Kommunegrænser afgør ja eller nej til seniorførtidspension

Af | @GitteRedder
Anne Marie Boesen
Lene Alrø Stoktoft

Chancen for at få tilkendt den seniorførtidspension, som regeringen vil indføre, hvis den får -afskaffet efterlønnen, vil i høj grad afhænge af din adresse og ikke af, hvor nedslidt og uarbejdsdygtig du er, mener eksperter og socialchefer. Også lægerne melder sig nu i kritikken af den nye seniorydelse.

YDELSE Nedslidte borgere med grånende tindinger i Odense, Svendborg og Brøndby vil sandsynligvis få langt lettere ved at få tilkendt den seniorførtidspension, regeringen har planer om at indføre som erstatning for efterlønnen, end ældre borgere i København og Aalborg. Der er nemlig store forskelle fra kommune til kommune på, hvor mange der får tilkendt førtidspension. Og det mønster, vurderer flere eksperter, også vil gælde seniorførtidspension.

En af dem er Ole Pass, formand for Foreningen af Socialchefer i Danmark.

»De forskelle, der er mellem kommunerne i forhold til at tilkende førtidspension, vil formentlig også gælde den nye seniorførtidspension. Og forskellene i dag er for store i forhold til, hvad de bør være,« siger Ole Pass.

Han bygger sin bekymring på tal fra Kommunernes Landsforening (KL), der viser enorme forskelle i kommunernes tilkendelse af førtidspension. For eksempel er 7,7 procent af arbejdsstyrken i Aalborg på førtidspension, mens det i Odense gælder 11,5 procent. Og de to kommuner har samme rammevilkår – det vil sige ensartede forhold omkring blandt andet erhvervsstruktur og ledighed – og burde derfor have samme andel af borgere på førtidspension.

Uanset hvor du kigger hen på danmarkskortet, er der ifølge KL’s statistik forskel i tilkendelser af førtidspension i kommuner med samme rammevilkår. I Rebild er kun 5,8 procent af arbejdsstyrken på førtidspension, mens det gælder 15,1 procent i Odsherred. I Køge er 6,4 procent på førtidspension, mens det gælder 11,7 procent i Thisted.

Ole Pass får opbakning fra flere forskere, der advarer om, at statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) forslag til en ny tilbagetrækningsordning forskelsbehandler ældre.

Efterlønnen i dag er en ret for alle, som er medlemmer af en a-kasse og indbetaler efterlønsbidrag. Men seniorførtidspension er en ydelse, du bliver tilkendt, hvis en kommunal sagsbehandler skønner, at du lever op til kriterierne for at få pension. Og chancen for at få tilkendt seniorførtidspension vil i høj grad afhænge af, hvor du bor, frem for, hvor nedslidt du er.   

Seniorforsker og ekspert i førtidspension på SFI Steen Bengtson kalder det uholdbart i forhold til borgernes retssikkerhed, at kommunerne tilkender førtidspension så forskelligt. 

»Det er kolossalt store forskelle fra kommune til kommune. Selv når du tager højde for erhvervsstruktur, arbejdsløshed, social sammensætning, så kan du finde kommuner, hvor der er fire gange så mange borgere, der får tilkendt førtidspension som i andre kommuner,« fastslår han.

Ren og skær vilkårlighed

De store kommunale forskelle i tildelingen af den almindelige førtidspension vil ifølge SFI-forskeren også komme til udtryk, når ældre borgere nu skal henvende sig på jobcentret og igennem behandlingsmøllen til en seniorydelse.

»Der vil helt givet være forskelle kommunerne imellem, når de skal behandle ansøgere til seniorførtidspension. Det er jo ren og skær vilkårlighed set fra den enkelte borgers synsvinkel. Flytter man til nabokommunen, kan man opleve en helt anden behandling og afgørelse,« siger han og understreger, at hvis beskæftigelsesministeriet ikke indbygger en geografisk jævn tildeling af seniorførtidspension, så får vi det heller ikke.

»Det er ikke noget, der kommer af sig selv«, siger Steen Bengtson.

Også seniorforsker på Anvendt Kommunal Forskning (AKF) Kræn Blume Jensen mener, at ældre borgere vil opleve at kunne få afslag i en kommune og tilsagn i en anden. Er der kommunal variation på et område, kan man også sagtens forestille sig, at der vil være det på et andet område, siger han.

»Når der er lovgivning, der skal forvaltes af personer, vil der altid være mulighed for, at der vil være et vist personligt præg på afgørelserne. Sådan er det på alle områder, og der vil en ny seniorpensionsordning ikke være anderledes. Det vil være en illusion at tro, at man kan skabe fuldstændig ensartethed i sagsbehandlingen i alle kommuner,« siger Kræn Blume Jensen.

Heller ikke efterlønsforsker fra Aalborg Universitet, professor Per H. Jensen er i tvivl om, at nedslidte lønmodtagere i nogle kommuner vil få umanerligt svært ved at få tilkendt en seniorførtidspension, mens de i andre kommuner hurtigt og nemt kan få den.

»Der vil et hundrede procent sikkert være forskel i kommunernes tildeling til den nye seniorydelse.  Hele ekspansionen af førtidspensionssystemet er problematisk, fordi systemet har masser af indbyggede fejl. At kommunerne sagsbehandler forskelligt, er kun et af mange problemer ved systemet,« siger han.

Han konstaterer, at ældre lønmodtagere tages som en slags gidsler i et drama, hvor politikere og økonomer slås om at overgå hinanden i argumenter for nødvendigheden af at skabe et nyt system.

Og sådan som den nye seniorførtidspension vil være designet, hvis den bliver gennemført, bliver lønmodtagerne de store tabere, mener professoren fra Nordjylland.

»Førtidspensionssystemet er forbundet med en stempling af folk. I dag kendetegner det førtidspensionisterne, at de ikke oplever sig selv som ligeværdige samfundsborgere,« siger han.

Per H. Jensen pointerer, at det skaber en stor forskel, om en ydelse er en rettighed tilkendt efter objektive kriterier – som efterlønnen – eller om det er en ydelse, der skal afmåles.

»Når det skal kontrolleres, om du er berettiget til en ydelse, skal du stå med hatten i hånden. Det skal tjekkes, om du er syg. Når du skal tilkendes førtidspension, skal din samlede husstandsindkomst vurderes, der er behovsprøvning fra A til Z og en masse kontrol og bureaukrati. Alt det vil også kendetegne en seniorførtidspension,« siger Per H. Jensen.

Rodet sagsbehandling

Også set med administrative briller er regeringens seniorførtidspension en underlig konstruktion, anfører de kommunale socialchefers formand Ole Pass.

»Det bliver noget rod at skulle administrere for at sige det mildt. Kriterierne for at tildele seniorførtidspension bliver de samme som for førtidspension, men vi skal i kommunerne vurdere mere lemfældigt, hvis du er mindre end fem år fra folkepensionen,« anfører Ole Pass.

At regeringen lover en sagsbehandlingstid på under seks måneder, bliver ifølge Ole Pass nemt at holde.

»Hvis vi ikke skal arbejdsprøve folk og ikke skal indhente speciallægeerklæringer og efterprøve dem, tager det langt under et halvt år,« siger Ole Pass og henviser til, at signalerne fra diverse ministre har været, at man skal stole på lægerne og den enkelte ansøger og så hurtigt som muligt tilkende ydelsen.

Men det, han er mest bekymret over ved den hurtige sagsbehandling og de mange uklarheder, er, om det går ud over retssikkerheden.

»Der kan jo også ske det, at der bliver sagt nej til en seniorførtidspension, og hvor er retssikkerheden henne, hvis man lægger op til en mere lemfældig sagsbehandling? Der er en risiko for, at retssikkerheden lider et knæk,« siger Ole Pass.

Socialchefen står ikke alene med den bekymring. Formanden for Foreningen af Kommunalt ansatte læger (FAKL) Claus Malta Nielsen, peger på, at kommunerne nu skal til at behandle en persons pensionssag anderledes alene på grund af alder. Det er en aldersdiskriminering, han lægger skarp afstand til på lægernes vegne.  

»Det er forskelsbehandling, og alder er et uacceptabelt parameter at vurdere på. I stedet for alder skal vurderingen baseres på helbredet og på, hvor meget en person reelt kan arbejde, når der støttes med den rette placering, hjælpemidler og skånebehov,« siger Claus Malta Nielsen.

Samtidig advarer han mod, at alle borgere risikerer en hurtig og sjusket sagsbehandling.

»Den relativt korte behandlingstid på seks måneder vil som altid betyde, at hvis nogen prioriteres højt, er der andre, der prioriteres lavt. Hvis det er 20 procent af efterlønnerne, der skal overgå til seniorførtidspension, vil det betyde længere sagsbehandlingstid for andre,« siger han.

Mange afslag

Socialchef Ole Pass vurderer, at mange vil få afslag på seniorførtidspension, når de samme kriterier skal gælde som for tilkendelse af førtidspension.

»Der vil komme langt flere afslag end tilkendelser til seniorførtidspension, hvis vi skal følge de kriterier, som gælder i dag. Mange er jo friske folk, der risikerer at blive nedslidt, men ikke er det, når de ansøger,« siger Ole Pass.

Også Steen Bengtson fra SFI mener, at mange ældre vil få afslag, sådan som regeringens model lægger op til.

»Du skal have to tredjedel erhvervsnedsættelse for at få tilkendt førtidspension, og mange ældre vil få afslag, hvis der ikke kommer en del mildere kriterier for den nye seniorførtidspension,« siger han.

Professor Per H. Jensen mener til gengæld, at regeringen regner forkert. Når beskæftigelsesministeren anslår, at 15 procent – svarende til cirka 20.000 – af dem, der er på efterløn, vil kunne komme i betragtning til den nye ydelse, er det alt for lavt sat. Over 40.000 seniorer vil i hvert fald have brug for den nye ydelse, vurderer han.

»Regeringens regnestykke holder ikke. Realistisk set vil 35 procent og ikke 15 procent af dem, der er gået på efterløn, have behov for at gå på seniorførtidspension. Min forskning viser, at langt flere efterlønsmodtagere er nedslidte. Blandt dem, der er gået på efterløn, svarer 4 ud af 10, at deres dårlige helbred har spillet en rolle for deres beslutning om at trække sig tilbage,« siger han.