Kommunegrænser er alt for snævre

Af Svend Aage Hansen, formand for LO-Horsens

Strukturkommissionens oplæg om de fremtidige kommunegrænser rejser spørgsmålet, om arbejdsmarkedspolitikken fremover skal ligge hos kommunerne eller som i dag i statsligt regi.

Med en kommunal forankring bliver kommunegrænserne afgørende for, hvor langt kommunen når ud til virksomheder. Dermed begrænser man aktørernes muligheder for at spille en rolle i en progressiv og aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Arbejdsmarkedspolitikken skal sikre, at virksomhederne får dækket deres arbejdskraftbehov. Forudsætningen er en aktør, der ikke skal tage hensyn til kommunegrænser eller andet, der begrænser muligheden for at være opsøgende over for virksomhederne. Her vil kommunegrænser udgøre en betydelig begrænsning i forhold til at uddanne tilstrækkelig arbejdskraft med de kvalifikationer, virksomhederne efterspørger.

Kommunegrænserne er simpelthen for snævre. Et effektivt system til overvågning af arbejdsmarkedet er en anden afgørende faktor for at undgå flaskehalse. Systemet skal kunne udarbejde arbejdsmarkedsredegørelser og prognoser, der rækker langt ud over kommunegrænser.

Arbejdskraften er særdeles mobil i dag. Det kan man konstatere hver morgen og eftermiddag på motorvejene og i togene. Arbejdskraften er ligesom virksomhederne ikke afhængig af kommunegrænser. Derfor kan der vel kun være tale om ét sted, nemlig staten, hvis man vil sikre et arbejdsmarkedssystem, der hænger nationalt sammen og arbejder på tværs af kommune- og regionsgrænser.

Fra 1992 til 2002 blev ledigheden bragt ned fra 15 til godt 5 procent, uden at der opstod nævneværdige flaskehalsproblemer. Arbejdsmarkedets parter og repræsentanter fra amter og kommuner skal have æren for dette på grund af deres samarbejde i de regionale arbejdsmarkedsråd, der er statsligt forankrede.

Men dermed ikke sagt, at der ikke er behov for større arbejdskraftområder i regionerne.