SOS

Kommuner beder minister om flygtningehjælp

Af | @jakkobb

Store forskelle på kommunernes støtte til nyankomne flygtninge viser, at der er behov for landsdækkende retningslinjer, mener både kommuner, KL og flygtningehjælp. Minister vil ikke tage stilling.

Kommunerne efterlyser fælles regler for, hvor mange penge de skal give i støtte til nyankomne flygtningefamilier.

Kommunerne efterlyser fælles regler for, hvor mange penge de skal give i støtte til nyankomne flygtningefamilier.

Foto: Camilla Stephan/Polfoto

Kommunerne har brug for en landsdækkende vejledning, der kan hjælpe dem med at ramme det rigtige niveau, når de skal give støtte til, at nyankomne flygtninge kan etablere sig i Danmark.

Det viser en ny undersøgelse fra analysefirmaet LG Insight, som Ugebrevet A4 omtaler i dag. Her erklærer flere end otte ud af ti kommuner sig enige i, at der er behov for ’vejledende nationale standarder’ på området.

Kommuner efterlyser fælles retningslinjerUdsagn: Der bør være vejledende nationale standarder i forhold til etableringsgrundlaget for nyankomne flygtninge(familier)?
Kilde: Undersøgelse fra LG Insight

Kommunerne bakkes op af både Dansk Flygtningehjælp og kommuneforeningen KL.

»Vi synes, det er en god idé med en vejledning til kommunerne. Vi tror ikke på deciderede nationale standarder, men vi ser gerne en vejledning i, hvad der er vigtigt at have med, når man skal integrere grupper, der står på bar bund. Det vil vi gerne gå i dialog med ministeriet om,« siger Birger Mortensen, chefkonsulent i KL.

Fra 3.000 til 85.000 per familie

Som A4 skriver i dag, er der ifølge den nye undersøgelse fra LG Insight enorme forskelle på, hvor mange penge landets kommuner giver i såkaldt etableringsstøtte til nyankomne flygtninge i Danmark.

Én kommune giver for eksempel 3.000 kroner per flygtningefamilie, mens en anden kommune giver 85.000 kroner per familie.

Læs også: Kommuner holder på støtten til flygtninge

Et flertal af kommunerne selv mener endda, at deres eget niveau ikke er tilstrækkeligt til at sikre en god start på integrationen i Danmark.

Læs også: Fagfolk i kommunerne: Flygtninge får for lidt

»Med den forskel, der er kommunerne imellem, kunne det nok være hjælpsomt med vejledende standarder for, hvad flygtninge som minimum skal have,« siger Mette Blauenfeldt, leder af Center for Udsatte Flygtninge under Dansk Flygtningehjælp.

Kommune: Så kan vi undgå den evige diskussion

En af de kommuner, der gerne ser en vejledning fra centralt hold, er Hjørring.

»Det ville være dejligt, hvis man havde et mere ensartet niveau. Vi hører folk sige, at man i andre kommuner får mere. Det kunne vi undgå, hvis der var ens regler for, hvad man skal bevilge til etableringen,« siger Mona Sproegel, chef for Ydelseskontoret i Hjørring Kommune.

Fordelen ville være, at flygtningene med sikkerhed ved, at de får det rette beløb. Mona Sproegel, chef for Ydelseskontoret i Hjørring Kommune

Hun fortæller, at det ofte skaber debat, hvad der er et rimeligt niveau.

»Fordelen ville være, at flygtningene med sikkerhed ved, at de får det rette beløb. Så der ikke skal være diskussion, om deres fætter i en anden kommune får noget andet,« siger hun og tilføjer:

»Det fylder også meget for vores medarbejdere, der mødes og taler sammen med deres kolleger i andre kommuner, hvor man gør det på en anden måde.«

Computer eller ej

Undersøgelsen fra LG Insight viser, at stort set alle kommuner giver støtte til ting som møbler, køkkenudstyr og sengetøj, mens kun en lille del af kommunerne giver støtte til tv, computer og telefon.

Og netop derfor er der brug for et mere ensartet niveau, mener Mona Sproegel.

»Er det for eksempel rimeligt med en computer? Det har man i danske hjem, men det er ikke standard i vores kommune,« siger hun.

Ikke hverdagskost

Som reglerne er i dag, er det op til den enkelte kommune at beslutte, hvad hver enkelt flygtning skal have støtte til.

Fordelen ved det er kort fortalt, at kommunerne kan tage udgangspunkt i behovene hos den enkelte frem for generelle retningslinjer.

Det er ikke hverdagskost, at kommunerne efterlyser retningslinjer oppefra i systemet.
 Lars Larsen, konsulent, LG Insight

Og normalt er kommunerne glade for selv at bestemme, hvordan de løser opgaverne frem for at blive detailstyret fra centralt hold. Det påpeger konsulent i LG Insight Lars Larsen, der har stået for undersøgelsen.

»Det er ikke hverdagskost, at kommunerne efterlyser retningslinjer oppefra i systemet. Det er et tegn på, at mange af fagmedarbejderne vitterligt er frustrerede,« siger han.

Minister vil ikke tage stilling

Ugebrevet A4 har forsøgt at få et interview med Manu Sareen (R), der som minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold er øverste politisk ansvarlige for området.

Det har ikke været muligt at tale med ministeren, der i stedet har sendt en skriftlig kommentar via en pressemedarbejder. Her undlader ministeren at svare på, hvad der efter hans opfattelse er et rimeligt niveau for støtten til nyankomne flygtninge i Danmark.

»Der kan være gode grunde til, at der er en vis forskel på kommunernes støtte til nye flygtningefamilier. Størrelsen på familierne kan variere, familierne kan have vidt forskellige baggrunde og kan derfor også have forskellige behov,« lyder det fra ministeren, som tilføjer:

»Nu er det jo sådan, at vi har kommunalt selvstyre, og det er op til den enkelte kommune at fastlægge serviceniveauet – og derfor vil der også af den grund være forskelle i de beløb, der bruges.«

Ministeren vil ikke på baggrund af oplysningerne i A4 tage stilling til, om der er behov for en vejledning fra ministeriet.

»Hvis der er meget stor spredning i kommunernes støtte, kan der være en god grund til at se nærmere på, hvordan støtten fordeles. Derfor vil jeg med interesse læse undersøgelsen, når den bliver offentliggjort og se, hvad der ligger bag tallene, og derefter tage stilling til, om der er behov for at gøre noget fra centralt hold,« står der i ministerens kommentar.