Kommunalvalg om folkeskole og ældrepleje

Af | @MichaelBraemer
| @GitteRedder

De unge og de ældre er centrale emner, når vælgerne skal pege på, hvad der betyder noget for, hvor de sætter kryds ved kommunalvalget 17. november. Også beskæftigelsespolitik og ­erhvervsudvikling er på vælgernes dagsorden. Finanskrise og et utrygt arbejdsmarked spøger, tolker valgforskere.

DAGSORDEN Folkeskolen og ældreplejen skal være i orden. Vælgerne sætter de to emner allerøverst på deres dagsorden op til kommunalvalget. Dermed sender vælgerne et klart signal til de politikere, der ved valget 17. november kæmper om en plads i de nye kommunalbestyrelser, om at sikre kvaliteten og servicen for skolebørnene og de ældre medborgere.

Det viser en ny omfattende analyse af vælgernes dagsorden, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4.

6 ud af 10 danskere erklærer i undersøgelsen, at både folkeskolen og ældreplejen har meget stor eller stor betydning for, hvor de sætter deres kryds ved det forestående kommunalvalg. Mere end 2.500 danskere har deltaget i undersøgelsen, der dermed giver et klart fingerpeg til kommunalpolitikerne om, hvad borgerne vægter højt i deres hjembyer.

Kommunalforsker på Danmarks Journalisthøjskole Roger Buch vurderer på baggrund af undersøgelsen, at borgerne stiller store krav til, at grundpillerne i den kommunale service skal være i orden.

»Både ældrepleje og folkeskole fylder rigtig meget i den kommunale hverdag både for kommunalpolitikere og borgere. Rigtig mange borgere er berørt af det, hvis kvaliteten i ældrepleje og folkeskole ikke står mål med forventningerne,« siger Roger Buch.

Ifølge kommunalforskeren spiller det også ind, at der har været kastet kritisk lys på ældreplejen i de seneste år. Den offentlige debat omkring minuttyranni og hvor mange gange om ugen en ældre medborger skal have lov til at komme i bad, får borgerne til at stille krav om, at politikerne prioriterer emnet.

Valgforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen kalder det en »klassiker«, at vælgerne især tager bestik af folkeskole og ældrepleje, når de skal til kommunalvalg.

»Når folkeskolen topper på vælgernes dagsorden nu, handler det om indtrykket af, at man måske er kommet bagud med tilførsel af ressourcer til folkeskolen. Det her signalerer til politikerne, at de godt må bruge flere penge på folkeskolen, og at vælgerne godt ved, at alt fra vedligeholdelse af skolens bygninger til ressourcer på selve undervisningen sagtens kunne være bedre,« siger Johannes Andersen og tilføjer, at nøjagtig det samme gør sig gældende på ældrepleje-området.

Busser vigtigere end bleer

Noget overraskende kommer trafik og kollektiv transport ind på en sikker tredjeplads, når vælgerne skal angive, hvad de mener kommunalpolitikerne skal have fokus på under og efter kommunalvalget. 57 procent af danskerne svarer, at trafik og kollektiv transport har meget stor eller stor betydning for, hvor de sætter deres kryds ved det kommende valg. Og godt hver tredje vælger mener, at politikerne bør prioritere trafikken højere efter næste valg.

Men også beskæftigelsespolitik, jobformidling og erhvervsudvikling spiller en central rolle, når vælgerne skal sammensætte kommunalbestyrelserne for de næste fire år, viser Ugebrevet A4’s undersøgelse. Således svarer knap 6 ud af 10 vælgere – 57 procent – at beskæftigelsespolitikken, spiller en rolle, mens næsten hver anden vælger – 49 procent – svarer, at erhvervsudvikling betyder meget for, hvor de sætter kryds ved kommunalvalget.

Normering og kvalitet af vuggestuer og børnehaver fylder traditionelt meget på den lokalpolitiske dagsorden, fordi kommunerne har hovedansvaret for børnepasning, men i år kommer daginstitutioner forholdsvis langt nede på vælgernes hitliste over vigtige emner. Kun 43 procent af vælgerne angiver, at daginstitutioner betyder noget for, hvor de sætter deres kryds.

Kultur- sports- og fritidstilbud, indsats for integration af flygtninge- og indvandrere samt boligpolitik ligger i bunden af vælgernes hitliste og betyder knap så meget for vælgerne på valgdagen 17. november.

Både Roger Buch og Johannes Andersen er overraskede over, at vælgerne bekymrer sig mere om busser end om børnehaver. Roger Buch fra Danmarks Journalisthøjskole vurderer, det handler om, at der ikke længere er offentlig polemik om lange ventelister og pasningsgarantier.

»Det undrer mig, at borgerne er mere optaget af trafik end af daginstitutioner, men det kan hænge sammen med statsstyringen af daginstitutionerne, hvor vi har fået pasningsgarantier og minimumstandarder,« siger han og tolker det som om, borgerne ikke længere er så utilfredse med daginstitutionerne som tidligere - men at de til gengæld er trætte af trafikkaos.

»Det er kort sagt den trafikale virkelighed, der presser sig på. Hver eneste dag støder rigtig mange borgere ind i kødannelser eller forsinkede tog og busser, og det vil de have rettet op på,« påpeger Roger Buch.

Også Johannes Andersen kalder det interessant, at trafikpolitik optager danskerne i et sådant omfang.

»Det er en nyhed, at trafikken er rykket så højt op på vælgernes dagsorden. Udover at det afspejler en utilfredshed med den kollektive trafik, tror jeg også, det viser en stigende miljøbevidsthed. Mange borgere tænker, at de hellere må køre mere med kollektiv trafik og dermed være mere miljørigtige,« siger Johannes Andersen og tilføjer, at klimaforandringerne får flere til at koble deres eget trafikmønster sammen med miljøet.

Ifølge Ugebrevet A4’s undersøgelse er det over hele landet, at vælgerne har fokus på trafikken. Men i København og HT-området er det 66 procent af danskerne, der angiver, at de har fokus på trafikpolitik, når de går i stemmeboksen til kommunalvalget, mens det i Region Syddanmark kun er 46 procent.

I regionerne Nordjylland, Midtjylland og Sjælland er det 55 procent af borgerne, der vægter trafikpolitik højt.

Jobkrise smitter af

Det overrasker også Roger Buch, at beskæftigelses- og erhvervspolitikken er kommet så højt op på vælgernes dagsorden.

»Den stigende arbejdsløshed og økonomiske problemer i samfundet bekymrer borgerne, og derfor kommer det overraskende højt på vælgernes dagsorden til et kommunalvalg, «siger Roger Buch.

At vælgerne har forstået, at kommunerne har overtaget driften af jobcentrene og nu har ansvaret for beskæftigelses- og aktiveringsindsatsen, afviser han dog som en forklaring:

»Selv hvis kommunerne ikke havde fået ansvar for jobcentrene ville beskæftigelsespolitik ligge højt, fordi vi står midt i en finanskrise med stigende ledighed,« fastslår Roger Buch.

På beskæftigelsespolitikken er det især de socialdemokratiske vælgere, der er optaget af, om kommunerne tager hånd om jobformidlingen. 7 ud af 10 socialdemokrater erklærer, at en god kommunal beskæftigelsesindsats er vigtig for, hvor de sætter deres kryds, mens det ikke engang er hver anden radikale og konservative vælger. Blandt Venstres vælgere er det 53 procent.

På Aalborg Universitet påpeger Johannes Andersen, at det ikke er tilfældigt, at det især er i provinsen, at beskæftigelsespolitikken optager vælgerne. Således er det 62 procent af nordjyderne og 60 procent af midtjyderne, der har øje for beskæftigelsespolitik og jobformidling, når de går til valgurnerne i november, mens det i hovedstadsområdet er 52 procent.

»Den økonomiske krise er ikke mindst rykket ud i provinsen og har ramt de arbejdere, som Venstre har snuppet fra Socialdemokraterne. Det er ikke uinteressant, for i det nord- og midtjyske er der mange frafaldne socialdemokrater, der nu stemmer på Venstre. De er arbejdere, og det kan gå hen og blive en akilleshæl for regeringspartierne, hvis de ikke får vendt krisen og skabt nye job i de områder,« siger Johannes Andersen og henviser til, at arbejdsløsheden er eksploderet blandt især ufaglærte arbejdere i det jyske.

Men der er langt fra kun skillelinjer mellem Øst- og Vestdanmark, når man ser på, hvad vælgernes dagsorden er op til kommunalvalget. Generelt er de kommunalt ansatte mere optaget af at sikre de kommunale kerneydelser som ældrepleje, daginstitutioner og folkeskole end de privatansatte er. For eksempel mener 67 procent af de kommunalt ansatte, at folkeskolen har stor betydning for dem i forbindelse med kommunalvalget, mens det blandt de privat ansatte kun er 57 procent.

Slagmark om ældrepolitik

Men der er også store politiske forskelle mellem prioriteterne hos vælgerne til højre for og venstre for midten, viser undersøgelsen. Blandt socialdemokratiske vælgere vægter 77 procent ældreplejen som af meget stor eller stor betydning for, hvor de sætter deres kryds til kommunalvalget. Hos Dansk Folkeparti er samme tal 73 procent.

Til gengæld står ældreplejen ikke i høj kurs hos konservative vælgere, hvor kun 40 procent vægter ældreplejen højt eller meget højt. Hos Venstres vælgere er det 54 procent og hos de radikale 45 procent.

Ser man på folkeskolen, topper SF’s vælgere, som dem, der er mest optaget af kvalitet i folkeskolen. 7 ud af 10 SF’ere erklærer, at folkeskolen er vigtig, mens ikke engang hver anden DF-vælger (49 procent) mener, at folkeskolen er vigtig.

Undersøgelsen bekræfter ifølge valgforsker Johannes Andersen, at det store slagsmål omkring ældrepolitikken foregår mellem Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti.

»Der er helt klart, at det er på ældrepolitikken, vi har et meget tæt kapløb om vælgerne mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne,« siger Johannes Andersen.

Han pointerer, at det ikke så meget handler om, hvilket af de to partier, der, i vælgernes øjne, har den mest fornuftige ældrepolitik. Det handler mere om integrationspolitikken, som DF-vælgerne i udtalt grad bekymrer sig om.

»De næste ugers valgkamp vil komme til at handle om folkeskole og ældrepleje, men det vil variere fra kommune til kommune, fordi der er store forskelle på skatteprocenter og på rige og fattige kommuner,« siger Johannes Andersen.

Men én ting er han sikker på; det vil ikke skorte på løfter i generelle vendinger, der lover mere kvalitet og bedre service for skolebørn og ældre medborgere.