Kommunal kassetænkning i millionklassen

Af | @GitteRedder

75 procent af elever i skolepraktik på handelsskolerne er i revalidering eller aktivering. Dermed sender kommunerne million-udgift videre til arbejdsgiverne.

Kommunerne skubber en stor ekstraudgift over på dansk erhvervsliv ved at sende folk, der er på revalidering eller i aktivering, i skolepraktik på erhvervsskolerne.

Det merkantile Udvalg har analyseret udviklingen på handels- og kontoruddannelserne for undervisningsministeren og præsenterer i denne uge en rapport, som viser, at 75 procent af de elever, der er i skolepraktik som kontorassistenter, er revalidenter eller i aktivering. For erhvervsuddannelserne generelt er 45 procent af eleverne i skolepraktik i revalidering.

Skolepraktikken finansieres af virksomhederne via Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) og kostede sidste år AER i alt 882 millioner kroner. Kommunerne sparer altså flere hundrede millioner kroner om året ved at sende folk i revalidenter og aktiverede ud på erhvervsuddannelserne.

Rapporten viser også, at 68 procent af dem, der er i revalidering i skolepraktik som kontorassistenter, ikke får beskæftigelse bagefter. 

Både fagbevægelse, arbejdsgivere og skoleledere er bekymrede over, at kommunerne sender flere og flere voksne i revalidering på en ungdomsuddannelse.

»Kommunerne spekulerer i at sende folk i et revalideringsforløb, der slutter med en erhvervsuddannelse. Det er ansvarsforflygtigelse af kommunerne, der hellere vil sende folk på et billigt forløb fremfor at se på beskæftigelsesperspektivet bagefter,« siger LO-sekretær Harald Børsting.

Revalideringen vejer nu så tungt på AER-budgettet, at LO erklærer sig parat til at diskutere det rimelige i, at arbejdsgiverne betaler for sociale opgaver.

»Når kommunerne er ansvarshavende for revalideringen, bør de også være det for finansieringen. Kommunerne udnytter lovens muligheder lige til kanten,« siger Harald Børsting og tilføjer, at uddannelsessystemet naturligvis skal bruges til revalidering men at det tager overhånd, hvis kommunerne blot slipper nemmest og billigst om ved det.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er træt af at betale for kommunernes sociale opgaver og finder det »påtrængende« at få løst problemerne.

»Det har aldrig været meningen, at AER skulle betale for revalidering og aktivering. Det er et spørgsmål, om der foregår kassetænkning fra kommunernes side. Tanken er snublende nær,« siger uddannelseskonsulent i DA, Simon Neergaard-Holm.

Sådan som systemet er skruet sammen i dag, risikerer man ifølge faglig sekretær i HK, Jørgen Dan Pedersen, kassetænkning frem for kvalitetstænkning fra kommunernes side.

»Hvis en kommune sender en i revalidering på pædagog-uddannelsen, er det på kommunens regning, men hvis det er på en fire-årig erhvervsuddannelse, er det gratis for kommunen. Det er urimeligt og giver skævheder, hvilket ses tydeligt på det merkantile område,« siger Jørgen Dan Pedersen.

Formand for social- og arbejdsmarkedsudvalget i Kommunernes Landsforening, Horsens-borgmester Vagn Ry Nielsen (S), afviser, at kommunerne praktiserer kassetænkning.

»Myten om, at vi skubber revalidenter i skolepraktik, har absolut intet på sig. Men i stedet for at flytte aben videre til arbejdsgiverne, vil jeg nøjes med at konstatere, at vi har et fælles problem, der skal løses i et godt samarbejde mellem sociale myndigheder, uddannelsessystem og virksomheder,« siger Vagn Ry Nielsen og henviser til, at kommunerne som arbejdsgivere også bidrager til AER-ordningen.

Endelig peger Vagn Ry Nielsen på, at en lovændring sidste år nu forpligter kommunere til at refundere forskellige uddannelsesudgifter til AER.

Det merkantile Udvalg afleverer sin rapport til undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) 1. juni. Udover revaliderings-problemet bliver der blandt andet taget fat på længden af de merkantile uddannelser, som i dag alle er fire år. Hvis nogle uddannelser afkortes, vil det både gøre uddannelserne billigere, men også lette presset på praktikplads-køen.