Kollegerne bliver også vores venner

Af | @GitteRedder

Et stort flertal af danskerne giver topkarakter til det sociale sammenhold på deres arbejdsplads, og over halvdelen ser kollegerne privat efter arbejdstid. Vi orienterer os så meget mod vores arbejdsliv, at det også bliver vores sociale liv, forklarer forsker Steen E. Navrbjerg.

Danskerne er vilde med deres kolleger. Selv om de går op og ned af hinanden til daglig, ses mange også privat efter fyraften. Det viser en ny Gallup-undersøgelse, der tager pulsen på det sociale sammenhold på danske arbejdspladser.

Godt halvdelen af danskerne mener, at de i høj grad har et stærkt socialt fællesskab på deres arbejdsplads, mens en tredjedel mener, at de i nogen grad har et stærkt socialt fællesskab.     

Alt i alt vurderer 85 procent af danskerne på arbejdsmarkedet, at de er en del af et stærkt socialt fællesskab på deres arbejdsplads. 

Kun fire procent angiver, at de slet ikke har et socialt sammenhold på jobbet, mens 11 procent svarer, at de kun er i ringe grad mener, at der er et socialt sammenhold på arbejdspladsen. 

Kvinderne giver i Gallup-undersøgelsen det sociale sammenhold lidt bedre karakterer end mændene. 55 procent af kvinder og 48 procent af mænd svarer, at de i høj grad har et stærkt socialt sammenhold på arbejdspladsen.

Offentligt ansatte bedømmer også deres arbejdsplads lidt bedre end privat ansatte, når det gælder det sociale sammenhold. 87 procent af de offentligt ansatte finder, at de i høj grad eller i nogen grad har et stærkt socialt sammenhold, mens tallet for privat ansatte er 83 procent.  

Spørger man danske lønmodtagere, om de ser deres kolleger fra arbejdspladsen privat, svarer 56 procent ja, mens 44 procent svarer nej. Kollegerne bliver altså ofte vores venner og en stor del af vores sociale netværk. Blandt dem, der svarer, at de ser deres kolleger privat, svarer hver femte – 21 procent – at de ser kollegerne mere end 25 gange om året.

Vores arbejde er vores liv

Undersøgelsen fortæller ifølge lektor på FAOS, Steen E. Navrbjerg, at mange mennesker i dag knytter deres sociale netværk via arbejdspladsen.

»Undersøgelsen dokumenterer, at rigtig mange mennesker er glade for deres kolleger. Men set i sammenhæng med, at danskerne tilbringer megen tid på arbejdspladsen, er det ikke så overraskende, at det er der, de sociale netværk dannes. For det er på arbejdspladsen, man har tid og bruger sin energi. Du har et fælles udgangspunkt og lettere ved at pleje og vedligeholde de sociale relationer på arbejdspladsen,« siger Steen E. Navrbjerg.

Jo flere børn du har, jo mindre ser du kollegerne privat, viser undersøgelsen også. Blandt folk uden børn ser hver fjerde – 25 procent – sine kolleger mere end 25 gange om året efter arbejdstid. Blandt forældre med fire børn er samme tal kun syv procent.  

»Arbejdet fylder meget både tidsmæssigt og mentalt hos mange mennesker, og det fællesskab, der opstår mellem kolleger i en virksomhed, er nemmere at holde ved lige end kontakten med sine gamle gymnasievenner. Især hvis du har børn og parforhold, der også skal tages hensyn til,« siger han og tilføjer, at folk med børn sagtens kan vurdere deres kolleger og sammenholdet på arbejdspladsen meget højt, selv om de må prioritere benhårdt og ikke har tid til at bowle med kollegerne hver anden uge året rundt. 

Også arbejdsmarkedsforsker på RUC, professor Steen Scheuer, tolker undersøgelsen sådan, at det sociale spiller en stor rolle i arbejdslivet.

»Mange har en relation til kollegerne, der rækker ud over det saglige og professionelle. Man kan snakke om andre ting og bruger hinanden som støtte i forskellige kritiske situationer. Folk får en slags social kapital på arbejdspladsen, som er vigtig,« siger Steen Scheuer.

At offentligt ansatte i højere grad udvikler venskaber med deres kolleger end privat ansatte, forklarer han med, at offentligt ansatte i gennemsnit har en højere anciennitet. Jo længere tid du er på en arbejdsplads, jo flere og jo tættere sociale relationer knytter du, og jo mere vil du se dine kolleger efter arbejdstid.

Steen Scheuer peger på, at det er naturligt at udvikle sociale relationer og venskaber på sin arbejdsplads. Men han hæfter sig også ved, at 44 procent svarer nej til, om de ser deres kolleger privat. Der er altså mange som vurderer, at der er et stærkt socialt sammenhold på arbejdspladsen men som samtidig ikke ser kollegerne efter arbejdstid. Det behøver ikke at være negativt, understreger han:

»Det er vigtigt, at vores sociale netværk ikke er fuldstændig betinget af vores arbejde, for så vil en afskedigelse blive langt mere traumatisk, end den behøver at være.«

Samme vurdering har lederen af beskæftigelses- og erhvervsafdelingen i Socialforsk-ningsinstituttet, Lisbeth Pedersen, der advarer mod, at folk bliver alt for bundet op socialt på deres arbejdsplads.

»Der har været en udvikling i retning af, at vi lægger mere vægt og energi på arbejdspladsen, der også ofte har en personalepolitik med tilbud om alskens sociale aktiviteter. Med det resultat, at man ikke kan overskue at etablere netværk andre steder end på arbejdspladsen. Vi forsømmer måske lokalmiljøet og forskellige foreninger, men dermed bliver vi også ekstra sårbare, fordi vi binder både vores professionelle og sociale liv op samme sted,« siger hun. 

»Der er ingen tvivl om, at det er en vigtig social faktor at have et arbejde. Det betyder samtidig, at de mange, der står uden for arbejdsmarkedet ud over tab af forsørgelsesevne og identitet også ofte oplever tab af social netværk og venskaber. Det kan nogle ledige opleve som en total isolation,« mener Lisbeth Pedersen. 

Arbejdsplads erstatter caféen

Steen E. Navrbjerg hæfter sig ved, at den stigende konkurrence på arbejdsmarkedet og på de enkelte virksomheder tilsyneladende ikke ødelægger det kollegiale sammenhold.

»Inden for arbejdsfællesskabet på virksomheden hugger man altså ikke hovedet af hinanden. Tværtimod så holder man sammen og prioriterer sammenhold og privat samvær med kolleger,« siger Navrbjerg.

»Undersøgelsen viser klart, at der sker en kraftig arbejdspladsorientering i folks bevidst-hed. De føler sig knyttet til deres arbejdspladser i langt højere grad end for 25 år siden, hvor folk gik på barrikaderne og sagde rød front. Der var arbejdsgiveren fjenden, og man fik nogle fællesskaber via for eksempel fagforeningen. Mange af de kulturer er i dag væk og erstattet af nogle nye virksomhedskulturer på tværs af uddannelser,« siger Navrbjerg.

Hvis arbejdspladsen leverer varen, indfrier de ansattes personlige ambitioner og formår at skabe en godt arbejdsmiljø, så vil de ansatte ifølge Navrbjerg også udvikle stærke sociale netværk.

»Arbejdspladsen erstatter caféen som mødested for mange,« fastslår han.

Også Steen Scheuer peger på, at en ny virksomhedskultur understøtter en udvikling i retning af, at kolleger også får tætte sociale relationer. Men han ser også en bagside af medaljen:

»Mange virksomheder forsøger at integrere de ansatte meget via sociale arrangementer og fælles aktiviteter, der ikke nødvendigvis har noget med arbejdet at gøre. Virksomheden tilskynder til et aktivt engagement med kollegerne, og det skaber nok også en social drivkraft på arbejdspladsen, som er god. Men jeg vil advare imod, at man binder hele sit sociale liv op på virksomheden, for så bliver man meget sårbar, hvis der er fyringsrunder, og alle ens arbejdsmæssige og sociale bånd rives over.«