STORBYFEST

København og Aarhus er ude af krisen

Af | @IHoumark

Både i København og Aarhus er der nu flere i job, end før finanskrisen satte ind, viser ny analyse. Storbyerne er på optur, mens udkantskommunerne hænger i bremsen. Minister Carsten Hansen vil ikke se stiltiende på, at Danmark knækker.

I hovedstaden er der nu 7,7 procent flere i arbejde sammenholdt med, før krisen satte ind i 2008. Det kan mærkes i detailhandlen. 

I hovedstaden er der nu 7,7 procent flere i arbejde sammenholdt med, før krisen satte ind i 2008. Det kan mærkes i detailhandlen.  Foto: Christian Lindgren/Scanpix

Der bliver længere og længere mellem de arbejdsløse, som går og kigger på butiksvinduer på strøget i København og Aarhus. Flere og flere ledige kommer i arbejde i de to byer. Faktisk så mange at der nu er flere mennesker i job i de to storkommuner, end da økonomien boomede i nullerne.

I hovedstaden er der nu 7,7 procent flere i arbejde sammenholdt med, før krisen satte ind i 2008. I Aarhus kan 1,3 procent flere glæde sig over at være i job.

Får flere job i dit område?Klik ind på kortet og se, hvordan det er gået med antallet af mennesker i arbejde i din kommune fra 2008 til nu.
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Kortet er udarbejdet af Ugebrevet A4.

Det viser en ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har udarbejdet for Ugebrevet A4. Chefanalytiker Erik Bjørsted fra AE sætter ord på opsvinget i landets to største byer.

»Det her tegner et billede af krisens natur. De store byer med mange job inden for privat service – altså eksempelvis rengøring, rådgivning, transport eller advokatbistand – er ikke blevet så hårdt ramt af krisen som de mindre byer, hvor der er røget en masse job inden for industrien,« forklarer Erik Bjørsted.

I Aarhus er der god grund til at bruge det gamle slogan ’smilets by’. I hvert fald er der stor fremtidstro hos SF’eren Thomas Medom, som er rådmand for sociale forhold og beskæftigelse.

»Vi er inde i en kraftig vækst, og der sker en masse på arbejdsmarkedet. En prognose fra Beskæftigelsesregionen viser, at der vil blive skabt 23.000 ekstra arbejdspladser i Aarhus frem mod år 2021,« siger Thomas Medom.

Ud over Aarhus og København viser AE’s opgørelse, at landets fjerdestørste by, Aalborg, også er godt med i jobfesten.

Antallet af aalborgensere i job er kun 2,2 procent mindre nu end før krisen. Tallet skal ses i lyset af, at beskæftigelsen på landsplan er 5,1 procent mindre end før krisen. Det går altså forholdsvis bedre i Aalborg end i landet som gennemsnit.

Ledigheden bider stadig

Selv om det går godt i storbyerne, er de dog stadig ikke helt oppe i samme gear, som da dansk økonomi kogte tilbage i begyndelsen af 2008.

Tallene fra AE viser, at andelen af borgere i job København og Aarhus endnu ikke er helt på niveau med før krisen. I København var andelen af borgere i arbejde således på 65,7 procent i foråret. Til sammenligning var andelen i 2008 oppe på 68 procent.

Når antallet af mennesker i job i København og Aarhus alligevel er højere nu end før krisen, hænger det sammen med, at de to byer oplever stor tilgang i indbyggertallet. Aarhus vokser med 4.000-5.000 mennesker om året og København med rundt regnet 10.000, viser tal fra Danmarks Statistik.

Alt er da heller ikke lutter lagkage i Aarhus, fortæller Thomas Medom.

»Vi har fortsat for mange arbejdsløse, som har været ledige længe, og som har meget svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet igen,« siger Thomas Medom.

Udkanten hænger i vandkanten

Bevæger man sig 100 kilometer væk fra København, Aarhus og Aalborg, er jobsituationen en helt anden. Store dele af ’vandkantsdanmark’ – som Vestsjælland, Sydhavsøerne, Sønderjylland, Nordvestjylland og Bornholm – hænger fortsat i bremsen.

Eksempelvis viser tallene fra AE, at antallet af mennesker i job på Lolland ligger 21,1 procent under antallet, før krisen ramte. Det gør Lolland til den kommune, som forholdsvis har tabt flest job under krisen.

Næstdårligst med hensyn til beskæftigelse er det gået for nordvestjyske Struer. Her halter antallet af mennesker i job 17 procent efter, hvad det var før krisen.

Jeg vil ikke deltage i den der udkantsklynk. Mads Jakobsen (V), borgmester, Struer

Struers borgmester, Mads Jakobsen (V), erkender, at Limfjords-byen er blevet sendt til tælling under finanskrisen.

»Vi har tabt en masse industriarbejdspladser, fordi store virksomheder som Rationel Vinduer, Ericsson og slagteriet er lukket ned. Og B&O har været gennem større tilpasninger,« fortæller Mads Jakobsen.

Trods tabet af arbejdspladser har borgmesteren ikke mistet modet.

»Jeg vil ikke deltage i den der udkantsklynk. Vi kommer i en kommune som Struer ingen vegne med at sætte os hen i et hjørne og græde. Vi må i stedet prøve at samle alle gode kræfter og så gøre omverdenen opmærksom på alle de muligheder, der er i Nordvestjylland,« siger Mads Jakobsen.

Han understreger, at han ser lysere tider forude.

»Der er spirende optimisme i det lokale erhvervsliv, og det er en optimisme, som der er bund under. Vi begynder sågar at se de første tilløb til flaskehalse på arbejdsmarkedet. Der er begyndende mangel på VVS’ere, elektrikere og metalarbejdere,« siger Mads Jakobsen.

Danmark er ved at knække

Det er langt fra kun i Struer, at man slikker sårene efter krisens hærgen. I kommuner som Bornholm, Vordingborg, Nyborg og Sønderborg er man også stadig langt fra at have så mange borgere i job, som man havde før krisen.

Danmark er i stigende grad ved at knække. Erik Bjørsted, chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Manglen på job i yderområderne får de bekymrede rynker frem hos økonomer som Erik Bjørsted. For ham og andre økonomer er udviklingen i beskæftigelsen nemlig et mere præcist udtryk end arbejdsløshedstallene, som nogle gange giver et lidt for rosenrødt billede af den reelle situation.

Udkantsområderne står med meget store udfordringer, forklarer Erik Bjørsted fra AE og siger:

»Under krisen er der forsvundet en masse ufaglærte job i industrien i udkantsområderne, og de job kommer aldrig igen. Dertil kommer, at befolkningen i udkantsområderne i gennemsnit har et lavere uddannelsesniveau end i storbyerne og derfor ikke er så attraktiv en arbejdskraft.«

Ud over at mangle arbejdspladser rammer befolkningens flyttemønster også yderområderne.

»Danmark er i stigende grad ved at knække. De ressorucestærke flytter til de større byer, mens de mindre ressourcestærke som langtidsledige og førtidspensionister flytter til udkantsområderne,« siger Erik Bjørsted.

Han råder de udfordrede kommuner til at sætte ind på flere planer.

»Hvis man ikke har mange arbejdspladser, men ligger i pendlerafstand til større byer, kan det være givtigt at investere i gode betingelser for børnefamilier, så de bliver i og flytter til kommunen,« siger Erik Bjørsted, og fortsætter:

»Derudover skal rammebetingelserne for virksomheder helst være gode. Og man skal sikre et godt samarbejde mellem erhvervsskoler og lokale virksomheder, så det bliver nemt og attraktivt for unge at få praktikpladser.«

Minister er optimist

Situationen er alvorlig i mange udkantsområder, men der er ingen grund til at gå i sort. Det vurderer socialdemokraten Carsten Hansen, som er minister for by, bolig og landdistrikter.

»Landdistrikterne er blevet hårdt ramt af især to ting: Urbaniseringen – altså fraflytningen fra land til by som var i gang før krisen. Og så som resten af Danmark af manglende finansiering af erhvervslivet og landbruget,« siger Carsten Hansen og fortsætter:

»Men vi er på vej ud af krisen, og med regeringens tiltag for at skabe vækst i yderområderne er der også dér grund til optimisme.«

Vi skal have talt yderområdernes image op. Carsten Hansen (S), minister for by, bolig og landdistrikter

Han nævner, at regeringen har taget en række initiativer for at sætte fut i udkantsdanmark.

»Vi har for eksempel lavet Danmarks første turistlov, som blandt andet skal være med til at give fremgang i overnatningerne i sommerhuse og hoteller langs kysterne. Resten af EU har haft fremgang i kystturismen, mens vi sammenlignet med 1990’erne har haft tilbagegang,« fortæller Carsten Hansen.

Han nævner også, at regeringen har fået ændret Planloven til fordel for udviklingen på landet og langs kysterne. Dertil kommer, at der i 2013 og ’14 er sat 900 millioner kroner af til byfornyelse i mindre byer. Pengene går blandt andet til nedrivning af tomme huse.

Adspurgt, om han ikke frygter for, at Danmark knækker med den fortsatte fraflytning fra land til by, siger han:

»Landdistrikternes image er i mange år blevet talt ned, og derfor er mange danskere slet ikke klar over de mange muligheder, der er i yderområderne. Vi skal have talt deres image op, og så skal vi have samarbejde og ikke konkurrence mellem land og by,« siger Carsten Hansen og uddyber:

»Når Frank Jensen (overborgmester i København, red.) vil have økologiske varer til københavnerne, så kræver det jo, at der bor nogle på landet til at lave dem. Land og by er hinandens forudsætninger, og derfor skal der et tættere samarbejde i gang mellem storbyerne og oplandet.«

Analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan læses her: