Kønslige følelser i kog

Af Peder Munch Hansen

Et EU-forslag mod kønsdiskriminering inden for pensioner og forsikringer går ikke langt nok, mener fagbevægelser og græsrodsbevægelser. Men forsikringsbranchen advarer mod forslaget og mener, at det kan gøre en række forsikringer dyrere.

Regnemaskiner og følelser kommer i kog, når EU-systemet og de enkelte medlemslande i den kommende tid behandler et EU-forslag, der forbyder forsikrings- og pensionsselskaber at tage forskellige priser for at sikre mænd og kvinder.

Tilhængerne af forslaget taler om solidaritet og ligestilling mellem kønnene i et moderne samfund. Modstanderne fremhæver, at de differentierede priser ikke er et spørgsmål om forskelsbehandling, men ren matematik. Der er simpelthen forskel på, hvad det koster firmaerne at have mænd og kvinder som kunder, fordi de to køn ikke har samme livsforløb. Mænd dør – statistisk set – tidligere end kvinder, mens kvinder oftere end mænd bliver ramt af alvorlige sygdomme. Sådanne forhold må tages i betragtning, når prisen på sikringen fastlægges, lyder det fra forsikringsbranchen.

»Men det er netop kriterier som køn og også race, vi ikke accepterer. Vi kan alle vælge, om vi for eksempel ryger. Derfor er det mere forståeligt, at selskaberne benytter sådanne kriterier, når de fastsætter prisen på en forsikring eller pension. Men vi vælger ikke vort køn. Derfor accepterer vi ikke, at kønnet er et kriterium,« siger sekretær i den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS, Cateline Passchier.

Hun finder, at firmaernes forskelsbehandling er ødelæggende for hele ligestillingen, fordi den sætter kønnene op mod hinanden. Samtidig beklager EFS, at forslaget begrænser sig til kønsdiskriminering. Kommissionen burde tage fat på flere områder. Mange andre grupper udsættes også for diskriminering.

»Vi ved også, at flere og flere områder af vort velfærdssystem er under pres fra forsikringssystemet. Mange opgaver, der tidligere var offentlige, bliver lagt over i det private, eller den offentlige velfærd bliver suppleret med private forsikringer. Det er noget, vi også bør se på.

Og derfor er det så meget mere vigtigt, at vi nu får sikret som princip, at selskaberne ikke bruger køn som kriterium for forsikringer og pension,« siger Cateline Passchier.

citationstegnVi kan alle vælge, om vi for eksempel ryger. Derfor er det mere forståeligt, at selskaberne benytter sådanne kriterier, når de fastsætter prisen på en forsikring eller pension. Men vi vælger ikke vort køn. Cateline Passchier, sekretær i den Europæiske Faglige Sammenslutning

Hendes synspunkter deles i både LO og den Europæiske Kvindelobby. LO peger netop på, at direktivet bør udvides til også at dække dele af den sociale beskyttelse og sundhedsydelser, reklamer og også uddannelser. Og i den Europæiske Kvindelobby siger Cecile Greboval, at kvindelobbyen kun ser forslaget som en begyndelse.

»Vi støtter det, selv om det ikke går langt nok. Men det er et første skridt,« siger Cecile Greboval.

Store forskelle på priser

Allerede i dag har flere lande forbud mod at behandle mænd og kvinder forskelligt især inden for pensionsordninger. I Danmark gælder forbudet for eksempel de pensionsordninger, der er obligatoriske, og som er aftalt mellem arbejdsmarkedets parter. Men når en kvinde eller en mand supplerer ordningen med en privat aftale med en pensionsfond eller forsikringsselskab, kan der være forskelle.

Ifølge Alm. Brand koster det omkring 200 kroner mere om måneden for en kvinde at tegne en privat pension, der giver en samlet udbetaling på en million kroner ved de 65 år, har en rimelig dækning ved invaliditet og en udbetaling ved dødsfald før pensionsalderen.

Forskelsbehandlingen betyder, at det ifølge flere pensionsselskaber er op mod 50 procent dyrere for en kvinde end for en mand at sikre sig mod invaliditet.

»Men her skal man have med, at langt de fleste er sikret gennem en ordning med gruppeliv, og at der som regel kun er tale om en ekstra forsikring, så man får udbetalt mere end det, som gruppelivsforsikringen giver,« siger underdirektør i Danica, Niels Jespersen.

Forskelsbehandlingen skyldes, at flere kvinder end mænd bliver ramt af alvorlige sygdomme.

Derfor tager selskaberne en højere pris for kvindernes forsikringer.

Derimod er det dyrere for en mand at sikre sin kone, hvis han dør, end det er for en kvinde at sikre sin mand, hvis hun dør. Skal den efterladte have udbetalt en pæn sum, er forsikringen 30-40 procent dyrere for en mand end for en kvinde. Det skyldes ifølge PFA Pension, at selskaberne venter, at en mand dør før sin hustru. Risikoen for, at selskabet skal af med penge, er dermed mindre, end hvis konen tegner forsikringen.

I en række lande er der også forskel på bilforsikringer. Kvinder har generelt færre skader end mænd, og derfor er det billigere for en kvinde end for en mand at forsikre en bil. Men i Danmark skelner så godt som ingen selskaber mellem mænd og kvinder på det punkt.

Dyrere forsikringer

EU-kommissionen finder, at det er for nemt for selskaberne at fastsætte forskellige priser på baggrund af køn. Nok er der forskel på mænd og kvinders levealder og livsforløb, men en række andre faktorer er lige så afgørende.

Ledige har et andet livsforløb end folk i fast arbejde. Ægteskabelig status spiller ind ligesom en række sociale og økonomiske forhold. Rygning, spisevaner og livsstil har også indflydelse på, i hvor høj grad både mænd og kvinder er mere eller mindre syge og risikerer en tidlig død.

Forsikringsbranchen er enig i, at køn ikke er den eneste faktor, når priser fastsættes. Men den europæiske komite for forsikringer, CEA, fastholder, at kønnet er en god målestok.

»Vi afviser, at det handler om diskriminering, når vi bruger køn som kriterium ved beregninger. Ingen kan komme uden om, at kvinder lever længere end mænd, og at der er forskelle på risici gennem livet,« siger William Vodonja, CEA.

Han påpeger, at selskaberne er nødt til at gardere sig mod tab. Må man ikke forskelsbehandle, risikerer selskaberne store udbetalinger på ordninger, hvor de har mange kunder af det køn, der har størst risiko. Derfor garderer selskaberne sig ved at tage udgangspunkt i den dyre forsikring. Koster en forsikring 200 kroner om måneden for det ene køn og 210 kroner for det andet, bliver prisen derfor ikke 205 kroner for begge køn, men mellem 205 og 210 kroner.

»Det er almindelig sandsynlighedsregning. Og dermed bliver forsikringerne generelt dyrere,« siger William Vodonja.

Den beregning afvises imidlertid i den Euro-pæiske Kvindelobby. Der findes ikke bevis for, at forsikringer bliver dyrere med ligestilling, siger Cecile Greboval. Hun får støtte i EU-kommissionen, der henviser til, at priserne ikke steg i Frankrig, da de indførte ligestillingen.

Det billede kan William Vodonja fra CEA ikke genkende, og han undrer sig over, at kommissionen netop nævner Frankrig som eksempel:

»For vore erfaringer viser, at priserne steg.«

I de danske pensions- og forsikringsselskaber tager man den diskussion med rimelig sindsro.

»Men der er ingen tvivl om, at der vil ske en stigning. Vi er nødt til at være forsigtige, og derfor er der ikke blot tale om et gennemsnit af beløbene,« siger underdirektør Niels Jespersen, Danica.

Politisk indgreb

Forsikringsbranchen peger også på, at selskaberne bliver nødt til at stille endnu flere personlige kriterier end i dag, hvis de ikke må bruge kønskriteriet.

Hertil siger det radikale medlem af Europa-Parlamentet Lone Dybkjær, at det vil være en opgave for myndighederne og forbrugerombudsmanden dels at kontrollere priserne, og at selskaberne ikke griber ind i folks privatliv:

»Jeg forstår simpelt hen ikke forsikringsselskaberne. De her spørgsmål handler ikke kun om at tjene penge. Alt det, forsikringsselskaberne kommer med, holder ikke. Det vil også være en god sag for Folketinget at se på. Politikerne må stille de ubehagelige spørgsmål. Selskabernes synspunkter må frem i lyset.«