Koch-udvalg udløser slagsmål om penge

I kølvandet på anbefalingerne fra Carsten Koch-udvalget kommer et stort slagsmål om pengene til fremtidens indsats for arbejdsløse. Venstre og Konservative vil spare milliarder af kroner, mens regeringen har fokus på at få mere for de samme penge. Fagbevægelsen kalder det ’groft urimeligt’, hvis der skal spares på de ledige.

Foto: Foto: Christian Sølbeck/Polfoto

DRAMA Det trækker op til et politisk hundeslagsmål, efter at Carsten Koch-udvalget uden omsvøb har fastslået, at de knap 12 milliarder kroner, som Danmark årligt bruger på indsatsen over for de arbejdsløse, ikke bliver brugt rigtigt.

Venstre og Konservative har gentagne gange slået fast, at der skal spares penge på beskæftigelsesindsatsen. Over for det står regeringen, som understreger, at opgaven ikke er at spare, men at få en bedre indsats for pengene.

Rasmus Jønsson, ekstern lektor i politisk kommunikation ved Roskilde Universitet og partner i kommunikationsfirmaet New Deals, er da heller ikke i tvivl om, at der bliver slagsmål på gangene på Christiansborg.

»Pengene bliver et hovedtema i de kommende politiske forhandlinger. Venstre og Konservative vil prøve på at få skabt en fortælling om, at der godt kan spares mange penge. Regeringen derimod vil slå på, at man er i gang med at rette op på den fejlslagne beskæftigelsespolitik, som de borgerlige førte op gennem nullerne. Der er allerede en krig i gang på spin, og den vil givetvis tage til,« siger Rasmus Jønsson.

Opgør med dyre kurser

Ifølge Carsten Koch-udvalgets rapport kostede indsatsen for de ledige 11,7 milliarder kroner i 2012.  Heraf gik 4 milliarder kroner til vejledning og opkvalificering af ledige; 3,3 milliarder kroner til drift af jobcentrene og 0,7 milliarder kroner til ordinær uddannelse. 

I sin rapport skriver ekspertgruppen, at ’Danmark anvender – set i international sammenhæng – relativt mange ressourcer på beskæftigelsesindsatsen’. For straks derefter at fremhæve, at ’ressourcerne kan anvendes bedre end i dag’.

Udvalget lægger op til et opgør med meningsløse og dyre aktiveringskurser og med den standardskabelon, som alle ledige hidtil er sendt igennem. Fremover skal der være en ny, individuel og jobrettet indsats for den enkelte, lyder hovedbudskabet i rapporten.

Men samtidig lægger udvalget blandt andet op til, at de arbejdsløses nuværende ret til seks ugers selvvalgt uddannelse skal skrottes.  Netop det krav har både Venstre og Konservative fremført adskillige gange i det seneste års tid, fordi de øjner muligheden for at spare milliarder af kroner.

Arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen vurderer, at der næppe bliver sparet særligt meget med den kommende reform.

»Hverken Carsten Koch-udvalget eller regeringen har som udgangspunkt, at der skal spares penge. Så jeg tror ikke, vi vil se de store besparelser. En reform vil derimod handle om at få mere beskæftigelse for de samme penge. Og i og med at vi har et af verdens dyreste beskæftigelses-systemer, burde det nok kunne lade sig gøre,« siger Flemming Ibsen.

Bredt forlig jagtes

Selv om der i udgangspunktet er langt mellem regeringens og de borgerliges ønsker til en reform, vil regeringen prøve på at få et bredt flertal bag en reform. Det vurderer Rasmus Jønsson.

»Regeringen vil givetvis forsøge at få Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti med i et forlig, så der kan blive en bred og holdbar aftale. En hel del af beskæftigelsesområdet er også omfattet af tidligere forlig,« siger Rasmus Jønsson.

Han vil dog ikke på forhånd udelukke andre scenarier.

»Vi nærmer os et folketingsvalg, så Lars Løkke Rasmussen (V) vil uden tvivl forsøge at gøre det svært for regeringen at få et forlig om en reform. Det kan drive regeringen over i armene på Enhedslisten – eller måske endda Dansk Folkeparti alene – men det vil være noget af en overraskelse,« siger Rasmus Jønsson.

Blandede bolsjer

Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl betegner anbefalingerne fra Carsten Koch-udvalget som en pose meget blandede bolsjer. De spiselige bolsjer er blandt andet, at man fjerner proceskrav og pisk, mens de uspiselige bolsjer er at sløjfe de arbejdsløses ret til seks ugers selvvalgt uddannelse samt sender a-kasserne ud på et sidespor.

Når regeringen senere på foråret spiller ud med deres forslag til nyt beskæftigelsessystem, er Enhedslisten sikker på, at Venstre og Konservative kun vil bide til bolle, hvis regeringen gennemfører besparelser i milliardklassen. 

»Venstre og Konservative vil bruge besparelser på beskæftigelsespolitikken til skattelettelser på topskatten, og det kan vi ikke være med til. Hvis vi finder besparelser et sted i beskæftigelsessystemet, skal de bruges på uddannelser til de arbejdsløse. Regeringen må vælge mellem at sejle videre med de borgerlige eller prøve noget nyt, hvor vi bruger pengene på de arbejdsløse,« siger Christian Juhl.

Enhedslisten er blandt andet oppe i det røde felt over anbefalingen af, at ledige over 30 år skal gå ned på en lavere ydelse end dagpenge, hvis de tager en erhvervsfaglig uddannelse. At løfte de ufaglærte er helt centralt for at få dem ud i varig beskæftigelse, bedyrer han.

»Hvis regeringen vil gavne de arbejdsløse, må de kigge over til os, for noget af det bedste for samfundsøkonomien er at uddanne de arbejdsløse ufaglærte. Og det får de ikke de borgerlige med på, vurderer han.

»I mit stille sind tænker jeg, om den her regering ikke snart har brug for nogle succeser i deres eget bagland. Hvis de endnu en gang vælger en borgerlig nedskæringsdagsorden, udfordrer de både fagforeningerne og deres aktive medlemmer igen,« siger Christian Juhl.

Træls udgangspunkt at spare

Dansk Folkeparti vil gerne med i forhandlingerne om en reform og ser det i modsætning til Venstre og Konservative ikke i udgangspunktet som en spareøvelse. Det oplyser partiets arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted.

»Vi ønsker ikke på forhånd at lægge os fast på, at der skal spares penge på beskæftigelses-systemet. Det giver et træls udgangspunkt for forhandlinger og kan afskære os fra nogle muligheder for at hjælpe ledige. Men jeg er da ret sikker på, at der er områder, hvor der godt kan spares. Eksempelvis spildes der mange penge på aktiveringsprojekter, som ikke fører til noget, « fremfører Bent Bøgsted.

Dansk Folkeparti mener, at der er mange positive tanker i udvalgets anbefalinger, men der er også nogle tidsler.

»Eksempelvis er jeg meget, meget usikker på, om det vil være attraktivt for 30-årige ledige at skulle gå ned i dagpenge og låne penge for at få en uddannelse, sådan som udvalget foreslår. Så er det bedre, at vi udbygger systemet med voksenlærlinge, som, vi allerede ved, fungerer,« siger Bent Bøgsted.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Venstres arbejdsmarkedsordfører, Hans Andersen. Men han skrev tirsdag på Twitter om indsatsen for de ledige, at ’det kan gøres bedre og billigere’. Tidligere har Venstre også slået fast, at der skal spares på indsatsen.

I Venstres seneste udspil fra sommeren 2013 til ny beskæftigelsespolitik står:

’Venstre foreslår at spare i alt 1,5 milliarder kroner i 2014 stigende til 4 milliarder kroner i 2020 på beskæftigelsesindsatsen og ydelserne’.

Konservativ sparekniv

Heller ikke den konservative arbejdsmarkedsordfører Mai Mercado lægger skjul på, at der er muligheder for besparelser på beskæftigelsespolitikken. For en uge siden noterede hun i en blog i Berlingske, at Danmark bruger næsten tre gange så mange ressourcer på den aktive beskæftigelsespolitik som gennemsnittet i OECD. Dermed gentog hun, hvad den konservative partileder Lars Barfoed sagde i et interview med Ugebrevet A4 i efteråret:

 »Ambitionen er, at vi rundt regnet skal ned til OECD-gennemsnittet, altså en tredjedel af i dag. Allerede i vores 2020-plan lægger vi op til at spare fire milliarder kroner, og så siger jeg bare, at vi formentlig vil kunne spare endnu mere, uden at det går ud over effekten.«

Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen understreger, at regeringen har fokus på at skabe bedre kvalitet i beskæftigelsessystemet og ikke på nedskæringer.

»Overordnet set handler det for os ikke om at tale besparelser, men om at diskutere, hvordan vi skaber et bedre beskæftigelsessystem til gavn for den ledige og for hele samfundet, og hvordan vi får flere ufaglærte i uddannelse,« siger han.

Leif Lahn Jensen vil ikke kommentere detaljer i ekspertudvalgets anbefalinger, ligesom han slet ikke vil forholde sig til økonomiske beregninger af et beskæftigelsessystem, som vi ikke kender. Men han minder om, at arbejdsmarkedets parter nu skal spille ind, og først derefter kommer der senere på foråret et udspil fra regeringen senere på foråret. 

Helt overordnet understreger Leif Lahn Jensen, at regeringen går mere op i kvalitet i beskæftigelsespolitikken, end de borgerlige partier nogensinde har gjort:

»Vi har altid gået meget op i kvalitet, mens de borgerlige har haft en anden holdning.  Nu skal vi lave et bedre beskæftigelsessystem, der bliver mere fleksibelt og mindre bureaukratisk, og hvor vi ikke jagter de ledige. Jeg ved godt, at de borgerlige går mere op i penge, og derfor har de også op gennem nullerne skabt en beskæftigelsesindsats, der ikke har virket,« siger han.

Parterne er vildt uenige

Arbejdsmarkedets parter står meget langt fra hinanden både i forhold til, hvordan de læser Carsten Koch-udvalgets rapport og i deres ønsker til fremtidens beskæftigelsespolitik.

Henrik Bach Mortensen, direktør for den arbejdsmarkedspolitiske afdeling i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), siger:

»Det er jo en politisk prioritering, hvor mange penge man vil bruge. Men i og med at vi har noget nær verdens dyreste beskæftigelsessystem, så tilsiger almindelig sund fornuft og rettidig omhu, at der må være nogle steder, hvor der kan spares.«

DA vil eksempelvis have en meget mere fokuseret brug af aktivering og – ligesom Carsten Koch-udvalget lægger op til – fjerne lediges ret til selvvalgt uddannelse.

Skrammel at spare på selvvalgt uddannelse

I LO har man bemærket sig, at DA kalder beskæftigelsessystemet for verdens dyreste, ligesom det giver panderynker, at både Venstre og Konservative gerne ser, at der bliver skåret en kæmpe luns af de 11,7 milliarder kroner, der årligt bruges til den aktive arbejdsmarkedspolitik herhjemme.

Lagt sammen med at Carsten Koch-udvalget blandt andet vil sløjfe seks ugers selvvalgt uddannelse, er der blandt flere LO-forbund frygt for, at regeringen i et forlig med de borgerlige partier vil svinge sparekniven over for de ledige.

»Vi har ikke set de økonomiske beregninger fra Carsten Koch-udvalget endnu, men det er klart, at det vil være groft urimeligt, hvis det bliver en spareøvelse over for de ledige.  Hvis vi fjerner proceskrav over for de arbejdsløse, spares der penge, som vi kan bruge til at styrke uddannelsesindsatsen.  Men at fare rundt med hovedet under armen ligesom Venstre og Konservative og sige, at vi kan spare penge, giver ingen mening,« siger Ejner K. Holst.  

Formanden for fagforbundet 3F, Per Christensen, håber meget på, at den kommende reform ikke bliver en spareøvelse.

»Regeringen har hele tiden meldt ud, at reformen handler om at køre en bulldozer gennem det nuværende system for derefter at bygge et nyt og bedre op. Samtidig har regeringen gang på gang understreget, at det ikke handler om at spare penge, så jeg regner da med, at besparelser et sted i systemet fører til investeringer et andet sted,« siger Per Christensen.

Tidsler i anbefalinger

 LO-sekretær Ejner K. Holst glæder sig over, at Carsten Koch-rapporten fremhæver, at uddannelse har afgørende betydning for de arbejdsløses mulighed for at finde job.  LO mener, at Carsten Koch går i den helt rigtige retning, når han ser en klar sammenhæng mellem uddannelse og varig beskæftigelse. 

»Det er godt, at man får lagt det spor ud, men man kan godt køre både stærkere og længere, end der lægges op til. Det er især noget skrammel, at man med et pennestrøg fjerner arbejdsløses ret til seks ugers selvvalgt uddannelse,« siger Ejner K. Holst.

LO er også stærkt kritisk over for, at Carsten Koch anbefaler, at arbejdsløse over 30 år skal have mulighed for at tage en erhvervsfaglig uddannelse på en ydelse lavere end dagpenge, men med mulighed for at optage lån, der skal betales tilbage efter endt uddannelse.

»Det er altså til en ussel hyre til en gruppe, der aldrig har trukket i udannelsesautomaten, og det er ikke rimeligt, at dem over 30 år uden nogle kompetencegivende uddannelse ikke kan tage en faglig uddannelse på fuld dagpenge, siger Ejner K. Holst. 

Skidt hvis det bliver en spareøvelse 

Også HK’s næstformand Mette Kindberg, der sidder med i det partsudvalg, der nu skal kommentere den endelige rapport, er skuffet over, at opkvalificering af ledige ikke fylder langt mere i Carsten Koch-udvalgets anbefalinger. 

»Anbefalingerne virker lovlig lidt ambitiøse, når vi ser på uddannelse af de ledige. Og jeg troede ellers, at uddannelsesløft af de arbejdsløse, uanset om det var ufaglærte, kortuddannede eller faglærte, var det helt centrale i forhold til den aktive beskæftigelsespolitik,« konstaterer Mette Kindberg.

»Hvis udgangspunktet er, at det her bliver en spareøvelse, er det noget skidt. Jeg går simpelt hen ikke ind for at spare på opkvalificering og uddannelse af de ledige,« fastslår hun og tilføjer, at HK også savner bedre muligheder for jobrotation i Carsten Koch-udvalgets anbefalinger.