Kollegerne er i orden - lønnen er knap så god

Af
| @MichaelBraemer

Tilfredsheden blandt danske lønmodtagere kender næsten ingen grænser. På en skala fra 1 til 10 opnår jobtilfredsheden i en ny undersøgelse et gennemsnit på 7,8. Bedre kan det dårligt blive, siger forsker. DA og LO modtager undersøgelsen med tilsvarende stor tilfredshed, men LO ser også faresignaler.

Danske lønmodtagere er nærmest overstrømmende glade for at gå på arbejde. Den generelle tilfredshed med jobbet scorer karakteren 7,8, når den vurderes på en skala fra 1 til 10. Det viser et helt nyt jobtilfredshedsbarometer, som Institut for Konjunkturanalyse (IFKA) har udarbejdet for Ugebrevet A4.

Et repræsentativt udsnit på 1.002 lønmodtagere har fået stillet 14 spørgsmål om forholdet til deres arbejde, og på samtlige spørgsmål er der langt flere tilfredse end utilfredse besvarelser.
Mest tilfredse er danske lønmodtagere med samarbejdet med kolleger. Over halvdelen er »meget tilfredse« med samarbejdet og yderligere 35 procent »tilfredse«. At netop forholdet til kollegerne topper på tilfredshedsbarometret kommer lidt bag på Steen E. Navrbjerg, arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet, i en tid, hvor der tales om voksende problemer med mobning på arbejdspladserne.

»Med andre ord er mobning ikke en folkesygdom. Men der er jo stadig nogle få, som er utilfredse, og som man ikke skal glemme. For dem er det ekstra hårdt at se, hvor godt de andre har det,« siger han.

Mindst tilfredshed er der med lønnen. Men problemet på bundlinien er ikke værre, end at to ud af tre lønmodtagere enten er »tilfredse« eller »meget tilfredse« med det økonomiske udkomme af deres arbejde.

Danskere er altid tilfredse

Den overvældende generelle tilfredshed overrasker ikke eksperter, der betegner danskerne som et enestående tilfreds folkefærd. Forsker Søren Steen Olsen fra Institut for Fremtidsforskning kalder undersøgelsen meget opmuntrende og siger, at resultatet dårligt kan blive bedre. Men han peger samtidig på, at danskere i de seneste 30 år har ligget i top i alle internationale undersøgelser af tilfredshed, og at der bag tilfredsheden også kan gemme sig en uvilje mod at se problemer i øjnene.

»Den store tilfredshed, man ser i undersøgelsen, er selvfølgelig udtryk for, at vi har det godt. Der er lille magtafstand i Danmark i forhold til andre lande. Vi kan sige fra, vi bliver hørt, og vi kan gøre noget ved problemerne ved at stå sammen. Dermed får vi også noget at være tilfredse med. Men den kan også være udtryk for den individualiserede holdning, vi har udviklet til livet og dets problemer. Vi dyrker det billede, at vi selv vælger, selv skaber og selv har ansvaret for vores liv. Så hvis vi brokker os, har vi også ansvaret for at gøre noget ved det, og den konflikt vil mange helst undgå,« siger Søren Steen Olsen.

Samme holdning har Steen E. Navrbjerg, som på baggrund af undersøgelsen betegner danske lønmodtagere som usædvanligt tilfredse.

citationstegnLøn og arbejdsmiljø er åbenbart stadig samfundets skyld og derfor noget, man kan tillade sig at være utilfreds med. For det er ikke noget, man har umiddelbar indflydelse på ligesom forholdet til kollegerne og arbejdspladsen. Steen E. Navrbjerg, arbejdsmarkedsforker ved Københavns Universitet

»Jeg tror da, at folk har den opfattelse, som de giver udtryk for. Og de har jo faktisk nogle muligheder for at gøre noget ved tingene, hvis det skulle være nødvendigt. Men alle taler jo om individualisering, og jeg tror også, det er det, som er afspejlet i undersøgelsen. I gamle dage var det i langt højere grad »samfundets skyld«, og derfor brokkede man sig mere. Nu har man oftest kun sig selv at bebrejde, hvis tingene går dårligt,« siger han.

Tilfredsheden stiger med lønnen

Privatansatte er lidt mere tilfredse med jobbet end offentligt ansatte, og det kan godt overraske Steen E. Navrbjerg fra Københavns Universitet, at man ikke har gjort arbejdslivet mere behageligt for offentlig ansatte.

»Den offentlige sektor har generelt svært ved at fastholde og rekruttere på grundlag af lønnen. Derfor kan jeg ikke forstå, at den ikke gør mere ud af andre aspekter,« siger han.

Lønmodtagere med de største husstandsindkomster er dem, der er mest tilfredse med deres arbejde. Det gælder uanset, at de højtlønnede job ofte betyder større arbejdsindsats. Faktisk viser undersøgelsen, at jo flere timer lønmodtagerne bruger ugentligt på deres arbejde, desto større er deres tilfredshed med arbejdet, viser undersøgelsen.

Seniorkonsulent og arbejdsmarkedsanalytiker i TDC, Agi Csonka, forklarer det fænomen med, at de højtlønnede og tidkrævende job samtidig er dem, der byder lønmodtagerne på selvstændighed og udviklingsmuligheder:

»Det er de to afgørende faktorer, når vi taler om jobtilfredshed. Jeg har tidligere analyseret sammenhængen mellem jobtilfredshed og arbejdsorganisering i en større undersøgelse. Her var 88 procent af dem, der havde et udviklende arbejde, »meget tilfredse«, mens det kun gjaldt 22 procent af lønmodtagere med et traditionelt job. Den tendens bekræfter IFKA’s undersøgelse.«
Undersøgelsen viser også, at danskernes tilfredshed med deres indflydelse på eget arbejde er i top. Det er på dette spørgsmål, man ser den næststørste tilfredshed. 86 procent af lønmodtagerne er enten »tilfredse« eller »meget tilfredse« med indflydelsen på deres arbejde.
Lønmodtagernes forhold til nærmeste overordnede er tilsyneladende også problemfrit for langt de fleste. Kun to procent er »meget utilfredse« og fem procent »utilfredse« med forholdet til deres nærmeste overordnede, mens der i den anden ende af skalaen er sammenlagt 85 procent, som er enten »meget tilfredse« eller »tilfredse«.

Problemer med fysisk arbejdsmiljø

Heller ikke »Muligheden for at få arbejdet til at hænge sammen med familielivet«, »Variationen i Arbejdet«, »Muligheden for at udnytte dine evner i jobbet«, »Trygheden i ansættelsen«, »Muligheden for at føle faglig stolthed i jobbet«, »Muligheden for selv at tilrettelægge din arbejdstid« eller »Den tilbagemelding du får på dit arbejde« er spørgsmål, der har fået det store flertal af danske lønmodtagere til at give udtryk for utilfredshed – tværtimod.
Man skal ned til nummer 10 på barometret – »De fysiske rammer omkring dit job« - før man for alvor sporer en utilfredshed blandt lønmodtagerne. Næsten hver femte er enten »utilfreds« eller »meget utilfreds« med sit fysiske arbejdsmiljø.

Næsten lige så mange siger, at de er utilfredse med muligheden for at uddanne sig i forbindelse med arbejdet. Utilfredsheden med muligheden for at nå sine arbejdsopgaver inden for den afsatte arbejdstid og utilfredshed med lønnen, og hvad dertil hører af pension og andre goder, er på nogenlunde samme niveau.

Fremtidsforsker Søren Steen Olsen finder det påfaldende, at lønnen ser ud til at være et problem, når det spørgsmål ellers prioriteres lavt i undersøgelser af, hvad lønmodtagere lægger vægt på ved deres arbejde.

»Men der er i hele undersøgelsen en bemærkelsesværdig tendens: De ting, man er mest tilfreds med, er også dem, som mange lønmodtagere prioriterer højest, når de skal sige, hvad der betyder mest ved deres arbejde: Samarbejde, indflydelse, udviklingsmuligheder og anerkendelse fra ledelsen. Spørgsmålet er så, om der er tale om en efterrationalisering, fordi man ikke kan leve med at være utilfreds med noget, man lægger vægt på,« siger Søren Steen Olsen.
Steen E. Navrbjerg er inde på samme tankegang.

»Løn og arbejdsmiljø er åbenbart stadig samfundets skyld og derfor noget, man kan tillade sig at være utilfreds med. For det er ikke noget, man har umiddelbar indflydelse på ligesom forholdet til kollegerne og arbejdspladsen,« siger han.

Hovedorganisationer også tilfredse

Ikke overraskende er administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Jørn Neergaard Larsen, opmuntret af den overvældende tilfredshed, lønmodtagerne giver udtryk for i undersøgelsen.

»Jeg er meget glad for den store tilfredshed, og det er noget, vi som arbejdsgivere har en forpligtelse til at fastholde og fremdyrke yderligere. Og det er et billede, som jeg kan genkende fra arbejdspladserne. Vi har jo et arbejdsmarked, der er præget af stor fleksibilitet og et stort og stigende engagement fra medarbejderne,« siger han.

Også LO modtager undersøgelsen med glæde. Organisationen ser danske arbejdstageres store tilfredshed som resultatet af fagbevægelsens stadige kamp for bedre vilkår.

»Man ser jo en mindre tilfredshed blandt de lønmodtagere, der ikke er medlem af en fagforening. Men undersøgelsen rummer også faresignaler og understreger vigtigheden af, at vi ikke hviler på laurbærrene. Det er ikke godt nok, når næsten hver femte peger på problemer med det fysiske arbejdsmiljø, eller når lige så mange siger, at deres muligheder for uddannelse er for dårlige. Netop løbende efteruddannelse er jo afgørende ikke bare for den enkelte lønmodtagers fortsatte tilfredshed, men også for det danske velfærdssamfunds fremtid,« siger LO-formand Hans Jensen.

Hvis krybben bliver tom

Det er imidlertid ikke kun lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationers indstilling og indsats, der er afgørende for fremtidig jobtilfredshed, mener fremtidsforsker Søren Steen Olsen.

»Jeg tror, at den store tilfredshed er et resultat af højkonjunkturen, hvor der har været rift om arbejdskraften. Hvis vi er på vej ind i en vedvarende krise, hvor der bliver skåret ned og alle hytter deres eget skind, vil vi se, at tilfredsheden er faldet over hele linien allerede om et år,« mener han.