Knald eller fald for a-kasserne

Arbejdsløshedskasserne er sat på en hård prøve: Enten bliver de bedre til at få deres medlemmer i job, eller også risikerer a-kasserne, at deres opgaver bliver overtaget af de nye, kommunale jobcentre. Halvdelen af a-kassernes medlemmer tror ikke på, at a-kassen kan hjælpe dem med at få arbejde, viser undersøgelse.

SKÆBNETIME Dette er historien om, hvordan en liberal beskæftigelsesminister stik mod sin vilje kommer til at give de faglige a-kasser en helt ny magtbase og hovedrolle i fremtidens jobformidling. Eller også er dette historien om, hvordan det endelig vil lykkes Claus Hjort Frederiksen (V) at fratage a-kasserne deres arbejdsmarkedspolitiske magt og gøre dem til rene forsikringsordninger.

Hvilken af de to historier, der faktisk bliver til virkelighed, ligger i høj grad i a-kassernes egne hænder.

Som følge af velfærdsforliget fra i fjor er konkurrencen skærpet mellem a-kasserne og de kommunale jobcentre om at finde arbejde til ledige medlemmer. Direktøren for Akademikernes a-kasse, Alex Nielsen, mener, at a-kassernes er sat på en afgørende prøve:

»Der er ingen tvivl om, at kommunerne gerne med tiden vil overtage a-kassernes arbejde med jobformidling. Derfor er det helt afgørende for a-kassernes fremtid, at vi nu viser, at vi dur til det. Vi skal vise, at det gør en forskel, at vi kender de jobmarkeder, medlemmerne bevæger sig rundt på. Dertil kommer, at medlemmerne skal opleve, at vi brænder mere for dem i a-kassen, end de gør på et offentligt kontor.«

Lederen af HK’s a-kasse, Dennis Rasmussen, siger lige ud, at »det er en prøve på, om a-kasserne magter opgaven«.

»Der er da en fare for, at vi ikke kan løfte opgaven, og at det kan blive brugt imod os. Men det er skrækscenariet, og det, tror jeg ikke, vil ske. Hvis det derimod lykkes for os, kan det til gengæld cementere a-kassernes berettigelse som en aktiv, arbejdsmarkedspolitisk aktør,« siger Dennis Rasmussen.

Viser det sig, at a-kassernes gør det bedre end jobcentrene, er Socialdemokraterne klar til at kræve hele jobformidlingen af korttidsledige medlemmer ud til a-kasserne. Men arbejdsmarkedspolitisk ordfører Thomas Adelskov (S) er godt klar over, at det er højt spil:

»Der er jo ingen tvivl om, at beskæftigelsesministeren vil måle det her på 100 punkter, og hvis a-kasserne slår godt til på de 99, men fejler på punkt nummer 100, så er det punkt nummer 100, de vil få lov at høre for.«

Ringe tillid blandt medlemmerne

Blandt a-kassernes egne medlemmer er tilliden til kassernes jobformidling ikke overvældende. Ifølge en måling foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4 mener over halvdelen – 54 procent – at a-kasserne ikke kan hjælpe dem med at finde arbejde, hvis de bliver ledige. Kun hvert tredje medlem – 36 procent – tror på det.

A-kassernes indsats på jobområdet har da også historisk set været begrænset. Ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen brugte a-kassernes ansatte i 2006 blot syv procent af deres tid på arbejdsmarkedspolitiske opgaver og herunder meget lidt på jobformidling, mens hovedparten af tiden gik med at administrere og udbetale dagpenge.

Men det billede er under hastig forandring. I Arbejdsløshedskassernes Samvirke konstaterer formand Morten Kaspersen med tilfredshed, at langt de fleste a-kasser er i fuld gang med at omrokere ressourcerne, så der bliver langt større fokus på formidling af job:

»Det er en kerneopgave at hjælpe vores medlemmer tilbage i beskæftigelse frem for at bevare dem i passiv forsørgelse. Den opgave går vi på med krum hals, og vi ved, det bliver en succeshistorie,« siger Morten Kaspersen, der også er formand 3F’s a-kasse.

Men flere faktorer kan spænde ben for succesen.

  • A-kasserne har ikke fået en krone til at løse de nye opgaver.
  • Nye, obligatoriske rådighedssamtaler hver tredje måned vil sluge en stor del af a-kassernes mandetimer.
  • Få af a-kassernes medarbejdere er uddannet til at formidle job.

Alligevel er hovedkasserer i Dansk Metal Torben Poulsen overbevist om, at hans medlemmer er bedre tjent med, at jobformidling sker via a-kassen:

»Styrken ligger jo i, at vi er en faglig a-kasse. Det er det, der gør, at vi kan få vores folk i arbejde hurtigt. Vi har formidlet 300 job i løbet af de første to måneder i år – og mange af de ledige har vi så at sige vendt i porten. Altså, de har aldrig nået at udfylde dagpengepapirer og så videre, fordi vi har kunnet sende dem direkte hen til en arbejdsgiver.«

En fordel, de fleste arbejdsmarkedsforskere også peger på. Adjunkt Thomas Bredgaard fra Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) på Aalborg Universitet siger:

»Der er god fornuft i at lade a-kasserne formidle job til deres egne medlemmer. Man burde sådan set have gjort det for længe siden, for det er klart, at de er tættere på medlemmerne og deres særlige fagområde end en jobformidler, der skal dække hele arbejdsmarkedet.«

Faren er, at a-kasserne ikke evner at se ud over egne faggrænser, når de formidler job og derved ødelægger noget af fleksibiliteten i den danske arbejdsstyrke ved at »indhegne arbejdsmarkedet i små a-kasseområder«, mener Thomas Bredgaard.

En frygt, som beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) i høj grad deler, og som også socialdemokraten Thomas Adelskov er opmærksom på.

»Den største udfordring for a-kasserne er, om de nu også bliver i stand til at formidle ledige medlemmer UD af a-kassen. Men der er en klar holdningsændring på vej, der handler om, at hvis ikke man kan få job på et givent fagområde, så skal man søge andre steder hen for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet,« siger Thomas Adelskov.

Hvis a-kasserne dumper …

At også ministeren opfatter a-kassernes livtag med jobformidlingen som en eksamen, kom klart frem, da Claus Hjort Frederiksen for nylig holdt tale ved arbejdsløshedskassernes 100 års jubilæum. Her gjorde han klart, at med de nye opgaver følger også en pligt til at vise større »samfundssind« ved at øge presset på de ledige medlemmer.

»Her tænker jeg ikke mindst på jobformidlingsopgaven. Den bliver en afgørende test for de fagligt afgrænsede a-kassers evne til at formidle uden for fagområdet. Her er kasserne til eksamen, og resultatet vil blive fulgt nøje (…) Hvis a-kasserne dumper til eksamen, må vi så overveje, om de skal »gå om«, eller om det er tid til en ny make-over.«

Hvad make-over betyder, præciserede Claus Hjort Frederiksen senere i talen:

»Ind imellem kan der være behov for det, man i visse amerikanske tv-serier kalder en »extreme make-over«. Her nøjes man ikke med at glatte ud. Her er der brug for både Botox og kirurgi. Fuld narkose. Alt bliver splittet ad og sat sammen på ny.«

Spørgsmålet er, hvor overbevisende a-kassernes succes skal være, for at beskæftigelsesministeren dropper sine drømme om et kirurgisk indgreb, der forandrer a-kasserne til ukendelighed.

Professor Henning Jørgensen fra CARMA på Aalborg Universitet tvivler på, at regeringen reelt ønsker at give a-kasserne en chance.

»A-kasserne får øgede opgaver i forhold til jobformidling og rådighedssamtaler. Men læg mærke til, at de ikke har fået en krone med til at udføre de nye opgaver. Det kunne jo være, at regeringen gerne ville lave et par evalueringer, der viser, at de ikke gør det godt nok. Og så er det et spørgsmål, om a-kassernes fremtid ikke er truet.«

Også Thomas Bredgaard fra CARMA har sine tvivl om beskæftigelsesministerens hensigter:

»Jeg tror faktisk også på, at man nu sidder og venter på at uddele en dummebøde.«

Det har desværre ikke været muligt at få beskæftigelsesministeren selv til at forholde sig til den teori i denne artikel.

Da Ugebrevet A4 i november 2006 spurgte Claus Hjort Frederiksen, om han regnede med at have et enstrenget system for beskæftigelsesindsatsen om fem år, var svaret:

»Det afhænger af, hvordan det udvikler sig, det vi har sat i gang. Jeg tror, vi vil se resultater, der gør, at vi vil gå videre ad den vej.«

Formand for foreningen af jobcenterchefer i Danmark Hans Erik Lund Rasmussen mener, at kun tiden kan vise, om a-kasserne er gode til at få deres medlemmer i job. Men han ved godt, hvilken hest han holder på:

»Når man fra politisk side har lavet jobcentrene, så er det vel, fordi man mener, at det er fremtiden. Vi har ikke noget imod, at a-kasserne medvirker til at få ledige i arbejde. Men jeg frygter, at virksomhederne får for mange mennesker rendende, som vil formidle job.«

Ledige i pendulfart

Mens Claus Hjort Frederiksen og de kommunale jobcentre drømmer om et enstrenget system, der samler hele indsatsen for de ledige i kommunerne, er Socialdemokraternes og a-kassernes vision en mere klar fordeling af opgaverne.

Viser a-kassernes jobformidling sig at blive en succes, er der kun en logisk vej frem, mener Thomas Adelskov og siger:

»Så vil vi presse på for, at hele førsteindsatsen skal ligge i a-kasserne. Så kan jobcentrene koncentrere sig om den del, der handler om ledige med svære problemer. De, der er ledige i kortere perioder, har altså ikke brug for den faglighed, der ligger i jobcentrene. De har brug for konkret jobformidling, og det, tror jeg faktisk, a-kasserne vil være bedst til.«

Men da Socialdemokraterne fik presset de nye opgaver igennem til a-kasserne som betaling for at underskrive regeringens velfærdsforlig i juni 2006, lykkedes det aldrig at få beskæftigelsesministeren til at lave et rent snit.

Derfor skal jobcentrene og a-kasserne nu formidle job til de samme ledige, som også vil blive udsat for dobbelt kontrol fra både jobcenter og a-kasse. Ikke nogen smart udnyttelse af ressourcerne mener a-kassernes formand:

»Det virker jo fuldstændig tåbeligt, at man om formiddagen skal møde op i a-kassen og om eftermiddagen hos jobcentret. Det er en af de ting, jeg synes, vi skal prøve at lave aftaler om, så folk ikke bliver rundt på gulvet og tænker, »hvad er det for et sindssygt bureaukratisk system, hvor jeg skal sige det samme to steder«. Det er jo spild af tid,« siger Morten Kaspersen.

Det er jobcenterchefernes formand enig i:

»Intentionerne i den seneste arbejdsmarkedsreform er, at der skal være et entydigt og enstrenget system for de ledige. Men man er endt med en kringlet model, hvor a-kasser og jobcentre skal varetage nogle af de samme opgaver med at få ledige i job,« Hans Erik Lund Rasmussen.

Adjunkt Thomas Bredgaard fra CARMA opfordrer både politikere, a-kasser og jobcentre til at lægge ideologi og magtkampe på hylden.

»Det behøver jo ikke være en konkurrence om de ledige. Det kan jo også udvikle sig til et givtigt samarbejde, hvor a-kasserne tager sig af den første del af jobformidlingen, mens jobcentrene tager over senere i forløbet.«

Målet må under alle omstændigheder være at finde den korteste vej til et nyt arbejde for den enkelte ledige, mener Thomas Bredgaard:

»Jobcentrene frygter, at a-kasserne tager alle de stærke, »vender dem i porten« og sender dem direkte i arbejde, og så bliver der kun de meget tunge tilbage til jobcentrene. Men set i et samfundsperspektiv er det jo lige meget, hvem der får folk i arbejde, bare det bliver gjort.«