Kommunalt selvstyre i økonomisk spændetrøje

Af | @GitteRedder
Kristine Bertelsen
| @MichaelBraemer

Stram statslig styring og ringe økonomisk råderum venter de lokalpolitikere, der vælges ved kommunalvalget 17. november. En række eksperter advarer om, at det lokale demokrati er under voldsomt pres. Med få undtagelser er de enige om, at det kommunale selvstyre har fået trangere kår.

AUTONOMI Kommunerne er lagt i en økonomisk spændetrøje. De er så stramt styret økonomisk af staten, at de ikke har nogen frihed til at disponere selvstændigt. Skattestop og standardmål udvander det kommunale selvstyre og risikerer at reducere kommunalpolitikerne til rene administratorer.

Sådan lyder det blandt andet fra en række eksperter i kommunalpolitik, som op til kommunalvalget 17. november advarer om, at det lokale demokrati er under pres.

Advarslen kommer blandt andet fra lektor Michael Baggesen Klitgaard, Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet.

»I øjeblikket er kommunerne så stramt styret økonomisk, at de ikke har nogen handlefrihed til selvstændigt at disponere. Og når de ikke har det, kan man spørge, hvad man så egentlig skal med det kommunale selvstyre? Dets berettigelse er jo, at hvis man lægger offentlige opgaver ud til kommuner, kan de tilpasse opgaveløsning og service til lokale krav og forventninger,« siger han.

Regeringen og Folketinget har ifølge Michael Baggesen Klitgaard aldrig rigtig løsnet det økonomiske jerngreb, der blev lagt ned over kommunerne i forberedelserne til den kommunalreform, der trådte i kraft i 2006. Jerngrebet kom, fordi man ville forhindre små kommuner i at brænde kommunekassen af i sidste øjeblik, før de skulle lægges sammen med andre kommuner.

»Dertil kommer, at staten lægger pres på lokalpolitikerne for at få et ensartet serviceniveau over hele landet. Det sker, fordi det er de centrale landspolitikere, der ofte må stå for skud, når noget går galt – også på de kommunale områder,« siger han og henviser til, at det er socialministeren, der i sidste ende må stå for skud i et samråd i Folketinget, når en plejehjemstragedie i provinsen kommer frem i medierne.

Så dikterer Folketinget nye mål og regler for den kommunale service, for at undgå at ministre og folketingspolitikere havner i fedtefadet over svigt i kommunerne.

»Men det går ikke hånd i hånd med idealet for det kommunale selvstyre,« fastslår Michael Baggesen Klitgaard.

Professor Niels Blomgren-Hansen fra Handelshøjskolen i København, CBS, mener ligefrem, at regeringen og Folketinget er i fuld gang med at afvikle det kommunale selvstyre.

»Styrken i dansk demokrati har været en høj grad af decentralisering. Det er under en kraftig afvikling med kommunalreform og skattestoppet. Lagt sammen med Folketingets styring af kommunerne betyder det, at man i kommunerne ikke har noget som helst selvstændigt ansvar,« siger han og udtrykker frygt for, at det kommunale selvstyre degenererer fremover.

»Ved at fratage kommunerne ansvaret for skatteudskrivning har man gjort kommunalpolitikerne til klynkere, der, frem for at bruge deres kræfter på at finde konstruktive løsninger, bruger kræfter på at brokke sig,« fastslår Niels Blomgren-Hansen.

Lektor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet er enig i, at den største udfordring for det kommunale selvstyre i dag er den øgede styring af de kommunale budgetter fra Christiansborg.

»Hvis man gerne vil have kommunalt selvstyre, så er man også nødt til at give mulighed for kommunal tilpasning, og det gør man ikke ved at lave skattestop og standardmål. Det udvander det kommunale selvstyre og underminerer kommunalpolitikernes handlemuligheder og autoritet. De bliver blot administratorer, hvis man ikke giver muligheder for, at de kan tænke og handle politisk,« siger han.

Svært at placere ansvar

En stor del af kommunalpolitikerne oplever, at de fleste beslutninger, de skal tage, i forvejen er fastlagt af centrale regler. Det fortæller forskningsleder Lene Holm Pedersen fra AKF - Anvendt KommunalForskning.

Og hun mener, at det udgør et demokratisk problem, at man som borger har svært ved at se, hvem man skal holde ansvarlig for de beslutninger, der bliver ført ud i livet.

»Det er vigtigt, at borgerne ved valgene kan stille politikerne til ansvar. Men det giver mest mening, når de ved, hvad politikerne rent faktisk er ansvarlige for,« påpeger Lene Holm Pedersen og tilslutter sig det flertal af eksperter, der mener, at lokalpolitikerne har mistet magt, og det kommunale selvstyre dermed er blevet udhulet de seneste ti år.

Det samme gør professor Peter Munk Christiansen på Århus Universitet med henvisning til både økonomi- og detailstyring. Men han mener, at kommunerne til en vis grad selv har bragt sig i den situation, de befinder sig i, ved at have været for grådige og raget for mange opgaver til sig i de 98 storkommuner, der kom ud af kommunalreformen.

»Kommunerne har haft meget, meget travlt med at samle alle de opgaver op, de kunne finde. For eksempel beskæftigelse, miljø og de socialpsykiatriske institutioner, som de godt kan få det svært med nogle steder. Og så er kommunerne jo selv med til at reducere sine egne frihedsgrader, hvis de ikke løfter opgaverne godt nok, for det vil man ikke acceptere på Christiansborg og begynder så med detaillovgivningen,« siger han.

Også lektor Gunnar Gjelstrup på Københavns Universitet erklærer, at det betydelige økonomiske pres, som kommunerne udsættes for i disse år, er en udfordring for det kommunale selvstyre. Og den kommunale ekspert vurderer, at det kommunale selvstyre har det langt dårligere i dag end for ti år siden. På en skala fra 0 til 100 angiver han, at der i 1999 var 90 procent kommunalt selvstyre, mens kommunerne på samme skala i dag er nede på 60 procent.

»Det er helt klart en dramatisk tilbagegang for det kommunale selvstyre både for regioner og kommuner. Se lige på regionerne, som har mistet den selvstændige skatteudskrivningsret og har en snæver opgaveportefølje,« siger Gunnar Gjelstrup.

Professor Niels Blomgren-Hansen betegner det som direkte grotesk, at regionerne styres så håndfast fra statens side.

»Regionerne har ikke nogen skatteopkrævninger men skal bare sidde med alle aberne. Det må være noget af det mest frustrerende overhovedet at være kommunal- eller regionalpolitiker. Det undrer mig, at der i det hele taget er nogen, der vil være det,« siger han.

En tillidserklæring

Blandt kommunalforskerne er der dog også enkelte, der ser knap så sort på det kommunale selvstyre. Den ene er professor Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet, som ligefrem mener, at der med kommunalreformen blev skabt bedre rammer for lokaldemokratiet. Han peger på, at kommunerne fik en størrelse og nogle nye opgaver, som var udtryk for en tillidserklæring og et signal om, at det er kommunerne, vi satser på fremtiden.

Men skattestoppet forhindrer foreløbig kommunerne i at udnytte deres potentiale, erkender Ulrik Kjær.

»Kommuner er blandt andet sat i verden for at afstemme skat og service, og når man ikke kan pille ved skatten, så er det et problem for det kommunale selvstyre,« siger han.

For Roger Buch, lektor og kommunalforsker på Danmarks Journalisthøjskole, afhænger svaret på spørgsmålet om, hvorvidt det kommunale selvstyre har fået det bedre eller dårligere helt af, hvilket lokaldemokrati man ønsker:

»Hvis du spørger borgerne, er svaret et rungende nej. Så er det et mindre lydhørt demokrati. Hos borgmestrene er svaret det modsatte. Mit svar er, at det afhænger af, hvilket demokrati man vil have. Hvis det er et demokrati tæt på borgerne, er det blevet ringere. Hvis det er et handlekraftigt demokrati med stærke politikere i stand til at gennemføre ubehagelige beslutninger, så er det stærkere.«

Men uanset hvilken model, man satser på, så er den største udfordring for det kommunale selvstyre i dag at genvinde borgernes tilfredshed, mener Roger Buch. En af konsekvenserne af kommunalreformen er stor utilfredshed med den kommunale service, påpeger han.

Fingrene væk

Formand for Kommunernes Landsforening (KL) Erik Fabrin (V) er sikker på, at det kommunale selvstyre nok skal overleve. Men han understreger samtidig vigtigheden af, at man ved det kommende kommunalvalg vælger kandidater, der er klar til at kæmpe for det decentrales styres vilkår. Det er der brug for, mener KL-formanden, der tydeligt oplever det pres, lokaldemokratiet udsættes for:

»Set i helikopterperspektiv var kommunalreformen en styrkelse af det lokale styre i kraft af de opgaver, kommunerne fik tilført, og fordi det blev slået fast, at det er kommunerne, der er borgernes tilgang til den offentlige sektor. Det er senere understreget i kommuneaftalerne både i år og sidste år. Når det er sagt, medgiver jeg gerne, at der er klare faresignaler i Folketingets bestandige lyst til at blande sig i alle mulige detaljer.«

Staten bliver nødt til at vise tillid til, at kommunerne kan løse de opgaver, de har fået tildelt, og i handling leve op til de skåltaler, de holder, mener Erik Fabrin.

»Det gælder ikke kun Folketinget, men også statsadministrationen, som er en selvstændig, centralistisk kraft,« påpeger han.