Knap halvdelen arbejder over 38 timer

Af | @MichaelBraemer

Mændene og akademikerne går forrest i arbejdsraseriet. Forsker advarer dog mod en tendens til at overdrive arbejdstiden, fordi den er blevet en målestok for succes. Næsten hver anden lønmodtager arbejder mere end 38 timer om ugen, og hver ottende knokler over 46 timer.

Hele 42 procent af de danske lønmodtagere arbejder mere end 38 timer om ugen, og hver ottende arbejder over 46 timer om ugen. Det svarer til, at man arbejder mindst ni timer om dagen fem dage om ugen. Nøjagtigt fem procent – svarende til hver tyvende – arbejder over 51 timer om ugen. Det viser Institut for Konjunktur-Analyses interview af 1.002 lønmodtagere.
Den store arbejdsmængde overrasker ikke Agi Csonka, tidligere forsker på Socialforskningsinstituttet og nu seniorkonsulent og arbejdsmarkedsanalytiker i TDC. Det bekræfter hendes billede af, at danskerne er et arbejdsomt folkefærd, men samtidig henviser hun til en undersøgelse, der viser, at folk kan komme til at overdrive deres arbejdstid.

citationstegn

Der er stor forskel på, hvad folk siger, er deres arbejdstid, og hvad den reelt er. Og det er hos dem, der angiver den højeste arbejdstid, at der er den største forskel i forhold til den reelle arbejdstid. Agi Csonka, arbejdsmarkedsanalytiker i TDC

»Man bør nok ofte trække et par timer fra. Der er stor forskel på, hvad folk siger, er deres arbejdstid, og hvad den reelt er. Og det er hos dem, der angiver den højeste arbejdstid, at der er den største forskel i forhold til den reelle arbejdstid. Blandt ledere og i nogle brancher er lang arbejdstid simpelthen blevet en målestok for succes og betydningsfuldhed,« siger Agi Csonka.

Det megen arbejde smitter af på familielivet. En længere arbejdsuge giver flere problemer med at få arbejdet til at hænge sammen med familielivet. 15 procent af danskerne med en arbejdsuge over 46 timer erklærer sig nemlig utilfredse med muligheden for at få arbejde og familieliv til at hænge sammen. Tilsvarende er det kun et problem for ni procent af dem med en arbejdsuge på 38-46 timer og for fem procent af dem med en arbejdsuge op til 38 timer.

Alligevel er lønmodtagerne med de lange arbejdsuger generelt mere tilfredse med deres arbejde. De, der arbejder under 38 timer, scorer kun 7,7 på tilfredsbarometret fra 1 til 10, mens dem med en arbejdsuge på 38-46 timer ligger på det samlede gennemsnit på 7,8, og de mest allermest arbejdsivrige med mere end 46 timer om uger ligger helt oppe på 8,1. Udover at de mest arbejdende måske også har de mest spændende og udviklende job, har arbejdsmarkedsforsker Steen E. Navrbjerg fra forskningscentret FAOS ved Københavns Universitet denne forklaring på deres store tilfredshed:

»Man skal jo legitimere sit tidsforbrug, og derfor er man næsten nødt til at være tilfreds med sit job, når man bruger så meget tid på det. Ellers ville man jo være dum. Du er nødt til at sige, at den lange arbejdstid er et tilvalg, selv om det måske ikke er tilfældet,« siger Steen E. Navrbjerg.

Mænd arbejder mest

Det er i overvældende grad mændene, som er hårdest ramt af arbejdsraseriet. 36 procent af mændene arbejder mellem 38 og 46 timer om ugen, og hele 20 procent arbejder mindst 46 timer om ugen. Til sammenligning arbejder kun fire procent af kvinderne – eller hver 25. kvindelige lønmodtager – over 46 timer om ugen, og 24 procent arbejder mellem 38 og 46 timer.

Akademikerne arbejder markant mere end øvrige lønmodtagergrupper. Det billede står lysende klart, både når der måles på uddannelsesniveau, og når der måles på de forskellige hovedorganisationer, hvor medlemmerne under Akademikernes Centralorganisation arbejder langt mere end medlemmerne under LO og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd. Flere end syv ud af ti med en videregående uddannelse på over fire år arbejder mindst 38 timer om ugen. 44 procent arbejder mellem 38 og 46 timer om ugen, og 26 procent arbejder over 46 timer.

Steen E. Navrbjerg peger i den forbindelse på, at højtuddannedes arbejdstid også ofte er mere flydende, hvilket gør, at de måske tilbringer noget af arbejdstiden med for eksempel at surfe på internettet, uden at det har forbindelse med en konkret arbejdsopgave.

»De arbejder ofte ikke hele tiden, som mange industriarbejdere for eksempel gør. Derfor føler kontorfolket sig måske også forpligtet til at blive hængende noget længere, og hvad regner de så for arbejdstid? Og blandt nogle højtuddannede og nogle arbejdsgivere er det heller ikke helt legitimt at bede om en 37-timers uge,« siger Steen E. Navrbjerg.

De mest arbejdende lønmodtagere har tilsyneladende i øvrigt langt fra alle indgået en aftale med deres arbejdsgiver om, at de skal arbejde så meget, som de rent faktisk gør. Noget kunne tyde på, at de gør det, fordi de ikke kan nå opgaverne inden for den afsatte arbejdstid. 32 procent – eller næsten hver tredje – af dem, der arbejder mindst 46 timer om ugen, er i hvert fald utilfredse med muligheden for at nå arbejdsopgaverne inden for den afsatte arbejdstid. Til sammenligning har 27 procent af dem, der arbejder 38-46 timer om ugen, svært ved at nå opgaverne på den afsatte tid, mens det kun gælder for 15 procent af dem, der arbejder under 38 timer om ugen.