Kommunekasser bugner efter nedskæringer

Af

Siden 2009 har kommunerne fået otte milliarder kroner ekstra ind på kontoen. Kommunekasserne bugner på grund af besparelser og stram styring af økonomien. Det er absurd, at danskerne får mindre velfærd, end der faktisk er råd til, mener fagforbundet FOA. Det er godt at have en økonomisk buffer, svarer kommunerne.

Foto: Foto: Thinkstock.

PENGETANKE Midt i en krisetid lægger kommunerne milliarder til side. 60 kommuner har siden 2009 øget den daglige kassebeholdning med mere end 1.000 kroner per indbygger. Samlet set rummer kommunekasserne nu rundt regnet otte milliarder kroner mere end i 2009, når man renser tallene for inflation. Det viser en analyse, som Ugebrevet A4 har lavet ud fra Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal.

Assens er en af de fynske kommuner, som har fået kassebeholdningen til at svulme. Det er blandt andet sket ved at fyre ansatte i administrationen, slanke chefgangen og lukke Flemløse Skole i Glamsbjerg. Trine Eriksen havde tidligere to børn i landsbyskolen. I dag er hun fortørnet over, at Assens har lukket en skole samtidig med, at kommunens kassebeholdning er steget fra 1.877 kroner per indbygger til hele 10.610 kroner i år.

»Politikerne prioriterer fuldstændig forkert i forhold til, at det er borgerne, der betaler skat. Jeg fornemmer ikke, at pengene kommer os til gode,« siger Trine Eriksen.

Solrød Kommune på Sjælland har de senere år hævet skat og grundskyld og sparet på kerneområder som børnepasning og ældrepleje. I oktober 2010 havde kommunen blandt andet en prikkerunde og fyrede 51 medarbejdere. Foran rådhuset protesterede en stor flok forældre mod lukkeuger og kortere åbningstid i skolefritidsordninger. De mange besparelser fik flere penge til at hobe sig op i kommunekassen. Siden 2009 har Solrød næsten fordoblet kassebeholdningen, så der nu står 11.880 kroner på kommunekontoen per indbygger.

Fagforbundet Fag og Arbejde (FOA) mener, det er grotesk, at kommunerne lægger penge til side, når der er behov for at sætte gang i økonomien.

»Danskerne får mindre velfærd, end der faktisk er råd til. Der er offentligt ansatte, der må vinke farvel til deres job, selvom kommunerne har råd til at beholde dem. Det er helt absurd. Kommunerne kører simpelthen økonomien for stramt. Det er fortvivlende for den enkelte borger og offentligt ansatte, at kommunerne er med til at gøre den økonomiske krise værre, end den behøvede at være,« mener Dennis Kristensen, forbundsformand for FOA.

Dejligt med penge på kistebunden

Assens’ borgmester glæder sig til gengæld over, at kommunen har fået en større buffer i økonomien. Budgetdisciplinen i kommunen er ændret, så organisationen er bedre til kun at bruge de penge, der er afsat.

»Det giver en robusthed i økonomien. Meningen er, at en del af den større likviditet skal anvendes til glæde og gavn for borgerne. Vi planlægger at bygge alt fra nye daginstitutioner til veje og cykelstier. Byrådet overvejer også at nedbringe gælden,« fortæller borgmester Finn Brunse (S).

Men har I ikke sparet lidt rigeligt, når der er så mange penge i kommunekassen?

»De nedskæringer, der har været, kommer kommunen til gode. Vi bruger allerede det, vi må ifølge servicerammen. Det er ikke sådan, at kommunen kan øge servicen betragteligt,« svarer han.

Borgmesteren i Solrød agter heller ikke at skrue op for den offentlige service, selvom der er flere penge i kommunekassen.

»Vi har været nødt til at reducere serviceudgifterne for at få en langsigtet balance i økonomien. Byrådet tog bestik af situationen, dengang finanskrisen indtraf. Nullernes glade dage var slut, og vi lavede et ’turn around’. Vi fører en forsigtig økonomisk politik i Solrød og vil ikke overraskes negativt over uventede udgifter,« siger Niels Hörup (V).

Borgmesteren mener, at kassebeholdningen fremover bør bruges på at sænke kommuneskatten i Solrød og afdrage på lån – ikke på mere offentlig service.

»Væksten skal ske inden for det private erhvervsliv,« siger han.

Pengetanken i Københavns Kommune

Hovedstaden ligger i top, når det drejer sig om at sætte penge til side. 16.033 kroner per indbygger eller knap ni milliarder kroner ligger ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet i kommunekassen i år. Venstre er glade for, at kommunerne er blevet mere påholdende, men for København og andre kommuner tager det overhånd at polstre sig.

 »Kommunerne skal ikke agere bank og opbygge store pengetanke. Det er borgernes penge, så det var bedre at sende nogle af dem tilbage som skattelettelser,« mener kommunalordfører Jacob Jensen (V).

I København afviser overborgmester Frank Jensen dog det forslag. Den store likviditet skyldes blandt andet, at hovedstaden på fem år har fået 50.000 nye borgere og dermed også ekstra skatteindtægter. Men regeringen har lagt loft over udgifterne til service, så kommunen har været tvunget til at effektivisere.

»De penge, som København har liggende i kassen, vil komme ud at arbejde. De er øremærket til skoler, daginstitutioner, byggeri af veje og infrastruktur. Sendte vi pengene ud som skattelettelser, skulle kommunen droppe at bygge de skoler, som de mange nye børn skal gå i. Hvis man renser kassen for penge til anlægsinvesteringer, så er kassebeholdningen i København, som den skal være,« siger Frank Jensen (S).

Kommuner har råd til vækst

Men hvordan er det lykkedes så mange kommuner at øge kassebeholdningen de seneste år? Forklaringen er, at kommunerne har lavet en hård økonomisk opbremsning og vendt underskud til overskud, fortæller kommunalforsker Kurt Houlberg, der er programchef på KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning). Tilbage i 2009 havde mange kommuner drænet kassen, men efter flere års sparsommelighed er billedet i dag et andet:

»Nogle kommuner har fortsat problemer med likviditeten, men flertallet har ikke grund til at konsolidere sig yderligere. Kommunerne har råd til at bruge flere penge, hvis de tør,« siger Kurt Houlberg.

Thors hammer

Kommunerne er dog blevet meget forsigtige og tilbageholdne med at bruge penge. En årsag er budgetloven, som populært sagt kaldes »Thors Hammer« opkaldt efter tidligere finansminister Thor Pedersen (V). Overskrider kommunerne samlet set serviceaftalen med regeringen, bliver de straffet økonomisk. Hammeren har skabt respekt, mener Flemming Storgaard, formand for Økonomidirektørforeningen, der repræsenterer økonomiansvarlige i kommunerne.

»Så længe der er et sanktionssystem, vil kommunerne ligge under den grænse, hvor man får tæsk. En kommune ønsker jo ikke at betale straf,« siger han.

Økonomidirektøren mener, det er tiltrængt, at kommunerne har fået flere penge i kassen. Tidligere var likviditeten i mange kommuner for lav. Sidste år var der ekstra behov for at sætte penge til side, fordi Udbetaling Danmark overtog udbetalingen af folkepension, førtidspension, boligstøtte, barseldagpenge og familieydelse. De penge kunne kommunerne tidligere bruge som midlertidig buffer.

Kommunernes Landsforening oplyser, at kommunerne har strammet gevaldigt op på deres økonomistyring.

»Man har skabt en kultur, hvor det ikke er ok at overskride sit budget. Hvis cheferne ikke følger op på budgetoverskridelser, så er det noget, man tager en alvorlig snak om. Når alle i kommunen holder lidt igen, og der ikke gives tillægsbevillinger, er det historien om, at mange bække små gør en stor å,« siger specialkonsulent Anders Windinge fra Kommunernes Landsforening (KL).

Selvom kommunekasserne ser velpolstrede ud, skyldes det ikke kun sparsommelighed. De senere år har kommunerne ekstraordinært fået lov til at optage billige lån til bygge- og anlægsopgaver i stedet for at trække pengene op ad kommunekasserne.

Brug flere penge - tak

Det er dog ikke alle kommuner, som formår at lægge penge til side. 11 kommuner har en forholdsvis lav kassebeholdning og under 2.000 kroner i likviditet per indbygger. I dag døjer dog kun halvt så mange kommuner med lav kassebeholdning og lommesmerter som i 2009.

Situationen i kommunerne er meget forskellig, så det er svært at vurdere, om velpolstrede kommunekasser er en fordel eller et problem, mener indenrigs- og økonomiminister Margrethe Vestager (R). Det er dog ikke længere nødvendigt, at kommunerne samlet set øger kassebeholdningen, lyder det fra ministeren. Hun ser helst, at sparsommelighed ikke tager overhånd, og at kommunerne bruger de penge på service, som er aftalt med regeringen.

»I finanspolitikken forudsætter vi, at kommunerne udnytter de aftalte rammer. Derfor ser vi selvfølgelig gerne, at det faktisk sker. Og kommunerne under ét er jo via de årlige økonomiaftaler sikret fuld finansiering til at kunne realisere de aftalte rammer,« står der i en mail fra Margrethe Vestager.

Venstre og Dansk Folkeparti roser kommunerne for at have fået bedre styr på økonomien. Men kommunalordfører Morten Marinus (DF) mener, at der er en grænse for sparsommelighed og opsparing.

»Kommunerne behøver ikke at spare op i det uendelige, der skal også være mening med det,« siger Morten Marinus.

Valgår kan åbne kommunekassen

Traditionelt plejer kommunerne at bruge flere penge i et valgår. Inden for bygge og anlæg kommer det muligvis til at ske i de næste par år. Med kommunalaftalen, som blev vedtaget forrige uge, må kommunernes anlægsinvesteringer stige med to milliarder kroner i 2014. Samtidig får kommunerne tilført tre milliarder kroner ekstra, som skal styrke likviditeten yderligere. Thors hammer er dog stadig løftet, og klar til at straffe kommuner økonomisk, hvis de skruer for kraftigt op for forbruget. 

»Det handler jo ikke om bare at give los, men om at pengene stadig skal bruges fornuftigt til målrettede forbedringer,« mener økonomi- og indenrigsministeren.

København er allerede klar til at skrue op for investeringer inden for byggeri og anlæg. Ifølge overborgmester Frank Jensen vil det være med til at skabe vækst og tusindvis af private arbejdspladser.