Vælgernes dagsorden

Kommunalvalg handler mere om klima og miljø end pædagoger i vuggestuen

Af | @GitteRedder
| @MichaelBraemer

I årtier har vi hørt, at kommunalvalg især handler om kernevelfærd som ældrepleje og folkeskoler. Men ny undersøgelse viser, at miljø og klima, trafik og kollektiv transport samt beskæftigelsespolitik betyder mere for vælgernes kryds end folkeskolen og normeringer i daginstitutioner. Forsker peger på, at voldsomme storme og oversvømmelser gør indtryk på vælgerne.

Orkanen Bodil ramte landet i 2013, og gjorde mange familier i Jyllinge husvilde på grund af stormflod. Kystsikring og kommunernes klimaindsats kommer højt på vælgernes dagsorden ved dette års kommunalvalg. 

Orkanen Bodil ramte landet i 2013, og gjorde mange familier i Jyllinge husvilde på grund af stormflod. Kystsikring og kommunernes klimaindsats kommer højt på vælgernes dagsorden ved dette års kommunalvalg.  Foto: Claus Bech, Scanpix.

 

Hænger luftforureningen tungt over byen? Bliver den lokale busrute sparet væk? Og smækker det lokale jobcenter døren i for næsen af ledige?

Ved kommunalvalget tirsdag 21. november betyder klima og miljø, den lokale beskæftigelsespolitik samt trafik og kollektiv transport  mere for, hvor vælgerne sætter deres kryds end antallet af pædagoger i vuggestuen eller sociale tilbud til udsatte borgere.

Dermed sender vælgerne et klart signal til de politikere, der får plads i de nye 98 kommunalbestyrelser, om, at kommunalpolitik ikke kun handler om kernevelfærd som ældrepleje, børnepasning og skoler. For borgerne handler kommunalvalget i lige så høj grad om infrastruktur og et godt erhvervsklima, der skaber lokale arbejdspladser.

Det viser en ny omfattende undersøgelse, som Analyse Danmark har gennemført for Ugebrevet A4. Mere end 2.600 vælgere er blevet spurgt, hvor stor betydning forskellige områder har for, hvor de sætter deres kryds ved kommunalvalget.

Thyra Franks vælgere går ikke op i ældrepleje  

Ældrepleje topper vælgernes dagsorden. Næsten seks ud af ti vælgere - 57 procent – erklærer i undersøgelsen, at ældreplejen har meget stor eller stor betydning for, hvilket parti de stemmer på tirsdag 21. november.

Og blandt Dansk Folkepartis vælgere, er det hele 72 procent, der tillægger ældreplejen stor betydning for, hvor krydset sættes. 

Til gengæld er Liberal Alliances vælgere ikke synderligt optaget af ældreplejen, selvom de med Thyra Frank har en ældreminister fra egne rækker. Kun 33 procent af LA-vælgerne går op i hjemmepleje  i forbindelse med kommunalvalget, og dermed er det de vælgere, som tillægger det lavest betydning. 

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Klima og miljø scorer meget højt 

Blandt alle vælgere kommer klima og miljø ind på andenpladsen på vælgernes kommunale dagsorden.

56 procent af alle vælgere angiver, at klima og miljø har meget stor eller stor betydning for hvilket parti de stemmer på. Kun 9 procent af vælgerne angiver, at klima og miljø ikke betyder en døjt for, hvor de sætter deres kryds.

Beskæftigelsespolitik og jobformidling kommer ind på tredjepladsen på vælgernes kommunalpolitiske dagsorden, mens trafik og kollektiv transport kommer ind på fjerdepladsen.

Vi har set oversvømmelser, sommerhuse der forsvinder i havet, villakvarterer, der bliver oversvømmet i stormvejr og Vikingeskibsmuseet Roskilde, hvor vikingeskibet var ved at sejle væk. Roger Buch, valgforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Først på femtepladsen kommer folkeskolen, som hver anden vælger tillægger stor betydning i forbindelse med kommunalvalget. 

Flygtninge- og indvandrerpolitik kommer ind på sjettepladsen skarpt forfulgt af sociale tilbud og service i forhold til udsatte borgere.

Børnehaver har langt mindre betydning

Specielt når det gælder den sociale indsats over for udsatte, er der store forskelle mellem rød og blå blok. Næsten tre ud af fire røde vælgere - 72 procent - erklærer, at de sociale tilbud til udsatte har stor betydning for, hvor de sætter deres kryds.

Blandt vælgere, der stemte borgerligt ved seneste folketingsvalg, er det kun 35 procent, der erklærer, at kvaliteten af de sociale tilbud til udsatte betyder noget for dem i forhold til kommunalvalget.  

Kvaliteten i vuggestuer og børnehaver optager tilsyneladende heller ikke flertallet af vælgerne.

Kun 37 procent af vælgerne tillægger normeringer i daginstitutioner meget stor eller stor betydning, mens hver fjerde vælger direkte svarer, at børnepasning ikke har nogen som helst betydning for dem.

Stormen Bodil spøger i kommunalvalgkamp

Det overrasker valgforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch, at miljø har indtaget en så fremtrædende rolle på vælgernes kommunalpolitiske dagsorden. Men ved nærmere eftertanke er det måske ikke så underligt, vurderer han.

»Overraskelsen skyldes jo, at kommunalvalg plejer at handle om dét, kommuner går og laver. Det vil sige ældrepleje, skoler og daginstitutioner. Og så plejer sådan noget som miljø og klima ikke fylde så meget. Men når man tænker efter, burde det ikke være overraskende. Miljø er et stort tema – ude i verden og også i Danmark,« siger Roger Buch.

Han henviser til, at voldsomme storme som Bodil og klimaforandringer nu rammer den enkelte borger.

»I de senere år har vi set oversvømmelser, sommerhuse der forsvinder i havet, villakvarterer, der bliver oversvømmet i stormvejr, og Vikingeskibsmuseet Roskilde, hvor vikingeskibet var ved at sejle væk. I de kommuner, der har været udsat for den slags, vil man helt naturligt spørge, hvad vil kommunen gøre for, at det ikke sker igen,« fastslår han.  

Kystsikring og kloaksystemer optager folk 

At det ikke er kommunerne, der står for den overordnede miljølovgivning, er i den forbindelse ligegyldigt, mener valgforskeren, der tillægger kommuner en stor miljøpolitisk rolle.  

»Hvis man tager sådan noget som kystsikring, er den sørgelige sandhed for borgerne, at det er deres eget ansvar, som de selv må ligge og rode med. Men det er kommunerne, der står for koordineringen af kystsikringen. Og i forhold til klimatilpasning er kommunerne i fuld gang med at udskifte kloaksystemer og lave adskillelse af regn- og spildevand,« siger han.

Valgforskeren pointerer, at kommunerne er involveret. 

»I forhold til det store spørgsmål om klimatilpasning og nedbringelse af CO2-udledningen, er det ikke i udgangspunktet kommunernes ansvar.  Men der er jo en lidt overset ting, nemlig at kommunerne selv er storudledere af CO2. De har rigtig mange bygninger, som skal opvarmes, og hvor de kan hente besparelser. Men det kræver investeringer her og nu, hvis man skal høste de besparelser på 20 års sigt«, påpeger  Roger Buch.

Både på Christiansborg og blandt kandidaterne til kommunalvalget fylder den grønne dagsorden da også.

Næppe tilfældigt med udspil nu

Det er næppe tilfældigt, at Socialdemokratiet og Radikale midt i kommunalvalgkampen præsenterer et fælles udspil, der skal sikre renere luft i byerne.

Luftforureningen i byerne skal begrænses ved blandt andet at stramme miljøzoneregler og skærpe reglerne for filtre på de forurenende lastbiler og busser, så de udsender færre partikler. Endelig skal vi have flere el-busser og skrotningspræmie for brændeovne.  

Socialdemokratiet og Radikale vil afsætte 200 millioner kroner i en ’Ren Luft’-pulje, der skal støtte kommunale initiativer. 

»Vi vil gerne have en hurtigere og større udskiftning af busserne. Der kører nogle af de gamle busser rundt, der forurener meget. Og hvis vi kan få dem til at køre på el, vil det være et rigtig vigtigt bidrag til at få luftforureningen ned,« slår Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen fast i en pressemeddelelse og får dermed signaleret til sine vælgere, at hun også er optaget af den grønne dagsorden. 

SF's vælgere de mest grønne 

Også SF fører valgkamp rundt omkring i landet med grønne budskaber. Og med god grund. I A4-undersøgelsen erklærer otte ud af ti SF-vælgere, at de tillægger klima- og miljø meget stor eller stor betydning.

Dermed er SF's vælgere de mest grønne, mens Liberal Alliances vælgere til gengæld ikke går op i naturpleje og luftforurening. Kun 32 procent af Anders Samuelsens vælgere erklærer, at klima og miljø spiller en rolle for dem i forbindelse med kommunalvalget.

»Det kommer ikke bag på mig, at klima og miljø fylder så meget hos vælgerne,« siger SF's spidskandidat i København Sisse Marie Welling, der fører valgkamp mod luftforurening. (Foto: Gitte Redder)

SF’s borgmesterkandidat i København Sisse Marie Welling oplever også, at københavnerne er optaget af miljø og klima, når hun er ude til vælgermøder.

»Mange københavnere dør hvert år af luftforurening, og det skal vi have sat en stopper for både med national lovgivning og i kommunen. Vi har også haft kampen om Amager Fælled i København, der fylder meget, fordi københavnerne gerne vil have adgang til flere grønne områder. Så det kommer ikke bag på mig, at klima og miljø fylder så meget hos vælgerne,« siger Sisse Marie Welling.

SF’s spidskandidat i hovedstaden kan også nikke genkendende til, at københavnerne er optaget af beskæftigelsespolitik, trafik og kollektiv transport og folkeskolen. Men hun er overrasket over, at daginstitutioner ikke fylder mere.

»Når man har børn i daginstitutioner, er man selvfølgelig optaget af normeringer.  Men når man ikke længere har børn, kommer kvaliteten i børnepasningen længere ned på ens dagsorden. På vælgermøderne oplever jeg nu alligevel, at daginstitutioner og velfærd betyder meget for folk,« anfører hun.

Bussen skal køre i Odder 

I Odder Kommune i Østjylland er borgerne først og fremmest optaget af folkeskolen, en tidlig indsats for de sårbare unge, den kollektive trafik og at få flere kulturtilbud, fortæller Venstre-borgmester Uffe Jensen.

»Region Midtjylland var ude i forsommeren og sige, at et hav af busruter skulle nedlægges. Det var nok ikke den mest begavede udmelding, og spareplanen blev trukket tilbage. Men det er baggrunden for at det fylder meget i vores lokale valgkamp, for folk er lidt nervøse for om regionen tager alle busser fra dem i 2018,« siger Uffe Jensen, der har lovet at styrke den kollektive trafik i hele kommunen, så land og by hænger bedre sammen.

I de senere år er antallet af børn i specialklasser vokset i Odder kommune, samtidig med at skoledistrikterne er ændret. Det betyder, at folkeskole og inklusion ligger højt på dagsordenen og popper op på alle vælgermøder i den østjyske by.  

Borgerne kommer ikke og prikker mig på skulderen og siger erhvervspolitik. De går mere op i det nære. Uffe Jensen, borgmester (V) i Odder Kommune

Til gengæld er hverken ældreplejen og miljøet et hedt emne, fordi kommunen har styr på de områder, anfører borgmesteren.  

»Ældrepleje fylder ikke så meget i vores lokale valgkamp, fordi vi har besluttet at bygge et nyt plejehjem, og der er sat penge af til at bygge. Når man måler på tilfredsheden blandt modtagere af hjemmepleje og beboere på plejehjem her i Odder, er tilfredsheden høj. Og vi er sluppet for trælse historier om beboere, der ikke passes om natten,« siger Uffe Jensen.  

Borgmesteren fremhæver, at byrådet de senere år også har haft fokus på grønne initiativer, og der er brugt penge på at genoprette åer og lave minivådområder for at reducere kvælstofudledning til fjorde og vandløb.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

 

Erhvervspolitik fylder ikke    

Blandt Venstres vælgere erklærer seks ud af ti i A4-undersøgelsen, at erhvervsudvikling har meget stor eller stor betydning for, hvor de sætter deres kryds.

Det billede kan Uffe Jensen ikke genkende fra Odder, hvor industrikvarteret boomer af vækst, og erhvervsklimaet er godt. Derfor fylder erhvervsudvikling ikke hos Odder-borgerne, mener han. 

»Borgerne kommer ikke og prikker mig på skulderen og siger erhvervspolitik. De går mere op i det nære,« siger han.