Kommuner begår fejl for milliarder af kroner

Af | @CarstenTerp

Socialt bedrageri foregår mindre end antaget, vurderer eksperter. Derimod koster komplicerede regler og sjusk i sagsbehandlingen samfundet et milliardbeløb hvert år. Myndighederne tager nu fat på at kortlægge snyd og sjusk. I England har man allerede fokus på systemfejl.

Foto: Foto: Colourbox.

FEJLBEHANDLING Mens kommunernes kontrolenheder jagter sociale bedragere i den bedste sendetid, tyder alt på, at de kunne hente langt større beløb ind til den fælles kasse ved at jagte sig selv.

For når der flyder for mange penge ud til modtagerne af sociale ydelser, skyldes det oftere fejl i kommunernes sagsbehandling end bevidst snyd fra borgerne, mener eksperter. Derfor er det en bedre forretning for samfundet, hvis kommunerne sikrer, at de sociale ydelser i første omgang bliver udbetalt korrekt.

»Det er fornuftigt at gøre noget ved dem, der snyder. Men potentialet er større ved at sætte ind tidligere. Hvis pengene først er udbetalt, skal vi kræve dem tilbage. Det er dybt besværligt og dårlig borgerservice,« siger Morten Ry, som er partner i konsulentfirmaet Deloitte. 

Deloitte anslår i en nylig analyse af socialt snyd og fejludbetalinger, at kommunerne kan hente en halv milliard kroner ind på at kræve allerede udbetalte ydelser tilbage. Men der kan hentes fire gange så meget – altså to milliarder kroner – på at sikre, at ydelser bliver stoppet tilstrækkelig hurtigt, for eksempel når en borgers forhold ændrer sig. Tallet er udtryk for et forsigtigt skøn og kan være markant højere.

I KL (Kommunernes Landsforening) medgiver chefkonsulent i kontoret for digitalisering og borgerbetjening Charlotte Munksgaard, at rettidig omhu er en bedre forretningsmodel end en styrket kontrolindsats.

»Der er ingen tvivl om, at den efterfølgende kontrol er meget, meget dyr. Det kan godt være, man kan lave en eller anden positiv ’businesscase’ i kommunen og få medarbejdernes løn dækket. Men det er en meget omkostningsfuld måde at arbejde på i forhold til, hvad det ville koste, at ydelserne ikke blev udbetalt i første omgang,« siger hun.

Ingen kender omfanget af snyd

I fjor blev der udbetalt sociale ydelser for 305 milliarder kroner. Og ifølge DR’s programserie ’Aktion socialt bedrageri’ snydes der årligt for 5-12 milliarder kroner om året – svarende til 19.000 lægestillinger eller en halv Storebæltsbro, som det udtrykkes. Det tal svarer til et bud, som KMD (tidligere Kommunedata) lancerede i en analyse af socialt bedrageri i slutningen af 2011, og det er markant højere end skønnet fra Deloitte på 2,5 milliarder kroner.

I praksis er der ingen, der kender omfanget af det sociale bedrageri.

»I Danmark roder vi os ud i en masse spekulation, for omfanget er aldrig blevet undersøgt,« siger Mikkel Bo Madsen, som er seniorforsker ved SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

I 2012 opfangede kommunernes kontrolenheder snyderi for 370 millioner kroner. Men formentlig snydes der for mere, vurderer Charlotte Munksgaard fra KL.

»Når kommunerne opnormerer deres kontrolindsats, har vi endnu ikke hørt, at de har medarbejdere, som ikke har noget at lave. Så vi har nok ikke nået loftet,« siger Charlotte Munksgaard.

Derimod vil hun ikke give noget bud på omfanget af det sociale snyd.

»Der er et mørketal på det her område, og vi kan ikke vide, hvor stort det er. Så når vi bliver bedt om at forholde os til et tal, siger vi, at det kan vi ikke validere. Vi er en vidensorganisation. Og det der med tro lader vi folkekirken om,« siger Charlotte Munksgaard.

Fejl fylder mere end snyd

Seniorforsker Mikkel Bo Madsen fra SFI er medforfatter på et studie af udbetalingen af sociale ydelser i andre lande. Her skeler han især til England, hvor Department for Work & Pensions foretager årlige stikprøvekontroller for at undersøge, om pengene udbetales korrekt.

Ifølge den seneste revisionsrapport fra december 2012 blev der i det seneste, opgjorte år udbetalt 3,4 milliarder pund (cirka 30 milliarder kroner) for meget. Det svarer til 2,1 procent af de samlede udbetalinger.

Til sammenligning anslår KMD, at socialt bedrageri i Danmark udgør 3-5 procent af de samlede sociale ydelser. Seniorforsker Mikkel Bo Madsen vil ikke afvise, at danskerne kan være mere bedrageriske end englænderne.

»Men man kan ikke vide det, før man undersøger det,« siger han.   

Og ikke kun omfanget, men også fordelingen mellem snyd og fejl er anderledes i skønnet fra KMD end i opgørelserne fra England. Ifølge KMD vurderer kommunerne, at hovedårsagen til for store udbetalinger er bevidst bedrageri. Men i England viser kontrollerne, at kun en tredjedel af de forkerte udbetalinger skyldes bedrageri. Resten skyldes smuttere og misforståelser af reglerne – både fra borgernes og myndighedernes side.

Og selvfølgelig kan der ske fejl i sagsbehandlingen, påpeger Mikkel Bo Madsen.

»Når man spørger sagsbehandlerne selv, er de tilbøjelige til at vurdere, at deres egen andel af fejl er forsvindende lille i forhold til omfanget af bedrageri. Men undersøger man det empirisk, fordeles fejludbetalingerne noget mere ligeligt,« siger han.

De engelske myndigheder finder i øvrigt ikke kun tilfælde, hvor der er udbetalt for meget, men også det modsatte – altså de tilfælde hvor borgerne ikke har fået de penge, de har krav på. I rapporten fra 2012 udgjorde de såkaldte underudbetalinger 0,9 procent af de samlede ydelser.

Korrekt vejledning skaber færre fejl

Lektor i socialret ved Aalborg Universitet Nina Von Hielmcrone mener, at lovgivningen og bekendtgørelserne for udbetaling af sociale ydelser er så uklare, at det skaber fejl hos både myndigheder og borgere.

»Der er selvfølgelig nogle, som cool og bevidst snyder. Men reglerne er så komplicerede, at ikke blot borgerne, men også myndighederne har svært ved at finde ud af dem. Det giver store problemer med retssikkerheden,« siger Nina Von Hielmcrone.

Tabte sager hos både statsforvaltningerne og Ankestyrelsen viser, at kommunerne har svært ved at forstå reglerne. Senest har Statsforvaltningen Midtjylland gennemgået 80 sager, hvor seks kommuner har stoppet kontanthjælpen til borgere. I ikke færre end 76 af sagerne var der begået fejl.

Når kommunernes sagsbehandlere selv farer vild i reglerne, er det svært at vejlede borgerne korrekt, mener Nina Von Hielmcrone.

Og seniorforsker Mikkel Bo Madsen er enig.

»Jeg er i tvivl om, hvorvidt sagsbehandlerne selv er 100 procent sikre på, hvordan reglerne er,« siger han. Og det rejser ifølge ham et spørgsmål:

»Er det rimeligt at kalde folk bedragere, fordi de ikke helt forstår reglerne – når de ikke har fået dem klart forklaret?«

Mikkel Bo Madsen mener, at misforståelser og fejl også i Danmark fører til forkerte udbetalinger.

Og det bekræfter Charlotte Munksgaard fra KL.

»Vi ved ud fra konkrete eksempler, at hvis kommuner omkring årsskiftet sender et brev til enlige, der får sociale ydelser, og forklarer på et forståeligt dansk, hvordan enlig-begrebet skal opfattes, så er der langt mindre udbetaling den følgende måned, end der var før. Hvis man forklarer reglerne for borgerne, er der rigtig mange, der reagerer på det,« siger hun.

Ganske få snyder i skat

Nøjagtig den samme erfaring har Skat, som inden for de senere år har skiftet strategi fra at have fokus på kontrol til at satse på bedre vejledning af borgerne og begrænsning af muligheden for at begå fejl.

»Kontrol er et meget dyrt instrument, hvor vi kun beskæftiger os med én skatteyder af gangen. Det er i en eller anden instans sidste udvej – noget, man gør, hvis man kan se, at intet andet hjælper, eller hvis vi kan se, at skatteydere systematisk overtræder reglerne,« siger chefkonsulent Martin B. Knudsen fra Skat.

Han fortæller, at Skat bruger mere energi på at vejlede borgerne, lette deres indberetning af skat og på at forenkle reglerne. Samtidig registrerer Skat de fejl, der begås. Den viden kan dels bruges på at undgå fejl i fremtiden. Men den sætter også Skat i stand til at skelne mellem fejl og snyderi, fortæller Martin B. Knudsen.

Han har stået i spidsen for et såkaldt compliance-projekt, hvor fejl og snyd blev gjort op. Og i 2006 fandt Skat fejl i 8,0 procent af borgernes indberetninger. To år senere – efter at have sat skub i vejledningen af borgerne – gentog Skat øvelsen. Nu var der fejl i 5,4 procent af indberetningerne.

I 2006 vurderede Skat, at der var tale om bevidst snyd i blot én ud af ni forkerte indberetninger. I 2008 - efter mere vejledning til borgerne - var tallet for bevidst snyd faldet til 1 ud af 15 forkerte indberetninger.

England forenkler reglerne

I England går kampen mod socialt bedrageri på to ben.

Myndighederne har lagt en hård linje over for dem, der snyder. Men sideløbende med kampagner mod socialt bedrageri og flere ressourcer til at forfølge fuskerne, forenkler myndighederne reglerne og skærper indsatsen for at undgå fejl i sagsbehandlingen.

»Den engelske velfærdsstat er gennem årene blevet så kompliceret og forvirrende, at svindlere i praksis har fået grønt lys til at stjæle penge op af lommen på hårdtarbejdende skatteydere,« siger den engelske minister for velfærdsreformer, Lord Freud, til Ugebrevet A4.

Senest har myndighederne slået seks ydelser sammen til en såkaldt Universal Credit. Det betyder, at borgerne kun skal udfylde én ansøgning i stedet for seks. Og dermed mindskes fejlrisikoen, forklarer ministerens talsmand, Daniel Barnes.

Ifølge ham fører forenklingen af regler og indberetninger også til mindre bedrageri, fordi bevidst afgivelse af forkerte oplysninger bliver sværere at sløre som fejl.

»Det vil afholde en del mennesker fra at begå bedrageri,« siger han.

Udvalg skal finde løsninger

I Danmark lægger Deloitte op til en skærpet indsats mod både svindel og fejl.

Konsulentfirmaet har syv konkrete forslag, der både skal forebygge fejl og misforståelser og gøre det lettere efterfølgende at føre kontrol med udbetalingerne. Udover en grundig analyse af de sociale udbetalinger foreslår Deloitte blandt andet samkøring af registre, enklere lovgivning, bedre it-systemer i kommunerne og en automatisering af manuelle processer, der øger risikoen for fejl.

Forslagene indgår i et tværministerielt udvalgsarbejde, som også KL og den fælles udbetalings-myndighed Udbetaling Danmark deltager i. Frem til sommer skal udvalget analysere sagsbehandlingen. Og det skal munde ud i en række anbefalinger, der herefter skal gennemføres over en flerårig periode, oplyser Digitaliseringsstyrelsen.

Hos SFI håber Mikkel Bo Madsen, at arbejdet kan reducere omfanget af fejl og svindel.

»Når der udbetales 300 milliarder kroner om året i velfærdsydelser, skal man bare undgå én procent af de for høje udbetalinger for at hente tre milliarder. Og det er jo værd at tage med i et presset velfærdsbudget,« siger han.

Lektor Nina Von Hielmcrone fra Aalborg Universitet hæfter sig mindre ved økonomien.

»Det centrale er, at de mennesker, som har krav på ydelser, får nøjagtig, hvad de er berettiget til,« siger hun.