Køn, løn og bopæl er afgørende for krydset

Af

Hvis københavnerne alene skulle bestemme sammensætningen af Folketinget, ville SF blive landets største parti og Villy Søvndal statsminister. Venstre står stærkt i Jylland og blandt mænd, højtuddannede, privatansatte og – mere overraskende – de fag- og ufaglærte arbejdere. Helle Thorning-Schmidt (S) ville få magten, hvis kvinderne, de lavestlønnede eller de offentligt ansatte alene bestemte.

RØD OG BLÅ STUE Hvis nogen troede, at de seneste års hastigt voksende friværdier og dertilhørende luksusrejser, samtalekøkkener og designermøbler havde rykket ved københavnernes politi-ske holdninger, kan de godt tro om igen. Københavnerne er, når det kommer til landspolitik, præcis lige så røde, som de altid har været. Venstreorienteringen blandt københavnerne er så markant, at SF, Socialdemokraterne og Enhedslisten i fællesskab kunne danne en flertalsregering med Villy Søvndal som statsminister og SF som landets ubetinget største parti med 30 procent af stemmerne. Dermed skiller københavnerne sig ud blandt de 12 befolkningsgrupper, som Epinion Capacent med udgangspunkt i de seneste meningsmålinger har kortlagt for Ugebrevet A4.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og de konservatives formand Bendt Bendtsen ville blive de rene statister med opbakning fra sølle 19 procent af de københavnske vælgere. Samlet ville Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Ny Alliance blot få 35 procent af stemmerne tilsammen – milevidt fra det resultat, som de fire partier står til på landsbasis, hvor de ifølge de seneste meningsmålinger forventes lige akkurat at nå på den rigtige side af 50 procent af stemmerne.

Formand for SF i København Jens Andersen mener, at SF’s dominans i hovedstaden blandt andet skyldes, at man på det seneste har oplevet et stort ryk ind af nye medlemmer:

»Det gør det muligt for os at gøre en virkelig stor indsats på gadeplan. Og det har tydeligvis en effekt,« siger Jens Andersen.

Han indrømmer dog også, at historien er med venstrefløjen i København. Således er det kendt vidt og bredt, at København i årtier været en »rød« højborg.

Jyder for Fogh

Formand for Venstre i København Niels M. Knudsen mener da også, at den primære forklaring på venstrefløjens succes og regeringspartiernes fiasko er den gamle historie om arbejderpartiernes dominans i de største danske byer.

Han tænker med gru tilbage på dengang, hvor Venstresocialisterne, der i dag er en del af Enhedslisten, hentede over 50 procent af stemmerne i en valgkreds på Christianshavn i København.

»Der er ingen tvivl om, at vi opererer i fjendeland. Så vi må bare gøre, hvad vi kan,« siger han.

Helt anderledes forholder det sig i Jylland, hvor den borgerlige fløj traditionen tro står stærkt.

Stod det alene til fastlandet, ville den nuværende regering med støtte fra Dansk Folkeparti kunne fortsætte ufortrødent, og Venstre ville endnu engang blive landets største parti med 30 procent af stemmerne.

Formand for Venstre i Ringkjøbing-Skjern Kommune Jens Nicolai Vejlgaard indrømmer også gerne, at han har et væsentligt lettere job end sin kollega i hovedstaden.

»Det frie og liberale liv trives bedre i Jylland,« siger han og tilføjer:

»Jyderne er mere krejleragtige. Prangerkulturen er fremherskende, og man er vant til at klare sig selv og hver for sig. Det er ganske simpelt.«

Trods accepten af de svære arbejdsbetingelser i København vil Jens Nicolai Vejlgaard gerne give sine kolleger et par gode råd med på vejen.

»Det gælder om at opbygge et tillidsforhold mellem de politiske kandidater og borgerne. Det kan man ikke gøre ved bare at rulle ud med en stor kampagne, når der er valgkamp. Det skal være et vedvarende arbejde, som også er synligt, når der ikke er et valg lige om hjørnet,« siger han.

Venstres formand i København Niels M. Knudsen håber blot på, at der ikke opstår uenighed mellem kandidaterne, som det skete i 2005, hvor Martin Geertsen (V) og tidligere politisk ordfører for Venstre Jens Rohde, der i dag er direktør for TV2 Radio, røg i totterne på hinanden. En uskøn og rodet valgkamp, som ifølge flere valgforskere var medvirkende til, at Venstre gik tilbage fra 56 til 52 mandater.

Bred opbakning til den siddende regering

Jyderne er langt fra alene om at foretrække den nuværende regering. 8 af de 12 grupper, der indgår i Ugebrevet A4’s undersøgelse, ville vælge Anders Fogh Rasmussen som statsminister. Ud over jyderne gælder det for:

  • Mænd
  • Unge
  • Gamle
  • Højtlønnede
  • Privatansatte
  • Akademikere
  • Og mest overraskende arbejdere, der i undersøgelsen er defineret som faglærte og ufaglærte.
Tilbage er kvinderne, de lavtlønnede og de offentligt ansatte, som alle ville sætte Helle Thorning-Schmidt (S) i statsministerstolen. Og altså københavnerne, der ville vælge Villy Søvndal.

Blandt arbejderne er Socialdemokraterne godt nok stadig det største parti med 32 procent af stemmerne. Men det er ikke tilstrækkeligt til at sikre regeringsmagten, da SF, Det Radikale Venstre og Enhedslisten tilsammen kun formår at hente 15 procent af stemmerne. Altså lige akkurat for lidt til et flertal.

Venstre henter 27 procent af arbejderstemmerne. Konservative fem procent. Dansk Folkeparti 15 procent og Ny Alliance fire procent. Tilsammen 51 procent og tilstrækkeligt til, at Anders Fogh Rasmussen kan fastholde regeringsmagten.

Ifølge valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet understreger Ugebrevet A4’s undersøgelse, at Socialdemokraterne har svært ved at fastholde deres gamle kernevælgere:

»Dansk Folkeparti og Venstre har over de seneste 10 år haft stor succes med at gå på jagt i de socialdemokratiske rækker, hvor der i hvert fald tidligere var en utilfredshed med den forholdsvist lempelige udlændingepolitik,« siger han.

Faktisk overrasker det Rune Stubager, at det kun er 15 procent af arbejderstemmerne, der vil sætte kryds ud for liste O. Tidligere undersøgelser har nemlig påvist, at der især blandt de ufaglærte er endnu større opbakning til Pia Kjærsgaard (DF) og Co.

Arbejderne forlader rød blok

At der blandt arbejderne er stadig mindre tilslutning til venstrefløjen, er også blevet understreget i en tidligere undersøgelse gennemført for LO af Morten Lassen fra Aalborg Universitet.

Undersøgelsen sammenlignede LO-medlemmernes partivalg i 1992 med partivalget i 2002. Hvor godt og vel 7 ud af 10 arbejdere i 1992 satte kryds ved Socialdemokraterne eller et af de andre arbejderpartier, var andelen i 2002 faldet til lige knap 5 ud af 10. Og meget tyder altså på, at den udvikling er fortsat.

Redaktør af avisen Arbejderen Birthe Sørensen tvivler imidlertid på, at det står helt så slemt til, som Ugebrevet A4’s nye undersøgelse indikerer. Hun henviser til en undersøgelse foretaget af HK/Handel i sidste uge. Den viste, at Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og radikale ville få 56 procent af stemmerne, hvis det alene stod til medlemmerne af Danmarks største fagforening.

Birthe Sørensen er dog med på, at udviklingen i arbejdernes stemmeafgivning ved de seneste valg ikke har været til Socialdemokraternes fordel.

»Det skyldes, at partiet grundlæggende ikke har den tillid i arbejderbefolkningen, som de tidligere havde. Den tillid har de meget svært ved at vinde tilbage,« siger hun.

Et af problemerne er ifølge Birthe Sørensen, at Socialdemokraternes politik ikke adskiller sig nok fra den borgerlige fløj:

»Jeg mener, at man burde have en meget klarere »rød« profil. Man kan undre sig over, at der i valgkampen stort set ikke snakkes privatisering af sundhedsvæsenet, udlicitering og hele EU-spørgsmålet. Det er spørgsmål, der deler befolkningen, og som Socialdemokraterne burde have profileret sig på.«

Til syvende og sidst er Socialdemokraternes problemer dog langt større end et simpelt spørgsmål om mærkesager.

»Partiet vil ikke den grundlæggende samfundskritik. Og det er det helt afgørende problem,« siger hun.

Offentligt ansatte siger helle for Helle

Ugebrevet A4’s undersøgelse er dog ikke kun trist læsning for Socialdemokraterne. Blandt de offentligt ansatte, de lavest lønnede og kvinderne er der opbakning til en socialdemokratisk ledet regering med Helle Thorning-Schmidt i front.

Blandt de lavest lønnede og kvinderne ville venstrefløjen høste et knebent flertal på 52 procent af stemmerne, og heraf ville Socialdemokraterne få 29 procent af stemmerne.

Et langt mere markant forspring til den »røde fløj« findes blandt de offentligt ansatte. Her ville Socialdemokraterne, SF, De Radikale og Enhedslisten i fællesskab høste 61 procent af stemmerne. Og Helle Thorning-Schmidt og hendes partifæller ville kapre det suverænt største antal sæder i Folketinget med opbakning fra 33 procent af vælgerne.

At det netop er blandt de offentligt ansatte at venstrefløjen står stærkt, er på ingen måde overraskende. Ved folketingsvalget i 2005 var den helt afgørende brudflade også, om man var offentligt eller privat ansat.

57 procent af de offentligt ansatte vælgere ønskede ved seneste valg en ny regering ledet af Socialdemokraterne. Det gjorde sig kun gældende for 29 procent af de privatansatte.

De privatansatte udmærker sig også i A4’s nye måling ved at give den borgerlige fløj et massivt flertal på 63 procent af stemmerne. Venstre alene står til at høste 36 procent af de privatansatte vælgere, når danskerne bevæger sig til valgurnerne i morgen.

Hvis Helle Thorning-Schmidt skal få succes, mener valgforsker Rune Stubager derfor også, at hun bliver nødt til at få kapret en større andel af de privatansatte. Blandt de offentligt ansatte er der høstet, hvad høstes kan.

»Der er langt flere stemmer at hente hos de privatansatte og mændene. Problemet er, at så bliver Socialdemokraterne højst sandsynligt også nødt til at sætte en ny dagsorden. Og hvad skal det være?« siger Rune Stubager.