Kommunalpolitikere varsler ringere service

Af | @GitteRedder

6 ud af 10 medlemmer af landets kommunalbestyrelser mener, at servicen i deres kommune bliver markant dårligere næste år, viser ny undersøgelse. Den historiske opbremsning i kommunernes økonomi vil kunne mærkes landet over, vurderer ekspert. Indenrigsministeren erkender, at det ikke er let at spare, men understreger, at udgifterne ikke kan fortsætte med at vokse ind i himlen.

HUSHOLDNING Mindre hjemmehjælp og genoptræning til de gamle. Flere lukkedage og færre pædagoger i børnehaverne. Højere klassekvotienter i folkeskolen. Sådan udmøntes de typiske nedskæringer i kommunerne på næste års budget, og borgerne kommer uundgåeligt til at mærke den dårligere service, mener et flertal blandt Danmarks godt 2.400 kommunalpolitikere.

Ifølge en ny opsigtsvækkende undersøgelse, der er gennemført blandt medlemmer af kommunalbestyrelserne efter, at de kommunale budgetforhandlinger i oktober var faldet på plads, mener 6 ud af 10 byrådsmedlemmer, at servicen i deres kommune næste år bliver dårligere eller sågar meget dårligere end i dag.

Og forringelserne rammer over hele landet. I 68 ud af 98 kommuner forudser et flertal af medlemmerne i kommunalbestyrelserne, at borgerne næste år vil opleve ringere service. Det viser undersøgelsen, der er foretaget af TNS Gallup for LO.

Kun hver 20. kommunalpolitiker erklærer, at serviceniveauet alt i alt bliver lidt bedre næste år.

Og det er vel at mærke politikere på tværs af partiskel, der varsler forringelser af den kommunale service. Således siger knap 8 ud af 10 socialdemokratiske lokalpolitikere, at borgerne i deres kommune næste år kan forvente meget dårligere eller dårligere service. Blandt Venstres byrådsmedlemmer er tallet 4 af 10, mens det for de konservative gælder næsten lige så mange – nemlig 36 procent.

Historisk opbremsning

At et flertal af kommunalpolitikere åbent tilstår, at borgerne næste år vil mærke markante serviceforringelser, afspejler ifølge professor på institut for statskundskab ved Aarhus Universitet Jens Blom-Hansen, hvor dybt den økonomiske krise stikker i kommunerne:

»Serviceforringelserne er simpelthen udtryk for den historiske opbremsning i kommunernes økonomi, som er forhandlet på plads i budgetterne, og som vil slå igennem i servicen i 2011. I de seneste 15-20 år har vi haft stadig vækst i de kommunale udgifter, og samtidig har vi i de seneste år set en overskridelse af budgetterne, der også var udtryk for vækst. Nu kommer den store opbremsning, og det ved byrådsmedlemmerne, at borgerne kommer til at mærke,« siger Jens Blom-Hansen.

I Middelfart løber byrådet i hvert fald ikke fra fremtidsudsigterne. Samtlige medlemmer i Middelfart kommunalbestyrelse, der har deltaget i Gallup-undersøgelsen, erklærer, at servicen for byens borgere alt i alt bliver dårligere eller meget dårligere næste år. Den socialdemokratiske borgmester i den fynske kommune, Steen Dahlstrøm, kalder det ligesom Jens Blom-Hansen en historisk opbremsning og beklager, at unge som gamle uundgåeligt kommer til at mærke besparelserne.

»Der er jo ingen kommuner, hvor det går godt. Over halvdelen af Danmarks kommuner oplever negativ vækst med færre penge til at yde service for, og man skal da være lidt af en folkeforfører for at hævde, at servicen bliver bedre,« konstaterer Steen Dahlstrøm.

I sine 25 år som borgmester har han aldrig tidligere været med til at vedtage et budget med en nedgang i realvæksten.

»Men nu har vi vedtaget et budget for 2011 med en nedgang i realvæksten på 1,8 procent. De foregående 24 år, hvor vi har lagt budget for Middelfart Kommune, har vi haft realvækstfremgang,« siger han og forklarer, at det i kroner og øre betyder besparelser på 48 millioner kroner næste år.

»Så selvfølgelig kan borgerne mærke det. Men det er ikke, fordi vi er banket tilbage til stenalderen på nogen som helst måde,« siger borgmesteren og tilføjer skyndsomt, at effektiviseringer henter en del hjem.

Indenrigsminister Bertel Haarder (V) mener heller ikke, at serviceniveauet bliver banket tilbage til stenalderen, blot fordi der kommer styr på kommunekassen. At borgerne vil mærke serviceforringelserne, handler ifølge ministeren om, at kommunerne i et par år har overskredet budgetterne, men nu har fået klar besked om, at overskridelser af et planlagt budget ikke længere accepteres.

»Og sådan må det nødvendigvis være, for ellers kan udgifterne jo bare vokse mod himlen, uden at nogen kan gøre noget ved det,« siger han og understreger, at kommunerne er nødt til at komme ned på det, de har budgetteret med.

Indenrigsministeren erkender, at det er svært for kommunalbestyrelsesmedlemmer at komme fra konstant stigende udgifter og serviceniveau til et stabilt udgiftsniveau.

»Jeg ved godt, at det er svært. Også fordi folk på mange måder bliver mere og mere forvænte og stiller højere og højere krav til det offentlige. Jeg tager slet ikke let på det her og ved også, at om få år begynder presset fra et stigende antal ældre for alvor at slå igennem.«

Børn og gamle holder for

På landsplan vil især daginstitutionsområdet, ældreplejen og folkeskolen ifølge et flertal af byrådsmedlemmerne blive ramt af næste års stramme budgetter. Undersøgelsen viser, at 52 procent af kommunalpolitikerne mener, at børnehaver, vuggestuer og ældre­plejen må holde for, når den kommunale spare­kniv svinges. Men også folkeskolen og indsatsen over for socialt udsatte vil ifølge byrådspolitikerne blive udsat for dårligere service fra årsskiftet.

At netop hjørnestenene i velfærdsamfundet bliver ramt ekstra hårdt, er ifølge kommunalforsker Jens Blom-Hansen økonomisk logik, fordi det er her, kommunernes udgifter er store, og samtidig her, de har råderum til at selv at bestemme.

»Udgifter til socialhjælp, boligstøtte og andre overførselsudgifter er lovbundne og svære for kommunerne at spare på. Derfor er de i særlig høj grad nødt til at ty til serviceområderne, hvis de vil spare. Og det er på de tre store områder daginstitutioner, ældrepleje og folkeskolen, at pengene for alvor ruller i den kommunale verden. Hvis man skal spare som kommune, er det umuligt at komme uden om de tre kerneområder,« siger han.

Ingen kommuner går fri af besparelserne, og undersøgelsen viser da også, at ikke bare kommunalbestyrelsesmedlemmerne i Middelfart varsler dårligere service næste år. Det gør over halvdelen af byrådsmedlemmerne i Ikast-Brande, Allerød, Nordfyns Kommune, Svendborg, Slagelse og 62 andre af landets 98 kommuner.

Kolding er den eneste kommune, hvor et lille flertal på 60 procent af medlemmerne i kommunalbestyrelsen svarer, at servicen alt i alt bliver lidt bedre næste år.

Professor på Aarhus Universitet Jens Blom-Hansen understreger, at uanset, om borgerne bor i tyndt befolkede udkantskommuner eller i velhaverkommuner tæt på storbyer som København og Århus, vil deres kommuner skulle skære budgettet i et eller andet omfang.

»Opbremsningen er ikke koncentreret til et lille udsnit af Danmarks kommuner. Det er noget, som alle i større eller mindre omfang vil opleve,« siger han.

Fyresedler på vej

I den midtjyske kommune Ikast-Brande er Venstre-borgmester Carsten Kiss­meyer da heller ikke spor stolt over at skulle dele fyresedler ud blandt kommunens ansatte og skære ind til benet på en række områder.

»Servicen bliver dårligere, og det er helt i overensstemmelse med sandheden, når stort set alle byrådsmedlemmer i Ikast-Brande svarer, at det vil ramme folkeskolen, ældreplejen og børnehaverne,« siger Carsten Kissmeyer og tilføjer, at også snerydningen i den geografisk store kommune vil blive ramt.

»Man vil opleve, at sneen ikke bliver ryddet slet så hurtigt, og i nogle områder vil man ikke få en almindelig løbende snerydning,« fastslår borgmesteren.

Men hvor vinterens snemasser bestemmer behovet for snerydning, er det nye regler og love fra Folketinget, der bestemmer andre kommunale udgifter, og det vil Carsten Kissmeyer gerne have sat en stopper for. Udgifterne til det specialiserede socialområde er vokset kraftigt siden 2008, og det er sammen med faldende indtægter i kommunekassen med til at fremtvinge nedskæringer andre steder.

»Vi finansierer stigende omkostninger på det specialiserede socialområde ved at skrue ned på de traditionelle serviceområder. Vi er nødt til at forholde os til, at den vækst, vi oplever i udgifterne til det specialiserede socialområde, dræner vores kernevelfærdsområder,« siger han.

»Det kan ikke nytte noget, at den triste enkeltsag løfter sig til en ny regel. Kommunalpolitikere og Christiansborg-politikere er nødt til at tage hinanden i hånden og tale om det her,« siger Carsten Kissmeyer.

Ligesom lidt over halvdelen af byråds­medlemmerne mener han, at nulvækst frem til år 2013 er realistisk i kommunerne. Men selv blandt borgerlige kommunalpolitikere er der udbredt skepsis i forhold til kravet om nulvækst, viser undersøgelsen.

»Nulvækst er altså kun realistisk under forudsætning af, at Folketinget kan lade være med at love og agere med yderligere regelsætning af alverdens ting og sager,« understreger Carsten Kissmeyer.

Indenrigsminister Bertel Haarder giver sin jyske partifælle ret i, at udgifterne til det specialiserede socialområde er steget voldsomt.

»Det er rigtigt. Og pengene tages fra normalområdet. Det er både godt og skidt, men det er ikke uafvendeligt,« siger Bertel Haarder.

Han mener, at kommunerne i højere grad kan samarbejde om specialudgifterne til blandt andet anbringelse af udsatte unge. Som eksempel nævner han, at en problematisk dreng sidste år kostede en sjællandsk kommune otte millioner kroner, fordi han blev passet alene.

»Hvis kommunerne samarbejder, kan det gøres betydeligt billigere. At skille en dreng ud, fordi han hænger i gardinet, er ikke nødvendigvis den bedste løsning. Frem for eksklusion gælder det om at finde billigere og bedre måder at gøre ting på,« siger Bertel Haarder og tilføjer, at det samme gælder i forhold til specialundervisningen i folkeskolen, der også oplever løbske udgifter.

Til gengæld smækker Bertel Haarder hårdt til de 40 procent af kommunalpolitikerne, der i undersøgelsen giver udtryk for, at nulvækst til og med 2013 ikke er realistisk.

»Det er jo en falliterklæring fra deres side og jeg ved ikke, hvad de har tænkt sig. Dermed siger de jo, at vi ikke skal have kommunalt selvstyre,« siger han.

Vil ikke klynke

Selv om Middelfarts borgmester ligesom 76 procent af socialdemokratiske byrådsmedlemmer på landsplan mener, at regeringen er galt afmarcheret med skattestop og trusler om straf til de kommuner, der overskrider budgetterne, vil han ikke klynke.

»Overalt er der krise, bare se balladen i Frankrig og de drastiske besparelser i England. Vi lever ikke på en anden planet og skal også skære ned. Jeg beklager det, og jeg kan ikke lide det og ville hellere have sat skatten op. Det måtte vi ikke, så nu prøver jeg at gøre det så lempeligt som muligt for borgerne. Men jeg gider ikke at pive,« siger Steen Dahlstrøm.