Kommune til firmaer: Tag en lærling, slip for bureaukrati

Af | @MichaelBraemer

Antallet af unge på erhvervsuddannelser, der mangler praktikplads, slår igen rekorder. Men nu kommer hovedstaden de unge til undsætning. Et nyt kommunalt praktikcenter skal nemlig tage sig af det administrative bøvl. Håbet er, at de private firmaers foretrukne undskyldning for at undlade at tage praktikanter dermed er ryddet af vejen. Og arbejdsgiverne er positive, selv om de ikke tror, det rykker alverden.

Foto: Illustration: Thinkstock

BUREAUKRATER TAGER BUREAUKRATIET »Det er generelt noget bøvlet noget med lærlinge.«

Det er den korte og kontante konstatering fra Jørgen Damkjær fra Egerbyg i Valby. Han er én af de tømrermestre i København, der først besluttede sig for at tage en lærling, den dag kommunen trådte til med administrativ assistance.

»Skal de fastansættes, skal der udfyldes blanketter og så skal vi søge refusion på dem, når de er på skole. Det kan godt være, det er rimeligt simpelt, men jeg kan ikke huske det, og så skal jeg ind og undersøge det fra bunden hver gang. Det er ikke min stærke side. Jeg er håndværksuddannet, ikke kontoruddannet, og papirarbejdet har heller ikke min interesse,« siger han.

Tømrermester Jørgen Damkjær har generelt haft oplevelsen af, at der er for meget bureaukratisk besvær ved at have lærlinge. Derfor tog han også med tak imod, da Jobcenter København tilbød ham at tage det administrative bøvl med hjem til jobcentret, hvis han ville tage imod en lærling. Men hjælpen stoppede ikke der. Jobcentret tilbød nemlig også at finde den unge, der passede til virksomhedens ønsker og profil.

»Alle kan sende en ansøgning ud, for det skal de jo, og tidligere fik jeg revl og krat. Men hvad kan de, og hvor interesseret er de i at få arbejde? Det var totalt uigennemskueligt. Nu har jeg en kontakt i jobcentret, der ringer og siger: Jeg har en ung mand, der passer på din profil. Vil du have ham ud – du ved, jeg klarer alt papirarbejdet? Og det vil jeg, hvis det passer med ordrebogen,« fortæller Jørgen Damkjær.

Alarmerende udvikling

Den opsøgende indsats fra Jobcenter Københavns side er resultatet af et pilotprojekt, ’Fokus på elevpladser’, som blev gennemført i perioden fra maj 2011 til januar 2012 med økonomisk støtte fra det lokale beskæftigelsesråd.

Bag indsatsen ligger en alarmerende udvikling. Antallet af praktikpladssøgende unge uden skolepraktik er på mindre end to år fordoblet. Fra januar 2010 til oktober 2011 steg antallet af unge uden skolepraktik fra 1.397 til 2.826. Samtidig faldt antallet af indgåede uddannelsesaftaler.

Derfor er målet at få koblet det hastigt voksende antal unge, der har afsluttet grundforløbet på erhvervsskole, men mangler praktikplads, med små og mellemstore virksomheder, der enten ikke har haft lærlinge tidligere, tidligere har haft lærlinge, men ikke genbesat uddannelsespladsen, eller har en uddannelsesaftale, der står til udløb.    

Beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune Anna Mee Allerslev (R) er opsat på at videreføre offensiven i forhold til byens små og mellemstore virksomheder som et af flere initiativer, der skal få bugt med Hovedstadens praktikpladsmangel senest i 2015.

»Over 2.800 unge praktikpladssøgende er tilmeldt Jobcenter København, og selv om det er et alarmerende højt tal, er det ikke højere, end at vi kan løse det,« vurderer Anna Mee Allerslev (R).

Hun har bedt sin forvaltning om inden sommerferien at komme med bud på de konkrete handlinger, der skal til for at komme i mål.

»Men umiddelbart mener jeg, at der skal etableres et praktikpladssekretariat, som tager sig af det opsøgende arbejde, sørger for det rigtige match mellem virksomhed og elev og hjælper med papirarbejdet,« tilføjer Anna Mee Allerslev.

Dyrt alternativ

Beskæftigelsesborgmesteren henviser til, at kommunen har fået mange tilkendegivelser fra virksomheder, der som udgangspunkt gerne vil hjælpe med uddannelsen af lærlinge, men alligevel afstår fra at gøre det.

Deres begrundelser er, at de har oplevet alt for meget administrativt bøvl eller har haft dårlige erfaringer med unge, der enten ikke var motiverede eller dygtige nok.

Pengene til de ekstra ressourcer, som et praktikpladssekretariat vil kræve, vil være givet godt ud, mener beskæftigelsesborgmesteren. For alternativet er langt dyrere, påpeger hun.

»Det koster i princippet intet at lave en uddannelsesaftale, men det koster en halv million kroner at have en ung på kontanthjælp i tre år. Og selv om vi sætter ekstra ressourcer ind, kommer vi ikke i nærheden af den udgift,« påpeger hun.

Etnisk og social slagside

Det menneskelige hensyn spiller imidlertid også ind for Anna Mee Allerslev, som peger på, at praktikpladsmanglen rammer skævt.

»Ingen forlanger af en gymnasieelev, at han eller hun skal gå ud og finde en praktikplads i den virkelige verden for at rykke en klasse op. Som integrationsborgmester er jeg også meget opmærksom på den etniske slagside, som er blandt dem, der mangler en praktikplads,« siger hun.

Som udgangspunkt kommer unge under erhvervsuddannelse i praktik direkte fra erhvervsskolerne og dermed helt uden kommunernes mellemkomst. Alternativt kan de komme i skolepraktik på erhvervsskolerne. Men krisen og virksomhedernes slunkne ordrebeholdninger har gjort det svært at finde en praktikplads, og derfor er unge uden hverken virksomheds- eller skolepraktik i stigende grad begyndt at optræde som ledige i kommunernes kontanthjælpssystem.

Skaber beskæftigelse og produktion

Den udvikling er også den borgerlige opposition i Københavns Borgerrepræsentation med på at sætte ind overfor, selv om etableringen af et praktikpladssekretariat her og nu vil forøge kommunens udgifter.

»Det gælder om at skaffe de praktikpladser, og jeg tror, det er en god måde at gøre det på,« siger Mogens Lønborg, der er konservativt medlem af Borgerrepræsentationens beskæftigelses- og integrationsudvalg. 

»Jeg er sikker på, vi vil se en positiv effekt af en målrettet indsats på nationalregnskabet.  Det kan godt være, det skaber et minus i kommunens kasse, men man skal også være i stand til at kigge ud over kasserne. For når vi får de her folk ud og skaber beskæftigelse, får vi også skabt produktion. Så på langt sigt vil det være en fordel, selv om den måske ikke kan måles her og nu,« tilføjer Mogens Lønborg (K).  

Kommunen får ros

Tidligere har flere rapporter fra blandt andre Teknologisk Institut, Dansk Byggeri og Region Hovedstaden peget på, at især små virksomheder oplever en barriere i de administrative processer og papirgange, der er knyttet til oprettelsen af en praktikplads.

Alligevel kender professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Henning Jørgensen ikke til andre kommuner, der som København er gået i en hjælpsom offensiv i forhold til sine små og mellemstore virksomheder for at skaffe flere praktikpladser til praktikpladssøgende unge. Kommunen fortjener derfor ros for at have taget initiativet, mener han.

»Mange mestre er aldeles forskrækket over papirer og administrativt arbejde. De er usikre på, om de kan gennemskue reglerne. Og selv om de måske godt vil tage imod en ung elev, så er de bange for, at de kommer til at bruge en masse tid på papirarbejde og bagefter alligevel får fars hammer i nakken, fordi de ikke har overholdt frister og lovgivning. Og så vil de hellere lade være,« påpeger han.

Enhver med startkapital kan uden certificering nedsætte sig som arbejdsgiver, påpeger han, og kommunerne kan lige så godt tage højde for, at der blandt dem er virksomhedsejere, som ikke i alle sammenhænge har forudsætningerne for at fungere som arbejdsgivere, mener han.  

 »Kan man overføre nogle ressourcer fra det offentlige til at få mindsket det administrative bøvl og få etableret nogle uddannelsespladser er det godt. Det er en investering, som det offentlige skal tage. Men netop nu, hvor vi ser en stor ungdomsarbejdsløshed og en svær overgang for de unge fra uddannelse til erhverv, vil den hurtigt kunne betale sig hjem igen,« mener Henning Jørgensen.

Han peger samtidig på, at indsatsen går ud på at sikre unge uddannelse på felter, hvor vi i løbet af få år kommer til at mangle deres arbejdskraft.

»Om 10 år står vi og mangler i hvert fald 100.000 faglærte i Danmark. Jeg kan ikke se andet end, at det bør være en del af regeringens kommende ungepakke at etablere en praktikpladsopsøgende indsats generelt,« siger arbejdsmarkedsforskeren.

Størst hjælp for små arbejdsgivere

Louise Pihl, afdelingschef i Dansk Byggeri, som organiserer små og mindre virksomheder, mener også, at Københavns Kommune skal have ros for sin indsats. Det er vigtigt, at det administrative ikke opleves som en barriere for at tage lærlinge, understreger hun.

»Hvis kommunen vil tage sig af det administrative bøvl, er det klart en hjælp. Men måske især for dem, der ikke har haft lærlinge før og umiddelbart synes, det er uoverskueligt, at de skal have godkendt en praktikpladsaftale og finde ud af, hvad lærlingen skal have i løn. Det er jo en god idé at få elimineret den barriere,« mener hun.

Louise Pihl er overbevist om, at når virksomhederne har prøvet at have lærlinge, så vænner de sig også til den administration, der er forbundet med det, og vil også kunne håndtere den.

I arbejdsgiverorganisationen Håndværksrådet er erhvervspolitisk konsulent Heike Hoffmann på samme linje.

»Mange virksomheder har en fornemmelse af, at det er administrativt tungt at have lærlinge, og det afholder dem fra at blive godkendt som uddannelsessted.  Det kan sagtens skubbe den slags virksomheder til at tage lærlinge, hvis de får hjælp til det administrative. Men de, der har lærlinge, synes typisk ikke, at det er så tungt,« siger hun.

Flere indsatser nødvendige

Den helt store gevinst ved administrativ hjælp ser de to arbejdsgiverorganisationer i forhold til deleaftaler, hvor en lærling ikke er hos den samme virksomhed hele tiden, men skal rundt til forskellige virksomheder i løbet af sin læretid. Typisk fordi den enkelte virksomhed er for specialiseret til alene at stå for uddannelsen af lærlinge.

Hvis en kommune vil påtage sig en koordinerende rolle, vil det kunne få flere virksomheder til at gå ind i aftaler om at dele lærlinge, mener Heike Hoffmann. Det er ordninger, som kan være svære at håndtere for små virksomheder, der har svært ved at overskue, hvornår skoleophold ligger, hvem der så skal have refusion, hvornår lærlingen optjener feriepenge og hvornår ferien skal holdes, påpeger hun.

»Hvis man kan løfte den bekymring af virksomhedernes skuldre, kan jeg forestille mig, at der kommer flere delaftaler og at man kan overtale flere virksomheder, som i øjeblikket ikke er godkendte som uddannelsessteder eller ikke har lærling, til at byde ind på en deleaftale eller to,« siger hun.

Heike Hoffmann forventer dog ikke, at den administrative hjælp alene vil fjerne køen af praktikpladssøgende. Og det har beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev (R) heller ingen forventning om.

»Jeg tror ikke, at der er én ting, der løser praktikpladsproblemet. Heller ikke sociale klausuler, som er et andet initiativ, jeg synes, der er musik i. Der skal flere ting til samtidig,« mener hun.

Hårdt arbejde

Erfaringerne fra det praktiskpladsopsøgende projekt i København er da også, at det nytter at være opsøgende, men at ikke enhver henvendelse kaster et resultat af sig.

Jobcenter København tog kontakt til 330 virksomheder og arbejdede individuelt med at få 126 unge, der søger elevplads, ud i en virksomhed. Resultatet var, at der blev indgået 39 uddannelsesaftaler og 27 virksomhedspraktikker, som er prøveforløb til en eventuel uddannelsesaftale i løbet af de sidste tre kvartaler af 2011.

Karin Bancsi, afdelingschef på Jobcenter København Skelbækgade, som har stået for projektet, ser den personlige match mellem virksomhed og praktikpladssøgende som den allerbedste erfaring.   

»Arbejdsgiverne var glade, når vi satte os ind i virksomhedens behov og kunne gå tilbage og tage en snak med de unge om, hvad det var for en virksomhed, og hvad dens forventninger var, så vi kunne melde tilbage med den helt rigtige profil,« fortæller hun.

Samtidig har erfaringerne fra projektet understreget over for Karin Bancsi, at det aldrig må være papirarbejdet, der gør det umuligt for en ung at få en praktikplads.

»Vi går ikke ud og annoncerer, at vi laver det administrative arbejde.  Men hvis en arbejdsgiver siger til mig, at han ikke har overskud til at lave det, men gerne vil levere en praktikplads, så vil jeg til enhver tid sige, at det tager vi med hjem. Det skal vi nok ordne,« siger hun.