De 'gamle' kommuner

Nogle kommunekasser rammes hårdt af et stigende antal pensionister

Af
Research:

I 11 kommuner er der nu så mange pensionister, at de udgør over en fjerdedel af indbyggerne. De mange pensionister kan sætte kommuner under stort økonomisk pres, påpeger ekspert. Og det giver voldsomme udfordringer i ældreplejen, som politikerne ikke tager alvorligt, mener FOA’s formand.

Nu er der 11 kommuner i Danmark, hvor pensionister udgør mere end en fjerdedel af kommunens indbyggere. I 2007 var der blot én kommune. Det er først et problem, hvis der er forholdsvis mange 80-plus-årige i en kommune, mener ekspert. 

Nu er der 11 kommuner i Danmark, hvor pensionister udgør mere end en fjerdedel af kommunens indbyggere. I 2007 var der blot én kommune. Det er først et problem, hvis der er forholdsvis mange 80-plus-årige i en kommune, mener ekspert.  Foto: Lea Meilandt Mathiesen/Scanpix

Kortet over landets kommuner ældes med årene så at sige. Der kommer flere og flere kommuner, hvor flere end hver fjerde borger er folkepensionist. 

I 2007 var Ærø den eneste kommune  i landet, hvor pensionister udgjorde en fjerdedel eller mere af kommunens indbyggere. Her ti år senere er antallet af kommuner med forholdsvis mange pensionister vokset til 11. Det viser en opgørelse, som Ugebrevet A4 har foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. 

Det er særligt de små ø-samfund som Læsø, Ærø og Samsø, der har flest pensionister. På flere af øerne er mere end hver tredje beboer på folkepension.

Seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), Anna Amilon, har blandt andet studeret arbejdsmarkedet og pension. Hun genkender den generelle tendens til, at vi lever længere, men understreger også, at fordi der kommer flere ældre til, er det ikke ensbetydende med, at de ældre er dyrere end førhen.

»Unge pensionister er typisk ikke et akut problem her og nu og koster ikke samfundet. Til gengæld er andelen af 80-plus-årige dem, der kan være en stor belastning for en kommune,« siger Anna Amilon og konstaterer også, at det afhænger af den ældres økonomi og sundhed, hvorvidt de er en belastning for kommunens økonomi. 

Vi risikerer at se en stigende kommunal ulighed. Jens Højgaard, ekspert ved Ældre Sagen

Ifølge souschef i Ældre Sagen Jens Højgaard, der blandt andet arbejder med den danske velfærdsmodel og pension, har de ældres levevilkår, økonomi, livsstil og generel sundhed også en effekt på, hvor økonomisk presset den enkelte kommune bliver. Og det svinger meget fra kommune til kommune, mener han. 

»Vi risikerer at se en stigende kommunal ulighed, da nogle kommuner har ældre med ringere sundhedstilstand end andre. Vi har set ulighed med blandt andet kontanthjælpsloftet, og nu er der en risiko for, at det sker med de ældre,« siger Jens Højgaard. 

FOA: Politikerne tager det ikke alvorligt!

Kommunerne med mange pensionister skaber bekymring i fagforbundet FOA, hvis medlemmer - blandt andre sosu'er og portører - i høj grad tager sig af ældre. Trods et stigende antal ældre i Danmark oplever FOA's formand Dennis Kristensen, at man må se langt efter pengestrømmen til ældreområdet fra Christiansborg-politikerne. Han frygter fremtiden for de ældre, hvis der ikke kommer flere penge til pleje af ældre.

Vi står overfor nogle udfordringer, som jeg simpelthen ikke synes, politikerne tager alvorligt nok. Dennis Kristensen, formand, Fagforbundet FOA

»Vi står over for nogle udfordringer, som jeg simpelthen ikke synes, politikerne tager alvorligt nok. At de overhovedet taler om skattelettelser, samtidig med at vi mangler økonomi til ældreområdet - det er uansvarligt. Vi har brug for alle de penge, der er i dag, og vi har brug for flere i fremtiden,« siger Dennis Kristensen. 

Hvis de offentlige udgifter til ældreplejen og sundhedssektoren ikke får et løft, får det alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder, og i sidste ende vil det gå udover den enkelte ældre borger, peger han på. 

»Kommunerne står med en umulig opgave om at få de ældres behov og kommunens ressourcer til at hænge sammen. Når det ikke hænger sammen, så ender aben hos de ansatte, og de kommer til at opleve presset,« siger Dennis Kristensen. 

Søndag kom en ny undersøgelse foretaget for Ældresagen og FOA, som netop viser, hvordan der er store forskelle i bemandingen på landets plejehjem alt afhængig af hver enkelt kommune.

I nogle kommuner er der gennemsnitligt én nattevagt til 12 beboere. I andre er der 34,2 plejehjemsbeboere pr. nattevagt, viser undersøgelsen.  

Vi opfatter pensionister som et godt bidrag til vores lokalsamfund. Thomas Adelskov (S), borgmester i Odsherred Kommune

En gevinst for kommunen

En af de kommuner, der over årene har fået en større andel af ældre borgere, er Odsherred Kommune i Nordsjælland. 

Der er omkring 9.500 folkepensionister i Odsherred ud af de 33.000 borgere i kommunen. De betyder, at knap hver tredje menneske, du hilser på i Odsherred, er folkepensionist. 

De mange folkepensionister ser borgmesteren i kommunen, Thomas Adelskov (S), bestemt ikke som negativt. Tværtimod kalder han den ældre befolkning for kommunens gevinst.

»Vi opfatter pensionister som et godt bidrag til vores lokalsamfund. Vi oplever dem som raske og rørige og nogle, der gerne vil engagere sig i foreningsliv og kulturliv. Desuden betaler de skat, handler lokalt og bruger lokale håndværkere,« siger han. 

Den naturlige årsag til at der er så mange ældre er desuden, at kommunen råder over Danmarks største sommerhusområder ved blandt andet Rørvig og Sejerøbugten, fortæller Thomas Adelskov. 

»Mange planlægger at flytte i sommerhus, når de går på pension eller flytter til Odsherred, fordi de kender egnen,« siger han.

Store forskelle i økonomien

Ser man på, hvor mange kroner de forskellige kommuner bruger på ældre, som pleje, omsorg, plejehjem og hjælpemidler, er der også store forskelle, viser De Kommunale Nøgletal, som er tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Ældreudgifterne svinger i 2017 fra 27.198 kroner pr. borger pr. år i Gribskov Kommune til 65.078 kroner pr. borger i København. 

I Odsherred Kommune har man, trods flere ældre i kommunen, delvist skruet ned for pengestrømmen på ældreområdet de seneste 10 år. 

I 2007 brugte Odsherred Kommune i gennemsnit 47.238 kroner pr. pensionist pr. år. Ti år senere, i 2017, var beløbet faldet til 35.212 kroner.

Borgmester Thomas Adelskov (S) mener tildels, det hænger sammen med, at seniorerne i Odsherred er sundere end gennemsnittet, men også at man havde omstruktureringer i 2008, der har stoppet pengestrømmen.  

»Grunden til at tallene var så høje i 2007 var, at man havde sat serviceniveauet for højt. Og i 2008 røg kommunen under økonomisk administration og måtte tilpasses.«

Gennemsnitligt har de fleste kommuner sat en delvis stopper for ældreudgifterne pr. borger. Sammenlignet med 2007 er den gennemsnitlige udgift pr. borger i hele landet faldet med 2.887 kroner. 

»Udgifterne for de enkelte kommuner afspejler en blanding af, hvad det er for en type borgere, der bor der, og forskellen i kommunernes service til ældre,« siger Jens Højgaard fra Ældre Sagen.