Kølhalingen af vores velfærd

Af Dennis Kristiansen, formand for Forbundet af Offentligt Ansatte

Skal offentlige hospitaler for skatteydernes regning skaffe sig så mange kunder som overhovedet muligt gennem en aggressiv markedsføring?

Konturerne af en ny kommunalreform tegner sig nu i horisonten. Særligt amterne har stået for skud i de politiske udmeldinger, der førte til statsministerens beslutning om at nedsætte en kommission, som skal forberede en mulig strukturændring fra 1. januar 2006. Men også kommunernes størrelse og dermed antallet af kommuner har fyldt i debatten.

Der er ingen tvivl om, at amternes opgaver kan varetages på andre måder end den nuværende. Der er næppe heller tvivl om, at større kommuner på en række områder kan medvirke til at forbedre indsatsen for effektivisering og kvalitetsforbedring af de serviceydelser, som den kommunale sektor har ansvaret for.

Alligevel bør debatten om en kommunalreform give anledning til bekymring: Indflydelsesrige Venstre-folk har i sommerens løb brugt kritikken af amternes varetagelse af opgaver til at markedsføre ideer om andre måder at skrue den kommunale sektor sammen på, som på afgørende områder vil fjerne det demokratiske fundament for den danske regionale forvaltning.

Venstres idémænd foreslår blandt andet at udskille eksempelvis sygehuse og gymnasier fra den offentlige sektor og omdanne disse til selvejende institutioner med professionelle bestyrelser eller måske til egentlige aktieselskaber – eller helt overlade driften til det private initiativ.

Herefter skal læger, kommuner eller andre så købe behandlingspladser og elevpladser af de udskilte institutioner eller andre udbydere af disse ydelser.

Det virker næsten, som om mange i de aktuelle debatter glemmer, at offentlige institutioner er udbudsstyrede og ikke efterspørgselsstyrede. Der er næppe nogen politiker, der kan forestille sig eksempelvis et offentligt sygehusvæsen, som for skatteydernes regning skaffer sig så mange kunder som overhovedet muligt gennem en aggressiv markedsføring.

Derfor er og bliver offentlige institutioners kapacitet og dermed udbudet af ydelser et politisk spørgsmål, som politikerne ikke kan løbe fra ansvaret for. Uanset om styringen af offentlige institutioner placeres i de nuværende amter, i nye regioner eller i større kommuner, så skal de være omfattet af demokratisk kontrol – og dermed i sidste ende være underlagt politisk styring.

LarsAndersenNår det handler om at sikre den demokratiske indflydelse på og ansvar for den offentlige sektor, så slår markedskræfterne ganske enkelt ikke til.

Tværtimod.

Demokratisk indflydelse og kontrol er imidlertid næppe heller idémændenes ærinde. Ærindet er derimod at få sat gang i en omfattende privatisering af den offentlige sektor og dermed reelt starte en omfattende kølhaling af den danske velfærdsmodel.