ØKONOMISTYRING

Kommuner betaler folks regninger og uddeler lommepenge

Af

Tusindvis af danskere styrer ikke længere deres økonomi. Kommunen har taget ansvaret, betaler deres regninger og uddeler lommepenge. København, Vejle og Odense sætter i stigende grad borgere under administration, så huslejen bliver betalt, og familier ikke havner på gaden. Andre kommuner er mere tilbageholdne og ønsker ikke at umyndiggøre folk.

Nogle af de store kommuner sætter flere borgere under administration, fordi de ikke kan styre økonomien selv. Her er fogeden i Randers ved at sætte trængte borgere ud af deres lejlighed. 

Nogle af de store kommuner sætter flere borgere under administration, fordi de ikke kan styre økonomien selv. Her er fogeden i Randers ved at sætte trængte borgere ud af deres lejlighed. 

Foto: Lars Rasborg/Scanpix

Når danskere mister grebet om rædsomme regninger og rykkere, hjælper flere kommuner med at rydde op. Og to af landets store kommuner har skruet gevaldigt op for brugen af økonomisk administration over for de svageste borgere.

Det viser en rundspørge, Ugebrevet A4 har foretaget til landets ti største kommuner.

I Vejle var 469 borgere sat under økonomisk administration 1. januar i år. Det er næsten 200 flere end i 2009, hvor 280 personer fik styret økonomien af kommunen. København har i perioden fra 2011 til 2014 fået 150 flere borgere under økonomisk administration.

I Odense melder kommunen, at den har overtaget styringen af økonomien for flere borgere. Præcis hvor mange har kommunen imidlertid ikke overblik over.

Og manglende overblik er Odense ikke ene om. Flere af de ti kommuner, A4 har kontaktet, har ingen data på området.

Fakta: Ingen klarhed om administration

Det er meget forskelligt, om kommunerne fører statistik over, hvor mange borgere der er under administration. Ugebrevet A4 har kontaktet landets ti største kommuner. Tre steder styrer kommunen økonomien for flere ledige på fx kontanthjælp, uddannelsesstøtte og revalidering. Det drejer sig om:

  • Vejle (280 personer i 2009 og 469 i dag)
  • København (1.850 personer i 2011 og cirka 2.000 i dag)
  • Odense (En stigende tendens til at bruge administration, men kommunen har ikke et præcist overblik)

Flere kommuner som Viborg, Aalborg, Frederiksberg og Randers har problemer med at trække tallene ud af systemet og se udviklingen.

I Aarhus er cirka 2.300 på forsørgelsesydelser (både pensionister, kontanthjælpsmodtagere mm.), og tallet har været nogenlunde konstant de senere år. Flere organisationer peger på, at brugen af administration kan svinge meget fra kommune til kommune.

Kilde: Ugebrevet A4

 

Dengang arbejdsløsheden steg som følge af krisen, mistede flere kontrollen over økonomien, fortæller Lone Lisby, leder af Modtagelse og Ydelsescenter i Vejle. Det betød flere borgere under administration i Vejle, men nu går det fremad med beskæftigelsen igen, oplyser hun.

»Nogle mennesker kommer ud for begivenheder i livet, hvor overskuddet er væk, og økonomien stille og roligt kører ud på et skråplan. Hvis folk er på vej til at miste deres bolig, fordi de har brugt pengene på andre ting og ikke formået at betale husleje, er de faktisk glade for den vejledning, som de får under administration. Det betyder, at de fastholder deres bolig,« siger Lone Lisby.

Også Odense Kommune har fundet ud af, at det er effektivt at styre folks økonomi, så de undgår at ryge på gaden.

»Når antallet af borgere under administration stiger, skyldes det, at Odense har øget fokus på at minimere antallet af hjemløse. Samtidig kan den generelle økonomiske krise i samfundet have presset den enkeltes økonomi mere end tidligere,« mener Gitte M. Grønsedt, afsnitsleder i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Odense.

Styr økonomien selv

Det er typisk folk på overførselsindkomster, som kan have alvorlige psykosociale problemer, misbrug eller psykisk sygdom, der bliver sat under administration, forklarer Lars Benjaminsen, ph.d. og forsker i socialt udsatte på SFI.

Men det er meget forskelligt, hvor meget kommuner vælger at overtage folks økonomi. Rundspørgen fra A4 viser, at København, Odense og Vejle i stigende grad bruger mulighederne i loven. Til gengæld sætter Aarhus, Aalborg og Frederiksberg omtrent samme antal borgere under administration i dag som for fem år siden.

Jeg er ikke så bekymret over, at kommuner sætter folk under administration. Jeg er mere bekymret over, at de gør det for lidt. Lars Benjaminsen, ph.d., SFI

Lars Benjaminsen vurderer, at holdningen til at sætte folk under økonomisk administration er meget forskellig fra kommune til kommune.

»Nogle kommuner mener, at det kan være rigidt at sætte borgere under administration. Man er tilbageholdende med at bruge ordningen, fordi man ikke vil krænke borgerens selvbestemmelse og autonomi,« fortæller Lars Benjaminsen. Han oplever dog, at fordelene ved at sætte folk under administration ofte opvejer ulemperne.

»Jeg er ikke så bekymret over, at kommuner sætter folk under administration. Jeg er mere bekymret over, at de gør det for lidt. Ordningen kan sikre, at folk får betalt deres husleje og andre regninger,« siger han.

Vi forventer i Viborg Kommune, at man tager medborgerskab og klarer sig selv. Thomas Worm, afdelingsleder, Job og Velfærd, Viborg

I Viborg Kommune skal der meget til, før kommunen vælger at overtage styringen af folks økonomi.

»Vi sætter ikke borgere under administration, fordi de synes, det er dejligt. Det er glimrende at hjælpe en borger med økonomien, men man skal holde sig for øje, at den dag, man skal begynde på et arbejde, kan tingene ramle, hvis man ikke kan styre økonomien selv. Vi forventer i Viborg Kommune, at man tager medborgerskab og klarer sig selv. Dem, der ikke kan, får hjælp,« siger Thomas Worm, afdelingsleder i Job og Velfærd. Han oplyser, at kommunen blandt andet sætter familier under administration for at undgå, at de havner på gaden.

For kommunerne koster det tid at styre folks faste udgifter og følge med i huslejestigninger og varmeudgifter. Thomas Worm så derfor gerne, at bankerne i højere grad hjalp folk med at styre økonomien. I Viborg Kommune oplever man, at mange banker afviser at oprette en budgetkonto til de fattigste danskere, og så er det svært at styre udgifterne.

Fogedretten og rudekuverterne forsvinder ikke

Generelt har de svageste ikke altid en netbank eller budgetkonto, hvor de kan betale regninger, forklarer Lene Dall Hansen, gældsleder hos Den Sociale Retshjælp i Aarhus. Sejler økonomien, og bliver de ikke sat under administration af kommunen, må de flakke rundt med regninger til posthuse for at betale. Det magter de ikke.

Når folk klager til Den Sociale Retshjælp, er de ofte ikke utilfredse med, at kommunen har overtaget deres økonomi. Tværtimod ville de ønske, at kommunen også sørgede for, at de betaler af på lån. Det er meget forskelligt fra kommune til kommune, om borgeren også får hjælp med afdragsordninger, når de er under administration.

»Når kommunerne ikke også vil tage ansvaret for, at borgeren får afdraget, kan det betyde, at økonomien stadigvæk sejler. Folk skal stadig møde i fogedretten. Der er stadig rudekuverter, så det fylder usandsynligt meget hos dem,« fortæller Lene Dall Hansen.

Jeg har hørt en historie om en kommune, som i frustration forlangte, at folk skulle være ædru, når de mødte op og ville ændre aftaler. Knud Kristensen, landsformand, SIND

Hun har også set sager, hvor kommunen godt nok har sat borgeren under administration, men hvor det så er kommunen, der glemmer at betale regninger til tiden – og så får borgeren lukket for strømmen eller bliver truet med at blive sat ud.

Sindslidende får tvungen hjælp

Landsforeningen SIND oplever også, at kommunernes villighed til at sætte borgere under administration er forskellig.

»Der er kommuner, som ikke er vilde med at have folk under administration og ikke gider bøvlet med det,« siger landsformand Knud Kristensen, som støder på pårørende, der ønsker, at deres kære får håndfast hjælp til at få styr på økonomien.

Generelt er SIND glad for ordningen, der hjælper mange psykisk syge til at betale husleje. Nogle gange tvinger kommuner folk på økonomisk administration. Andre gange er aftalerne frivillige eller delvist frivillige.

»Hvis en borger allerede har brugt pengene den femte i måneden, kan kommunen give ekstra hjælp, men samtidig stille krav om, at vedkommende frivilligt får administreret sin økonomi. Det bliver så frivillig tvang, men det er stadig til fordel for borgeren,« siger Knud Kristensen.

Han peger dog på, at frivillige aftaler kan være besværlige for kommunen.

»Der er borgere, som efter tre dage fortryder aftalen. Jeg har hørt en historie om en kommune, som i frustration forlangte, at folk skulle være ædru, når de mødte op og ville ændre aftaler,« siger han og peger på, at aftalerne om administration generelt fungerer godt.

Lejligheden er ikke lykken for alle

De hjemløses organisation, SAND, er også fortaler for frivillige aftaler om administration – også selv om det i enkelte tilfælde betyder, at folk mister tag over hovedet.

»Vi tror på den frie selvbestemmelse. Desværre lever nogle et så kaotisk liv, at misbruget kommer i første række, lejligheden i anden. Men man skal ikke umyndiggøre folk. En kommunaldirektør skal ikke diktere, at det lykkelige liv indbefatter en lejlighed. Det er ikke lykken for alle,« siger René Nielsen, udviklingskonsulent i SAND.

Hvis folk selv kan styre deres økonomi, kan det skade, hvis man får lov til at fralægge sig ansvaret. Brian Siggaard, chefkonsulent, KL

Organisationen anbefaler, at folk med svære misbrugs- og psykiske problemer får tilknyttet en støtteperson, som kan motivere folk til at fastholde boligen.

Ofte fungerer det godt, når folk frivilligt vælger, at kommunen skal styre deres økonomi. Men det kan også være en falsk tryghedsordning.

»Hvis folk modtager en sanktion for ikke at dukke op til et møde eller svare på et partshøringsbrev, risikerer de at miste lejligheden alligevel, fordi det kan koste hele kontanthjælpen, « siger han.

Borgere er glade for at slippe økonomien

Borgerne er dog oftest glade, når kommunerne overtager ansvaret for deres økonomi, oplever Kommunernes Landsforening, KL.  Men det er svært at sætte en præcis grænse for, hvornår kommunen skal hjælpe og lade være. Det vil altid være en individuel vurdering.

»Hvis folk selv kan styre deres økonomi, kan det skade, hvis man får lov til at fralægge sig ansvaret. Når man kommer i job, skal man have styr på sin egen økonomi,« understreger Brian Siggaard, chefkonsulent i KL.

Kommunerne har generelt flest sager, hvor de tvinger folk til at være under økonomisk administration. Erfaringerne med de frivillige aftaler er mere blandede, oplyser Brian Siggaard.

Kommunerne burde i højere grad finjustere, når de sætter folk under administration, opfordrer Lars Benjaminsen, der forsker i socialt udsatte hos SFI.

»Det er ikke et enten total administration eller ingen administration. Nogle gange har folk kun behov for hjælp med at betale husleje, og så behøver man ikke gå længere. Spørgsmålet er, hvor langt man behøver at gå?«

Jobcentret er ikke en bank

Fremover vil Vejle Kommune holde ekstra øje med, hvor mange borgere, der havner under administration. De seneste år har flere borgere overdraget ansvaret for økonomien til kommunen.

»Det er vigtigt at erkende, hvornår borgere igen selv kan styre deres økonomi. Hvis folk kun kommer ind i ordningen, men ikke ud igen, vil tallene stige og stige. Det er ikke jobcentrets opgave at agere bank. Vi må sikre, at de borgere, der godt kan selv, kommer ud af ordningen,« understreger Lone Lisby.