DUMPET!

Kommunale sagsbehandlere mangler tillid til politikerne på Christiansborg

Af

Sagsbehandlere på de kommunale jobcentre mangler tillid til Folketinget, Beskæftigelsesministeriet, de politiske partier og ikke mindst regeringen. Det skyldes blandt andet, at de finder det nytteløst at bruge pisk for at få udsatte ledige i job. Regeringen fastholder, at økonomiske incitamenter virker, mens S afviser nye reformer på området.

Det er blandt andet denne forsamling, som mange kommunale sagsbehandlere ikke har tillid til. De ved for lidt om de problematikker, der relaterer sig de mest udsatte ledige.

Det er blandt andet denne forsamling, som mange kommunale sagsbehandlere ikke har tillid til. De ved for lidt om de problematikker, der relaterer sig de mest udsatte ledige.

Foto: Thomas Lekfeldt, Scanpix

Reform på reform fra politisk hold på beskæftigelsesområdet gennem de seneste ti år har skabt en tillidskrise mellem sagsbehandlere på de kommunale jobcentre og Christiansborg.

Sagsbehandlerne giver regeringen bundkarakterer i en tillidsmåling. Regeringen scorer 3,5 på en skala fra 1 til 10, mens det lokale byråd scorer 5,4.

Det viser rapporten "Styring af Den Kommunale Beskæftigelsesindsats", som SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, har udarbejdet for Beskæftigelsesministeriet. Af rapporten fremgår det, at en del sagsbehandlere mangler tillid til Folketinget, Beskæftigelsesministeriet, de politiske partier og regeringen. 

De mener, at nogle landspolitikere fejlagtigt tror, at man ved hjælp af stok og gulerod kan få udsatte ledige i beskæftigelse. Det kan for eksempel handle om at sætte de sociale ydelser som kontanthjælpen ned Frederik Thuesen, seniorforsker på SFI

Den manglende tillid skyldes først og fremmest, at de kommunale sagsbehandlere ikke har tillid til landspolitikernes forståelse for de problemstillinger, der knytter sig til at få udsatte ledige i beskæftigelse. 

Stok og gulerod er nytteløst

SFI’s repræsentative spørgeskemaundersøgelse viser desuden, at sagsbehandlerne har markant større tillid til både deres egen kommunalbestyrelse og til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering end til Folketinget, Beskæftigelsesministeriet, de politiske partier og regeringen – sidstnævnte får den laveste tillidsscore.

Seniorforsker hos SFI, Frederik Thuesen, forklarer, at resultaterne af undersøgelserne indikerer, at mange socialrådgivere ikke længere føler, at de har mulighed for at udføre deres arbejde med fagligheden i behold.  

»De mener, at nogle landspolitikere fejlagtigt tror, at man ved hjælp af stok og gulerod kan få udsatte ledige i beskæftigelse. Det kan for eksempel handle om at sætte de sociale ydelser som kontanthjælpen ned,« siger Frederik Thuesen.

Han forklarer, at en del sagsbehandlere ikke mener, at økonomiske incitamenter virker på gruppen af udsatte ledige. Det skyldes, at de i mange tilfælde slås med en række andre problemer end ledighed som eksempelvis sygdom, misbrug eller psykiske problemer.

Gennem de seneste ti år har skiftende regeringer gennemført en lang række reformer, hvor man blandt andet har indført et loft over kontanthjælpen, forkortet dagpengeperioden og indskrænket mulighederne for at få sygedagpenge, førtidspension og revalidering. Samtidig var antallet af borgere, der havde modtaget kontanthjælp i mere end fire år i 2016, det højeste nogensinde.

Kontanthjælp er blevet endestation

Ifølge forsker og lektor ved Aalborg Universitet på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde i København, Dorte Caswell, er der en »fuldstændig entydig« sammenhæng mellem de seneste ti års reformer og det rekordhøje antal borgere på langvarig kontanthjælp.

»Det er klart, at hvis man lukker for andre ydelsesmuligheder, og de her borgere ikke er attraktive på arbejdsmarkedet, eller er i stand til at få et arbejde, så er der ikke andre steder at være end på kontanthjælp,« siger hun.

Dorte Caswell betegner forestillingen om, at man ved hjælp af økonomiske incitamenter kan få udsatte ledige i beskæftigelse som »dybt problematisk«. I 2011 samarbejdede hun med KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning om en undersøgelse af økonomiske sanktioner mod ledige for Rådet for Socialt Udsatte.

Når man møder en kontanthjælpsmodtager, som har angst, misbrug, dårlig ryg eller problemer af social karakter med et nyt CV-kursus eller med et krav om, at de skal til samtale hvert 13. uge, så er det meningsløst Majbritt Berlau, formand for Socialrådgiverne

Den kvalitative del af undersøgelsen viste ifølge Dorte Caswell, at borgere, som var ramt af økonomiske sanktioner, i gennemsnit brugte længere tid på at komme i lønnet beskæftigelse.

»Der var i undersøgelsen en indikation af, at sanktionerne sådan set gjorde det værre for nogle borgere. Forestillingen om, at der skulle være en virkningseffekt i forhold til beskæftigelsen, er simpelthen fejlbefægtet,« siger hun.

Udsatte ledige efterladt på perronen

Hun får opbakning fra formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, som er helt enig i, at økonomiske incitamenter ikke virker på de svageste ledige. Han lægger vægt på, at mange udsatte som følge af reformerne er blevet efterladt på langvarig kontanthjælp. 

»Der er i dag flere, som står på perronen, end tidligere. Det er også udtryk for, at politikken ikke virker. Den medicin, som man har doseret fra Christiansborgs side, hjælper ikke mennesker, der har komplekse problemer og slås med andet end lige præcis ledighed,« siger Jann Sjursen.

Formand for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, ser undersøgelsen som udtryk for, at Christiansborg gennem en årrække har udvist manglende tillid til socialrådgiverne på de kommunale jobcentre. En del sagsbehandlere gav i SFI’s kvalitative undersøgelse udtryk for, at de oplever, at man fra statens side har for lidt tillid til, at kommunerne og sagsbehandlerne efterlever den statslige styring og implementerer beskæftigelsesindsatsen i henhold til ny lovgivning.

»Gennem de seneste ti år har man gennemført central- og detailstyringer, hvor man med al tydelighed kan se, at det på ingen måde er brugbart i virkeligheden. Hvis man fra Christiansborgs side tror, at man kan detailstyre og processtyre hvert enkelt borgerforløb, så tager man fejl,« siger hun.

Endnu en tur i hamsterhjulet

Ifølge Majbrit Berlau har politikerne på Christiansborg også en manglende forståelse for, at udsatte kontanthjælpsmodtagere set fra et fagligt perspektiv skal behandles i forhold til deres individuelle behov, hvis de skal komme videre i livet.

»Når man møder en kontanthjælpsmodtager, som har angst, misbrug, dårlig ryg eller problemer af social karakter med et nyt CV-kursus eller med et krav om, at de skal til samtale hvert 13. uge, så er det meningsløst,« siger hun og tilføjer:

»De kører bare rundt i hamsterhjulet endnu en gang i stedet for, at man laver den helhedsorienterede indsats, som borgeren reelt har brug for.«

Pilen peger i allerhøjeste grad på fru Mette Frederiksen, som ganske vist ikke stod fadder til dagpenge- og efterlønsreformen. Det var Dansk Folkeparti sammen med VK-regeringen Finn Sørensen, beskæftigelsesordfører for Enhedslisten

Hos Enhedslisten mener beskæftigelsesordfører Finn Sørensen, at den manglende tillid bør give anledning til selvransagelse hos de partier, der har været bannerførere for at gennemføre reformerne på beskæftigelsesområdet gennem de seneste ti år. Han henviser til, at Socialdemokraternes nuværende partiformand, Mette Frederiksen, som beskæftigelsesminister i den tidligere regering bærer en stor del af ansvaret for, at mange udsatte ledige er blevet »efterladt på perronen«.    

»Pilen peger i allerhøjeste grad på fru Mette Frederiksen, som ganske vist ikke stod fadder til dagpenge- og efterlønsreformen. Det var Dansk Folkeparti sammen med VK-regeringen,« siger Finn Sørensen og tilføjer:

»Men det spor Mette Frederiksen lagde ud med reformer af førtidspension, fleksjob, sygedagpenge og kontanthjælp er i direkte forlængelse af det spor, som Dansk Folkeparti i sin tid lagde.«

S: Ingen nye reformer i vente

Selvom Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen, ser tegn på, at nogle af tiltagene så småt er begyndt at virke, erkender han, at en del af reformerne ikke har virket »godt nok« endnu.

»Derfor skal vi også til at gå i gang med at evaluere den sværeste af dem det næste halve år - nemlig reformen af førtidspension og fleksjob. Den har netop gjort, at mange mennesker er blevet behandlet rigtig skidt ude i kommunerne. Den har ikke været en kæmpestor succes,« siger Leif Lahn Jensen.

Han tilføjer, at han har en »vis forståelse« for socialrådgivernes manglende tillid i lyset af, at man i løbet af de fire år gennemførte omfattende ændringer på beskæftigelsesområdet. På spørgsmålet om, hvorvidt vælgerne skal forvente flere reformer på området, hvis Socialdemokraterne generobrer regeringsmagten ved næste Folketingsvalg, svarer Leif Lahn Jensen.

»Nej. Det skal man ikke. Vi er allerede nu ved at sætte gang i arbejdet med at følge op på reformerne for at se, om de er gode nok. Hvis de skal ændres lidt, så ændrer vi dem selvfølgelig. Vi er ikke et sekund i tvivl om, at vi har lavet nogle gode reformer, men de skal bare virke.«

DF forsvarer kontanthjælpsloftet

Hos Dansk Folkeparti erkender beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted, at der er en »vis sammenhæng« mellem reformerne og det rekordhøje antal borgere på langvarig kontanthjælp. Derfor har partiet tidligere foreslået, at man skulle bruge satspuljemidler på at få udsatte ledige væk fra langvarig kontanthjælp.  

»Det vi kunne få igennem dengang var i forhold til dem, som har været på kontanthjælp i mere end fem år. Vi har et ønske om, at vi skal længere ned, og det arbejder vi videre med. For der er nogle, som slet ikke burde være på kontanthjælp, men få en førtidspension eller et fleksjob,« siger Bent Bøgsted, som lægger vægt på, at partiet ikke lagde stemmer til reformen af førtidspension og fleksjobordningen.

Han forsvarer ved samme lejlighed loftet over kontanthjælpen.   

Til gengæld er jeg helt uenig i, at økonomiske incitamenter ikke betyder noget. Det betyder noget, at det kan betale sig at arbejde. Man kan for eksempel se, at der i dag er færre unge på kontanthjælp end tidligere Troels Lund Poulsen, beskæftigelsesminister (V)

»Vi har i Dansk Folkeparti lagt vægt på, at man ikke må få mere ud af at være på kontanthjælp end at have et job til mindstelønnen,« siger Bent Bøgsted, som tilføjer, at DF i forbindelse med kontanthjælpsreformen fik indskrevet, at kommunerne skulle gøre en ekstra indsats for at få borgere i job. Han peger på, at kommunerne i mange tilfælde efter hans opfattelse ikke har været gode nok til at følge den vejledning, som er fulgt med lovgivningen.

V: Økonomiske incitamenter virker

Venstres beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen, har forståelse for, at de senere års mange reformer på beskæftigelsesområdet har givet udfordringer for socialrådgiverne, fordi de skal sætte sig ind i en masse nye love. Han erkender, at der er behov for et opgør med »komplekse« og »unødigt bøvlede« regler. Derfor vil ministeren arbejde på at gøre dem mere enkle.

»Til gengæld er jeg helt uenig i, at økonomiske incitamenter ikke betyder noget. Det betyder noget, at det kan betale sig at arbejde. Man kan for eksempel se, at der i dag er færre unge på kontanthjælp end tidligere. Det tror jeg primært skyldes, at et bredt flertal satte ydelsen for unge uddannelsesparate ned,« skriver Troels Lund Poulsen i en mail til Ugebrevet A4 og tilføjer:

»Selv for dem, der har været på kontanthjælp længe, er der muligheder. Man er ikke dømt ude for resten af livet, heldigvis. Det har vi blandt andet set med forsøget dag-til-dag job, hvor mennesker efter årevis på kontanthjælp er startet nogle timer om ugen, fået lidt flere timer og endt med et fast fuldtidsjob. Det er godt for den enkelte og naturligvis også for samfundet.«

Ifølge ministeren har alt for mange borgere på langvarig kontanthjælp i alt for lang tid reelt været overladt til sig selv. Regeringen har derfor afsat mere end 250 mio. kroner for at gøre en ekstra indsats for at få de ledige, som har været på kontanthjælp i mange år, tættere på et job.