Integration

Aarhus og Odense halter bagud med job til indvandrere

Af

Det kniber for kommunerne Aarhus og Odense med at ansætte indvandrere, mens man i Københavns Kommune dyrker mangfoldigheden. Det viser en ny opgørelse, som får Aarhus-borgmester til at erkende, at kommunen ikke gør det godt nok. Forsker kalder det 'bekymrende', når kommuner ikke afspejler befolkningen.

Indvandrere i København bliver i forholdsvis stor stil ansat i kommunen. I Aarhus og Odense derimod afspejler de kommunalt ansatte langt fra sammensætningen af borgerne.

Indvandrere i København bliver i forholdsvis stor stil ansat i kommunen. I Aarhus og Odense derimod afspejler de kommunalt ansatte langt fra sammensætningen af borgerne.

Foto: Lars Rasborg/Scanpix.

 

Der er stor forskel på, i hvor høj grad landets fem største kommuner ansætter ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. I Københavns Kommune ansætter man forholdsvis mange med ikke-vestlig baggrund, mens det kniber med at integrere ved hjælp af ansættelser i Aarhus og Odense. 

I Aarhus og Odense er andelen af medarbejdere med ikke-vestlig baggrund sågar faldet i perioden fra 2010 til 2015. Det på trods af at andelen af ikke-vestlige indvandrere i den erhvervsaktive alder er steget i begge kommuner i samme periode.

På landsplan er der et voksende gab mellem på den ene side andelen af kommunalt ansatte med ikke-vestlig baggrund og på den anden side andelen af ikke-vestlige indvandrere i den erhvervsaktive alder i den samlede befolkning.

Det viser en analyse, som Ugebrevet A4 har udarbejdet på baggrund af tal fra kommunerne og Danmarks Statistik. 

Et klart integrationsproblem

De store forskelle mellem landets største kommuner kommer bag på professor og forskningschef hos Rockwool Fonden, Jacob Arendt Nielsen.

Det tyder på, at der er en forskellig tilgang til det i de forskellige kommuner. Jacob Arendt Nielsen, professor og forskningschef hos Rockwool Fonden.

Han finder det »bekymrende«, at andelen af ikke-vestlige indvandrere i befolkningen vokser hurtigere, end den kommunale sektor opsuger dem. Og han peger på, at det også i det private erhvervsliv gennem flere år har haltet bagud med  ansættelse af folk med ikke-vestlig baggrund.     

»Der er et klart integrationsproblem. Ikke-vestlige indvandrere har svært ved at finde beskæftigelse, og det er et integrationsproblem, som vi også ser i den kommunale sektor,« siger Jacob Arendt Nielsen og tilføjer:

»Forskellene er så store, at det tyder på, at der er en forskellig tilgang til det i de forskellige kommuner, da det er de samme typer af opgaver, som skal løses ude i kommunerne.«

I perioden fra 2010 til 2015 faldt andelen af kommunalt ansatte med ikke-vestlig baggrund i Aarhus Kommune fra 8,1 til 6,3 procent. I samme periode steg andelen af ikke-vestlige borgere i den erhvervsaktive alder i kommunen fra 10 til 11,6 procent.

Til sammenligning voksede andelen af kommunalt ansatte med ikke-vestlig baggrund fra 2010 til 2015 i København fra 12,8 til 13,9 procent, mens andelen af ikke-vestlige indvandrere i den erhvervsaktive alder steg fra 10,8 til 11,7 procent i løbet af de seks år.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Aarhus halter efter København

Den socialdemokratiske borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard, erkender, at Aarhus halter langt efter hovedstaden, når det handler om at få ikke-vestlige indvandrere i job i den kommunale sektor.

Det er ikke godt nok, og vi kan gøre det bedre. Jacob Bundsgaard (S), borgmester i Aarhus

»Nej, det er ikke godt nok, og vi kan gøre det bedre. Det er skidt for de mennesker, som står uden for arbejdsmarkedet, det er skidt for samfundet, men det er også skidt for Aarhus Kommune som arbejdsplads, fordi vi går glip af attraktive og kompetente medarbejdere,« skriver Jacob Bundsgaard til Ugebrevet A4.

Jacob Bundsgaard lægger vægt på, at mange ikke-vestlige indvandrere mangler de nødvendige kompetencer for at blive ansat i kommunen. Derfor har Aarhus Kommune sat gang i et »målrettet« og »ambitiøst« projekt under parolen ”Mangfoldighed Forfra” for at forøge andelen af etniske minoriteter i den kommunale sektor.

»Vi har hovedsageligt brug for professionsuddannede og ansatte med en mellemlang eller videregående uddannelse. Omvendt er der i befolkningen desværre en relativ høj andel af fortrinsvis unge mænd med etnisk minoritetsbaggrund, som halter bagefter i forhold til at få en kompetencegivende uddannelse,« står der i mailen fra Jacob Bundsgaard.

Af mailen fremgår det også, at Aarhus i forhold til København har en større andel af indvandrere fra Libanon, Somalia, Kuwait, Syrien og Irak, der på landsplan har meget lave beskæftigelses-frekvenser.

Hvorimod pakistanere, indere og kinesere, som har relativt høje beskæftigelses-frekvenser, udgør en større andel af de ikke-vestlige indvandrere i København.

København har opskrift på succes  

I Københavns Kommune har man ved hjælp af en målrettet indsats haft stor succes med at forøge andelen af ansatte med ikke-vestlig baggrund i kommunen.

Det betyder, at andelen af ikke-vestlige indvandrere blandt kommunens medarbejdere nu overstiger andelen af indvandrere med ikke-vestlig baggrund i den erhvervsaktive alder i København.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

 

Ifølge den radikale beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune Anna Mee Allerslev er opskriften på succes enkel. Hun forklarer, at man gennem en årrække har haft en vedholdende målsætning om, at kommunens ansatte skal afspejle befolkningen i København.

»Vi tror på, at en mangfoldig medarbejdersammensætning giver os bedre mulighed for at yde den bedste service til vores borgere. Men det er vigtigt, at målsætningen omsættes til handling. Det kræver opbakning, opfølgning og handlekraft fra ledelsen,« skriver Anna Mee Allerslev til Ugebrevet A4. 

Anna Mee Allerslev glæder sig over, at København har førertrøjen på, når det handler om at få indvandrere i job i den kommunale sektor. Men hun fremhæver, at der fortsat er behov for at styrke integrationen af etniske minoriteter på det danske arbejdsmarked.  

»En af de største udfordringer, vi står over for som samfund, er at sikre alle en lige adgang til arbejdsmarkedet. Det er forudsætningen for at lykkes med integrationen. Der er stadig for få ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet, og det skal vi som kommune tage medansvar for,« skriver Anna Mee Allerslev. 

Et stort uforløst potentiale

Ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet sidder lektor Anders Ejrnæs, som til dagligt forsker i arbejdsmarked og etniske minoriteter. Han mener, at tallene vidner om, at der er forskel på den indsats, der ydes for at integrere ikke-vestlige indvandrere i landets fem største kommuner.

Det er især bemærkelsesværdigt med Aarhus og Odense. Anders Ejrnæs, arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Roskilde Universitet

»Som udgangspunkt bør man have en andel, der afspejler sammensætningen af befolkningen i den erhvervsaktive alder i kommunen. Det er derfor især bemærkelsesværdigt med Aarhus og Odense, hvor andelen af indvandrere i den kommunale sektor falder, mens andelen i den erhvervsaktive alder stiger,« siger lektoren.

Anders Ejrnæs ser det som problematisk, at der er et voksende gab mellem andelen af kommunalt ansatte indvandrere af ikke-vestlig oprindelse og andelen i befolkningen som helhed. Men tallene vidner ifølge forskeren om, at der et stort, uforløst potentiale for integration via den kommunale sektor.

»Hvis man kunne få de fire næststørste kommuner med på vognen, så ville man hæve beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere gevaldigt. Og det ville være til gavn for hele samfundet,« siger Anders Ejrnæs.

Behov for flere rollemodeller

Anders Ejrnæs peger på, at samfundet kan høste en række gevinster ved at forøge andelen af etniske minoriteter på arbejdsmarkedet. For det første vil det sende et bedre signal til det private erhvervsliv, som skal være med til at løfte integrationsopgaven, hvis kommunerne selv lever op til målsætningen om, at arbejdsstyrken skal afspejle befolkningens sammensætning.

Men ifølge Anders Ejrnæs er det også et spørgsmål om at skabe rollemodeller for unge nydanskere.

»Det giver gode rollemodeller. Og det giver andre ikke-vestlige borgere en forhåbning om, at de også kan lykkes med at komme i beskæftigelse. Samtidig kender de kommunalt ansatte indvandrere også til de problematikker, som borgere med indvandrerbaggrund har,« siger han.  

Man signalerer indirekte, at der ikke er plads til mennesker med minoritetsbaggrund. Özlem Cekic, formand for foreningen Brobyggerne

Tidligere folketingsmedlem Özlem Cekic er nu formand for Foreningen Brobyggerne, der har til formål at forebygge had, fremme dialog og styrke sammenhængskraften mellem befolkningsgrupper i Danmark. Hun ser tallene som udtryk for, at etniske minoriteter ikke altid får samme behandling som etniske danskere.

»Vi ser samme tendens, når regeringen skal nedsætte et råd eller et udvalg, hvor der som oftest ikke er en eneste med minoritetsbaggrund, som bliver udnævnt. Selvom det ikke er hensigten, så signalerer man indirekte, at der ikke er plads til mennesker med minoritetsbaggrund, og at man ikke er i stand til at se potentialet i dem,« siger Özlem Cekic.

Besparelser skader integrationen

Forsker Anders Ejrnæs vurderer, at skrabede budgetter i den kommunale sektor er gået ud over integrationen af medarbejdere med ikke-vestlig baggrund. Det skyldes, at mange ikke-vestlige indvandrere ikke har det samme uddannelsesniveau eller de samme kvalifikationer som etniske danskere.

»De har ofte svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, og de kan være de første, som står for skud, hvis der er fyringsrunder. Men det kan også hurtigt blive en meget dårlig forretning for samfundet, hvis de skal gå på passiv forsørgelse i stedet for at være ansat i den kommunale sektor,« siger Anders Ejrnæs.

Men ifølge Özlem Cekic handler det ikke kun om stramme budgetter i kommunerne. Hun mener, at der behov for at ændre på sammensætningen i de kommunale ansættelsesudvalg, så etniske minoriteter oftere kommer til at sidde med ved bordet, når der skal ansættes nye medarbejdere.

»Der er en kultur på mange arbejdspladser, hvor mennesker med minoritetsbaggrund er de sidste, som kommer ind, og de første, som ryger ud. Det handler derfor i høj grad om, at der skal en kulturændring til, så man ikke kun ser de her mennesker som problemer, men også som ressourcer,« siger Özlem Cekic og tilføjer:

»Det kræver også en ændring i kulturen hos dem, som sammensætter ansættelsesudvalgene.«

Kommunernes Landsforening afviser kritik

Formand for Løn- og Personaleudvalget i Kommunernes Landsforening (KL) og konservativ borgmester i Høje Taastrup Kommune Michael Ziegler har svært ved at genkende billedet af, at ikke-vestlige indvandrere i særlig grad er blevet ramt af fyringer og besparelser i den kommunale sektor.

»Når kommuner står i den trælse situation, at der skal afskediges personale, så ser man på, hvilke kvalifikationer, som findes i medarbejdergruppen og hvilke kvalifikationer, som skal bruges i den fremtidige organisering på arbejdspladsen,« skriver Michael Ziegler til Ugebrevet A4.

Det er godt, at kommunerne i vid udstrækning afspejler det samfund, som vi er en del af. Michael Ziegler (K), borgmester og formand for Løn- og Personaleudvalget i KL

I perioden fra 2010 til 2016 er andelen af kommunalt ansatte med ikke-vestlig baggrund på landsplan vokset fra 4,6 til 5,9 procent. Men i samme tidsrum er andelen af indvandrere med ikke-vestlig baggrund i den erhvervsaktive alder steget fra 7,2 til 9,3 procent af den samlede befolkning.

Det vil sige, at der er et voksende gab mellem andelen af kommunalt ansatte indvandrere af ikke-vestlig oprindelse og andelen af ikke-vestlige indvandrere i den erhvervsaktive alder i befolkningen som helhed.

Hos KL glæder man sig alligevel over, at flere ikke-vestlige indvandrere har fået job i kommunerne. 

»Det er meget positivt, at stadig flere indvandrere får fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er især opløftende, at ikke-vestlige indvandrere i højere grad end tidligere ansættes i job, som kræver en videregående uddannelse. Det er godt, at kommunerne i vid udstrækning afspejler det samfund, som vi er en del af,« står der i mailen fra Michael Ziegler.

Hvem er fra ikke-vestlige lande?

Ikke-vestlige lande er blandt andre Rusland og en lang række lande i Mellemøsten, Afrika, Asien og Mellem- og Sydamerika.

Ikke-vestlige lande defineres ifølge Danmarks Statistik som alle andre lande end de 28 EU-lande samt Andorra, Liechtenstein, Monaco, Island, Norge, San Marino, Vatikanstaten, Schweiz, Canada, USA, Australien og New Zealand.