorer for virksomheder. For nogle typer virksomheder kan den spille en større rolle end for andre. For eksempel er restauranter og tøjforretninger på et handelsstrøg afhængige af at ligge et bestemt sted, mens en virksomhed, som eksempelvis producerer termostater, i højere grad kan være fleksibel i forhold til, hvilken kommune den kan placere sig i,« vurderer Kurt Houlberg.

Hovedstaden pumper virksomhederne

I Jylland er det de færreste kommuner, der opkræver særskatten. I Region Nordjylland gælder det kun Aalborg, hvorimod de fleste kommuner i Region Hovedstaden opkræver den maksimale afgift på 10 promille. Af de 20 kommuner på landsplan, som opkræver den maksimale afgift, ligger 18 i Region Hovedstaden.

Den tilstand ærgrer Dansk Byggeri.

»Mange af de kommuner, som opkræver en høj dækningsafgift, har en attraktiv beliggenhed. De kan tillade sig at opkræve dækningsafgiften, fordi de ved, at virksomhederne vil søge mod kommunen alligevel. Det, synes vi, er ærgerligt, for der ligger et vækstpotentiale, hvis man lod pengene blive i virksomhederne,« siger erhvervspolitisk konsulent Lea Stentoft.

Kurt Houlberg vurderer, at de geografiske forskelle i høj grad er historisk betinget.

»I hovedstadsområdet og de store bykommuner er dækningsafgiften mest udbredt. Det er de steder, hvor der historisk har været lokaliseret mange virksomheder. Derfor gør indtægten en forskel for de kommuners økonomi,« siger kommunalforskeren.