Kom nu med den reform

Af

Regeringens enøjede fokus på at forkorte dagpengeperioden spænder ben for en nødvendig fornyelse af dagpengesystemet.

For bare to måneder siden stod en statsminister ved et møde i Greve og tegnede udfordringen op: Det er kun manglen på hænder, der sætter begrænsninger for dansk økonomi, var hans glade budskab. Og i dag? Nu flyder medierne over med historier om frygt for ledighed. Om flyselskaber, der krakker. Og om aktiekurser i frit fald.

Men har det så fået regeringen til at ændre fokus? Egentlig ikke. Verden ændrer sig, men regeringen står fast. Den er optændt af at få flere hænder ud på arbejdsmarkedet. Og det skal ske ved at forkorte dagpengeperioden fra fire til to år. Basta!

Kunne man forestille sig en dårligere timing for en sådan dagsorden? Nej, vel? Derfor er det ikke så mærkeligt, at mange 3F’ere gik på gaden med bannere i fredags, fordi de ser regeringens dagpengeplaner som et ideologisk felttog. Og ærlig talt: Svækkelse af dagpenge er ikke det mest beroligende signal, en regering kan sende på et tidspunkt, hvor flere frygter for deres job og privatøkonomi, vel?

Det kunstneriske indtryk bliver ikke trukket op af, at regeringen – med beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) i spidsen – har lovet, at dagpengesystemet ikke skulle svækkes. Det ligner et løftebrud.

Men er der ikke brug for flere hænder derude? På sygehusene? I skolerne? I laboratorierne? Foran computerne? Bestemt! Især på lang sigt. Men det vil en kortere dagpengeperiode ikke ændre på. Det, som arbejdsmarkedet har brug for, er nemlig ikke bare et antal mennesker, men mennesker med særlige kvalifikationer udi at undervise, operere, tage blodprøver, lave forsøg, flytte el-kabler og taste på et tastatur. Og der kommer altså ikke en eneste ekstra sygeplejerske, skolelærer, elektriker eller læge ud af at snitte tykke skiver af dagpengeperioden.

Manglen på kvalificeret arbejdskraft forudsætter en gennemtænkt plan, der kan gøre det mere attraktivt for flere at uddanne sig. Så enkelt – og svært – er det.

Men mens vi venter på den ambitiøse uddannelsesplan, er det bydende nødvendigt at modernisere dagpengesystemet. Ikke for at frigøre flere hænder, men for at fremtidssikre den model, som den danske statsminister ellers praler af: Flexicurity-modellen. Dén handler om, at det skal være nemt at hyre og fyre medarbejdere, som til gengæld skal tilbydes et generøst dagpengesystem. Og den model klapper de af i hele Europa.

Men den er under pres i Danmark. Nye analyser viser, at dagpengeniveauet har været faldende længe. Og i sidste uge offentliggjorde vi en kortlægning fra A-kassernes Samvirke, som dokumenterede, at det maksimale dagpengeniveau i Danmark – 15.230 kroner – ligger væsentligt under lande som Tyskland, Frankrig, Norge og Holland. Tankevækkende! De danske dagpenge trænger til et løft, hvis danske lønmodtagere stadig skal forsikre sig mod ledighed.

Det oplagte ville være, hvis Socialdemokraterne og regeringen i sidste uge havde indgået et kompromis, der også løftede dagpengene. Men sådan skulle det ikke blive. Socialdemokraterne er tilsyneladende ude, regeringen står rådvild tilbage, og i skrivende stund er det uvist, hvad der nu skal ske.

Hvis resultatet af det hele bliver, at en dagpengereform falder på gulvet, vil mange være lettede. Men faktisk er der grund til bekymring. Danmark har nemlig brug for den modernisering af dagpengesystemet.