Kommunalreform skal fremme frit valg

Af

Forslaget om storkommuner skal sætte gang i udliciteringer og en mere aggressiv anvendelse af frit valgs-ordninger. De private leverandører er parate. Udkantsområder kan blive klemt, uanset fremtidens kommunestørrelser, advarer forskere.

PRIVATISERING Regeringens udspil om fremtidens offentlige sektor »Det nye Danmark« har udløst en hidsig debat om kommunale tvangs-ægteskaber. Men bag reformen ligger et perspektiv, der række langt ud over den fysiske inddeling af den offentlige sektor. »Det nye Danmark« tegner en fremtid, hvor offentligt ansatte er i direkte konkurrence med private virksomheder, og hvor lokalpolitikere udliciterer flere offentlige opgaver.

»Regeringens udspil til et nyt danmarkskort med markant færre kommuner, men som har over 30.000 indbyggere, er det hidtil største skridt i retning af en offentlig sektor baseret på frit valg og konkurrence,« siger Carsten Greve, lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

I sin præsentation af reformforslaget har regeringen slået på, at borgerne skal have én indgang til den offentlige sektor, og at sektoren skal være mere effektiv. Men Venstres politiske ordfører Jens Rohde lægger ikke skjul på, at udspillet også handler om at få sat skub i frit valgs-ordningerne.

»Det er klart, at vi gerne vil have kommuner, der er store nok til at udbyde opgaver. I dag er kommunerne ikke store nok til at skabe interesse blandt private leverandører. Det forsøger vores udspil i høj grad at ændre. Hvis frit valg skal have mening, skal der være noget at vælge mellem,« siger Jens Rohde.

Den stille revolution

Carsten Greve har for Ugebrevet A4 udarbejdet notatet »Den stille revolution af velfærdssamfundet: konkurrencestrategien og Strukturreformen«, der giver det første overblik over regeringens strategi for at styrke konkurrencen i den offentlige sektor.

Regeringen har, siden den kom til i 2001, ifølge Carsten Greve givet fornyet kraft til gamle initiativer og sat skub i helt nye områder. Formålet er at styrke borgerens retskrav på frit valg samtidig med, at kommuner tvinges til at tænke på en mere konkurrencepræget måde. Det handler blandt andet om:

  • Frit valgs-ordninger for ydelser som personlig pleje, madservice og anden praktisk hjælp. Man har barslet med ideer om, at der skal være mulighed for at vælge daginstitutioner på tværs af kommunegrænserne. Der arbejdes intensivt på en samlet lovgivning for frit valg i den offentlige sektor.
  • Udbud og udlicitering skal styrkes gennem de såkaldte Almindelige Betingelser for levering af Serviceydelser (ABService). ABService gør det muligt for kommuner og virksomheder langt hurtigere at blive enige om en udlicitering, fordi de ikke skal tage alt fra grunden.
  • Udfordringsretten gør det muligt for private virksomheder at udfordre kommunernes varetagelse af opgaver. Hvis en privat leverandør eksempelvis mener, at den kan gøre billigere rent på kommunens skoler, kan den sende et tilbud til kommunen, som kommunen er forpligtiget til at behandle.
  • Servicestrategier og udbudspolitik er blevet obligatoriske i kommunerne for at tvinge lokale politikere til at redegøre for, hvilket serviceniveau kommunen skal have, og omfan-get af private leverandører.
  • Brugerinformation og benchmarking skal synliggøre forskellene i den offentlige sektor. Eksempelvis skal gymnasier offentliggøre elevernes karaktergennemsnit.
  • Privat finansiering af den offentlige sektor, offentlig-private partnerskaber, skal sikre risikovillig kapital til at bygge nye skoler, veje og anden infrastruktur. Eksempelvis har der været tale om at bygge en bro over fjorden ved Frederiksværk betalt og drevet af private.
  • Privatisering af offentlige selskaber forsætter med uformindsket styrke. I de kommende år skal blandt andet PostDanmark, TV2, DONG og Statens Bilinspektion sælges.
  • Den såkaldte afknopning giver offentligt ansatte mulighed for at bryde ud og danne deres eget selskab, der leverer service til det offentlige. Ideen stammer fra Sverige, men er endnu ikke særlig udbredt i Danmark.
  • Regnskabsreform skal skabe direkte sammenlignelighed mellem offentlige og private serviceydelser. Regnskabsformerne skal være ens.

Ifølge Harald Baldersheim, professor ved Oslo Universitet og ekspert i den offentlige sektor, viser notatet, at regeringen på få år har sendt Danmark i front:

»For fire-fem år siden var Finland og Sverige de lande i Norden, der havde de mest udviklede tanker om konkurrence og frit valg i den offentlige sektor. Det er en plads, Danmark i dag indtager på papiret. Lovgivningen er på plads,« siger han.

Ingen streger

Ifølge Carsten Greve var også den socialdemokratiske regering, der sad fra 1993-2001, optaget af at skabe større konkurrence og valgfrihed i den offentlige sektor. Men Nyrup-regeringen trak en række streger i sandet, så bestemte velfærdsområder ikke kunne udliciteres. Dele af Socialdemokraterne frygtede, at udlicitering af eksempelvis ældreplejen var ensbetydende med forringelser af de ansattes vilkår og af den offentlige service. På længere sigt var og er dele af partiet overbevist om, at mere konkurrence i den offentlige sektor er første skridt på vejen mod brugerbetaling og større ulighed.

De bekymringer deler VK-regeringen ikke. Her ser man konkurrencestrategien som det bedste bud på en mere effektiv og borgernær offentlig sektor.

»VK-regeringen med indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen har lagt op til, at alle områder inden for velfærdssamfundet kan udsættes for konkurrence og gøres til genstand for øget valgfrihed,« siger Carsten Greve.

»Det afgørende for os er ikke, om borgeren vælger en offentlig eller privat serviceleverandør, men at de får den service, de efterspørger,« siger Jens Rohde.

Regeringen: Kommuner største barriere

Men ifølge Jørgen Grønnegård Christensen, professor i statskundskab ved Århus Universitet, har de fleste af regeringens initiativer vist sig at have manglende gennemslagskraft i virkelighedernes verden.

»Der er ikke synderligt mange borgere, der benytter frit valgs-ordningerne. Borgerne er for ordningerne og vil gerne have dem, men de ønsker eksempelvis ikke at rejse langt for at komme til et andet sygehus,« siger Jørgen Grønnegård Christensen.

Hidtil har stort set ingen virksomheder benyttet muligheden for at udfordre kommunerne på deres serviceydelser. Virksomhederne ønsker ikke at blive uvenner med en potentiel kunde.

Således har den såkaldte udliciteringsgrad, der viser, hvor stor en del af kommunernes økonomi der er udliciteret til private, stort set ligget konstant de sidste 10 år på omkring 12 procent.

Den største barriere for at sætte skub i en mere markedsorienteret offentlig sektor er ifølge Carsten Greve det kommunale selvstyre med 271 kommuner.

» I dag skal de private serviceleverandører navigere på et marked med en masse små kommuner. Og det er ganske enkelt ikke nogen god forretning for dem. De skal bruge lang tid på at forhandle små kontrakter, og volumen er ofte meget lille. Derfor holder de sig væk, både når det gælder om at udlicitere og om udbyde eksempelvis hjemmehjælp,« siger han.

Og han bliver suppleret af direktør i Falck, Allan Søgaard Larsen:

»I de små kommuner bliver mange beslutninger politiseret. Politikerne blander sig i detaljerne om fru Jensens hjemmehjælp i stedet for at udvikle retningslinjerne.«

Han hilser regeringens forslag om større kommuner mere end velkomment.

»Tag eksempelvis hjælpemidler som krykker, stokke og spiseredskaber. En lille kommune bruger måske 600.000 kroner om året på den konto, og det beløb er alt for lille at lægge i udbud. Med større kommuner kommer der mere muskelmasse og en større villighed til at gå i dialog med private,« siger han.

Allan Søgaard Larsen mener, at det vil være interessant for Falck at løfte nogle af sundhedsopgaverne i fremtidens sygehusvæsen med større syghusregioner. Han nævner muligheden for, at Falck i fremtiden kan bygge og drive lokale sundhedscentre i samarbejde med det offentlige.

Verdens største serviceudbyder, danske ISS, har i dag reelt trukket sig ud af markedet for offentlig service i Danmark. Men også ISS har taget positivt imod regeringens udspil.

Store kommuner er stærke kommuner

Ifølge Carsten Greve er der dog lang vej, før regeringen kommer i mål med en offentlig sektor baseret på frit valg og konkurrence.

»Vi får større kommuner, men regeringen har lagt op, at der fortsat vil være mange mindre kommuner. Samtidig har regeringen ikke nogen løsning på, hvordan man hindrer, at udkantsområderne bliver koblet af udviklingen med frit valg for borgerne og flere private serviceleverandører,« siger han.

De norske erfaringer viser ifølge Harald Baldersheim, at det ganske enkelt er umuligt for private serviceleverandører at tjene penge i tyndtbefolkede områder.

»Selv om Danmark er et lille og tætbefolket land, er der områder eksempelvis i Sønderjylland, hvor borgerne ikke kan forvente, at de private selskaber står i kø for at komme ind,« siger han.