SELVGJORT ER VELGJORT

Københavns Kommune dropper kontrolfirma: Vi kan håndtere social dumping bedre selv

Af | @MichaelBraemer

Københavns Kommune stopper samarbejdet med det private firma, der skulle være kommunens våben mod social dumping. Det sker, efter at en forskerrapport har rettet kritik af den måde, indsatsen mod underbetaling og regelfusk har været organiseret i København. I stedet vil kommunen nu opruste og selv stå for kontrollen.

Hvis man vil sætte ind mod social dumping, skal man opsøge de arbejdspladser, hvor man ved, at risikoen for underbetaling og regelfusk er størst, lyder opfordringen fra forskere, der har evalueret Københavns Kommunes hidtidige indsats på området.

Hvis man vil sætte ind mod social dumping, skal man opsøge de arbejdspladser, hvor man ved, at risikoen for underbetaling og regelfusk er størst, lyder opfordringen fra forskere, der har evalueret Københavns Kommunes hidtidige indsats på området.

Foto: Torben Christensen, Scanpix

Københavns Kommunes samarbejde med certificeringsfirmaet Bureau Veritas er opsagt med virkning fra årets udgang, og Københavns kommune vil fremover selv tjekke, om der finder social dumping sted, når leverandører udfører arbejde for kommunen.  

Det er besluttet, efter at en forskergruppe fra Aalborg Universitet har foretaget en evaluering af den måde, indsatsen mod underbetaling og regelfusk har været organiseret i Københavns kommune, siden kommunen for tre år siden kommunen præsenterede Bureau Veritas som sin samarbejdspartner i kampen mod social dumping.

Udlændinge på det københavnske arbejdsmarked i 2015

1.155 registrerede udenlandske virksomheder (4.109 på landsplan). En stigning i København på 79 procent i forhold til 2011.

82.253 beskæftigede udenlandske statsborgere (310.346 på landsplan). En stigning i København på 37 procent siden 2011.

24 procent af arbejdsstyrken består af udenlandske statsborgere. (10 procent på landsplan).

67 procent af de beskæftigede udenlandske statsborgere i København kommer fra nationer, som har størst risiko for social dumping.*

26 procent af de beskæftigede udenlandske statsborgere i København arbejdede inden for brancher, som vurderes at have den største risiko for social dumping.*

63 procent af de udenlandske virksomheder i København kommer fra nationer, som vurderes at have størst risiko for social dumping.*

70 procent af de udenlandske virksomheder i København findes inden for de brancher, som vurderes at have størst risiko for social dumping.*

Kilde: CARMA: Københavns Kommunes indsats mod social dumping – målopfyldelsesevaluering. *) Ifølge Transparency International
 

UDVID

Københavns Kommune var de første og hidtil eneste, der havde sendt en hel kontrolindsats i udbud på den måde. Det blev dengang betonet, at det var vigtigt for kommunen, at kontrollen ikke blev udført af den samme myndighed, som udbød arbejdet. Man håndhævede et såkaldt armslængdeprincip.

Men det blev også understreget, at kommunen betrådte nyt land, og at det derfor var vigtigt at evaluere indsatsen for at sikre, at den virker efter hensigten. 

Den evaluering peger nu på, at kontrollen alligevel ligger bedre i kommunen.  Det påpeger kontorchef i Københavns Kommunes økonomiforvaltning Lisbeth Kjær Thomsen med støtte i forskernes evalueringsrapport.

Dem, der vil snyde, finder hele tiden ud af nye måder at snyde på. Det er lige som med doping, hvor sportsfolk er meget opmærksomme på, hvad der ikke bliver målt på. Lisbeth Kjær Thomsen, kontorchef, Københavns Kommunes økonomiforvaltning

»Vi regner med, at det kan blive en mere effektiv kontrol, fordi der kommer et tættere samarbejde mellem de forvaltninger, der har kontrakterne og kontakterne til leverandørerne, og så det indsatsteam, der skal tjekke lønsedler, ansættelseskontrakter, lønregnskaber og så videre,« siger hun.

Københavns Kommune valgte i sin tid at udbyde kontrollen, fordi den ikke vurderede, at den havde den fornødne ekspertise i eget hus. 

Evig jagt på smuthuller

Men Lisbeth Kjær Thomsen peger på, at arbejdsmarkedet hele tiden ændrer sig, og at det som kommune kan være svært at indrette sig efter, når man er bundet af kontraktlige og faste rammer i et samarbejde med en ekstern part.

»Dem, der vil snyde, finder hele tiden ud af nye måder at snyde på. Det er lige som med doping, hvor sportsfolk er meget opmærksomme på, hvad der ikke bliver målt på. Det er svært at omstille sig i en kontrolindsats, der har været i udbud og derfor ligger i stive og faste rammer. Det tror jeg, at både vi og Bureau Veritas har oplevet,« siger hun.

Lisbeth Kjær Thomsen forventer, at kommunens indsatsteam får lettere ved at opbygge et tillidsforhold til de ansatte hos kommunens leverandører, end den eksterne partner har haft.

»Det giver mulighed for at bygge en større tillid til de ansatte op, når det er dem, der har betalt for projektet, som går ud og spørger, hvordan det er med deres løn,« mener hun.

Opgør med spredt fægtning

Københavns Kommune har ikke kompentencerne i huset og skal derfor ud og ansætte fire-fem folk til sit indsatsteam. Folk, som med Lisbeth Kjær Thomsens ord kender de berørte brancher og kan gebærde sig på en arbejdsplads.

Kommunens kontrolindsats skal holde sig inden for en økonomisk ramme på fire millioner kroner årligt, som er det beløb, der hidtil har været afsat til indsatsen mod social dumping.

Lisbeth Kjær Thomsen forventer, at der kommer en mere effektiv indsats ud af pengene og omlægningen.

Overtrædelser i seks procent af stikprøver

»Kontrollen har hidtil været meget spredt ud, hvor vi nu ønsker at gøre den mere risikobetonet. Vi vil tage fat i de faser af for eksempel byggeriet, hvor vi ved, at der tit bliver taget underleverandører ind, og der derfor er større risiko for social dumping. Tanken er at lade være med at bruge kræfter på leverandører, hvor risikoen for social dumping er meget lille og så i stedet bruge mere energi på at gå i dybden der, hvor der er noget at finde,« siger hun. 

Bureau Veritas har i alt foretaget 2026 kontroller af medarbejderes løn- og ansættelsesvilkår hos kommunens leverandører fra og med 4. kvartal 2014 til og med 3. kvartal 2016 ifølge forskergruppens opgørelse. Heraf er de 43 kontroller anmeldte besøg, 539 kontroller er uanmeldte besøg og 1.444 kontroller er skrivebordskontroller.

I seks procent af tilfældene har der været tale om overtrædelse af den såkaldte arbejdsklausul i forhold til løn eller hviletid.

Arbejdsklausulen indgår i kommunens kontrakter med sine leverandører. Den indebærer, at ”leverandøren skal sikre de ansatte løn, arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske arbejdsmarked”.

Vi har jo ikke fundet tusind sager og heller ikke en sag, som Københavns Kommune har kunnet hive frem i pressen. Men om det er godt eller skidt, ved jeg ikke. Målet var jo også at sikre, at der ikke var noget at komme efter. Lars Vestergaard Jensen, business developer, Bureau Veritas

Det har overrasket business developer i Bureau Veritas Lars Vestergaard Jensen, at omfanget af den sociale dumping, firmaet har fundet, ikke har været større.   

»Da vi startede projektet, var det jo også, fordi man gerne ville have afdække omfanget. Det, der har undret os, er, at vi ikke har oplevet flere af de underleverandører, som vi ved er forbundet med en øget risiko for social dumping. Ikke fordi vi kun skal fokusere på udlændinge, men vi har mødt meget få udenlandske underleverandører,« påpeger han.

Indsatsen har virket præventiv

Lars Vestergaard Jensen tror, at det har haft en præventiv virkning, at Københavns Kommune indgik samarbejdet med Bureau Veritas om social dumping. Hovedleverandører har tænkt mere over, hvilke underleverandører, de benytter sig af, når de ved, at der har været risiko for stikprøvekontroller, mener han.

»Man havde vel regnet med, at der var mere at komme efter, for vi har jo ikke fundet tusind sager og heller ikke en sag, som Københavns Kommune har kunnet hive frem i pressen. Men om det er godt eller skidt, ved jeg ikke. Målet var jo også at sikre, at der ikke var noget at komme efter,« siger Lars Vestergaard Jensen.

Han ser det ikke som en fyring af Bureau Veritas, at Københavns Kommune nu tager sagen i egen hånd. Lars Vetergaard Jensen mener selv, at der er behov for at justere Københavns Kommunes indsats mod social dumping.

Han har været frustreret undervejs over, at det ikke har været muligt at justere indsatsen løbende, fordi der har været tale om en udbudt opgave, der ligger i faste rammer og skal i nyt udbud, hvis den laves om.

»Det her har været en udviklingsopgave. Det er det første sted i verden, hvor en kommune har etableret en ekstern kontrolenhed. Og når man har med et udviklingsprojekt at gøre, er der jo nogle rammer, som har været svære at forudse på forhånd. Det afgørende for kommunen er under alle omstændigheder, at den nu prioriterer ressourcerne ude i forvaltningerne.  Dem er der stor forskel på, hvilket vi har oplevet,« siger han.

Det er en målopfyldelsesrapport, vi har lavet, og den ser naturligvis på, om politikerne fik, hvad de ville have. Men det er ikke det samme som at sige, at de skal fortsætte, for så afslører de ingenting. Henning Jørgensen, professor, Aalborg Universsitet

Når evalueringsrapporten kritiserer, at Bureau Veritas langt overvejende har foretaget skrivebordskontroller i stedet for at foretage opsøgende kontroller på arbejdsstederne, er forklaringen ifølge Lars Vestergaard Jensen, at forvaltningerne ikke i tilstrækkeligt omfang har leveret de projekter, som Bureau Veritas kunne lave stikprøver på.

Og med henvisning til forskerrapporten konstaterer han, at målene for projektet er nået, og at Bureau Veritas har leveret det, som firmaet skulle ifølge sin kontrakt.

Hovedmålsætninger opfyldt

Det er rigtigt, at rapporten indledningsvis konstaterer, at projektet i forhold til fire hovedmålsætninger har bevæget sig i positiv retning. Målsætningerne, der blev opstillet på forhånd, var:

  • Undgå urimelige løn- og ansættelsesforhold og sikre ordentligt arbejdsmiljø
  • Undgå unfair konkurrence
  • Undgå sager/forebyggende og præventivt sigte
  • Ønske om at gå foran og fremstå som ”modelarbejdsgiver”

Alle aktører melder om færre overtrædelser, konstaterer forskerne. De tager dog i den forbindelse forbehold for arbejdsmiljøovertrædelser, som Bureau Veritas ikke har tjekket. 

Alle aktører melder også om færre useriøse underleverandører, anføres det i rapporten, og der er også sket positive ændringer i hovedleverandørers valg af underleverandører.

Endelig konstaterer forskerne, at Københavns Kommune er gået fra en negativ presse i forbindelse med social dumping til positiv omtale af kommunens indsats siden 2013.

Det kunne være langt bedre

Men at de københavnske politikere har fået, hvad de i første omgang var ude efter, er ikke ensbetydende med, at indsatsen ikke kunne være langt bedre, mener en af forskerne, professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen. Han er stærkt kritisk over for den indsats mod social dumping, som er foregået i samarbejdet mellem Københavns Kommune og Bureau Veritas.

»Det er en målopfyldelsesrapport, vi har lavet, og den ser naturligvis på, om politikerne fik, hvad de ville have. Men det er ikke det samme som at sige, at de skal fortsætte, for så afslører de ingenting.  Vi synes ikke, det har været rigtigt at lægge indsatsen mod social dumping ud til et eksternt indsatsteam. Derfor er det fornuftigt, at kommunen har besluttet at fyre kontrolfirmaet og i stedet bygge noget op internt,« siger Henning Jørgensen.

Han mener, at det har været i Bureau Veritas’ økonomiske interesse at fokusere på kvantitet og måltal i sit kontrolarbejde, fordi firmaet ifølge kontrakten med Københavns Kommune får flere penge, jo flere sager det rejser. Firmaet har ikke rettet særlig fokus mod firmaer og områder, som man ved udgør en særlig risiko for social dumping, påpeger forskeren.

Risikobaseret indsats er bedst

I rapporten anføres det, at en kontrolindsats tilrettelagt ud fra en risikobetonet vurdering forekommer at være en mere formålstjenlig tilgang. Arbejdstilsynet har for eksempel fundet næsten dobbelt så mange arbejdsmiljøproblemer, når de anvender risikobaseret tilsyn frem for stikprøvekontrol, argumenteres der i den forbindelse.

»Nu gælder det Københavns Kommune om at få nogle folk ind, der kender til arbejdsmarkedet og kan læse overenskomster, så man kan få en enhed op at stå, som kan kontrollere leverandørerne. Ikke bare hovedleverandører, men også 2., 3. og 4. led. Sørg for at gå efter at afsløre folk i stedet for at lave en masse bureaukrati,« lyder hans opfordring.

Mange af Bureau Veritas’ kontroller har været skrivebordsorienterede. Men mange gange ser virkeligheden jo lidt anderledes ud, end man får fortalt, når man sidder ved et skrivebord. Bjarne Høpner, formand, 3F Hovedstaden

I det begrænsede omfang, Bureau Veritas har været ude på arbejdsstederne, har det været handicappet af ikke at være en myndighed, hvilket igen har givet anledning til unødig bureaukrati, mener Henning Jørgensen.

»Bureau Veritas er jo ikke en myndighed, når de kommer ud, og bliver derfor mødt med skepsis. ’Hvem fanden er I’, spørger folk. Og hvis firmaet finder ud af noget, skal de til kommunens relevante forvaltning for at få den til at skrive til virksomheden og at få den til at lægge dokumentation frem, inden der bliver rejst en sag«, siger han.     

Mildere toner fra 3F

Mildere toner lyder der fra 3F Hovedstaden. Formand Bjarne Høpner forventer og håber, at det vil skærpe indsatsen mod social dumping i København, at kommunen tager opgaven til sig. Men han har også anerkendelse for den svære start, Bureau Veritas har været en del af.

»Min overbevisning er, at det Københavns Kommune indtil videre har gjort med Bureau Veritas har været en meget stor succes. Det private firma har gjort det godt med de præmisser, de har haft. Og den største succes er nok den forebyggende effekt, der ligger i, at folk ved, at der bliver ført kontrol. Min oplevelse er, at de rigtig slemme underentreprenører har holdt sig på afstand og søgt ud til andre steder, hvor de ikke har samme kontrol,« siger Bjarne Høpner.

Nu har kommunen imidlertid fået så meget erfaring på området, at han finder det fornuftigt at opbygge kontrollen i eget regi. Det vil løfte indsatsen hen ad vejen, mener 3F-formanden, der blandt andet håber på mere opsøgende kontrol på arbejdspladserne.

»Mange af Bureau Veritas’ kontroller har været skrivebordsorienterede. Men mange gange ser virkeligheden jo lidt anderledes ud, end man får fortalt, når man sidder ved et skrivebord,« bemærker Bjarne Høpner.