Klimadagsorden er blevet koldere

Af

Den folkelige bekymring for den globale opvarmning er på tilbagetog, viser ny undersøgelse. Men opbakningen til at bruge hundredvis af millioner kroner på klimatopmødet er velbevaret, mener klima- og energiminister Connie Hedegaard (K).

MILJØ Danskernes bekymring for den globale opvarmning er i det seneste halvandet år svundet ind med samme hast som isbjergene på Nordpolen. Hvor der i 2006 var 14 procent af danskerne, der nævnte kampen mod klimaforandringerne som det vigtigste emne, politikerne skulle tage sig af, er det i dag blot seks procent, der rangerer klimadagsorden som deres topprioritet. Det fremgår af en meningsmåling, som Ugebrevet A4 har fået foretaget blandt 1.090 repræsentativt udvalgte danskere.

Lektor i statskundskab Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet finder den faldende opbakning til klimakampen bemærkelsesværdig. Han har svært ved at finde en klar forklaring på udviklingen:

»Men skal jeg endelig pege på noget, må det være en generel træthed over for emnet,« siger han.

Samfundsforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet anlægger en mere positiv tolkning. Han mener, at det er lykkedes for regeringen med klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) i spidsen at overbevise danskerne om, at der bliver gjort noget ved problemerne. Netop derfor har danskerne kastet deres bekymring på andre og mere nære emner, som eksempelvis kvaliteten af den offentlige service på landets folkeskoler, plejehjem og børnehaver.

Klima- og energiminister Connie Hedegaard mener også, at den faldende opbakning skal ses i lyset af den indsats, som blandt andet hun har gjort i kampen mod klimaforandringerne:

»Man er tryg ved, at der bliver gjort noget ved problemet. Derfor er det andre emner, der er øverst på vælgernes dagsorden,« siger hun.

Når det er sagt, så mener Connie Hedegaard ikke, at befolkningen generelt er trætte af at diskutere klima- og miljø:

»I alle afkroge af det danske samfund er der fokus på emnet. Jeg kunne ikke bestille andet fra morgen til aften end at holde foredrag og debatmøder om klimaforandringerne, hvis jeg skulle dække efterspørgslen. Sådan var det ikke for bare to år siden.«

Samtidig anerkender ministeren dog også, at det er afgørende, at der både nu og i fremtiden vedbliver at være folkelig opbakning til en markant indsats for at forhindre den globale opvarmning. Særlig relevant er det i forhold til Danmarks værtskab for FN’s klimatopmøde i 2009, der forventes at koste flere hundrede millioner kroner.

»Et demokratisk samfund kan nu engang ikke vælge at bruge penge og ressourcer på et område, hvis ikke borgerne er med på at prioritere området. Men lige netop i forhold til klimatopmødet tror jeg også, at der er en bred accept af den unikke mulighed for at brande Danmark og de danske virksomheders kompetencer på energiområdet,« siger hun og fortsætter:

»Jeg er ikke i tvivl om, at når du engang ad åre gør regnskabet op, så har det ikke været en underskudsforretning for Danmark at være vært for klimatopmødet.«