Københavnere vil have meningsmålinger

Af

Seks ud af ti københavnere vil gerne afgøre kommunale spørgsmål ved hjælp af meningsmålinger, men er skeptiske over for folkeafstemninger, viser ny stor demokratiundersøgelse.

Står det til københavnerne, bør meningsmålinger fremover være en del af det lokale demokrati. Seks ud af ti københavnere erklærer sig helt eller delvist enige i, at »flere kommunalpolitiske spørgsmål burde, efter en forudgående offentlig debat, afgøres på baggrund af grundige meningsmålinger her i kommunen«.

Det viser en ny og endnu ikke offentliggjort undersøgelse af demokratiet i Københavns Kommune, som lektor Roger Buch fra Syddansk Universitet i Odense præsenterer på en konference om »hverdagens demokrati« 27. januar. Undersøgelsen er baseret på Gallup-interview med 895 københavnere.

Mens meningsmålingerne altså har en høj stjerne hos københavnerne, er de tilsyneladende ikke meget for at stemme. Kun 39 procent er interesserede i flere folkeafstemninger om lokale spørgsmål. Og det overrasker ikke Roger Buch.

»Danskerne er dovne demokrater, der grundlæggende er ganske tilfredse med tingenes tilstand. Kynisk kan man sige, at folk mener, det er mere rationelt, at 1.000 københavnere bliver ringet af op af Gallup, end at udsende 450.000 stemmekort,« siger Roger Buch.

Han mener, at undersøgelsen lægger op til en ny og mere dynamisk måde at bruge meningsmålinger på i lokalpolitik.

»Meningsmålinger indgår allerede i den politiske proces, når beslutningerne skal tages. Men det er politikere, embedsmænd og journalister, der styrer målingerne og bruger resultaterne. Undersøgelsen viser klart, at københavnerne, og for den sags skyld den øvrige befolkning, vil have større åbenhed,« siger Roger Buch.

Han foreslår, at meningsmålinger i fremtiden skal indgå aktivt i den demokratiske proces.
»Kommunen kan melde ud, at den i løbet af to måneder skal træffe en vigtig beslutning. Det giver tid til debat, og så kan man lave en meningsmåling.«